Bøger af Britt Karin Larsen

I 5. bind af Finnskog-serien, Det synger i løvet, er vi kommet til tiden omkring 1900. Igen møder vi Linas uægte datter Annikka, der stadig går og sørger over det barn, hun engang fødte i hemmelighed og begravede i et stenskred. Vi møder den afsatte, godhjertede, men fordrukne præst, der engang elskede en mand, og som har en ulykkelig og opofrende kone. Og der er den snart 100-årige, ekstremt nærige kone på Valkola. Parallelt med handlingen i Finnskogen følger vi de udvandrere, der har arbejdet sig op i Amerika. Finnskog-serien foregår i midten af 1800-tallet i området mellem Hedmark i Norge og Värmland i Sverige og handler om de såkaldte skovfinner; efterkommere af finske emigranter der slog sig ned i de store nåleskove og gjorde finnskog-kulturen til noget helt særegent med røghytter, badstuer, finnesprog og en overtro, der holdt sig meget længe. Seriens forfatter stammer selv fra skovfinnerne.

Skovfinnerne i grænseområdet mellem Hedmark og Värmland i 1800-tallet går en hård vinter i møde. Afgrøder bliver ødelagt af ekstreme kuldegrader, og forsyninger kan ikke komme frem på grund af de enorme snemængder. Hvordan klarer Lina og børnene på Mostamägg, Jussi, Marit, Ingrid og præsten disse udfordringer? Et barnemord løber som den røde tråd gennem dette tredje bind af Britt Karin Larsens gribende romanserie. Britt Karin Larsen er en effektiv, stilsikker og fængslende forfatter med et godt og fast greb om fortællingen, og vi lever og ånder med alle i det store persongalleri, som hver især har deres at slås med. Handlingen tager livtag med tilværelsens store spørgsmål som skyld, kærlighed, ensomhed og ansvar, og man føler med og forstår dem alle, lige fra udvandrerne Kerstin og Erik, der forsøger at finde sig til rette mellem indianerne i Amerika, til den velmenende og anfægtede præst, der kæmper med sin homoseksualitet oppe i Finnskogen.

Med syvende og sidste roman i den gribende serie om folkene i Finnskogen er ringen sluttet. Den begynder med Anden Verdenskrig, og går 50 år frem i tid. Folk flytter stadig fra skoven og ind til byerne, mens det blandt de tilbageværende bliver en del af hverdagen under krigen at hjælpe flygtninge til Sverige. Men også nye folk kommer til; folk der opsøger grænseskovene mellem Norge og Sverige og det liv de har at byde på. Forskere forsøger at dokumentere resterne af den gamle dialekt, som de fattige finske immigranter havde med sig for flere hundrede år siden. Elins oldebarn Turid, der blev undfanget under krigen, drømmer om engang at kunne finde resterne af sine forfædres torp, den lille gård Mostamägg, som hun har hørt så meget om, og hvor hovedhistorien i den første roman, Der vokser et træ i Mostamägg, har sit udspring. ”Man kan føle angst for en by man endnu ikke har vovet sig ind i, eller for skoven hvis det er den der er ukendt, og i begge tilfælde kan man blive til grin over for andre. I Norge ler man ad tyskerne der ikke er særlig ivrige efter at optage forfølgelser der måtte føre dem ind i den vilde skov. Med det resultat at store flokke af flygtninge der færdes uden for veje og stier, slipper væk. Et sted i skoven går skellet mellem krig og fred tværs over en lille bjergtop der er så stejl at den er som en fæstning, og om søndagen klatrer folk fra både Norge og Sverige derop. Der kan nordmændene købe varer der ikke findes i Norge, uden at blive forstyrret af en eneste tysk soldat, og nogen har en grammofon med, andre har en dram. Det varer ikke længe før der bliver fest på den top der kaldes Elgklinten.” Citat fra bogen

FØR SNEEN KOMMER er Britt Karin Larsens fjerde fritstående bog i den kritikerroste serie om folket i Finnskogen, om skovfinnerne fra området mellem Hedmark og Värmland i attenhundredetallet. Centralt i denne bog er den fantastiske skildring af brylluppet på Mostamägg, hvor Taneli og Linas datter Anna gifter sig med Hildas søn Lars. På Mostamägg samles så at sige alle fra Finnskogen, og festen sår både nye frø samt tager dramatiske vendinger. Pressen skrev om første bind i serien, Der vokser et træ i Mostamägg: ”Britt Karin Larsens roman om en ringeagtet etnisk minoritet er nænsom og drabelig, pirrende og poetisk. […] Det er historisk romanskrivning af høj klasse med genkendelige træk fra nutidens syn på etniske minoriteter.” - Weekendavisen ”Fremragende fortælling om skovfinnerne, der lever i de dybe skove på grænsen mellem Norge og Sverige. Romanen emmer af stemning og er en fryd at læse. Til alle med interesse for slægt, historie og norsk litteratur.” - Bibliotekernes lektørudtalelse ”Det er en farverig fortælling på liv og død, vi er ude i med slægtens videreførelse som det bærende dramatiske drive. […] Meget kan ske, men en ting er sikkert - skovfinnen holder vi med.”- Politiken Om de tre første bøger: ”En unik norsk forfatter.” – VG, Norge ”Forfatteren har en fortællerstemme af Guds nåde.” Dagens Nyheter, Sverige ”Det er imponerende hvordan Britt Karin Larsen formår at holde både intensiteten og den vældige bredde i Finnskog-serien. […] Dette er fortsat romaner helt i topklasse.” - Hamar Arbeiderblad, Norge ”Dette er fantastisk! […] Storslået litteratur. Det er som en rus, man bare vil have skal vare ved.” - Dagbladet, Norge

