Bøger af Bertel Budtz Müller

Da Bertel Budtz Müller under besættelsen måtte gå under jorden, skrev han en stor, historisk roman fra Thy i renæssancetiden med titlen "Anna Søe". Både det oprndelige manuskript og en maskinskreven afskrift bortkom og har ikke senere kunnet findes, men et fragment overlevede og blev udgivet i 1947, efter forfatterens død, som "Det rette erotiske compani". Bogen blev en stor succes, der udkom i adskillige udgaver og oplag. Det er en skæmteroman, en gavtyveroman - en munter og blodige bog om en nøgen pige, en gæv ridder, brændevin, salte sild og en svigermor, der mistænkes for at være heks - og så harden en lykkelig slutning.

"Thyboer", en samling noveller og fortællinger fra Thy, blev udgivet i 1922 af Klinte, der var forløberen for Hvedekorn Her viser Bertel Budtz Müller mange sider af sit talent. Historien om fiskeren, der troede at de konrinthier var korender, og "42,2" om prangeren, der bereder sig til at dø af sin tårnhøje feber er nærmest det, man kalder humoresker. Men historien "Et barn er født" er ædende skarp samfundsskildring, "Gammelmoer" er usentimentalt ramsaltet og "Den thylandske vår" er en sart og fin beskrivelse af en sky ungdomskærliged, der blev stækket i starten..

Bertel Budtz Müller (1890-1946) er mest kendt for sine folkelige og elskværdige fortællinger om thyboer og for sin efterladte roman "Det rette erotiske compani". men han begyndte sin karriere som avantgardist og ekspressionist i kredsen omkring "Klingen" - sammen med blandt andre Emil Bønnelycke og Axel Salto. Hans ekspressionistiske læsedrama "Blændværket" fra 1923 er et stort tænkt opgør med alle konventonelle forestillinger - og tilegnet Lenin og Trotzki. Om intentionerne blev indfriet kan diskuteres - Cai M. Woel skriver i sin litteraturhistorie, at dramaet "toner ud i tågesnak". Men der er ansatser i skuespillet, der nok kan fortjene opmærksomhed. Bertel Budtz Müller blev i 1918 medlem af Socialistisk Arbejderparti, der var forløberen for Danmarks Kommunistiske Parti (dannet 1920). Han skiftede senere til Socialdemokratiet og blev en af arbejderbevægelsens fremtrædende kulturpersonligheder i mellemkrigstiden, blandt andet som leder af Arbejdernes Teater