Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
I år afsluttes Carlsbergfondets hidtil mest gennemgribende restaurering af J.C. Jacobsens private villa, væksthuse og have. Det fejres med en rigt illustreret publikation, hvor villaen, dens omgivelser og dens rige historie præsenteres af en række eksperter: husets arkitektur og haveanlæg, restaurering og videnskabshistorie. Hovedkapitlet af Birgitte Possing er en ny fortælling om J.C. og Laura Jacobsen og de værdier, de sammen byggede Carlsberg på. Helt ny læsning af eksisterende litteratur og kilder viser, at Carlsberg ikke blev bygget af én mand, men af det tæt samarbejdende ægtepar J.C. og Laura Jacobsen. Carlsbergs succes som et forbillede i erhverv, videnskab, arkitektur, kunst, kultur og mæcenvirksomhed skyldes dette indbyrdes samarbejde. Possing stiller derfor spørgsmålet, som alle viser sig at have overset: Hvorfor slettede J.C. Jacobsen alle spor efter hustruen Laura? Og hvorfor lod generationer af historikere Laura Jacobsen forsvinde i historiens tåger?
Susanne Ussing bevægede sig på tværs af kunstarterne som keramiker, arkitekt og billedkunstner. Hun stod bl.a. bag en række opsigtsvækkende og provokerende udstillingsvinduer for Nørgaard paa Strøget samt en række innovative sanse- og børneudstillinger. Hun var en af 1970’ernes feministiske stemmer, og kunstkritiker Mikael Wivel har betegnet hende som ”en af tidens mest originale begavelser”.Hun forholdt sig kritisk til sin samtid og udfordrede bl.a. det konventionelle boligbyggeri med byggeeksperimenter i Thylejren i 1970. Bogen rummer syv artikler af eksperter indenfor kunst, arkitektur og litteratur og kommer hele vejen rundt om Ussings værker fra 1960’erne og frem til hendes død i 1998. Desuden bidrager forfatteren Peter Laugesen, der kendte Susanne Ussing personligt, med et nyskrevet digt. Bogen kaster nyt lys på en markant skikkelse i dansk kunsthistorie og henvender sig til alle, der interesserer sig for billedkunst og arkitektur – og alt det midt imellem.
The main article of this catalogue by Birgitte Anderberg explores the Danish experimental art scene from 1965 to 1975 and focuses especially on the female artists from the 1970s and the early Avant-Garde art. The article is accompanied by a large number of texts from the period by the artists themselves – about the art and what happened at that time.
”Jeg er helt på det rene med, at min kunst har et formål, ”skrev den tyske kunstner Käthe Kollwitz i 1922. ”Jeg vil virke i denne tid, hvor menneskene er så rådvilde og trængende. ”Käthe Kollwitz var professionelt aktiv som kunstner i de fem mest turbulente årtier af Tysklands historie, fra 1890’erne til begyndelsen af 1940’erne. I en tid, hvor kunsten blev italesat og idealiseret som fri, brugte hun sin kunst som talerør for dem, der havde mest brug for det.Denne rigt illustrerede bog er udgivet i forbindelse med en stor retrospektiv udstilling på SMK – Statens Museum for Kunst og giver et indblik i Kollwitz’ kompromisløse billedsprog, både i hendes fortolkninger af historien, i beskrivelserne af dybe eksistentielle erfaringer og i kritikken af den sociale og politiske virkelighed. Gennem en række essays introducerer bogen Kollwitz’ liv og kunst. Den åbner nye historiske og nutidige vinkler på hendes eksperimenterende grafiske værker og deres banebrydende udsagn om kvinder, klassesamfund og krigstraumer og dykker ned i en kunstneriskverden, hvor lys og mørke, sorg og håb eksisterer side om side.
“I acknowledge that my art is purposeful,” the German artist Käthe Kollwitz wrote in 1922. “I want to make an impact in these times, when people are so helpless and in need.” Käthe Kollwitz was active as an artist during the five most turbulentdecades in Germany’s history, from the 1890s to the early1940s. At a time when art was predominantly spoken of and idealised as free, she used her art to give a voice to thosewho needed it most.This richly illustrated book is published in connection with a large retrospective exhibition at SMK – National Gallery of Denmark and offers insights into Kollwitz’s uncompromisingvisual language, both in her interpretations of history, her descriptions of deep existential experiences, and her critique of social and political realities. Through a number of essays, the book introduces Kollwitz’s life and work. It opens new historical and contemporary perspectives on her experimental graphic works and their ground-breaking statements about women, class-based society, and war traumas, while also delving into an artistic world where light and darkness, sorrow and hope exist side by side.
