Bøger af Birgitte Zeeberg

Når det gælder borgere uden job, udsatte voksne og udsatte børn, unge og deres familier prioriterer kommuner og regioner ofte en tidlig og forebyggende indsats. De fagprofessionelle arbejder med fleksible og sammensatte indsatser, som tager afsæt i lokalsamfund, familie og netværk. Samtidig vurderer og ændrer de professionelle også oftere indsatserne, så det er almindeligt, at flere forskellige professioner samarbejder om en indsats til en borger. Denne udvikling nødvendiggør flere og nye former for møder på tværs. Det er på tværs af professioner, men også på tværs af kommuner og regioner, private og offentlige aktører og special- og almenområdet. Parallelt med dette er relationen mellem den fagprofessionelle og borgeren under forandring. Den fagprofessionelle er trådt ud af rollen som ekspert og virker i højere grad som facilitator i samarbejdsprocesser med borgeren som central aktør. Borgeren bliver mødt af forventninger om at indgå aktivt i samarbejdet og tage ansvar for eget liv. Det gode møde forudsætter derfor, at den fagprofessionelle kan varetage opgaven som mødefacilitator, inddrage borgeren, indgå i forskellige former for mødeprocesser og bidrage til et velargumenteret beslutningsgrundlag. Møder på tværs er skrevet til fagprofessionelle og til studerende, som er på vej til at blive det: socialrådgivere, jobkonsulenter, pædagoger, lærere, sygeplejersker, sundhedsplejersker, ergo- og fysioterapeuter og andre fagprofessionelle. Bogen præsenterer videns- og erfaringsgrundlag for konkrete, udbredte mødetyper i kombination med refleksioner over deltagernes positioner, roller, ansvar og handlemuligheder. De efterfølgende øvelser kan være første skridt mod at holde bedre møder på tværs.

Denne bog vil gøre studerende og praktikere, der arbejder med børne-familiesager, bedre i stand til at analysere sammensatte problemer og reflektere over deres egen praksis. Der argumenteres indledningsvis for et helhedsperspektiv, dvs. en opfattelse, som tager højde for de komplekse sociale og psykologiske processer, der forbinder barnet med dets nære og knap så nære omgivelser. En forståelse af disse forhold har afgørende betydning for professionelles handlinger og indsats over for det udsatte barn. De enkelte kapitler bidrager med teoretiske tilgange, empiri og cases til belysning af en mængde forhold, som barnet påvirkes af - og som det selv påvirker. Bogen henvender sig til studerende og professionelle på det sociale, det pædagogiske og det sundhedsfaglige område, til interesserede pårørende og ikke mindst til politikere og beslutningstagere inden for børne-familieområdet.

Denne bog inviterer læseren med ind i to børn- og ungeforvaltninger for her at se nærmere på de organisatoriske rammer og deres konsekvenser for sagsbehandlingen. De empiriske data, som bogen bygger på, rummer ikke alene de professionelles, men også familiernes stemmer og giver dermed en indsigt i, hvordan organisatorisk specialisering får betydning i det konkrete sagsarbejde.Med et historisk afsæt belyser bogen en række aktuelle aspekter ved forskellige former for organisatorisk specialisering inden for områderne børn og unge, beskæftigelse og udsatte voksne. På tværs af de forskellige praksisområder viser det sig, at den øgede specialisering på en gang indskrænker de professionelles handlerum og medfører et stigende behov for koordinering.