Bøger af Bodil Nielsen

Dansk og den skriftlige prøve handler om undervisning, der sigter mod det, der prøves i ved 9.-klasseprøven i skriftlig fremstilling: elevernes kompetence til at fremstille tekster, der har en tydelig hensigt og passer godt til det medie og den situation, som eleverne skal forestille sig, at de skriver til. Bogens første del handler om, hvordan læreren i de ældste klasser kan undervise og vejlede eleverne i fremstillingsprocessen, og har en gennemgang af kriterier for vurdering af elevtekster. Ved prøven skal eleverne skrive sagtekster. Bogen fokuserer på, hvordan eleverne kan overføre overvejelser og erfaringer fra arbejdet med at skrive én tekst til arbejdet med den næste. Desuden er der forslag til, hvordan læreren kan forbinde et skriveforløb med, at eleverne læser og analyserer sagtekster. I bogens anden del gennemgås fire eksempler på, hvordan læreren kan bruge en prøveopgave i et undervisningsforløb. Til hvert forløb er knyttet gennemgang af en elevtekst med forslag til, hvordan læreren kan kommentere træk i teksten og vejlede med henblik på, at eleven selv arbejder videre. Der sigtes med alle bogens forslag mod, at eleverne lærer noget, som de både har brug for til prøven og som privatpersoner og borgere, i job og fortsat uddannelse i det hele taget. Dansk og den skriftlige prøve henvender sig til dansklærere i de ældste klasser, vejledere og studerende.

Mål i dansk handler om vejen fra Fælles Mål 2015 til mål i danskundervisningens praksis. Bogen henvender sig til lærere, vejledere og studerende og behandler grundigt: · Mål i dansk i undervisningsplan og årsplan· Progression, undervisningsdifferentiering og evaluering i danskfaget· Mulige veje fra hvert af Fælles Måls fire kompetenceområder: Læsning, Fremstilling, Fortolkning og Kommunikation til mål i praksis.Bogen er en hjælp til at blive fortrolig med Fælles Mål i dansk, og med talrige eksempler foreslår forfatteren forskellige veje gennem mylderet af mål frem mod kompetencerne. Der er forslag til, hvordan man formulerer tydelige mål for et undervisningsforløb, og hvordan man kan finde særlige muligheder for undervisningsdifferentiering og evaluering i danskfaget. Desuden er der et eksempel på, hvordan man kan arbejde med en årsplan. Til bogen hører også et særskilt bilag, hvori alle Fælles Mål for faget er opstillet grafisk i en række overskuelige oversigter. Disse kan med fordel anvendes som støtte undervejs i læsningen af bogen.Mål i dansk, 2. udgave behandler de samme områder som forgængeren Læringsmål i dansk, nu med flere dele uddybet, flere eksempler og flere forslag til praksis.

I dette nummer af Paideia kan du læse følgende artikler:Kunnskap og symbolsk dominans – en studie av kampen om barnehagenKompetencemål i den nye læreruddannelseTvå läroböckers bild av recensionsskrivandeBarns medvirkning på egen barnehagehverdag – små barn som deltakere i en digital spørreundersøkelse om barnehagens innholdKommentar: Dygtige lærere er en forudsætning for folkeskolens resultater

Flere af bogens redskaber findes i digital form til download og direkte brug i egen praksis på www.dafolo.dk/taksonomier. Her kan du også finde videoer, uddrag af bogen m.m.I de nye forenklede Fælles Mål er der lagt vægt på, at eleverne ved, hvad de skal lære, og ikke kun, hvad de skal lave. At kunne svare på dette spørgsmål forudsætter gode, konkrete læringsmål. Læringsmål og taksonomiske redskaber omhandler målopfyldelse gennem taksonomier til udarbejdelse af gode læringsmål og succeskriterier på flere forskellige niveauer. Ved at bryde et overordnet mål ned i mindre bidder bliver det overskueligt for eleverne at se vejen mod målet, ligesom progressionen i læringen bliver tydelig. Når læringsmål er differentierede, er der ydermere større chance for, at alle elever bliver udfordret i deres nærmeste udviklingszone, og at de derved bliver så dygtige, som de kan, jf. et af folkeskolereformens formål.Med hver sit selvstændige kapitel præsenteres Benjamin Blooms kognitive taksonomi, John Biggs og Kevin Collis’ SOLO-taksonomi, Robert J. Marzanos taksonomi for læringsmål, Elisabeth Simpsons taksonomi for psykomotorisk læring samt David R. Krathwohls affektive taksonomi i teori og praksis som redskaber til synliggørelse af læring. Ifølge den newzealanske uddannelsesforsker John Hattie er netop synliggørelse en væsentlig faktor i forhold til at forbedre elevernes læringsresultater, så de bliver i stand til at svare på de tre kernespørgsmål:Hvor er jeg på vej hen? Hvordan klarer jeg mig? og Hvor skal jeg hen herfra?Læringsmål og taksonomiske redskaber er inddelt i tre dele. I del 1 forklares baggrunden for målstyret undervisning og taksonomier, i del 2 præsenteres de fem forskellige taksonomier for læring, og i del 3 findes konkret inspiration og redskaber til direkte anvendelse i praksis. Bogens målgruppe er lærere, lærerstuderende, ledere, konsulenter og pædagoger uanset skoleform, men eksemplerne er skrevet med afsæt i grundskolen.

