Bøger af Bergur Rønne Moberg

Litteraturens tilgange er en grundbog til undervisning i litterær metode på videregående uddannelser, skrevet af en række erfarne forskere og undervisere. Bogen giver et panorerende blik over metodelandskabet og rummer en række eksemplariske læsninger. Metodekapitlerne er suppleret med vejledende litteraturlister og et leksikon over centrale begreber og personer samt en antologi med de anvendte teksteksempler. Siden bogen udkom første gang i 2001 er der sket meget. Nye tilgange er dukket op, ældre har fået en renæssance, og nogle er blevet mindre interessante. Derfor rummer den nyreviderede udgave en række nye kapitler, mens de tilbageblevne er blevet opdateret og tilføjet en didaktisk dimension, hvor metodens undervisningsmæssige konsekvenser diskuteres. I bogens afsluttende kapitel tegner Hans Hauge nye tendenser på det litterære landkort og sætter de eksisterende metoder ind i et internationalt perspektiv.

Prosaen er blevet kaldt den moderne litteraturs maskinrum, fordi den breder litteraturens virkefelt ud. Inden for nyere prosateori beskrives prosaen som verdensvendt, rummelig, operativ, genreoverskridende, virkelighedsudvidende og hybrid.Antologiens bidrag indeholder grundlæggende refleksioner over prosaen i en modernistisk kontekst og over dens forhold til lyrik og poesi. Det geografiske perspektiv i romaner og essays har særlig bevågenhed blandt bidragsyderne og kobles til en ekspanderende kontekst af opdagelsesrejser, kolonisering og globalisering og de dermed forbundne kulturmøder. I denne henseende repræsenterer bidragene et bredt udsnit af ældre og nyere, store og små litterære geografier i og uden for Europa. Prosaen spiller fint sammen med den opprioritering af sted og rum, som vi har set vokse frem inden for de senere årtiers litteratur og forskning i litteratur.Med denne antologi stiger vi ombord for at nærme os prosaens radierende felter. Der er undervejs stoppesteder i Island, Færøerne, Danmark, Norge, Sverige, Italien og Nord- og Sydamerika. Prosaen selv ser ud til at være ustoppelig.

Modernismen har i løbet af det 20. århundrede bevæget sig fra kontinent til kontinent og er blevet et verdensomspændende fænomen. Resten i Vesten undersøger, hvad der sker, når vi spørger ’hvor var modernismen?’ og ’hvem var modernist?’ i stedet for kun at spørge ’hvornår var modernismen?’Bergur Rønne Moberg læser modernismen ind i en verdenslitterær kontekst med kraftlinjer mellem kontinentale romanklassikere af Thomas Mann og Albert Camus og atlanterhavserfaringer hos fire færøske romanforfattere: William Heinesen, Jørgen-Frantz Jacobsen, Jens Pauli Heinesen og Gunnar Hoydal. Vægten er således lagt på færøsk litteratur, der har skabt en række værker af internationalt format, som kan bidrage til en litteraturhistorisk revision af modernismen og derigennem sætte gængse litteraturhistoriske modeller, dikotomiske strukturer og snævre distinktioner under pres.Verdenslitteraturens geografisk forankrede modernisme adskiller sig fra det klassisk modernistiske fokus på formelle elementer ved ikke at privilegere det radikalt nye efter et vestligt-avantgardistisk mønster. Forskellen bliver tydelig i kraft af den ballast af geografi, kultur, historie og politik som de færøske forfattere tænker med, og som afføder en anden udviklings- og originalitetsopfattelse end den euroamerikanske. Færøsk digtning fungerer overordnet på linje med ikke-vestlige litteraturer og knytter komparativt an til en undervurderet stofrigdom i både europæisk modernisme og i modernismen i global forstand.Perspektivet ’Resten i Vesten’ former sig som et svar fra en lille europæisk kultur som den færøske til hovedstrømninger i vestlig tænkning.

Bogen undersøger temaer og felter som sted, eksil, hjemlighed, migration, verdenslitteratur, åndshistoriske forhold, forestillinger om litterær kultur i nordisk-europæisk litteratur med vægt på færøsk materiale. Der er samtidig et sammenhængende udblik til det kosmopolitiske, hvor det lokale, nationale, regionale og globale griber ind i hinanden. Den klassiske og moderne europæiske forestilling om midten − standpunktstanken − får en særlig plads som et modsynspunkt til ideologiernes snævert interessetænkende og bekvemme polariseringer i digtning, litteraturstudier og kulturstudier. Standpunktet bliver derimod til på midten som en repræsentant for en integrationsstrategi og en omfattende intellektuel position, som er mere vovestykke end kompromissøgning.Udover bogens fire artikler, er der også interviews med Einar Mar Gudmundson og Lisbeth Nebelong