Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
I en tid hvor ordet inklusion er på alles læber, spiller PPR en central rolle i at føre den nye inklusionslovgivning ud i livet. Denne håndbog giver præcise svar på hvilke arbejdsopgaver, der kræves og efterspørges af PPR – med respekt for, at PPR er meget forskelligt udviklet i de enkelte kommuner.Bogen kommer hele vejen rundt om PPR’s virksomhed, den relevante lovgivning og skolens og dagtilbudenes virkelighed og udfordringer, som sætter dagsordenen for forventninger og krav til PPR. Hvorfor eksisterer PPR? Hvordan tilrettelægger det enkelte PPR på bedst mulig måde sine arbejdsopgaver? Og hvad er PPR’s vigtigste opgaver – nu og i fremtiden?PPR-Håndbogen indeholder bl.a. konkrete beskrivelser af arbejdet og samarbejdet internt på PPR samt udviklingsmuligheder for PPR’s arbejds- og indsatsformer, og bogens kapitler kan læses uafhængig af hinanden.Udover at bogen i sin helhed er et oplagt værktøj for PPR’s ledelse og medarbejdere, er bogens overordnede kapitler i høj grad relevante for den brede kreds af PPR’s samarbejdspartnere, deriblandt kommunale ledere og skole- og dagtilbudsledere, faglige konsulenter, koordinatorer og vejledere på småbørns- og skoleområdet.Med denne bog i hånden, bliver du både klogere på rammerne for PPR’s arbejde og får konkret vejledning og gode råd, som du kan bruge i dit arbejde – på eller i samarbejde med PPR.
Hvad er inklusionsopgaven? Inklusionshåndbogen beskæftiger sig med skolens opgaver med undervisningen af de elever, der ikke socialt og fagligt får et tilstrækkeligt udbytte af undervisningen. Det drejer sig om 15-20 procent af eleverne. Hvorfor er inklusion så svært? Der er tale om en så stor gruppe elever, at inklusionsopgaven kun kan løses som en del af en samlet skoleudvikling. Håndbogen beskriver de krav, der må stilles til skolens praktiske arbejde med inklusion af de mange elever. Hvad kendetegner eleverne? Hvad kræves der af kompetencer og samarbejdsformer? Hvilke faglige ressourcepersoner er nødvendige? Hvad kræves der af skoleledelsen? Hvordan inddrages forældrene? Inklusionshåndbogen gennemgår de mange betingelser, der er for at udvikle en skole, der inkluderer flest mulige. Den handler i særlig grad om skolens opgaver, men stat, kommuner og forældre skal også løse deres opgaver. Der er ingen lette eller hurtige løsninger, og det kræver sejt og langsigtet arbejde for alle implicerede. Målgrupper: Inklusionshåndbogen er en grundbog for alle skolens direkte aktører som lærere, AKT-, inklusions- og læsevejledere, pædagoger, skoleledere, konsulenter, PPR og den kommunale ledelse. Skolebestyrelser, forældre, politikere samt samarbejdsparter i dagtilbuds-, familie- og på sundhedsområdet vil også få nyttig viden om skolens inklusionsopgave. Inklusionshåndbogen inddrager den nyeste pædagogiske forskning og vil være velegnet til undervisere og studerende på pædagog- og ikke mindst læreruddannelsen. Forfatteren Bjarne Nielsen er autoriseret psykolog, specialist og supervisor i pædagogisk psykologi. Mangeårig formand for Pædagogiske Psykologers Forening, PPF, og forfatter til en række artikler og bøger om folkeskolen, specialundervisning og PPR’s virksomhed.
