Bøger af Camilla Sløk

Hvordan håndterer ledere de eksistentielle udfordringer og dilemmaer i organisationer, som ikke er en del af deres officielle jobbeskrivelse, men som alle ledere møder på et eller andet tidspunkt i deres karriere? Hvordan handler de, og hvad gør det ved dem og deres lederskab? Med denne bog viser Camilla Sløk, hvordan eksistentielle dramaer er med til at skabe og præge lederen for livet. Hvordan lederens håndtering af eksistentielle dramaer er med til at definere, om de bliver ledere, der med integritet og mod forvalter deres lederrolle, eller om de glider af på deres ansvar. Bogen introducerer læseren til den eksistentialistiske tænkning med udgangspunkt i Martin Luther, Søren Kierkegaard og Jean-Paul Sartre. Gennem tankeeksperimenter og øvelser opfordres læseren til selv at udforske sit eget eksistentialistiske udgangspunkt som leder. Bogen henvender sig til ledere, konsulenter og studerende, der er optaget af forholdet mellem eksistens, mening, ledelse og organisationer. Camilla Sløk er teolog og lektor på Copenhagen Business School. Hendes forskningsfelt er ledelse, særligt i forhold til etik inden for ansvar og skyld. Gennem mange år har hun præget undervisningen på bl.a. Master of Public Governance, hvor hun står for faget ”Eksistens og ledelse”. Camilla Sløk er ph.d. fra Københavns Universitet, har en master fra Princeton Theological Seminary og har studeret på Harvard Business School. Hun har modtoget flere priser bl.a. DSEB’s pris for fremragende forskningsformidling i 2018. Camilla Sløk har skrevet bogen Blod, sved og tårer. Om ansvar og skyld i ledelse (2014) og er medforfatter til Kompagniets mand. Et liv med ØK (2020). Derudover er hun en aktiv debattør i den offentlige debat og har bidraget til en lang række artikler og antologier.

Ledere har de sidste 15 år fået stadig mere i løn. Grunden til dette er, at de har fået større ansvar for organisationer og institutioners udvikling og relevans for omverdenen. Men vil lederne så tage skylden, når noget går galt? Hvem har ansvaret i Brønderslevsagen, eller når en medarbejder begår den samme fejl i årevis, uden at nogen griber ind ? Er det lederen eller medarbejderen? Eller et sted derimellem? Hvad gør det ved spørgsmålet om ansvar?Bogen giver eksempler på situationer omkring skyld og ansvar, hvor ledere fortæller om, hvordan skyld og ansvar forhandles i deres organisationer: Både åbent og i kulissen. Dette vises igennem anonymiserede interviews med ledere om ansvar og skyld. Følgende pointer er centrale:– Skyld er den negative udgave af ansvar.– Ansvar er den positive udgave af skyld.– Når ledere ikke vil tage ansvar i tide, opstår der diskussion om skyld.

Carsten Dencker Nielsens karriere begynder i det succesfulde, verdensomspændende ØK i 1950’erne. 40 år senere bliver han virksomhedens sidste administrerende direktør i Danmark.Gennem sit arbejdsliv er Carsten Dencker Nielsen udstationeret i Kenya, Nigeria, Indonesien, Japan og Bangkok – indtil han omkring årtusindskiftet må se det hæderkronede ØK falde fra hinanden. Siden går han over til et aktivt arbejde for samhandel og kulturel forståelse mellem Asien og Danmark, helt frem til sin død i 2019.Bogen er ikke blot et portræt af en usædvanlig mønsterbryder og erhvervsmand, den er også et portræt af de lande og de økonomier, som Dencker Nielsen opholdt sig i – naturligvis med udgangspunkt i ØK og dermed også dansk erhvervsliv. Vi kommer tæt på samfundsudviklingen i Afrika og Asien og får indblik i de moderniseringsinitiativer, som blev taget i udviklingslandene i efterkrigstiden, initiativer som i vidt omfang led tilbageslag på grund af dårlig regeringsførelse.Kompagniets mand giver desuden et indblik i den særlige kultur, der herskede i en stor dansk virksomhed som ØK. Arbejdspladsen var præget af et stramt hierarki og for nutidens øjne en hård ledelse. Men ØK var også en virksomhed, der gav unge talenter som Carsten Dencker Nielsen mulighed for at gøre internationale karriere og få eventyrlige oplevelser i det fremmede.

