Bøger af Bo Lidegaard

Henrik Kauffmann (1888-1963) er en af de mest betydningsfulde og eventyrlige skikkelser i dansk diplomati – og en af de mest mystiske. Fra han i 1920’erne huserede i Kina og Fjernøsten som Danmarks udsending, til han i afgørende situationer under Anden Verdenskrig og i begyndelsen af Den kolde Krig tog dansk udenrigspolitik i egen hånd, kom han til at præge Danmarks og Grønlands skæbne – lige som mødet i Peking med søstrene MacDougall kom til at præge hans.Bogen er et politisk og personligt portræt af en mand, der lagde sit lod i historiens store vægtskål, og som endte sit liv lige så dramatisk, som han havde levet det. Kauffmann handlede bag om sin regering, og han er selv svær at komme bag om, både politisk og privat. En virkelig historie, der læses som en politisk roman med Henrik Kauffmann som hovedperson og USA’s interesser i Grønland som ledetråd.

Billedbureauet Polfoto har det seneste år digitaliseret store dele af deres enorme fotoarkiv. I samarbejde med Politikens tidligere chefredaktør og historiker Bo Lidegaard er der blevet udvalgt en lang række af de øjebliksbilleder, Politikens fotografer har fanget i koldkrigsperioden 1945 til 1989.Hvordan ser en kold krig ud? Den sætter sig i billeder, der afspejler de hverdage, hvor krigen udkæmpes. Frontlinjerne løber ned ad Vesterbrogade i myldretiden og tværs over landingsbanen i Narsarsuaq. Fodsoldaterne går tur med deres barnevogn ved stranden i Hornbæk, og de ser til ved stalddøren til deres gård på Tuse Næs, mens deres besætning slås ned, fordi den er ramt af mund- og klovsyge. De løber stafetløb på deres skole og de går i biografen for at se amerikanske film. De lever i det hele taget det liv, danskerne levede under Den Kolde Krig.Bo Lidegaards tekster, der ledsager hvert enkelt billede, danner sammen med de mange fotos en fascinerende fortælling om Danmark og danskernes hverdag under Den Kolde Krig.

Jens Otto Krag (1914-1978) er en af de største skikkelser i dansk politik i det 20. århundrede. Og for mange i dag mere myte end mand.Historiker og forfatter Bo Lidegaard tegner i biografien JOK et politisk og personligt portræt af Krag og af menneskene omkring ham. Fra ung himmelstormer til tiden som statsminister og landets altdominerende politiske personlighed. Det er fortællingen om chefarkitekten bag det moderne Danmark, en visionær og begavet politiker – og en mand, der havde svært ved at finde fodfæste i den strøm af forandring og opbrud, han selv var med til at sætte i gang.JOK er en revideret, opdateret og versioneret udgave af Bo Lidegaards tobinds-biografi fra 2001 og 2002 om Jens Otto Krag – nu samlet i ét bind.

Ingen kom uskadt gennem krigens år. Der blev sat dybe spor i den fælles historie, som endnu er en levende del af vores samfund og vores selvforståelse. Bo Lidegaard skriver her den samlede historie om årene op til og under Danmarks besættelse og giver sit engagerede bud på, hvad det var, der stod på spil, hvem, der kæmpede mod hinanden, hvad, der kom ud af det, og ikke mindst, hvor vi står i dag. "Fremragende og velskrevet politisk historieskrivning." Aage Trommer i Kristeligt Dagblad "Bo Lidegaards bog om dansk udenrigspolitik op til og under besættelsen er et nyt hovedværk ... Lidegaard er en ægte historiker i den forstand, at han aldrig moraliserer over fortiden, men bestræber sig på at vise, hvor komplekse og indviklede forholdene var ... Med demokratiforsvaret som centralt motiv har Bo Lidegaard skabt en syntese af usædvanligt format, der formentlig i lang tid vil være et hovedværk om besættelsens politiske historie." Steffen Heiberg i Politiken "Bo Lidegaard leverer en bred og dyb vurdering af Danmark i den til stadighed aktuelle periode 1933-45 ... Bo Lidegaard ... føjer endnu en bedrift til sit allerede bemærkelsesværdige historiske forfatterskab. Georg Metz i Information