Vi har vist alle sammen oplevet at sætte os mål og ikke nå dem. Ofte er der kommet forhindringer (undskyldninger?) i vejen. Forhindringer, som har virket uoverskuelige, fordi vores følelser har overskygget vores tanker eller ændret vores prioriteringer.Processen med at nå målet har måske indeholdt for store forandringer, som har sat vores ”tænkehjerne” ud af spil. ”Følehjernen” og ”krybdyrhjernen” har overtaget styringen. Derfor er vi ikke nået i mål.Med denne bog giver NLP Master Coach Bjarne Nielsen læseren redskaber og metoder til at opsætte mål i alle aspekter af livet – og ikke mindst nå dem, med små og overkommelige skridt.Bogen sætter fokus på tre områder: Personlig udvikling, sport og motion samt karriere og ledelse. Men metoderne kan anvendes på stort set alle livsområder, og læseren kan gradvist opnå større styring over eget liv. Bogen indeholder en lang række eksempler fra virkeligheden.Du vil blandt andet lære om de forskellige former for mål, NNP-modellen, at være forberedt på udfordringer, at forvente det bedste, og om Danmarks bedstekvindelige judokæmpers vej til OL i 2020.Inkluderet i bogen er adgang til arbejdsark og handlingsplaner.Er du klar til at nå dit næste mål?Om forfatteren:Bjarne Nielsen er NLP Master Coach og stifter af VIWA® Coaching, viwa.dk. VIWA = Vinder Indstilling Winning Attitude. Bjarne har arbejdet med talentudvik-ling i over 20 år og hans mission er at hjælpe mennesker og organisationer til at blive den bedste udgave af dem selv. Det gør han ved at realisere de drømme og mål, som de har. Hans motivation er glæden ved at skabe udvikling og se mennes-ker vokse gennem frigivelsen af deres indre ressourcer.
De grafiske fags historie sætter ord og billeder på 150 års grafisk historie. Fra 1870, hvor bogtrykkerier, stentrykkerier og bogbinderier stadig fungerede i deres oprindelige form og blev drevet med håndkraft, til dagens digitale produktionsformer, hvor færdige tryksager med tekst og billeder bevæger sig gennem den elektroniske sky – uden hensyn til landegrænser.Den grafiske branches historie er mangfoldig, fordi den dækker over en lang række grafiske produkter: bøger, dagblade, ugeblade, plakater, litografier, træsnit, linoleumstryk, formularer, emballager, etiketter, telefonbøger, vejvisere, frimærker og pengesedler.Bogen præsenterer også de mennesker, der arbejdede i faget: typografer, litografer og bogbindere. De kom typisk i lære efter syv års skolegang, som f.eks. litograf Carl Aller og typograf Egmont H. Petersen, som skabte grafiske virksomheder, der udviklede sig til store, langtidsholdbare mediekoncerner. Og nogle nåede toppen på den politiske scene: Litograf Hans Hedtoft og typograf H.C. Hansen blev begge statsminister i Danmark.Med mange billeder og korte tekster henvender De grafiske fags historie sig ikke alene til mennesker fra den grafiske branche. Bogen vil også være interessant for historisk interesserede og familiemedlemmer til branchens folk, som her får mulighed for se, hvad deres forældre og bedsteforældre beskæftigede sig med. Bjarne Nielsen (f. 1949) er forfatter og typograf, tidligere faggruppeformand for typograferne i Grafisk Forbund og næstformand i HK/Privat. Han har bl.a. skrevet bogen Striden om Grafisk Forbund (2018).
Når du bliver leder, eller en del af ledelse i en af de mange daginstitutioner i Danmark, har du en baggrund som pædagog. Du har viden og erfaring med at skabe gode læringsmiljøer for børn, men som leder skal du nu til at skabe et godt arbejdsmiljø for dine ansatte – og her er du på bar bund – eller er du? Ved nomineringen til innovationsprisen - Publikumsprisen 2021 blev følgende fremhævet: "Vi er især begejstrede for, at løsningen er en nytænkning, der ikke er set før. Det er godt tænkt at overføre kendt viden om trivsel og faglige metoder til en ny målgruppe: medarbejderne - og på den måde nytænke medarbejderinvolvering. Det er nemt at implementere, har stor skalerbarhed og har potentiale til at øge trivslen på mange arbejdspladser".
