Bøger af Bjarne Henrik Lundis

Her i 2024 er det 35 år siden, at det registrerede partnerskab blev vedtaget, og vi her i Danmark som det første land i verden gav bøsser og lesbiske mulighed for at få papir på hinanden. Siden har LGBT+-personer fået endnu flere rettigheder og bedre vilkår, og det har gjort tilværelsen nemmere for mange regnbuepersoner. Men hvordan er det egentlig at være LGBT+-person i dag, både når det gælder hverdagslivet og arbejdslivet? Det sætter bogen Regnbueland fokus på. I bogen medvirker 25 personer i alderen fra 21 til 78 år. To personer er såkaldt allierede, som arbejder på at forbedre LGBT+-personers vilkår, og de resterende 23 medvirkende samt undertegnede er alle LGBT+-personer: Det vil sige bøsser, lesbiske, transkønnede samt en biseksuel og en nonbinær. De medvirkende kommer fra det meste af Danmark for netop at gøre bogen så dækkende og repræsentativ som muligt. For selv om vi i Danmark har været og er et foregangsland, er der desværre mange områder, hvor vi LGBT+- personer ikke har særligt gode livsvilkår. Men det er der mange, som ikke er klar over.

”Når unge i dag ikke melder sig ind i en fagforening, så er det ifølge Jan Deleuran ofte et spørgsmål om økonomi. De synes, at det er for dyrt, og at det samtidig er for besværligt at skulle sætte sig ind i. En anden side af det er, at han oplever, at mange unge holder sig tilbage med at sige deres mening til deres arbejdsgiver.”17 meningsdannere, der på hver sin måde har sat sit præg på fagbevægelsen og arbejdsmarkedet, kaster lys over fagbevægelsens fremtid og den retning, den er på vej i. Vi hører fra blandt andre Jan Deleuran, formand for Cykelmekanikernes Brancheklub, Helena Mikkelsen fra ungdomsnetværket FOA og Claus Jensen, formand for Dansk Metal. Bogen udkom første gang i 2016.Bjarne Henrik Lundis er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han står blandt andet bag biografier om store danskere og har også udgivet bøger om LGBTQ+-personer og deres plads i den danske kultur- og samfundshistorie.

”Ingen var i tvivl om, at drivkraften for Anker var at udjævne forskellene i samfundet og kæmpe de svagestes sag. Hvordan er det gået med de senere generationer af ledende socialdemokrater? Og hvordan har de forvaltet arven efter Anker, og kan vi stadig finde spor og aftryk i nutidens Socialdemokrati af de holdninger og værdier, som Anker stod for?”Anker Jørgensen var en af de mest markante danske politikere i det 20. århundrede, og på mange måder præger han stadig Socialdemokratiet. Der er skrevet flere biografier om den folkekære Anker Jørgensen, men denne adskiller sig ved at være baseret på portrætter fortalt af Ankers nærmeste; heriblandt Anker Jørgensens fire børn. Derudover fortæller Poul Nyrup Rasmussen, Lissa Galle, Jan Hoby, Lizette Risgaard og en række andre fremtrædende personer om deres forhold til Anker Jørgensen og de fodaftryk, de ser efter ham i dagens Danmark. Bogen udkom første gang i 2017.Bjarne Henrik Lundis er dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han står blandt andet bag biografier om store danskere og har også udgivet bøger om LGBTQ+-personer og deres plads i den danske kultur- og samfundshistorie.

”Siden Den Danske Model trådte i kraft i 1899, er der i generation efter generation opbygget en samarbejds- og forhandlingskultur – og dermed tillid – mellem arbejdsgivere og tillidsrepræsentanter. Løsninger bliver som hovedregel fundet gennem samarbejde frem for konflikter.Tillidsrepræsentanten er en afgørende brik i Den Danske Model, og uden dem ville der ikke være nogen aftalemodel mellem arbejdsgivere og lønmodtagere. Derfor hedder denne bog også: ”Tillidsrepræsentanten = Den Danske Model.””Bogen sætter fokus på en uundværlig del af den danske model: tillidsrepræsentanten. I interviews med både lønmodtagere, arbejdsgivere og fagforeningsmedarbejdere spørger Bjarne Henrik Lundis, hvad tillidsrepræsentantens rolle er i den danske model. Han stiller også spørgsmål ved, om tillidsrepræsentanten mest skal tilgodese de medarbejdere, han eller hun repræsenterer, eller om det først og fremmest er fagbevægelsens interesser, tillidsrepræsentanten skal tjene.Bogen udkom første gang i 2014. Bjarne Henrik Lundis er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han står blandt andet bag biografier om store danskere og har også udgivet bøger om LGBTQ+-personer og deres plads i den danske kultur- og samfundshistorie.