Gennem ti portrætter skriver Bo Lidegaard ti nedslag i fortællingen om advokaternes rolle og virke i det sidste århundrede. Afsættet er den enkelte advokat, men sigtet er bredt, og den røde tråd advokaternes virke i den profession og det samfund, de er en del af. De har forskellig baggrund, ståsted og rolle – de er profiler, der afspejler udviklingen, spændvidden og de forskydninger, der over tid træder frem.

I 1991 sendte Danmark efter lang tids tøven korvetten Olfert Fischer til Golfen. For var det ikke bedre med en humanitær indsats - og hørte et lille land hjemme i så stor en krig? I 2011 var Folketinget kun få timer om enstemmigt at beslutte, at Danmark skulle sende bombefly til Libyen, og vi blev et af de lande, der kastede flest bomber i det fjerne ørkenland. I mellemtiden havde Danmark deltaget i krigene på Balkan, i Afghanistan og i Irak. På 20 år var holdningen til krig forandret, så Danmark mere end andre lande bidrog til internationale militære operationer - og gerne i den hårde ende. Hvordan gik det til?Bo Lidegaard, historiker, dr.phil., tidligere topembedsmand og chefredaktør, fortæller om Danmark i krig 1991-2011.

I oktober 1943 lykkedes det langt hovedparten af de danske jøder at flygte til Sverige. Hvordan gik det til, og hvorfor valgte langt de fleste danskere at hjælpe deres landsmænd på flugt? Siden besættelsen har myterne floreret om de dramatiske begivenheder, damere end syv tusinde mennesker desperat flygtede fra nazisternes forfølgelse. Nu er det muligt at fortælle historien med afsæt i samtidige kilder, dagbøger og dokumenter, skrevet af de flygtende, deres forfølgere og af hjælpere samtidig med, at begivenhederne fandt sted. Gennem fjorten kapitler, der hver dækker en dag, følges udviklingen gennem de afgørende uger, hvor der trækkes tråde direkte fra beslutningerne i Berlin over de tyske og danske embedsmænd til de flygtende og deres landsmænd. Fortællingen viser, hvor nært redningen af de danske jøder hang sammen med den danske regerings stilling over for de totalitære trusler. Den afdækker hvordan det lykkedes det lille og udsatte Danmark at sætte sig op mod Det tredje Rige ved at fornægte selve grundlaget for den nazistiske ideologi. Historien er medrivende og bevægende. Samtidig viser den hvor afgørende fællesskabet mellem forskellige befolkningsgrupper er i et demokratisk samfund. Om forfatteren: Bo Lidegaard er uddannet cand.phil i historie og har arbejdet for bl.a. Udenrigsministeriet og Statsministeriet. Han er en af de mest respekterede danske historikere og forfatter til adskillige anmelderroste bøger om Danmarks historie i det 20. århundrede, bl.a. den netop udkomne ”Landsmænd – de danske jøders flugt i oktober 1943” (2013), ”En fortælling om Danmarks historie i det 20. århundrede” (2011), ”Kampen om Danmark 1933-45” (2005) og Jens Otte Krags dagbøger i to bind (2001-2002). Bo Lidegaard er i dag chefredaktør for Politiken.

Bo Lidegaard fortæller Danmarks og danskernes historie gennem 100 år – og giver et skarpt og veloplagt overblik over det moderne Danmarks udvikling.  Bogen giver et samlet perspektiv på Danmarks nyere historie og skaber sammenhæng for den, der er nysgerrig efter at vide, hvordan det hele gik til. Med en veloplagt fortællestil og et eminent overblik fører forfatteren sin læser igennem århundredets historie.

