Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger af Bosse Larsson

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af James Nottingham & Bosse Larsson
    669,95 kr.

    Et mindset dækker over de holdninger og indstillinger, man som person tænker og handler ud fra. Med et dynamisk mindset har man en tro på, at man kan lære, man tør give sig i kast med udfordringer, og man er motiveret og vedholdende. I modsætning hertil er det fikserede mindset, hvor man oplever, at man enten kan eller ikke kan - og at man derfor ikke behøver at anstrenge sig. Denne bog er skrevet af to undervisere, der har arbejdet tæt sammen med Carol Dweck, som er professor i psykologi og kvinden bag teorien om mindset. Med dette solide kendskab til forskningen beskrives det i bogen, hvordan motivation, indstillinger og holdninger til talent og læringsfremgang har indflydelse på børn og unges udvikling og resiliens - i skolen, i privatlivet og i fremtiden. Her præsenteres en række fremragende strategier, som professionelle i dagtilbud, skole og ungdomsuddannelser kan lade sig inspirere af for at udvikle dynamisk mindset hos børn og unge. Bøgerne i Challenging Learning-serien er skrevet af James Nottingham i samarbejde med en række kollegaer. Formålet med serien er at udfordre læring og gøre læring mere udfordrende. Bøgerne formidler konkrete aktiviteter, strategier og redskaber til at udvikle eksempelvis dialog, feedback, spørgsmål og mentalitet i pædagogiske relationer. Bøgerne, der er formidlet i Nottinghams sædvanlige tankevækkende og underholdende stil, henvender sig til lærere, pædagoger og ledere. Til serien hører hjemmesiden www.dafolo.dk/challenginglearning. Her kan man finde en række aktivitetskort, modeller og figurer fra bøgerne, så de beskrevne aktiviteter er lige til at gå til.Omtale'Nottingham og Larsson udpeger de udløsende faktorer, reaktioner samt adfærdsmåder, som de to mindset hver især fremkalder. Dette bliver understøttet af Carol Dwecks noter, som på elegant vis sammenkobler og bygger bro mellem teori og praksis. Bogens kapitler indeholder øvelser, som kan anvendes med en eller flere kolleger til at fremme en eksplorativ dialog og fælles refleksion. (…) En yderst velskrevet og anvendelig bog til alle, som ønsker at blive klogere på det mindset man har i en sammenhæng, og det mindset man har i en andet, så praksisserne på bedste vis kan integreres i læringen i klasserumskulturen.' - Hanne Marie Vesløv, skolekonsulent, og Margith Rahbek Dam, pædagogisk udviklingskonsulent'Forfatterne minder os om, at mindset kan have indflydelse på andet end resultater. Med et dynamisk mindset bliver mennesker fx mere vedholdende og villige til at tage imod udfordringer, men hvis der ikke er situationer, hvor der er brug for disse evner, så kommer det dynamiske mindset ikke til udtryk. Endelig giver bogen en række hands-on-værktøjer til at fremme et dynamisk mindset, så der kan skabes progression og fremskridt for alle elever uanset deres udgangspunkt. Forfatterne slår fast, at uanset hvilke vilkår skolerne er underlagt, så betyder læreren rigtig meget for kulturen i klasserummet og for den enkelte elevs læring og progression.' – Berit Johannsen, konsulent ved Navigent'James Nottingham og Bosse Larsson giver et nuanceret billede af begrebet mindset. De rydder op i nogle af de forenklede tolkninger ved at gennemgå forskellige forskningsresultater og give deres bud på, hvad der er brug for i debatten. Sammen med Carol Dweck stiller forfatterne spørgsmålstegn ved, om det har lydt for nemt at udvikle et dynamisk mindset. Bogen giver desuden nogle gode bud på, hvordan der kan arbejdes i praksis på skolerne. Den er særligt velegnet til de læsere, der gerne vil have en mere grundig forståelse for forskning, baggrund og ræsonnementer om mindset, inden de går i gang med det konkrete arbejde med eleverne. Bogen er et vigtigt bidrag til at få diskuteret, om og hvordan der kan arbejdes med mindset, selv om effekten er nuanceret og gør en større forskel i nogle situationer end i andre. Der er lagt op til mange gode refleksioner gennem bogen, som bygger bro til egen praksis samtidig med, at lærere og kolleger opfordres til at diskutere deres professionelle sprog. Hvordan taler vi egentlig om eleverne - og om hinanden? Gennem konkrete cases gives eksempler på værdien af, og vigtigheden af ikke at kategorisere, men udbrede tilgangen til eleverne. De tre spørgsmål: Hvad forsøger vi at opnå? Hvor store fremskridt har vi gjort indtil nu? Hvad er det næste vi bør gøre? går igen i udviklingen af skolens kultur og tilgang til elevernes læring. I bogen bliver der gjort meget ud af værdien af feedback og vigtigheden i timingen heraf samt af at skelne mellem forskellige typer af ros. Det er langt vigtigere at have fokus på elevernes fremskridt end på deres resultater. Forfatternes tilgang spejles i spørgsmålet: Spørg ikke om, hvad lærerne gør. Spørg i stedet eleverne om, hvad deres lærere tillægger værdi.' – Nanna Paarup, konsulent og forfatter, www.skolekonsulenter.dk'Fin bog om mindset. (…) Denne bogs budskab er vigtigt, for den forsøger at rykke ved vores forestillinger om intelligens. (…) En væsentlig del af denne bog er dens opbygning. Der tales hele tiden med læseren. Der stilles spørgsmål, der opfordrer læseren til at tænke over udfordringer, til at tale med kolleger om udvalgte problemstillinger. Det er en god ide.' - FolkeskolenLæs hele anmeldelsen

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.