”De ældre er ikke en antikvitet, der bare kan sættes til side, og som af og til hives frem af gemmerne, når de trænger til at blive pudset af. Ældre vil nemlig ikke mere kun tage til takke med en plads i ’tilfredshedens stol’ – som den pæne generation – og som nogle der konstant slås i hartkorn med sociale tilfælde – og nogle der bare skal hjælpes.”Før i tiden så mange pensionsalderen som sidste skridt før kirkegården. Det har ændret sig markant de sidste mange år, hvor ældre nu kan se frem til 10, 20 måske 30 gode år, efter de går på pension.Bjarne Henrik Lundis’ bog fortæller om de mange forskellige måder, hvorpå man kan tilbringe den tredje alder. Ældre er nemlig ikke bare én stor masse af mennesker med ens drømme og behov. Der er mange forskellige måder at være ældre på, lige fra dem der ønsker at leve i bofællesskab med andre ældre, til dem, der vil rejse jorden rundt.Bogen udkom første gang i 1996.Bjarne Henrik Lundis er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han står blandt andet bag biografier om store danskere og har også udgivet bøger om LGBTQ+-personer og deres plads i den danske kultur- og samfundshistorie.

”Betingelsen, for at DSB kan leve op til moderne jernbanekunders krav til transportkvalitet, er, at ledelsen evner at kalde det bedste frem i såvel gamle som nye medarbejdere. For det er her, at nøglen til den kreativitet og kraft, som skal modernisere ’den gamle etat’, ligger gemt.”Jernbanearbejdere i alderen 21-71 år fortæller om deres tid i tjeneste for DSB. Vi hører, hvordan respekten for deres arbejde er blevet større og større, i takt med at arbejdet også er blevet sværere. De fortæller, hvordan meget af det traditionelt manuelle arbejde er blevet overtaget af maskiner, og hvordan de ser fremtiden for sig selv som jernbanearbejder. Bogen udkom første gang i 1994.Bjarne Henrik Lundis er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han står blandt andet bag biografier om store danskere og har også udgivet bøger om LGBTQ+-personer og deres plads i den danske kultur- og samfundshistorie.

”Et liv skal være kedeligt, hvis det ikke indeholder adskillige vendepunkter, og ingen vil for øvrigt helt slippe for dem… Jeg er ikke i tvivl om, at min oplevelse af at kunne læse selv, den dag for 76 år siden, blev vendepunktet, der førte mig ind i mit fag som journalist og senere som forfatter.”Sådan skriver Lise Nørgaard, som er en af de mange kendte danskere, der her fortæller om de store vendepunkter i deres liv. For nogle har vendepunktet været at få børn, for andre at miste én, de elsker, og endnu andre fortæller om mødet med en helt særlig person, der har fået deres liv til at skifte retning. Blandt de interviewede er blandt andre Johnny Reimar, Annette Heick, Puk Elgård, Pia Kjærsgaard, Lene Siel, Jørn Hjorting og Grethe Sønck. Bogen udkom første gang i 1999.Bjarne Henrik Lundis er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han står blandt andet bag biografier om store danskere og har også udgivet bøger om LGBTQ+-personer og deres plads i den danske kultur- og samfundshistorie.

”Jeg fornemmer, at velfærdssamfundet er ved at udvikle sig i en retning, som jeg absolut ikke bryder mig om. Andre ser det derimod mere som en nødvendig tilpasning af velfærdssamfundet. Akkurat som det tidligere er sket.Uanset hvad man mener, så er vi nødt til at tage diskussionen. Og selv rød stue, blå stue og de, der befinder sig midt imellem, og som normalt er rygende uenige, kan enes om, at spørgsmålet om, hvordan velfærdssamfundet skal udvikle sig, er det vigtigste politiske emne i Danmark lige nu.””Farvelfærd” handler om den krise, det danske velfærdssamfund røg ind i efter finanskrisen 2007-2008. Bjarne Henrik Lundis interviewer en lang række meningsdannende danskere fra hver side af det politiske skel for at finde frem til, hvilke løsningsmuligheder der er tilgængelige i Danmark. Bogen indeholder interviews med blandt andre politikerne Johanne Schmidt-Nielsen, Villy Søvndal og Kristian Thulesen Dahl, erhvervsleder og debattør Stine Bosse og professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard.”Farvelfærd” udkom første gang i 2010.Bjarne Henrik Lundis er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han står blandt andet bag biografier om store danskere og har også udgivet bøger om LGBTQ+-personer og deres plads i den danske kultur- og samfundshistorie.