A Short History of Denmark in the 20th Century is a personal introduction to the making of modern Denmark. Written by of one of the country’s most esteemed historians, the book explains the inner workings and international relations of one the most successful modern societies.The narrative is connecting Danish culture from the mid 19th century to the economy, to the construction of the modern welfare society, and to the complex relation between the small Scandinavian kingdom and her neighbors on the European continent and beyond.Bo Lidegaard’s book is written for non-Danes taking an interest in Denmark. But since its first English language edition, it has been translated into Danish to become a renowned national bestseller setting out for contemporary Danes a vision of their own recent past.Before taking up his present position as the editor-in-chief of the leading Danish daily, Politiken, Dr. Lidegaard served as the top foreign policy advisor in the Office of the Danish Prime Minister. He is the author of a number of acclaimed volumes on modern Danish history. His most recent book, Countrymen, on the rescue of the Danish Jews in October 1943, was published by Knopf, New York, in 2013.

Henrik Kaufmann blev en afgørende skikkelse i dansk politik, da han som gesandt i USA under 2. verdenskrig underskrev det dokument, der "i kongens" navn tillod amerikanerne at oprette militære anlæg på Grønland. Den "neutrale" danske regering fordømte handlingen som landsforræderi, og Kaufmann blev afskediget fra sin post. Mod krigens afslutning blev Kaufmann dog hyldet for sit diplomatiske arbejde, og han kom til at virke som minister i Befrielsesregeringen i 1945."I kongens navn" er et politisk portræt af en af de mest eventyrlige skikkelser i dansk diplomati."Uden at forfalde til ukritisk persondyrkelse berettes om diplomaten Henrik Kauffmanns enmands eksilregering i USA under besættelsen. Spændende og velskrevet beretning om et dramatisk og stadig aktuelt kapitel i Danmarks-historien." - Berlingske Tidende"En velskrevet og veldokumenteret gennemgang af en afgørende epoke i Danmarks nyere historie." - Information"I enhver henseende imponerende. Analytisk og uhyre velskrevet." - Ekstra Bladet"Det er en ublandet fornøjelse at læse bogen." - Weekendavisen"Yderst velskrevet og elementært spændende fra først til sidst." - PolitikenBo Lidegaard er en dansk historiker og dr.phil. Han har tidligere virket som chefredaktør ved Politiken og har udgivet en lang række velanmeldte bøger om dansk historie.

Bo Lidegaard fortæller Danmarks og danskernes historie gennem 100 år – og giver et skarpt og veloplagt overblik over det moderne Danmarks udvikling.  Bogen giver et samlet perspektiv på Danmarks nyere historie og skaber sammenhæng for den, der er nysgerrig efter at vide, hvordan det hele gik til. Med en veloplagt fortællestil og et eminent overblik fører forfatteren sin læser igennem århundredets historie.Læs mere om forfatteren, Bo Lidegaard.

Den monumentale og anmelderroste biografi i 2 bind om en af det tyvende århundredes mest markante politiske skikkelser herhjemme. Politikeren (og mennesket), der om nogen kom til at tegne det moderne Danmark, og hvis eftermæle har levet et eget mytisk liv, som gradvist er kommet til at overskygge det levede. BInd 1 ser på mellemkrigstiden og besættelsen med den unge socialdemokrats øjne og beskriver skabelsen af de socialdemokratiske visioner, der blev styrende for dansk politik efter krigen. Den skildrer, hvorledes Krag oplevede skiftet mellem de fire statsministre Buhl, Hedtoft, Hansen og Kampmann, og hvordan kimen til det moderne Danmark blev lagt: Krags livsværk, som var fuldførelsen af velfærdssamfundet, hvor den danske lønmodtager fik egen bolig, bil, fjernsyn og ferie. Rigt illustreret.

