Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage
Forlænget returret til d. 31. januar 2025

Bøger af Bjarne Rose Hjortbak

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Nina Beyer, Hans Lund, Bente Hovmand, mfl.
    728,95 kr.

    BASISBOG I FYSIOTERAPI er den første samlede danske fremstilling af de temaer, der tegner fysioterapi som fag og profession. Bogen er skrevet af en bred vifte af forfattere, og den er inddelt i fire hovedtemaer: grundlag for fysioterapifaget, grundlag for kvalitet i klinisk praksis, den fysioterapeutiske arbejdsproces og samfund og perspektiver. Inden for hvert af de fire områder præsenteres de nødvendige teorier og kundskaber, som ligger til grund for udøvelsen af fysioterapi. Den primære målgruppe er studerende på fysioterapeutuddannelsen, men også fysioterapeuter i efter- og videreuddannelsesforløb vil have stor glæde af en samlet fremstilling af fysioterapiens teoretiske og praktiske grundlag. Alle andre fysioterapeuter, som ønsker en opdateret gennemgang af fagets redskaber og udvikling, kan også have god gavn af bogen. Gennem beskrivelser af både det praktiske, det teoretiske og det videnskabelige grundlag præsenterer BASISBOG I FYSIOTERAPI en sammenhængende ramme for fysioterapiprofessions virke og understøtter således udviklingen af den faglige identitet.

  • - Opgaver,organisation og regulering
    af Lisbeth Uhrenfeldt, Eva Just, Ulla Hybel, mfl.
    386,95 kr.

    Sundhedsvæsenet på tværs beskriver de faglige og menneskelige kompetencer, som er afgørende i et komplekst og specialiseret sundhedsvæsen. Hvis man som sundhedsprofessionel skal kunne agere selvstændigt, er det centralt, at man har fornødne tværfaglige og organisatoriske kompetencer. Det kræver et kendskab til de økonomiske vilkår og andre regulerende rammefaktorer i et sundhedsvæsen, som overvejende er offentligt finansieret og drevet. Bogens primære målgruppe er de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Den kan bl.a. benyttes på fællesmodulet for sundhedsprofessionelle samt i undervisning i organisation og ledelse. Bogen henvender sig også til studerende på naturvidenskabelige, sociale og andre uddannelser, hvor de studerende efter afsluttet studium får arbejde inden for sundhedsvæsenet eller kommer til at indgå i et tæt samarbejde med professionelle i sundhedsvæsenet. Sundhedsvæsenet på tværs har fokus på sundhedsvæsenets aktører, opgaver, struktur, finansiering og regulering. Det samme gælder sundhedsvæsenets organisation og ledelse. Målet er at behandle sundhedsvæsenet på tværs, så læseren får en samlet helhedsforståelse. Dels på tværs af sundhedsvæsenets mange institutioner, dels på tværs af de mange forskellige sundhedsfaglige indsatser, hvor tværfaglighed er en kernekompetence. Dette er 2. udgave af Sundhedsvæsenet på tværs. Her er foretaget en generel opdatering, og flere kapitler er omskrevet, bl.a. kapitlet om sammenhængende og koordinerede patientforløb. Der er også kommet øget fokus på tværfaglighed, som nu beskrives i et selvstændigt kapitel.

  • Spar 10%
    - fra begreb til klinisk praksis
    af Sanne Angel, Annelise Norlyk, Bente Høy, mfl.
    297,50 kr.

    Rehabiliterende sygepleje belyser sygeplejerskens centrale funktion i rehabiliteringsforløb, hvilket hidtil har været sparsomt beskrevet.  Bogen tager afsæt i de politiske rammer og borgerens perspektiv. Den er tiltænkt sygeplejestuderende på modul 5, 6, 7 og 8, men kan også bruges til bachelorprojekter, til kurser på diplomniveau og i forbindelse med efter- og videreuddannelse. Bogen vil også være meget relevant for de sundhedsprofessionelle, der arbejder med rehabilitering i primær og sekundær sektor.

  • af Bjarne Rose Hjortbak & Hans Aage Lund
    386,95 kr.

    Denne lærebogs omdrejningspunkt er de forskellige grundlag for rehabilitering i praksis. Det vil sige, at bogen ikke kun handler om rehabilitering som et fagligt/teoretisk perspektiv, men forsøger at gå et skridt længere i retningen mod en lærebog i  rehabilitering for professionelle i praksis.Bogens perspektiv på rehabiliteringsbegrebet er beskrevet i de første kapitler, og herefter følger beskrivelser af forskellige temaer, der søger at tydeliggøre nogle af de måder, hvorpå begrebet kan (ny)fortolkes og især uddybes i forhold til udfoldelsen af rehabilitering i hverdagens praksis.Målgruppen er primært studerende på bachelorniveau inden for sundheds- og socialområdet. Herudover vil diplom-, master- og kandidatstuderende på erhvervsakademi- og universitetsniveau kunne anvende bogen i studier af rehabilitering.Bogens fremstilling er søgt tilrettelagt således, at beskrivelserne fremstår som en vekselvirkning mellem teoretisk viden og praksiseksempler, der skal forsøge at koble teoretiske beskrivelser til rehabiliteringspraksis, uden at der dog bliver tale om egentlige "kogebogslignende" anvisninger på udfoldelse af rehabilitering i praksis.

  • - Grundlag og praksis
    af Bjarne Rose Hjortbak
    377,95 kr.

    Behovsvurdering – grundlag og praksisI ethvert sundheds- og socialfagligt arbejde er behovsvurderingen udgangspunkt og omdrejningspunkt i det faglige arbejde i praksis. Behovsvurderinger udgør en central og meget betydningsfuld opgave for alle professionelle, der arbejder for og sammen med borgere og patienter på sundheds- og socialområdet i kommuner og regioner.Det er denne lærebogs ambition at bidrage med en udfoldet og sammenhængende beskrivelse af behovsvurderingen som fagligt tema og opgave. Målet er at bidrage til indsigt i og forståelse af udfoldelsen af behovsvurderinger i faglig praksis. En forståelse, der også kan bidrage til udvikling og forbedring af praksis til gavn såvel for de involverede; det være sig borgerne som de mange forskellige professionelle og faglige ledere, der har ansvar for at foretage behovsvurderinger på sundheds- og socialområdet.Bogen henvender sig til studerende og undervisere på professionsbachelorniveau inden for de sundheds- og socialfaglige professionsuddannelser samt studerende på diplom-, master- og kandidatniveau. Målgruppen er endvidere uddannede medarbejdere, udviklingskonsulenter og forskere, der til dagligt arbejder i og med faglig praksis og vurderinger af borgernes/patienternes behov for sundheds- og socialfaglige indsatser.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.