6. og næstsidste bind i serien om folket i Finnskogen. Efterkommerne efter bjørnejægeren Taneli og hans Lina er blevet mange. Nogle er rejst til Amerika, andre til Oslo, som nu har fået sit oprindelige navn igen. Men der er stadig mange tilbage i skoven, og klasseskellene er fortsat lige store. Storbønder og skovejere kan stadigvæk gå lige ind i folks hytter og tage en hare med sig, der er skudt på ulovlig vis. Mange skovfinner er blevet kommunister, hvilket truer de fattige familiers eksistens endnu mere, fordi de kan blive arbejdsløse, eller deres kontrakt på de små gårde blive sagt op. Også alkoholen er og var en alvorlig trussel for familierne. Mest skræmmende er den for børnene, der ikke kan genkende deres far, når han drikker. Næsten alle Britt Karin Larsens skovfinner er varmblodige, og mange af dem har ufattelig meget kærlighed i sig. Forfatteren gør ingen til helgen, og karaktererne er ikke udelukkende ofre. Meget elendighed skyldes dårlige valg. Nogle forlader skoven, men skoven forlader aldrig dem. Både amerikafinner og osloboere længes hjem og håber på at kunne købe et husmandsbrug. Daniel, Lina og Tanelis søn, der er blevet amerikaner, drømmer hele livet om at gense sit hjemland. Den tilbagestående Gudsdrengen venter efter mange år stadig på, at sangfuglen Karin skal komme hjem fra Amerika. Og på Store Valkola venter den aldrende Valborg på kærligheden. Larsen skriver poetisk og visuelt. Hun folder landskabet ud og formulerer generelle livsbetragtninger, inden hun zoomer ind på de konkrete menneskeskæbner. For nogle bliver fattigdommen, kampen for det daglige brød og de evige skænderier for meget. Nogle forlader hjem og familie, andre havner på galehus. Det er kvinderne, der holder samfundet i Finnskogen oppe. De mænd, der vælger familien fra eller mister den, går til bunds. Britt Karin Larsens kærlighed til skovfinnerne er stadig usvækket her i hendes sjette bog om folket i Finnskogen. Som en kærlig gud svæver forfatteren over trætoppene og skildrer naturen og sit folk. Som træet falder er en smuk, poetisk og storslået roman.

Sagaen om folket fra Finnskogen foregår mestendels i området mellem Hedmark i Norge og Värmland i Sverige, og handler om de såkaldte skovfinner. Efterkommere af finske emigranter som slog sig ned, ludfattige som de var, i de dybe granskove. Et norsk mindretalssamfund, som nordmændene selvfølgelig har udbyttet og - som altid når folk snakker sjovt og ikke som én selv - diskrimineret på det groveste. Forfatteren er selv af skovfinneslægt, og selv om det er fiktion, er det også en sand historie om fattige uglesete outsidere, der kæmper for overlevelsen, går i druk, klarer sig og mister forbindelsen til rødderne, som man jo gør. Om naturen ikke mindst; livet i skoven med svedjebrug og bjørnejagt, afgudsdyrkelse og overtro. Historien er ualmindeligt smukt fortalt - suggestiv og mørk - den lugter af jord og bær, og granskoven suser om den. En klassisk, klog og uhyre gribende fortælling, der holder læseren fanget hele vejen gennem de 7 bind. Bind 2, Himmelbjørnens skov - den fritstående fortsættelse af historien om folket, der lever i grænseskovene mellem Norge og Sverige i 1800-tallet. I Tanelis fravær kæmper Lina, Oluf, Jussi og de andre børn med at genopbygge det nedbrændte torp Mostamägg, men fogedens mænd truer. Denne gang tager den medrivende historie os også med til datidens Christiania og Akershus fæstning, hvor slaverne hugger sten til byens nye universitet. Endnu en frodig fortælling fra de dybe skove, rå i udtrykket og raffineret samtidig. En smuk, øm og intens skildring af skogfinnernes evne og vilje til at overleve. Om mørke og uforstand. Om båndene til den natur Lina, Taneli og de andre henter livskraft og styrke og fra. Og ikke mindst om kærligheden som den bærende overlevelseskraft.

Første bind i 7-binds-slægtssagaen om de såkaldte skovfinner, der lever i grænseskovene mellem Norge og Sverige i 1800-tallet. De er efterkommere af fattige finske emigranter, der slog sig ned i de dybe granskove, og som blev et norsk mindretalssamfund. I første bind møder vi den gennemgående figur, den tavse bjørnejæger Taneli, eneboeren som er frygtet af sine omgivelser, fordi det fortælles om ham, at han har et drab på samvittigheden, og Lina, tjenestepigen, som ikke ved, hvor hun skal gå hen med sin nyfødte og derfor må gemme sig i en jordhule. Forfatteren Britt Karin Larsen er selv af skovfinneslægt, og selv om sagaen er fiktion, er det også en sand historie om outsidere, der kæmper for overlevelsen, går i druk, klarer sig og mister forbindelsen til rødderne. Om naturen, livet i skoven med bjørnejagt, afgudsdyrkelse og overtro. Historien er smukt fortalt og lugter af jord og bær, mens granskoven suser om en.