Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage
Forlænget returret til d. 31. januar 2025

Bøger af Bettan Bagger

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Rammer, udfordringer og muligheder
    af Lisbeth Villemoes Sørensen, Bettan Bagger & Marianne Lindahl
    178,95 kr.

    Sundhedsvæsnet har i dag fokus på menneskers mulighed for at agere i hverdagen og på, at den enkelte kan fastholde en meningsfuld tilværelse, med alt hvad det indebærer, trods sygdom og funktionsevnenedsættelse. Det er ikke muligt for en enkelt faggruppe at sikre dette ud fra faggruppens kernekompetencer. At skabe en sammenhængende indsats, så patienter og pårørende oplever sammenhængende og velkoordinerede forløb kræver et velfungerende interprofessionelt samarbejde. Dette er forudsætningen for høj faglig kvalitet, god ressourceudnyttelse og faglig udvikling.Et eksempel på dette er telemedicin eller velfærdsteknologi, som er et område, der er i hastig udvikling. Det stiller store krav til de sundhedsprofessionelles evner til at kommunikere klart både med hinanden og med patienter gennem digitale medier. Det stiller samtidig krav om, at de enkelte faggrupper er bevidste om deres egne kompetencer og har kendskab til de øvrige faggruppers kernekompetencer, så patienten tilbydes den bedst mulige viden og intervention i forbindelse med sit problem. Den enkelte sundhedsprofessionelle skal se sin faglige indsats som et led i en samlet indsats og forstå kompleksiteten i sundhedsvæsenets opgaver generelt.De sundhedsfaglige professionsuddannelsers Modul 5 har som omdrejningspunkt, hvordan man skaber en fælles base for at handle sammen om de konkrete opgaver, man møder i sundhedsvæsnet. Hensigten med denne bog er at bidrage til udvikling af en sådan fælles base, og bl.a. gennem eksempler, studiespørgsmål og cases give de studerende mulighed for at opnå kendskab til andre professioners kompetencer, faglige terminologi og begreber. Det er således redaktørernes ønske, at bogen medvirker til fælles forståelse professionerne imellem til gavn for patienterne i fremtidens sundhedsvæsen.Bogen indledes med en patienthistorie, som der refereres til gennem hele bogen, således at de studerende kan koble de enkelte kapitlers teoretiske indhold over på den praktiske virkelighed. Bogen indeholder også et kapitel om opgavefordeling i regioner og kommuner og om sundhedsøkonomi, således at de rammer og betingelser, som de sundhedsprofessionelle arbejder under, er beskrevet og kan danne grundlag for forståelse af bogens øvrige kapitler.

  • - for sundhedsprofessionelle
    af Julie Wielandt Tejmers & Rikke Vinter Hedensted
    178,95 - 288,95 kr.

    Psykologi og sundhedspsykologi for sundhedsprofessionelle belyser, hvordan viden om psykologi kan give en forståelse for menneskets psyke og særligt de følelsesmæssige reaktioner, som kan gøre sig gældende, når et menneske får sundhedsudfordringer.Psykologisk viden og forståelse kan styrke den sundhedsprofessionelles nødvendige og afgørende kompetencer inden for klinisk beslutningstagen og lederskab i forhold til at forstå og støtte mennesker med sundhedsudfordringer bedst muligt. Samtidig kan psykologisk viden styrke relationen mellem sundhedsprofessionel, patient og pårørende. I bogen præsenteres såvel ældre som nyere centrale tilgange inden for psykologi, herunder viden om psykologiske processer i forhold til sociale medier, teknologi, telemedicin og kroppens sprog. Bogen er pædagogisk bygget op med mange eksempler på, hvordan teorien kan omsættes til praksis, og med interne henvisninger, referencer og informative illustrationer.Alle kapitler er skrevet af forfattere med stor faglig viden inden for enten det psykologiske felt eller inden for emner, der omhandler psykosociale interventionsmuligheder. Bogen henvender sig primært til studerende og undervisere på de sundhedsfaglige grunduddannelser, men også til andre studerende eller sundhedsprofessionelle, der beskæftiger sig med psykologiske problemstillinger i praksis.Bogens forfattere er Tine Aagaard, Bettan Bagger, Susanne Næsgaard Gröntved, Rikke Vinter Hedensted, Eva Hertz, Bjarne Jacobsen, Carsten Juul Jensen, Natasja Kingod, Stine May Nielsen, Ib Ravn, Julie Wielandt Tejmers og Helle Winther.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.