Øget inklusion er i disse år et hovedtema i folkeskolen, ofte motiveret i at begrænse udgifterne til specialundervisningen. Fokus er ikke i samme grad rettet mod de elever, forældre, lærere og skoleledelser, som skal gennemføre inklusionsprocessen. Med bøgerne Inklusion i klassens fællesskab og Ledelse i en inkluderende skole, belyses skolens pædagogiske og strategiske muligheder for god inklusionspraksis. Bøgerne tilbyder ikke alene videns- og erfaringsformidling om en påtrængende problemstilling i skoleledelse, men også oplæg til refleksion over egen lærer- og ledelsespraksis og skolens pædagogiske videreudviklingsmuligheder.Formålet med bogen Inklusion i klassens fællesskab, der er en bog for lærere skrevet af lærere, er gennem praksiseksempler at belyse faktorer, der er afgørende for vellykket inklusion. Bogen belyser pædagogiske og etiske aspekter af inkluderende klassefællesskaber, der hviler på gensidig respekt, og hvor ingen elever er på tålt ophold, samt lærerens værktøjer i klassesituationen, også når der er tale om elever med mindre veludviklede sociale kompetencer - i skolen ofte karakteriseret som urolige og adfærdsvanskelige - og deres arbejdsfællesskab med klassens øvrige elever. Fokus rettes også mod spørgsmål som, hvordan skolens ressourcelærere med specialpædagogisk kompetence kan inddrages, hvad PPR kan støtte med, hvordan man kan sikre positiv medvirken fra alle klassens forældre, hvilke krav der kan stilles til undervisningsmidler og fysiske rammer i klassen og på skolen, samt hvordan man bedst inddrager aktuel forskningsbaseret viden om inklusion i sin undervisningspraksis og sin professionelle kompetenceudvikling.
Øget inklusion er i disse år et hovedtema i folkeskolen, ofte motiveret i at begrænse udgifterne til specialundervisningen. Fokus er ikke i samme grad rettet mod de elever, forældre, lærere og skoleledelser, som skal gennemføre inklusionsprocessen. Det rådes der her bod på med bøgerne Inklusion i klassens fællesskab og Ledelse i en inkluderende skole, der tilsammen belyser skolens pædagogiske og strategiske muligheder for god inklusionspraksis. Bøgerne tilbyder ikke alene videns- og erfaringsformidling om en påtrængende problemstilling i skoleledelse, men også oplæg til refleksion over egen lærer- og ledelsespraksis og skolens pædagogiske videreudviklingsmuligheder.Formålet med Ledelse i en inkluderende skole, der er en bog om skoleledelsens rolle og opgaver i inklusionsprocessen skrevet af og for skoleledere, er at tydeliggøre, hvordan skoleledelsen kan understøtte en inkluderende undervisning i praksis. Bogen omhandler bl.a. overvejelser over hensigtsmæssig inddragelse af skolens egne ressourcelærere med specialpædagogisk kompetence og effektive samarbejdsstrukturer mellem PPR, lærerteamet og den enkelte lærer. Desuden belyses spørgsmål som, hvordan man fra skolens side bedst muligt kan støtte op om forældrenes positive medvirken, og stille velegnede særlige undervisningsmidler og fysiske rammer i klassen og på skolen til rådighed, samt hvordan man bedst inddrager aktuel forskningsbaseret viden om inklusion i lærernes kompetenceudvikling.
ATK-vejledning i praksis - en del af skolens udvikling giver et aktuelt overblik over det væsentligste indhold af AKT-arbejdsområdet. Efter en indledende introduktion til skolens aktuelle situation og AKT-arbejdets baggrund, indhold og hensigtsmæssige struktur tilbyder antologien et inspirerende indblik i AKT-arbejdet i praksis på en række centrale områder. Med dette udgangspunkt præsenteres læseren for den nyeste viden inden for faget og for konkrete redskaber til at håndtere AKT-arbejdet, for eksempel i forbindelse med klasseledelse, klasseproblematikker, sociale kompetencer hos elever, de stille elever, forældresamarbejdet, tidlig identifikation af problemer og forventninger til AKT-vejlederens kompetencer.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.