Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Birgithe Kosovic modtager i 2019 Politikens Litteraturpris for Den inderste fare, hendes biografiske roman i to bind om Erik Scavenius. Den inderste fare er et politisk-personligt romanportræt af Erik Scavenius, den frafaldne adelssøn, den hidsige regeringsleder og kvindeglade mand. I sommeren 1940 i et Danmark, der magtesløst er blevet besat af Nazityskland, vender kongen og statsministeren sig mod den mand, de tror kan føre landet mest sikkert gennem krigen: Erik Scavenius. Flere gange afviser han at lede samarbejdsregeringen, men indvilliger til sidst og forærer Danmark til tyskerne. Få statsledere har haft så klar og så vanskelig en opgave som ham. Få har bragt deres land så uskadt igennem en verdenskrig. Få har været så forhadt.
Birgithe Kosovic undersøger i sin dokumentarroman Det, du ikke vil vide, hvorfor hendes far for seks år sidenbesluttede sig for ikke længere at have nogen kontakt med hende og hendes bror. Bogen tegner et danmarksbillede, som det ser ud for Kosovic, der vokser op i en dansk-jugoslavisk familie på Vestegnen i 80’erne, og som ender som romanforfatter og en af det frie ords forsvarere, da terroren rammer Danmark. Den er en slægtsfortælling om to familier, som på hver deres måde er formet af Europas traumer. Undervejs rejser Birgithe Kosovic de samme spørgsmål til sin familiehistorie, som også er en del af demokratidebatten: Hvad vil det sige at høre til? Hvad må man sige, og hvad må man ikke sige? Hvad kan derske, hvis man gør det alligevel? Og hvis vi skal have fortællingen om Danmark til at hænge sammen, hvad er det så for nogle spørgsmål, vi skal svare på i dag? Måske er dette en historie om mislykket integration. Måske er det fortællingen om en helt almindelig familie, hvor hemmeligheden blev sagt højt. Men hvad er det, der virker normalt, men som er en rædsel? Og hvad er det, der ligner gru, men som er mere almindeligt, end man skulle tro? Birgithe Kosovic kredser sig ind på svarene, der alle peger ind på ét: Hvordan knytter man sig til nogen,som bliver ved med at være vred?
Birgithe Kosovic modtager i 2019 Politikens Litteraturpris for Den inderste fare, hendes biografiske roman i to bind om Erik Scavenius. Hvor meget af din frihed vil du ofre for freden? Hvor meget af din fred vil du ofre for friheden? Den inderste fare II fuldender første binds politisk-personlige romanportræt af Erik Scavenius, den frafaldne adelssøn, den hidsige regeringsleder og kvindeglade mand. Det er 1942. Igennem to og et halvt år har udenrigsminister Erik Scavenius kæmpet for Danmarks selvstændighed under besættelsen, da kongen har påkaldt sig Hitlers vrede. En ny rigsbefuldmægtiget, gestapochef Werner Best, bliver sendt til København: Nu skal landet nazificeres. Scavenius anser nu sin rolle som beskytter af land og folk for udspillet og vil gå af. Men den nye rigsbefuldmægtigede, der ikke kun er en elegant og kultiveret yngre mand, men også er kendt som ’Blodhunden fra Paris’, tvinger ham til som statsminister. En dans om magten begynder mellem de to mænd. Men hvem er den stærkeste? Hvor går grænsen mellem underkastelse og integritet? Og hvad er det for en slags venskab, der vokser frem mellem dem? De to mænd holder ikke kun de danske jøders skæbne i deres hænder. Også for hinanden ender de med at spille en livsafgørende rolle.
Partisekretæren Milovan forsøger at flygte fra Balkankrigen. Under politisk pres er han blevet degraderet fra sin høje embedsstilling, og han rejser ind i bjergene og efterlader sin hustru i Dubrovnik. Men det er svært at flygte fra sit liv. For mens hans hjemby bliver sønderbombet og han venter på, at landet skal vende tilbage til sig selv, får han besked om, at hans hustru er død. Beskeden hjemsøger Milovan og kalder minder frem. Hvad er det egentlig han flygter fra? Det dobbelte land er historien om en flygtning, der ikke kan slippe væk. Det er også historien om, hvordan borgerkrig og indre oprør ikke kun splitter staten, men også mennesker. Birgithe Kosovic skriver klart og grusomt om stærke idealer og forfald. Hun har tidligere skrevet om Erik Scavenius i tobinds-romanen Den inderste fare, som modtog Politikens Litteraturpris 2018. Senest har hun udgivet dokumentarromanen Det du ikke vil vide, hvor hun undersøger sin families hemmelighed, som udløser farens utæmmelige vrede, der fører til familiens dybe splittelse.