"Samfundet er under hastig forandring i disse år. Det samme gælder for arbejdsmarkedet og for fagbevægelsen.Hvordan er det at være lønmodtager i denne brydningstid?Og hvad betyder det for det faglige fællesskab?"I "Menneske og medarbejder" fortæller 19 mennesker om deres liv på og uden for det danske arbejdsmarked. Vi møder både den arbejdsløse kontorassistent, der håber snart at komme ind på arbejdsmarkedet igen, udlændingen, der gerne vil blive dansker gennem et godt og produktivt arbejdsliv, social- og sundhedsassistenten, der bliver motiveret af at hjælpe andre, og buschaufføren, der godt kan lide at have et stort ansvar.Bogen udkom første gang i 2005.Bjarne Henrik Lundis er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han står blandt andet bag biografier om store danskere og har også udgivet bøger om LGBTQ+-personer og deres plads i den danske kultur- og samfundshistorie.

"Jeg har prøvet at indkalde til pressemøde, hvor arbejdsgiverrepræsentanten siger, at det er rimelige overenskomster, der er blevet indgået. Men et par timer forinden har den samme arbejdsgiver under forhandlingerne sagt, at det er der slet ikke råd til. Det game skal man kunne spille, ellers er man ikke en god forhandler."Sådan fortæller fagforeningsleder Georg Poulsen (1929-2014) i Bjarne Henrik Lundis’ bog om den danske model, der har haft så stor betydning for det danske arbejdsmarked i over 100 år. Tillidsrepræsentanter, lønmodtagere og arbejdsgivere udtaler sig om deres erfaringer med forhandlinger mellem arbejdsmarkedets tre parter. Til sammen giver de et interessant indblik i, hvorfor den danske model fungerer så godt, og hvorfor den engang imellem alligevel går i hårknude, og det hele ender i strejke og storkonflikt.Bogen udkom første gang i 2014.Bjarne Henrik Lundis er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han står blandt andet bag biografier om store danskere og har også udgivet bøger om LGBTQ+-personer og deres plads i den danske kultur- og samfundshistorie.

"Jeg kunne mærke, at der var nogle følelser i mig, som havde været lagret, som pludselig begyndte at komme frem. Som man siger: ens fortid indhenter altid én. Det gik op for mig, at jeg ikke bare kunne fortsætte med at lukke af for en så væsentlig del af mit liv. Det handler også om, hvordan man er overfor andre, i mit tilfælde Steen, som jeg bor sammen med. Han er min mand, min bedste ven og ham som betyder mest for mig. Jeg havde det utroligt dårligt med at lyve om min seksualitet og ikke turde stå ved den person, jeg elskede allermest." - Stig EllingEn lang række kendte og ukendte danskere deler ud af deres erfaringer med at være LGBTQ+-person i Danmark. De fortæller både om, hvordan det var at springe ud, andres fordomme eller accept, og hvad deres seksualitet har betydet for deres liv og syn på sig selv. Bogen indeholder interviews med både transkønnede, biseksuelle, lesbiske, bøsser og et voksent regnbuebarn."Det er kærligt ment" udkom første gang i 2013.Bjarne Henrik Lundis er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han står blandt andet bag biografier om store danskere og har også udgivet bøger om LGBTQ+-personer og deres plads i den danske kultur- og samfundshistorie.