Masks, myths, blubber, and stilettos. In a new solo exhibition, using humour and tragedy in equal measure, Jessie Kleemann examines how Greenlandic identity, culture, and nature change over time.For three decades now, Kleemann has been a significant figure on the contemporary art scene with her original approach to video art, experimental theatre, and performance art. Her art is rooted in the complex relations between Greenland, where she was born and raised, and Denmark, where she resides today.This booklet has been published in connection with the exhibition 'Time Runs, Runs Time' at the National Gallery of Denmark, August 24th - November 26th, 2023
Masker, myter, spæk og stilletter. I en ny soloudstilling undersøger Jessie Kleemann med lige dele humor og tragik, hvordan grønlandsk identitet, kultur og natur forandrer sig over tid.Gennem tre årtier har Kleemann været en markant figur på samtidskunstens scene med sin originale tilgang til videokunst, eksperimentalteater og performancekunst. Hendes kunst tager afsæt i de komplekse relationer mellem Grønland, hvor hun er født og opvokset – og Danmark, hvor hun bor i dag.Dette hæfte er udgivet i forbindelse med udstillingen 'Tiden løber løber tiden' på Statens Museum for Kunst, 24. august - 26. november 2023
Håndbog til smeltende bogstaver og en svævende flyvemaskine Med udstillingen 'Efter stilheden – kunstens kvinder tager ordet' kaster SMK nyt lys over en række kvindelige kunstnere, der går i kødet på både fortidens og nutidens store politiske temaer. Glæd dig til alt fra smeltende bogstaver og monumentale vægtæpper til videoværker, installationer, malerier, grafik, lertavler og ikke mindst en svævende flyvemaskine, af kunstnerne Käthe Kollwitz, Hannah Höch, Hannah Ryggen, Nancy Spero, Paula Rego, Dea Trier Mørch, Kirsten Christensen, Ursula Reuter Christiansen, Kirsten Justesen, Lene Adler Petersen, Jenny Holzer, Mona Hatoum, Shirin Neshat, Pia Arke, Simone Aaberg Kærn, Jeannette Ehlers, La Vaughn Belle, og Tabita Rezaire. 50-året for RødstrømpebevægelsenUdgangspunktet for udstillingen er 50-året for Rødstrømpebevægelsen og 1970’ernes kampe for en mere fredelig, mere lige og mere fri verden. Herfra ser vi 50 år tilbage i tiden og 50 år frem for at vise, hvordan udvalgte kvindelige kunstnere både tidligere og i dag bruger kunsten til at udtrykke modstand og kritik.Denne håndbog guider dig gennem udstillingen. Undervejs ser vi på udvalgte værker, sådan som kunsthistorien forstår dem og som nutidige aktivister læser dem. Du kan selv tage del i samtalen bagerst i bogen.♥♥♥♥♥♥ “Fuldstændig forrygende udstilling på SMK” Politiken★★★★★ “En stærk og vedkommende udstilling”Jyllands-Posten
A Handbook for Melting letters and a hovering airplaneWith the exhibition After the Silence – women of art speak out, SMK sheds new light on a range of women artists who delve unflinchingly into major political themes of the past and present.Here you will find melting letters and monumental tapestries, video works, installations, paintings, prints, clay tablets – and not least a hovering airplane. A total of 130 artworks by 18 acclaimed Danish and international artists are on display. The works span the period from the 1920s to the present day and the featured artists artists are Käthe Kollwitz, Hannah Höch, Hannah Ryggen, Nancy Spero, Paula Rego, Dea Trier Mørch, Kirsten Christensen, Ursula Reuter Christiansen, Kirsten Justesen, Lene Adler Petersen, Jenny Holzer, Mona Hatoum, Shirin Neshat, Pia Arke, Simone Aaberg Kærn, Jeannette Ehlers, La Vaughn Belle, and Tabita Rezaire.Above: a microglobal performance #1 (detail), Concept: © Simone Aaberg Kærn. Photo: Magnus Bejmar. 50th anniversary of the Redstocking movementThe exhibition takes its starting point in the 50th anniversary of the Redstocking movement and the 1970s struggles to bring about a more peaceful, more equal and freer world. From here, we go back another fifty years in time and fifty years ahead, showing how women artists then and now have used art to express resistance and criticism.All in all, visitors can explore more than 130 works by eighteen women artists from Denmark and abroad, all of them moving, shaking, provoking and confronting their viewers.This handbook guides you through the exhibition. Along the way, we will look at selected works as art history sees them and as contemporary activists read them. At the back of the book you get to join the conversation.
