Bøger af Birthe Skov Midtiby

Jeg har samlet på dem i mange år - altså talemåderne – for de er fantastiske! Mange talemåder manifesterer sig umiddelbart som finurlige fantasibilleder, især i samtaler med børn.Børn er uslebne filosoffer, der tænker herligt og umiddelbart, og derfor har de været med til at lægge grunden til denne bog.Håber, du vil med på en rejse sammen med mine klovne.Rigtig god fornøjelseBirthe Skov Midtiby

Elleve somre gammel bliver høvdingesønnen Ragnar tvunget til at flygte i ly af natten. Da Ragnar rider ud ad porten, lægger han sit hjem og sit navn bag sig. Han er alene – helt alene. Nu har han kun sit vid og sin udholdenhed til at holde forfølgerne bag sig …”... Så kom de. Det var tydeligt, at de fulgte et spor. Tre mænd til hest var de, og foran dem løb en hund med snuden i jorden. Det var ved at blive mørkt, men silhuetterne var tydelige. En isnende gysen jog gennem ham – var det…? Han kneb øjnene sammen for bedre at se i det begyndende mørke. Jo, det var – det var Hring og Hrafn, Grimhilds to brødre! Lue sank en klump. Hvis de to var blevet sendt efter ham, var han i større fare, end han havde frygtet!”

“Lue har fundet sin plads og slået åren ud. Han prøver at orientere sig i halvmørket, men han kan kun se mørke skygger inde mod kysten.Og nu kan han mærke strømmen … Det kan de alle. De driver sidelæns – sidelæns ind mod brændingen! Den brusende lyd kommer nærmere, og de kan se lyse skumsprøjt, hvor havet slår mod klipperne.De ikke længere driver, de bliver trukket ind mod brændingen – og det går stærkt! Ran har dem i sit net!Årerne rammer vandet, og Bølgekløver begynder at vende stævnen, men bliver stadig suget ind mod klipperne.Årerne pisker i vandet. De har ingen rytme. Lues åre rammer Thyges, og de mister begge deres tag. Lyden af træ, der rammer træ, og urytmisk plasken får panikken til at brede sig som en hedebrand. Ran har dem i sit net. Det er kun et spørgsmål om tid, før Bølgekløver bliver splintret mod klipperne …”

“Lue har fundet sin plads og slået åren ud. Han prøver at orientere sig i halvmørket, men han kan kun se mørke skygger inde mod kysten.Og nu kan han mærke strømmen… Det kan de alle. De driver sidelæns – sidelæns ind mod brændingen! Den brusende lyd kommer nærmere, og de kan se lyse skumsprøjt, hvor havet slår mod klipperne.De ikke længere driver, de bliver trukket ind mod brændingen – og det går stærkt! Ran har dem i sit net!Årerne rammer vandet, og Bølgekløver begynder at vende stævnen, men bliver stadig suget ind mod klipperne.Årerne pisker i vandet. De har ingen rytme. Lues åre rammer Thyges, og de mister begge deres tag. Lyden af træ, der rammer træ, og urytmisk plasken får panikken til at brede sig som en hedebrand. Ran har dem i sit net. Det er kun et spørgsmål om tid, før Bølgekløver bliver splintret mod klipperne …”

Elleve somre gammel bliver høvdingesønnen Ragnar tvunget til at flygte i ly af natten.Da Ragnar rider ud ad porten, lægger han sit hjem og sit navn bag sig. Han er alene – helt alene. Nu har han kun sit vid ogsin udholdenhed til at holde forfølgerne bag sig …”... Så kom de. Det var tydeligt, at de fulgte et spor. Tre mænd til hest var de, og foran dem løb en hund med snuden i jorden. Det var ved at blive mørkt, men silhuetterne var tydelige. En isnende gysen jog gennem ham – var det…? Han kneb øjnene sammen for bedre at se i det begyndende mørke. Jo, det var – det var Hring og Hrafn, Grimhilds to brødre!Lue sank en klump. Hvis de to var blevet sendt efter ham, var han i større fare, end han havde frygtet!”

Ulf og Thorbjørn sidder ved deres lejrbål. Den sorte ravn, der på afstand har fulgt dem hele dagen, iagttager dem stadig. De kaster en indbydende godbid hen mod den. Den svæver ned fra træet, sluger maden, letter igen og forsvinder så op over trætoppene med et hæst skrig. Kort efter kommer en mystisk kvinde gående. Hun sætter sig ved deres bål, og snart hvirvler hun drengene ind i en utrolig fortælling om vikingedrengen Mom, og hvordan hans saga blev til.Han var ikke nogen almindelig mand – denne fremmede. Det var tydeligt, men hvem var han!? Og hvad var hans ærinde?Der var blevet helt stille. Kun glødernes knitren og fedtets syden hørtes. Selv disse lyde virkede afdæmpede og andægtige.– Dette var lyden af en histories begyndelse.Den fremmede kiggede rundt på de stumme ansigter i hallen, og trak så et skinnende sværd frem fra kappen. Det strålede gyldent i glødernes skær…

Ulf og Thorbjørn sidder ved deres lejrbål. Den sorte ravn, der på afstand har fulgt dem hele dagen, iagttager dem stadig. De kaster en indbydende godbid hen mod den. Den svæver ned fra træet, sluger maden, letter igen og forsvinder så op over trætoppene med et hæst skrig. Kort efter kommer en mystisk kvinde gående. Hun sætter sig ved deres bål, og snart hvirvler hun drengene ind i en utrolig fortælling om vikingedrengen Mom, og hvordan hans saga blev til.