”For de fleste er det i hverdagen blevet nemmere at være bøsse og lesbisk. Alligevel er der fortsat ’små øer’ i samfundet, hvor intolerancen og fordommene over for homoseksuelle desværre stadig trives i bedste velgående. Det er lige fra, hvordan stemningen i omklædningsrummet i det mandlige heteroseksuelle fodboldmiljø kan være, til grupper og sekter af kristne, som ikke kan acceptere, at deres naboer er bøsser og lesbiske.”Der er gjort meget for at forbedre rettighederne for LGBT-personer de sidste år, men mange steder halter udviklingen stadig. En lang række danskere står frem med deres egne oplevelser af at være LGBT-person i Danmark. Nogle kendte danskere fortæller åbent om, hvordan det er blevet taget imod, at de er sprunget ud offentligt. Det er dog ikke alle de interviewede, der står frem med navn. Nogle kommer nemlig fra miljøer, hvor det selv i det 21. århundrede kan være direkte farligt at stå ved sin seksualitet.”Må jeg være fri” bringer interviews med blandt andre skuespiller Hans Pilgaard, journalist og forfatter Lise Nørgaard, håndboldspiller Camilla Andersen og LGBT-personer med anden etnisk baggrund end dansk. Bogen udkom første gang i 2015.Bjarne Henrik Lundis er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han står blandt andet bag biografier om store danskere og har også udgivet bøger om LGBTQ+-personer og deres plads i den danske kultur- og samfundshistorie.

"Debatten drejer sig heller ikke længere kun om sexisme, krænkelser og andre overgreb, som kvinder har været udsat for, ofte af mænd. Det har udviklet sig til en bredere debat om kvinders manglende ligeværd og ligestilling. Det gælder både i forhold til at få flere kvinder ind i politik og flere kvinder med i virksomheders og fagforbunds bestyrelser. Og den ulighed, som kvinder møder i forhold til mænd, når det gælder løn, uddannelse og mange andre områder."Meget ændrede sig i kønsdebatten efter MeToo-bevægelsen slog igennem i Danmark, og skeletterne væltede ud af skabene i mange forskellige brancher. Alligevel mener mange stadig, at ligestilling mellem kønnene er opnået, og at det nu er på tide, at kvinderne tier stille og tager sig sammen. Bjarne Henrik Lundis giver i sin bog fra 2021 ordet til 11 kvinder, der alle på den ene eller den anden måde har været nødt til at kæmpe mod fordomme og uretfærdighed, fordi de var kvinder. Blandt de interviewede er både politikere, fagforeningsledere, kulturpersonligheder og håndværkere af alle aldre, og til sammen tegner de et tydeligt billede af en haltende ligestilling, sexchikane på arbejdspladserne og grundlæggende dårligere vilkår for kvinder.Bjarne Henrik Lundis er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han står blandt andet bag biografier om store danskere og har også udgivet bøger om LGBTQ+-personer og deres plads i den danske kultur- og samfundshistorie.

"Fra historien kendes kongerne og de besiddende – sjældent hører man noget om dem, der holdt hjulene i gang.Sporvejsfolket – i dag busfolket i København – er ikke desto mindre en slags byens gule blodlegemer, som ikke kun holder egne hjul i gang, men som også sørger for, at mange af byens andre hjul starter. Et uundværligt arbejde til gavn for samfundet!"Uden den offentlige transport ville det danske samfund slet ikke kunne fungere, som vi kender det. Alligevel er det de færreste, der tænker over, hvor vigtige buschaufførerne i virkeligheden er. Bjarne Henrik Lundis’ bog fra 1993 fortæller om sporvogns- og buschaufførernes plads i historien og giver samtidig ordet til chaufførerne selv i en række interviews. Chaufførerne fortæller om deres dagligdag, og hvordan den har ændret sig i løbet af årerne både i form af arbejdsvilkår og andre borgeres syn på dem.Bjarne Henrik Lundis er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han står blandt andet bag biografier om store danskere og har også udgivet bøger om LGBTQ+-personer og deres plads i den danske kultur- og samfundshistorie.

"Vi skrev i Danmark verdenshistorie tilbage i 1989, da vi som det første land i verden gav par af samme køn mulighed for at få papir på hinanden – kaldet registreret partnerskab.Fra først at være opfattet som en trussel og senere som outsidere fik bøsser og lesbiske med indførelsen af det registrerede partnerskab herhjemme for første gang samfundets accept og anerkendelse. Det var endelig gået op for politikerne, at homoseksuelle også lever sammen og har brug for grundlæggende juridiske rettigheder som alle andre i samfundet.""Partnerskab. Historien om homoægteskaber" fortæller om de store fremskridt i Danmark inden for homoseksuelles rettigheder, fra man fik mulighed for at gifte sig med en person af ens eget køn i 1989, frem til 2014. I bogen udtaler fremtrædende danskere sig om deres oplevelse af at være homoseksuelle i Danmark, og hvordan forholdene har ændret sig siden de sprang ud og frem til 2014, hvor bogen udkom første gang.Bjarne Henrik Lundis er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han står blandt andet bag biografier om store danskere og har også udgivet bøger om LGBTQ+-personer og deres plads i den danske kultur- og samfundshistorie.