I år afsluttes Carlsbergfondets hidtil mest gennemgribende restaurering af J.C. Jacobsens private villa, væksthuse og have. Det fejres med en rigt illustreret publikation, hvor villaen, dens omgivelser og dens rige historie præsenteres af en række eksperter: husets arkitektur og haveanlæg, restaurering og videnskabshistorie. Hovedkapitlet af Birgitte Possing er en ny fortælling om J.C. og Laura Jacobsen og de værdier, de sammen byggede Carlsberg på. Helt ny læsning af eksisterende litteratur og kilder viser, at Carlsberg ikke blev bygget af én mand, men af det tæt samarbejdende ægtepar J.C. og Laura Jacobsen. Carlsbergs succes som et forbillede i erhverv, videnskab, arkitektur, kunst, kultur og mæcenvirksomhed skyldes dette indbyrdes samarbejde. Possing stiller derfor spørgsmålet, som alle viser sig at have overset: Hvorfor slettede J.C. Jacobsen alle spor efter hustruen Laura? Og hvorfor lod generationer af historikere Laura Jacobsen forsvinde i historiens tåger?
Som Danmarks nationalgalleri rummer SMK en væsenligt del af nationens billedkunstneriske kulturarv. Her findes mange billedmæssige udtryksformer, der vidner om forestillinger, iagttagelser, tanker og erfaringer, som mennesker i den vestlige kulturkreds har gjort sig helt tilbage tilbage til 1300-tallet og frem til vor egen tid. Samlingen er meget omfattende, og kun en mindre del ad gangen kan vises i salene. Med de Highlights som denne bog præsenterer, ønsker vi at skabe nogle orienteringspunkter i den store samling.I udvalget findes centrale og uomgængelige værker fra den vesterlandske kunsthistorie. Det er kunstnere som Andrea Mantegna, Lucas Cranach den Ældre og Parmigianino over Nicolai Abildgaard, Eckersberg, og Vilhelm Hammershøi til Matisse, Emil Nolde, Georges Braque, Asgar Jorn og Robert Smithsom. Andre værker i udvalget, måske mindre velkendte og i visse tilfælde sjældent viste, må betegnes som hovedværker, der i kraft af deres kompleksitet og mange lag bliver ved med at udfordre os, vække undren og stille spørgsmål. Mikkel Bogh, Direktør SMK
Stig Brøgger NOW HERE giver for første gang en enestående kortlægning og dokumentation af billedkunstneren Stig Brøggers (f. 1941) omfattende værk. Stig Brøgger har været en vigtig figur i dansk kunst siden 1960’erne og 1970’erne, hvor han tog aktiv del i de nye internationale strømninger, især popkunst, minimalisme, konceptkunst og land art, og bogen viser hans enorme spændvidde som kunstner fra fotograf og maler over skribent til film- og tegneseriemager.Gennem fem årtier har Stig Brøgger arbejdet multimedialt med fotografi, film, skulptur, maleri og installation i en omfattende kunstnerisk undersøgelse af den rolle, billedet og det billedlige spiller for vores erfaring af omverdenen. Billedkunstens forankring i verden har fra begyndelsen været et omdrejningspunkt i Stig Brøggers arbejde, og bogen giver et unikt indblik i hans kunstneriske univers.Stig Brøgger NOW HERE er redigeret af Birgitte Anderberg, museumsinspektør og seniorforsker ved Statens Museum for kunst, og rummer bidrag af kunsthistorikerne Mikkel Bogh, Anne Ring Petersen, Charlotte Præstegaard, Tania Ørum og den franske filosof Jean Franҫo-is Lyotard.Bogen er gennemillustreret med farvegengivelser af kunstnerens omfangsrige produktion og indeholder desuden udstillingsliste, bibliografi og biografi
The exhibition and book Bjørn Nørgaard. Re-Modelling the World presents one of the most ground-breaking and agenda-setting figures within Nordic contemporary art since the mid-1960s. When Bjørn Nørgaard began his career as a very young man, he operated on the outskirts of the established art scene. Right from the outset, he adopted a critical view of the main institutions of art – particularly the art academy, art museum, and art criticism – and it is quite telling that he got his education within the working collective Eks-Skolen (The Experimental Art School) rather than at the Royal Danish Academy of Fine Art, which at the time was regarded as the main route leading to widespread recognition as an artist. The experimental art school formed a setting for individual and collective explorations of the links between art, politics, economics, and everyday lived life. This involved the use of new materials, new forms of working, and new forms of presentation, some of which drew on the lessons learnt by historical avant-garde art founded in the early twentieth century, but at the same time, the work was strongly influenced by the young artists’ encounters with the most recent art from Germany and the USA where happenings, installation art, and action art had begun to gain prominence. The book and exhibition Bjørn Nørgaard. Re-Modelling the World showcases a prominent artist’s road from the 1960s with their radical, at times Utopian striving for open-ended works up towards the popular, narrative, and visually seductive artistic production that has characterised Bjørn Nørgaard in recent decades. This road has led to monumental works in the public space, but these large-scale works have emerged side by side with material actions and performances, which the artist has maintained as part of his practice throughout his career. In the mid-1960s, no-one would ever have guessed that an experimental artistic practise that initially took on the most humble and fragile forms – using plaster, wire, cardboard, and textiles as favourite materials – would ever progress the way it did, even reaching far into the institutions to which the artist offered such resistance as a young man. Nevertheless, a red thread runs through his entire production, and this is documented in this book.