Styr på mål belyser arbejdet med læringsmål i grundskolen.Den beskriver, hvordan man kan tage udgangspunkt i Fælles Måls færdigheds- og vidensmål og formulere læringsmål for faglige og tværfaglige undervisningsforløb og for lektier. Desuden er der forslag til hvordan man kan arbejde med årsplaner.Der er forslag til, hvordan læreren kan inddrage eleverne i at tale om både mål og mening og tegn på læring, og om hvad der er gode læringsveje for dem.Særskilte kapitler handler om, hvordan læreren kan opstille tegn på læring på forskellige niveauer i de enkelte undervisningsforløb, og hvordan læreren i årets løb kan sammenfatte elevernes progression inden for forskellige fags hovedområder.Bogen afsluttes med et kapitel om hvordan evaluering kan bruges formativt til at skabe den bedst mulige progression i undervisning og læring. Bogen henvender sig til lærere, vejledere og studerende.

Dette nummer af tidsskriftet "Skolen i Morgen" indeholder følgende artikler:Læringsmål – og omstillingenAf Bodil NielsenDe nye Fælles Mål formuleres som læringsmål, hvilket kommer til at kræve enomstilling i den måde skolens pædagogiske personale går til planlægning af undervisning. Udgangspunktet skal være konkrete, og tydelige mål for, hvad eleverne skal lære, hvorefter man må vælge emner, eksempler og materialer, der hjælper eleverne til at nå disse mål. Ikke den anden vej rundt.Fra undervisning til læring – et paradigmeskifte?Af Gitte AdamsenGennem eksempler fra et konkret udviklingsforløb på en skole beskriver denne artikel, hvordan arbejdet med at flytte fokus fra undervisning og undervisningsformer til læring og læringsformer kan gribe an. Rettesnoren er her, at elevernes læring og trivsel skal være i centrum i tilrettelæggelsen af skoledagens organisatoriske rammer.Hvordan gøres læring synlig i skolen? – en beretning fra et besøg på MonmiaPrimary SchoolAf Kirsten Hyldahl PetersenI Australien ligger Monmia Primary School, som de sidste to år har arbejdet med synliggørelse af mål og feedback i undervisningen. Artiklens forfatter har været på besøg på skolen og beskriver i denne artikel, hvordan skolen arbejder med at skabe en god feedbackkultur og et sprog og synlig læring og feedback, der giver mening for eleverne lige fra skolestart.Den gode lærer ved langt fra altid, hvad han gørAf Niels Christian SauerForfatteren sætter i dette indspark til debatten om læringsmål spørgsmålstegn ved, om skolen taber elevernes alsidige udvikling af syne i bestræbelserne på at gøre skolens virksomhed resultat- og målorienteret. Kan man overhovedet tale om centralt definerede læringsmål, som er tilpasset alle elever? Og hvad sker der med lærerens metodefrihed og virke i samme ombæring? Læs med her, og døm selv.

FAGLIG EVALUERING I SKOLEN tager udgangspunkt i folkeskoleloven og i faghæfternes trinmål og belyser hvordan evaluering kan indgå i undervisningen, og hvordan den kan udvikle den, ikke mindst. FAGLIG EVALUERING I SKOLEN giver eksempler på hvordan man kan evaluere på forskellige måder alt efter hvad der skal evalueres. Altid med henblik på læring og for elevernes egen skyld.