Som det første land i verden indførte vi her i Danmark i 1989 det registrerede partnerskab og gav bøsser og lesbiske mulighed for at få papir på hinanden. Det blev ikke kun et gennembrud i forhold til, at LGBT+ personer blev accepteret og fik flere rettigheder her i Danmark. Det registrerede partnerskab blev nemlig samtidig startskuddet til, at mange andre lande har forbedret forholdene for LGBT+ personer. Men hvad betyder de juridiske og politiske fremskridt, der er sket, så - for LGBT+ personer? Har det gjort det lettere for dem i hverdagen, på arbejdspladsen, i fritiden osv. at leve det liv, de vil og elske den, de gerne vil? Det er det, "Ret til kærlighed" handler om. De medvirkende er i alderen fra 19 år til 76 år. De fortæller om, at kampen har flyttet sig til ikke længere kun at handle om ligestilling i forhold til seksualitet, men til at være en kamp om at have lige muligheder, uanset kønsudtryk og kønsidentitet. Unge taler i dag om flydende køn og flydende seksualitet. Det handler om frisættelse fra kønnet, så man selv kan definere sine normer og værdier."Ret til kærlighed" udkom første gang i 2019.Bjarne Henrik Lundis er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han står blandt andet bag biografier om store danskere og har også udgivet bøger om LGBTQ+-personer og deres plads i den danske kultur- og samfundshistorie.

”Det var Stauning, der stod i spidsen for, at arbejderne blev en del af vores samfund og dermed, at arbejderne også tog samfundet til sig. At arbejderne følte, at de i Danmark havde et hjemland, noget som de kunne være stolte af. Sådan havde de bestemt ikke følt det før.”Da de første såkaldte arbejderforeninger blev grundlagt i slutningen af 1800-tallet, var det ikke arbejderne selv, der var klar til at kæmpe for deres rettigheder. Det var tværtimod borgerskabet, der stiftede foreningerne for at arbejderne kunne få ordentlige manerer og god opdragelse, så de ikke endte med at gøre oprør, som man havde set det i Paris. Ud af disse foreninger voksede arbejderbevægelsen under indflydelse af Louis Pio, Thorvald Stauning, Jens Otto Krag og Anker Jørgensen, som fik foreningerne omdannet til noget, der tilgodeså arbejdernes interesser, ikke borgerskabets.Bjarne Henrik Lundis fortæller om arbejderbevægelsens spændende historie, og hvor stor indflydelse bevægelsen har haft på vores samfund. Bogen udkom første gang i 2020.Bjarne Henrik Lundis er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han står blandt andet bag biografier om store danskere og har også udgivet bøger om LGBTQ+-personer og deres plads i den danske kultur- og samfundshistorie.

”Han er ikke klar over, han er homoseksuel, men han kan godt huske, hans adoptivmor siger noget om, at han er anderledes end sine kammerater. Men det tillægger Axel ikke større betydning, selv om han godt selv ved, at han opfører sig anderledes end de andre drenge.Hverken i barndomshjemmet eller i hans families omgangskreds taler man om seksuelle spørgsmål. Det er altid noget med, at nogen er ’kommet med storken’.”Axel Axgil skrev verdenshistorie i 1989, da han og Eigil Axgil som det første par i verden indgik registreret partnerskab. Som 96-årig fortæller han om sit usædvanlige liv som forbillede for flere generationer af homoseksuelle, udskældt og fængslet af et uforstående samfund og hyldet som frygtløs aktivist. Bogen beskriver privatpersonen Axel såvel som den offentlige person, der har gjort så meget for homoseksuelles rettigheder gennem det tyvende århundrede og op i det nye årtusind.Bogen udkom første gang i 2012.Bjarne Henrik Lundis er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han står blandt andet bag biografier om store danskere og har også udgivet bøger om LGBTQ+-personer og deres plads i den danske kultur- og samfundshistorie.

