Bøger af Bjarne Stoklund

Poser med sydesalt, tangtage og friskfanget jomfruhummer på havnen i Østerby er noget af det, der kendetegner Læsø i dag. Befolkningen på Kattegats største ø har gennem de sidste 500 år måttet tilpasse sig de barske omgivelser i en grad, der voldsomt har indvirket på både natur og lokalkultur, og den historie kan aflæses i de karakteristiske Læsø-produkter. Læsø Land er et storværk og et livsværk. I 1949 påbegyndte Bjarne Stoklund i Nationalmuseets Etnologiske Undersøgelsers regi sine studier af Læsø. Gennem registrering, interviews og iagttagelser blev Læsøs gamle folkekultur belyst, som den kunne huskes af gamle læsøboer, og som den endnu oplevedes i de mest gammeldags miljøer på øen.Stoklund optegner den læsøske historie og udvikling som et produkt af befolkningens tilpasning til øens økologiske forhold og til de bredere politiske og økonomiske omstændigheder i perioden 1550-1900. Han beskriver den kønsmæssige arbejdsdeling, hvor kvinderne arbejdede med øens begrænsede ressourcer, mens mændene fiskede og handlede med tømmer fra Norge og senere spillede en vigtig rolle i 1800-tallets internationale skibsfart. Også bjærgning af vrag, dvs. strandede handelsskibes ladninger, udgjorde en vigtig del af læsøboernes erhvervsøkonomi.Stoklund har haft et enestående kildemateriale til rådighed, dels fordi han har kunnet trække på sin familie, som stammer fra Læsø, dels fordi Læsø i lang tid har bevaret gamle vaner og arbejdsmetoder. Han beskriver indgående saltproduktionen, arbejdsredskaberne og de skiftende materielle vilkår og retter læserens blik mod en række betydningsfulde økokriser; ikke mindst den udmarvning af naturen, som var resultatet af et stort behov for brænde til den tidlige saltproduktion, og som gjorde, at store mængder sand bredte sig ind over øen. Værket er i to bind: Kvinden og jorden og Manden og havet.

Mennesket har altid formet den fysiske verden og levet sit liv omgivet af ting: redskaber til at skaffe føde med, huse at søge ly i, tøj at lune sig i, smykker at pynte sig med osv. De menneskeskabte genstande er uundværlige praktiske hjælpemidler, men er også symboler ladet med betydning. Tingene er kulturelle tegn, der ordner verden og gør den forståelig.I Tingenes kulturhistorie. Etnologiske studier i den materielle kultur præsenterer Bjarne Stoklund 10 essays om genstandenes brug og betydning i bondesamfundet og det tidlige industrisamfund: Troels-Lund og tingene; Eilert Sundt og arbejdets naturhistorie; høriven som studieobjekt; gårdtyper og boligformer; læsøboerne og det daglige brød; hudesko og træsko; slettebønder og skovbønder; varer som våben; myten om folkedragten og om dagbogen, almanakken og uret.Tingenes kulturhistorie skriver sig ind i en lang etnologisk tradition for studier af den materielle kultur, der efter en periode i dvale i disse år vender stærkt tilbage med ny inspiration og nye synsvinkler. Bogen sammentænker de klassiske genstandsstudier med den semiologiske interesse for den moderne forbrugerkultur. Samtidig understreges nødvendigheden af at anlægge et kulturhistorisk perspektiv, hvis man vil forstå samspillet mellem mennesker og ting og de radikale ændringer, som de sidste to århundreder har ført med sig.Bjarne Stoklund (f. 1928) var fra 1958 til 1971 museumsinspektør på Frilandsmuseet i Sorgenfri og fra 1971 til 1996 professor i europæisk etnologi ved Københavns Universitet. I sit omfattende forfatterskab har han især beskæftiget sig med etnologiens metoder og faghistorie, kulturlandskabet og dets udnyttelsesformer, dansk bondekultur og nordatlantisk byggeskik. Han er redaktør af det internationale fagtidsskrift Ethnologia Europaea og har på Museum Tusculanums Forlag tidligere udgivet Kulturens nationalisering - et etnologisk perspektiv på det nationale (1999) og sammen med Peter Niedermüller Europe - Cultural C