Den monumentale og anmelderroste biografi i 2 bind om en af det tyvende århundredes mest markante politiske skikkelser herhjemme. BInd 2 dækker de år, hvor Krag var statsminister og landets altdominerende politiske personlighed, og Lidegaard beskriver, hvordan Krag var optaget af velfærdsstatens realisering og Danmarks forhold til Europa. Sideløbende følges Krags personlige udvikling frem til hans overraskende tilbagetræden dagen efter afstemningen om det danske medlemsskab af EF og videre frem til hans død i 1978. Rigt illustreret.

En novemberdag i 1959 blev den danske FN-diplomat Povl Bang-Jensen fundet død i en park i New York, skudt gennem hovedet med sin egen revolver. I direkte strid med en ordre fra FN’s generalsekretær havde Bang-Jensen nægtet at udlevere navnene på de flygtninge, der under løfte om anonymitet havde vidnet for den særlige FN-komité, hvis opgave det var at udrede omstændighederne omkring opstanden i Ungarn i 1956.Trods adskillige undersøgelser lykkedes det i sin tid aldrig at få klarhed over årsagen til Bang-Jensens tragiske skæbne. Bo Lidegaard har benyttet hidtil utilgængelige informationer til at tegne et nyt billede af et speget historisk forløb - og af Povl Bang-Jensens ensomme kamp mod den kolde krigs ubønhørlige logik.Den højeste pris er hædret med Professor Sven Henningsens æreslegat."Bo Lidegaard har skrevet en forbilledlig beretning om Bang-Jensens tragedie."- Bent Jensen, Morgenavisen Jyllands-Posten"Hans indblik i de internationale forviklinger og Bang-Jensens psykologiske kompromisløshed er spundet sammen, så det er en John le Carre værdig."- Bent Blüdnikow, Berlingske Tidende"Bo Lidegaard har - igen - givet os en yderst velskrevet, ekstremt afbalanceret og perspektivrig bog."- Tøger Seidenfaden, Politiken

Anden del af Lidegaards store biografi om en af det tyvende århundredes mest markante politiske skikkelser herhjemme. Bogen dækker de år, hvor Krag var statsminister og landets altdominerende politiske personlighed, og Lidegaard beskriver, hvordan Krag var optaget af velfærdsstatens realisering og Danmarks forhold til Europa. Sideløbende følges Krags personlige udvikling frem til hans overraskende tilbagetræden dagen efter afstemningen om det danske medlemsskab af EF og videre frem til hans død i 1978. Som ekstramateriale til lydbogen er tilføjet to interview af ca. en times varighed med henholdsvis forhenværende ambassadør Jens Christensen, der var en af Krags nærmeste medarbejdere og forfatteren Georg Metz, der anmeldte Lidegaards bog ved udgivelsen og som bidrager med sit syn på personen og politikeren J.O. Krag. Begge disse interview er optaget af radiojournalisten Søren E. Jensen i maj måned 2006.

I oktober 1943 lykkedes det langt hovedparten af de danske jøder at flygte til Sverige. Hvordan gik det til, og hvorfor valgte langt de fleste danskere at hjælpe deres landsmænd på flugt? Siden besættelsen har myterne floreret om de dramatiske begivenheder, damere end syv tusinde mennesker desperat flygtede fra nazisternes forfølgelse. Nu er det muligt at fortælle historien med afsæt i samtidige kilder, dagbøger og dokumenter, skrevet af de flygtende, deres forfølgere og af hjælpere samtidig med, at begivenhederne fandt sted. Gennem fjorten kapitler, der hver dækker en dag, følges udviklingen gennem de afgørende uger, hvor der trækkes tråde direkte fra beslutningerne i Berlin over de tyske og danske embedsmænd til de flygtende og deres landsmænd. Fortællingen viser, hvor nært redningen af de danske jøder hang sammenmed den danske regerings stilling over for de totalitære trusler. Den afdækker hvordan det lykkedes det lille og udsatte Danmark at sætte sig op mod Det tredje Rige ved at fornægte selve grundlaget for den nazistiske ideologi. Historien er medrivende og bevægende. Samtidig viser den hvor afgørende fællesskabet mellem forskellige befolkningsgrupper er i et demokratisk samfund.