Den danskfødte munk Theodor forelsker sig i Rom i den smukke Mathilda. Under sin bodsrejse til Jerusalem træffer han en aften en fattig gammel kone, som han tilbyder sin hjælp. Hun kvitterer herfor ved at fortælle ham historien om en østerlandsk sultan og hans fire koner - en fortælling om kærlighed, jalousi og andre store følelser.
Uden for murene er en roman om, hvordan fjendskabet i staten med flere folk korrumperer samfund, familie og den samtale, som hver enkelt har med sig selv.Den beskriver det indre liv i ham, der vil have alle muslimer ud af landet, og i hende, der skal ødelægge sig selv for familiens skyld. Begge må skjule deres sande følelser og tanker over for deres nærmeste, begge længes efter at glemme, hvem de selv er, og begge frygter, hvad de måske er i stand til at gennemføre. Ingen af dem tror, at der findes et andet menneske, som nogen - sinde vil forstå dem.Deres kærlighed kan forvandle dem og deres liv, men den er forbudt. Og der, hvor forskellen på rigtigt og forkert kan måles i liv eller død, forpligter det rigtige. Gør det deres kærlighed mere rigtig eller mere forkert? Hvor frit kan man håbe på at leve i staten med flere folk? Hvor går grænsen mellem håb og løgn? Og uden håb, hvad så
Hvad der kan siges, skrives og males, men også hvem der har lov til at gøre det, er under hastig forandring.Er det i orden, at en kvindelig hvid maler lader sig inspirere af sort lidelseshistorie i sin kunst? At en mandlig forfatter, der selv stammer fra den hvide, heteronormative middelklasse, skriver indlevende om seksuelle eller etniske minoriteters undertrykkelse, når det ligger uden for hans egen erfaringshorisont? Og hvad gør vi med kunst- og litteraturhistoriens mange kompromitterede skikkelser? Kan vi stadig med god samvittighed udgive og læse forfattere som Louis-Ferdinand Céline, der var notorisk antisemit? Skal vi tillade udstillinger af Emil Noldes værker, efter at det er kommet frem, at han ikke skyede noget middel for at indynde sig hos nazisterne?Det er nogle af de spørgsmål, der granskes her. Bidragene er skrevet af forfattere og forskere fra en lang række forskellige humanistiske fag og institutioner. De behandler de vigtigste emner i de seneste års diskussioner om identitetspolitik, litteratur og kunsten udfordrede frihed.
Birgithe Kosovic har netop udgivet sin hidtil mest velanmeldte roman. Romanen er et opgør med den undertrykkende vrede, som hendes far lod gå ud over sine nærmeste, og konsekvensen af den vrede var ødelæggende for familien. I dette program spiller Janus lydklip for Birgithe fra deres første møde for halvandet år siden, da hun endnu ikke vidste, hvilken retning bogen skulle i. Og han spørger, om bogen blev som hun regnede med dengang?Redaktion: Kathrine Eggert Wadsholt og Janus Camara
Hvordan kommer Birgithe Kosovic videre i sit forfatterskab, efter at hun har været inde i Erik Scavenius’ hoved i otte år? I denne uges ‘Tid til bøger’ er vi i Birgithes farvestrålende hjem i Nordsjælland, i anledning af, at hun netop har vundet Politikens Litteraturpris for sin roman Den inderste fare. Birgithe Kosovic har ikke skrevet noget i tre måneder, fordi springet fra at skrive en historisk roman til at skrive selvbiografisk ikke er så ligetil, som hun havde håbet på, så hvordan kommer man videre?
Da den smukke signora Lucia i begyndelsen af 1700-tallet føder en arving, en lille pige, bliver der stor glæde i Villa Valmarana. Men som årene går, melder bekymringerne sig: Pigen Jana, vokser ikke som hun skal, og snart bliver det konstateret, at hun er dværg. Familien beslutter at spærre villaen af fra omverdenen og indretter den, så Jana ikke skal få nogen fornemmelse af at være unormal. Men da Jana vokser til og frierne begynder at indfinde sig, lokket af rygtet om hendes velstand og smukke ansigt, går det op for hende, hvordan tingene hænger sammen, og hun beslutter sig for at stikke af og drage ud i verden. "En overlegent gennemført debut." - Jens Kistrup, Berlingske Tidende.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.