"Tidligere drejede kampen sig om at kunne få lov til at leve som homoseksuel, og her var seksualiteten i fokus. I dag har miljøet ændret sig fra homomiljø til LGBTQ-miljø. Q’et står for queer.Det store slag gælder nu om at kunne få lov til at definere og designe sit eget køn på den måde, man nu har lyst til. En kamp fra seksualitet til identitet. Noget, der blandt andet viser sig tydeligt i de transkønnedes aktuelle kamp på ordentlige levevilkår.""Da vi fik ret" tager os med på en tur gennem de mange forskellige miljøer danske LGBTQ-personer bevæger sig i og dykker også ned i store, historiske begivenheder inden for LGBTQ-miljøet. Bogen viser os de forskellige steder, hvor LGBTQ-personer mødes, og den fortæller, hvordan homo- og LGBTQ-kulturen har udviklet sig gennem årene. Den beskriver den vigtige identitetskamp, mange kæmper for at blive anerkendt som dem, de er, selv når de ikke passer ned i det heteronormative samfunds kasser.Bogen udkom første gang i 2016.Bjarne Henrik Lundis er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han står blandt andet bag biografier om store danskere og har også udgivet bøger om LGBTQ+-personer og deres plads i den danske kultur- og samfundshistorie.

”Axel og Eigil var ikke kun kærester og delte bopæl. De havde også forretning sammen. Og de var formentlig de to første homoseksuelle mænd herhjemme, som skattevæsenet accepterede boede sammen. En af deres forretninger var et billedbureau, hvor de solgte billeder af 10 ad gangen. Mange havde nemlig spurgt, om der ikke kunne komme billeder af nøgne mænd i Vennen. Men det turde foreningen ikke, da man var bange for, at bladet så ville blive betragtet som pornografisk og dermed i sidste ende kunne risikere at blive lukket. Overskuddet fra billedbureauet blev givet videre til foreningen.”Gennem en række interviews skitserer Bjarne Henrik Lundis bøssernes danmarkshistorie. Blandt andet møder vi Axel Axgil, der tog det første skridt i den moderne kamp for homoseksuelles rettigheder, da han stiftede en forening for homoseksuelle mænd og senere blev medudgiver af bladet Vennen, som har spillet en stor rolle inden for homoseksuel kultur i Danmark. Bogen bringer interviews med en lang række fremtrædende homoseksuelle mænd og kvinder i alle aldre. Blandt andre møder vi Bjørn Lomborg, Uffe Elbæk, Klaus Bondam, Jim Lyngvild, Stig Elling, Dennis Kristensen, Uffe Buchard og Ole Henriksen.”Hvor regnbuen ender” udkom første gang i 2008.Bjarne Henrik Lundis er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han står blandt andet bag biografier om store danskere og har også udgivet bøger om LGBTQ+-personer og deres plads i den danske kultur- og samfundshistorie.

ogen ”Faglært” handler netop om det at skulle vælge uddannelse og erhverv. Bogen sætter fokus på de faglige uddannelser, som desværre ofte er oversete. Både blandt beslutningstagerne og de, der har indflydelse på, hvad unge vælger: Og her spiller mor stadig en meget stor rolle. Det gælder også andre familiemedlemmer, kammerater, vejledere, skolelærere osv.I bogen kan du møde en række lærlinge og elever i forskellige aldre og inden for forskellige fag, som fortæller om deres uddannelse og dagligdag. Det er lige fra industriteknikeren over SOSU-hjælperen til konditoren, fra tjeneren, maleren til kontorassistenten. Og mange flere. Desuden fortæller arbejdsgivere om, hvorfor de tager elever, og om hvorfor det er så vigtigt for dem og vores samfund, at vi uddanner faglærte.

Med blandt andet de tidligere statsministre Thorvald Stauning, Jens Otto Krag og Anker Jørgensen som udgangspunkt fortæller bogen "Den røde tråd" om arbejderbevægelsens og Socialdemokratiets historie fra starten i 1871 og frem til i dag.Bogen binder med Majbrit Berlau fra Fagbevægelsens Hovedorganisation og Claus Jensen fra Dansk Metal bliver der bundet en rød tråd fra arbejderbevægelsens begyndelse og frem til i dag. Men kan vi stadig tale om en arbejderbevægelse, og hvor er fagbevægelsen på vej hen?