Første del af Bo Lidegaard komplette biografi om Jens Otto Krag – politikeren og mennesket – der om nogen kom til at tegne det moderne Danmark, og hvis eftermæle har levet et eget mytisk liv, som gradvist er kommet til at overskygge det levede. ”Spændende læsning om en sammensat, følsom og myreflittig politikers iagttagelser, indflydelse og hverdag. Det fortæller om magtspillet mellem magthaverne, men er samtidig tidsbilleder af en nation under forandring set og beskrevet af en nøgleperson.” Karsten Svensson, Berlingske Tidende ”Bo Lidegaard er suveræn i skildringen af de politiske dramaer og dilemmaer, hvor Krag fra Anden Verdenskrigs slutning var deltager.” Tøger Seidenfaden, Politiken ”Et monumentalt værk, velskrevet, detaljeret og meget spændende” Hans Engell, Ekstra Bladet

EN KORT HISTORIE OM GRØNLAND er en fortælling om, hvordan det moderne Grønland blev til. De tre forfattere følger sporet fra de første menneskers indvandring og frem til i dag med grønlænderne som hovedpersoner i deres egen historie, der så vidt muligt bygger på grønlandske stemmer, synspunkter og ideer.Det er en bog for alle, der interesserer sig for landets og folkets historie fortalt af to grønlændere og en dansker, der på tværs af tre generationer bringer også egne oplevelser og vinkler i spil. De tager livtag med svære spørgsmål og udfordrer populære klicheer og stereotyper. Bogen ser også frem mod de næste kapitler i historien om grønlænderne og deres land.

EN KORT HISTORIE OM GRØNLAND er en fortælling om, hvordan det moderne Grønland blev til. De tre forfattere følger sporet fra de første menneskers indvandring og frem til i dag med grønlænderne som hovedpersoner i deres egen historie, der så vidt muligt bygger på grønlandske stemmer, synspunkter og ideer.Det er en bog for alle, der interesserer sig for landets og folkets historie fortalt af to grønlændere og en dansker, der på tværs af tre generationer bringer også egne oplevelser og vinkler i spil. De tager livtag med svære spørgsmål og udfordrer populære klicheer og stereotyper. Bogen ser også frem mod de næste kapitler i historien om grønlænderne og deres land.

Samtalen 1918-2024 – Demokratiets kvinder portrætteret af Mie Mørkeberg giver et grundigt indblik i processen bag det historiske gruppeportræt, fra idé til færdigt værk, og indvier læseren i de overvejelser der fra både politisk og kunstnerisk side lægger bag. Hvor idéophavsmanden og forhenværende formand for Folketinget Henrik Dam Kristensen beskriver motivationen til at igangsætte projektet, skildrer historiker Bo Lidegaard i sin tekst historikerudvalgets arbejde med at udpege 30 kandidater til portrættet. I en mosaisk citatudstilling lader forfatter Merete Pryds Helle hver kvinde i maleriet komme til orde, og i et interview udfærdiget af kunsthistoriker Kathrine Børlit Nielsen fortæller Mie Mørkeberg om sine kunstneriske refleksioner i arbejdet med portrættet. Samtalen 1918-2024 – Demokratiets kvinder portrætteret af Mie Mørkeberg gengiver ikke alene det færdige gruppeportræt i helhed og detaljer men også en lang række fotografier af maleriet undervejs, og bogen tilbyder dermed et sjældent indblik i en kunstners arbejdsmetode.