In most of the art historical writing in the 20th century, it has been considered good practice to keep art separate from popular culture. This changed in the 1960s when the boundaries between art and popular or mass culture shifted radically. Andy Warhol's celebration of celebrity culture and his art factory is perhaps the most obvious example. Genealogically, Paris in La Belle Époque is an important link in this history, and Henri de Toulouse-Lautrec occupies a very special status due to his completely unveiled exchange with the entertainment industry from the late 1880s. The human comedy – as Balzac dubbed the social game – in Lautrec's interpretations of the city's theater was infiltrated by popular cultural dynamics. They themselves contributed to creating the culture that was portrayed. Therefore, Lautrec is just as relevant today as he was in the early modern world when his art was created. This is especially true in his pioneering and visually radical graphic works and posters, which were produced in a period of just ten years from 1891 until his death in 1901, during which he managed to produce over 360 different lithographic prints.Today, the Royal Print Collection holds one of the most complete collections of Lautrec's graphic work.In contrast to earlier chronologically structured exhibitions, Toulouse-Lautrec. The Human Comedy views Lautrec's work from a comprehensive, thematic perspective, showing a broad selection of Lautrec's graphic work with a focus on the city's body and its staging of gender and identity.
I det meste af kunsthistorieskrivningen i det 20. århundrede har det været god tone at holde kunsten adskilt fra populærkulturen. Det ændrede sig i 1960’erne, hvor grænserne mellem kunsten og populær- eller massekulturen forskød sig radikalt. Andy Warhols dyrkelse af stjernekulturen og hans kunstfabrik er nok det mest indlysende eksempel. Genealogisk er Paris i La Belle Époque et vigtigt led i denne historie, og Henri de Toulouse-Lautrec indtager en helt særlig status på grund af hans fuldstændigt utilslørede udveksling med underholdningsindustrien fra slutningen af 1880’erne. Den menneskelige komedie – som Balzac døbte det sociale spil – blev i Lautrecs fortolkninger af storbyens teater infiltreret af de populærkulturelle dynamikker. De bidrog selv til at skabe den kultur, der blev portrætteret. Lautrec er derfor lige så aktuel i dag som i den tidlige moderne verden, hvor hans kunst blev til. Det gælder ikke mindst i hans banebrydende og visuelt radikale grafiske værker og plakater, der blev til i en periode på blot ti år fra 1891 til hans død i 1901, hvor han nåede at producere over 360 forskellige litografiske tryk. Den Kongelige Kobberstiksamling rummer i dag en af de mest fuldstændige samlinger af Lautrecs grafiske værk. I modsætning til tidligere tiders kronologisk anlagte udstillinger anskuer Toulouse-Lautrec. Den menneskelige komedie Lautrecs værk ud fra en overordnet, tematiserende vinkel, der viser et bredt udsnit af Lautrecs grafiske værk med fokus på storbyens krop og dens iscenesættelse af køn og identitet.
Katalogets hovedartikel af Birgitte Anderberg beskriver den danske eksperimentelle kunstscene i perioden 1965-75 med særlig vægt på 1970’ernes kvindelige kunstnere og periodens tidlige avantgarde kunst. Anderbergs artikel suppleres af en lang række tekster fra perioden af kunstnerne selv – om kunsten og det der skete i tiden.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.