Ledere har de sidste mange år fået stadig mere i løn. Grunden til dette er, at de har fået større ansvar for organisationer og institutioners udvikling og relevans for omverdenen. Men vil lederne så tage skylden, når noget går galt? Hvem har ansvaret i Brønderslevsagen, eller når en medarbejder begår den samme fejl i årevis, uden at nogen griber ind ? Er det lederen eller medarbejderen? Eller et sted derimellem? Hvad gør det ved spørgsmålet om ansvar?Bogen giver eksempler på situationer omkring skyld og ansvar, hvor ledere fortæller om, hvordan skyld og ansvar forhandles i deres organisationer: Både åbent og i kulissen. Dette vises igennem anonymiserede interviews med ledere om ansvar og skyld. Følgende pointer er centrale:Skyld er den negative udgave af ansvar.Ansvar er den positive udgave af skyld.Når ledere ikke vil tage ansvar i tide, opstår der diskussion om skyld. IndholdsoversigtForordIndledningKapitel 1. Bogens teori og metodeKapitel 2. Inderliggørelsen af arbejdslivetKapitel 3. Eksempler fra interviews på skyld og ansvarKapitel 4. Teori om undskyldningerKapitel 5. Perspektivering af interviews: Det teologiske sprog om skyldKapitel 6. ResuméLitteratur

Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab tager udgangspunkt i fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder i spørgsmålet om dannelse og værdier i et moderne samfund, set i forhold til medborgerskab og demokrati, idehistorie og etik samt religion og kultur.Formålet med bogen er for det første, at den lærerstuderende kan erhverve sig viden og danne egne synspunkter på disse områder, og for det andet, at denne i sit kommende virke som lærer kan forberede eleverne til at tage del i et samfund med ligeværd, åndsfrihed og folkestyre.At udstyre eleverne med sådanne kvalifikationer forudsætter, at læreren har forståelse for de faglige begreber og centrale diskussioner inden for medborgerskab, idehistorie og religion.De problemstillinger, der drøftes i bogen, belyses ud fra forskellige faglige synsvinkler og illustreres ved cases og eksempler fra skolens hverdag og fra dagens samfund lokalt og globalt.

Velfærdsledelse handler om betingelserne for ledelse. Både de betingelser, der er givet strukturelt og politisk, og de betingelser, som ledelsen selv er med til at sætte og dermed give en politisk form. Det er forfatternes opfattelse, at viden om de betingelser, som offentlig ledelse foregår på, kan hjælpe med til at skabe forståelse hos ledere om de mekanismer og forhold, som gælder generelt i disse år for ledelse. Indblik i betingelserne er således et godt udgangspunkt for ledelse i det offentlige, og bogens ide er, at man gennem et analytisk blik på disse betingelser når længst som leder. Det er via analysen og refleksionen over de betingelser, at lederen forstår sig selv ud fra et andet perspektiv end den hverdagslige praksis. Antologien diagnosticerer og  beskriver velfærdssattens udfordringer. Men faktisk går vi videre end ’blot’ at diagnosticere og levere kritiske indspark; dele af bogen vover desuden pelsen ved at komme med nogle bud på, hvordan der i nutidens velfærdssamfund kan og bør ledes. Dette er bud, som udspringer af de diagnoser, paradokser og problemer, bogen fremstiller, nemlig om forældreledelse, dialogen som ledelsesteknologi, ledelse i folkekirken, ledelse i intimsfæren, ledelse af styringspresset, den samarbejdende velfærdsstat og mellemlederrollen. Endelig afrundes antologien med en diskussion af begrebet velfærd. Bogens bidragydere er alle på nær en tilknyttet Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, Copenhagen Business School.Antologien er redigeret af adjunkt Camilla Sløk og lektor Kaspar Villadsen, begge ILPF, CBS.

Det modernes tænkere har længe hævdet religionens undertrykkende kraft og forudsagt dets snarlige sammenbrud. Men trods hundrede års religionskritik, trives religionen fortsat - ikke mindst i disse år. En forklaring på religionens overlevelse kan findes i nutidig filosofi, hos Niklas Luhmann og hans systemteori. Ifølge denne forudsætter forståelse af religionen og menneskers forudsatte religiøsitet, at man ser på religionen som et system. Religionen må forstås på dens egne præmisser frem for i forhold til dens funktion. Som denne bog viser, har dette ligget uden for religionskritikkens begrænsninger. Samlet er bogen således en filosofisk refleksion over, hvorfor religionskritikken ophørte, og hvordan religionen atter blev meningsfuld.