Informations chefredaktør Rune Lykkeberg er blevet 50 år, og i den forbindelse har 15 markante stemmer hver skrevet et essay til ham - en digter, en forfatter, historikere, journalister, en rockanmelder, en professor, en dramatiker og en aktivist blandt andre.Det er personligt og et portræt af en af landets mest interessante samfundsdebattører og intellektuelle, men med Rune Lykkeberg som et prisme er det også et portræt af en tid.Bidragsydere: Stefan Hermann, Peter Laugesen, Ditte Brasso Sørensen, Jens Erik Kristensen, Esther Kjeldahl, Bjarne Corydon, Katrine Wiedemann, Bo Lidegaard, Klaus Lynggaard, Åsa Linderborg, Lasse Horne Kjældgaard, Bent Vinn Nielsen, Jørgen Steen Nielsen og Ejvind Larsen.Redaktion: Stefan Hermann, Anton Geist og Rasmus Øhlenschlæger Madsen

Temabog til historiefaget om dansk udenrigspolitik fra 1864 og frem til den kolde krig. Det handler om Danmark, USA og Grønland – og om den den danske ambassadør i Washington, Henrik Kauffmann, der under besættelsen – stik imod den danske regerings vilje – gav amerikanerne lov til at bygge baser i Grønland. Den aftale fik afgørende betydning for Danmarks stilling i verden helt frem til i dag. Det er en spændende og til tider højdramatisk fortælling om Danmarks skæbne – og dermed om os selv.Bogen giver eleverne mulighed for at arbejde med aktuelle problemstillinger og med historiefagets identitet og metoder, og den er oplagt ifm. dansk-historieopgaven og andre større skriftlige opgaver. Med bogen følger et væld af illustrationer og kilder samt et kapitel om spændingsfeltet mellem den kunstneriske fortælling og den faglige historie, der inddrager spillefilmen Vores mand i Amerika (2020), der også har Henrik Kauffmann som omdrejningspunkt.

The untold story of a nation of Schindlers: this is the gripping, moving and ultimately life-affirming story of how during WWII the people of Denmark rallied to save their Jewish population from the Nazis.

Ny bog fra Bo Lidegaard om de skandinaviske aktioner for at redde fanger fra tyske kz-lejre i krigens sidste år. Dette er historien om de mange aktioner, der i foråret 1945 fik transporteret over 20.000 fanger fra tyske koncentrationslejre til sikkerhed i Sverige. Sporene følges fra de første norske og danske initiativer, der udgik fra aktivister, som trods modstand fra alle sider satte alt ind på at hente deres landsmænd fra lejrene, inden det var uigenkaldeligt for sent.For første gang samles perspektiverne fra alle de tre skandinaviske lande og Tyskland til en samlet fascinerende fortælling om handlekraft, vovemod - og de skandinaviske hjælperes første møde medkoncentrationslejrenes brutale verden. Allerede i slutningen af 1944 kom de første kørsler i gang med danske busser, der hentede syge fanger, som det lykkedes at få frigivet. Gradvist blev operationerne udvidet, men først da Sverige i marts 1945 trådte ind i aktionen, fik den et omfang, så det blev muligt at samle alle de skandinaviske fanger i kz-lejren Neuengamme. Længe så det ud til, at de måtte blive der, men gennem dramatiske og intensive forhandlinger med den magtfulde SS-ledelse lykkedes det i krigens sidste uger at få ikke alene langt de fleste norske og danske fanger ud, men også at få frigivet flere end 10.000 fanger af andre nationaliteter.Historien giver et enestående indblik i, hvordan disse hjælpeaktioner kunne tilrettelægges og gennemføres midt i Det Tredje Riges blodige sammenbrud og umiddelbart før dets endelige kollaps.Om forfatteren: Bo Lidegaard er en af de mest respekterede og læste danske historikere. Han er chefredaktør for Politiken og forfatter til flere bøger om Danmarks historie i det 20. århundrede. Han har senest udgivet Landsmænd. De danske jøders flugt i oktober 1943'. Denne nye titel fortsætter, hvor 'Landsmænd' slap, men kan læses helt uafhængigt.