Udvidet returret til d. 31. januar 2024

Bøger af Camilla Tenna Nørup Sørensen

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Camilla Tenna Nørup Sørensen
    117,95 kr.

    Kina vil være en stormagt. Men landets ambitioner kan kun realiseres på basis af et stærkt indenrigspolitisk fundament – økonomisk, politisk, samfundsmæssigt og militært.Udviklingen af „Riget i Midten” fra – for 40 år siden – at være et internationalt isoleret udviklingsland til nu at indtage en status som stormagt og globalt vækstlokomotiv er næsten gået for hurtigt. Det gælder også udviklingen i det kinesiske samfund, som efterhånden er blevet meget kompliceret og vanskelig for de kinesiske ledere at håndtere og kontrollere. Samtidig er Kina for alvor begyndt at markere sig også langt uden for Asien, ikke mindst med det enorme infrastrukturprojekt „Den Nye Silkevej”. Hvordan ser næste kapitel i landets historie ud?Camilla Tenna Nørup Sørensen (f. 1976) er lektor ved Forsvarsakademiet og en af Danmarks ledende Kina-eksperter.

  • af Camilla Tenna Nørup Sørensen & Jon Rahbek-Clemmensen
    322,95 kr.

    USA opruster i Arktis og Nordatlanten og indgår nye aftaler med Nuuk og Tórshavn. Russiske ubåde og fly kan true Grønland og Færøerne, som også indgår i Kinas planer om en ”Polar Silkevej”. Klimaforandringerne åbner for nye sejlruter og udvinding af olie, gas og mineraler. Samtidig får grønlandsk og færøsk selvstændighedstrang Rigsfællesskabet til at knage i furerne.Sikkerhedspolitik i Arktis og Nordatlanten er den første bog, der undersøger Rigsfællesskabets og Forsvarets møde med en ny sikkerhedspolitisk virkelighed i Arktis og Nordatlanten. Er en konflikt mellem USA, Rusland og Kina uundgåelig i polarområdet? Er Rigsfællesskabet rustet til at håndtere den stigende stormagtskonkurrence, eller vil indre uenigheder få Færøerne og Grønland til at søge egne veje? Hvad bliver Forsvarets rolle i regionen fremadrettet? OM REDAKTØRERNE:Jon Rahbek-Clemmensen (f. 1982) og Camilla T.N. Sørensen (f. 1976) er begge ph.d. og lektorer ved Institut for Strategi og Krigsstudier på Forsvarsakademiet, hvor de er tilknyttede Center for Arktiske Sikkerhedsstudier.“Der er glød og engagement i analyserne, hvad enten det gælder udfordringerne fra Kina og Rusland i Arktis, flådens indretning eller småstaten Danmarks muligheder for at påvirke sikkerhedsarkitekturen nu, hvor USA så markant udvider sin tilstedeværelse. Bogen imødekommer præcist og målrettet det voksende behov for alment tilgængelig indsigt i de sikkerhedspolitiske og militærfaglige dilemmaer, Grønland, Færøerne og Danmark står over for.” – Martin Breum, journalist, forfatter og foredragsholder. “Interessen for Arktis og Nordatlanten accelererer og har ikke peaket endnu. Med andre ord er vi til vor tids store eksamen. Hvordan går vi fra skåltaler og polarisering til fælles fodslag med respekt for forskellighed. Viden om fælles historie og nytænkning er afgørende for at omsætte interessen til udvikling. Denne bog giver et rigt indblik i de udfordringer og muligheder, der følger med den stigende interesse.” – Aaja Chemnitz Larsen, MF for det grønlandske parti Inuit Ataqatigiit

  • - USA, Kina, Japan, Tyskland, Indien, Brasilien, Rusland
    af Asger Røjle Christensen, Niels Bjerre-Poulsen, Lykke Friis, mfl.
    303,95 kr.

    “Generelt en af de bedste og mest grundige aktuelle globale analyser […] Bør anskaffes i de fleste biblioteker der ønsker aktuel litteratur” – Dansk Biblioteks Center om den første udgave af Verdens Magter i 2014I 2014 lancerede RÆSON bogen “Verdens Magter”, der løbende opdateres og genudgives (senest i 2017). Den nye udgave – som udkom fredag 24. marts 2023 – er skrevet af 7 eksperter, der på bogens 352 sider giver et fuldstændigt overblik over verdens syv mest magtfulde stater. Formatet er nyt: 155 x 230 mm. Ny på forfatterholdet er Flemming Splidsboel Hansen (f.1968), hvis kapitel om Rusland afslutter bogen.

  • af Camilla Tenna Nørup Sørensen & Jon Rahbek-Clemmensen
    350,95 kr.

    Den bog, du sidder med i hånden, giver et overblik over en af de vigtigstestrategiske udfordringer, som Rigsfællesskabet og Forsvaret står over for ide kommende år: håndteringen af den stigende stormagtskonkurrencemellem Kina, Rusland og USA i Arktis og Nordatlanten. Når USA f.eks.annoncerer, at det amerikanske luftvåben vil begynde at flyve med B-1strategiske bombefly fra det nordlige Norge, og Rusland få dage senereforetager missiltest i det samme område, så er der tale om et mønster,som fører tankerne tilbage til den kolde krig. Samtidig har Arktis ogNordatlanten ændret sig betydeligt siden den kolde krig, og stormagtskonkurrencenforegår derfor på en helt anden måde i dag end tidligere.Under den kolde krig var der f.eks. ikke regionale institutioner som ArktiskRåd, ligesom Grønland ikke havde samme grad af selvstyre som idag. Forholdet mellem Kina og USA udgør også en helt anden type udfordring,idet Kina knytter økonomiske og diplomatiske bånd i regionenpå en helt anden måde, end Sovjetunionen gjorde dengang, eller Ruslandfor den sags skyld gør i dag.

  • af Asger Røjle Christensen, Camilla Tenna Nørup Sørensen, Jørgen Ørstrøm Møller, mfl.
    68,94 kr.

    Hvad vil Kina? Det spørgsmål stiller hele verden efter at at 15 års økonomisk turbovækst har forandret Riget i Midten og forrykket den globale magtbalance. I denne bog samler Nyhedsmagasinet RÆSON perspektiver fra ph.d. Camilla Tenna Nørup Sørensen, tidl. ambassadør og fhv. direktør i Udenrigsministeriet Jørgen Ørstrøm Møller (Singapore), journalist Asger Røjle (Tokyo) og journalist Mikkel Danielsen (Nairobi). De skriver om Kina idag, om Kina som stormagt, Kina og Afrika og Kina i Asien.Om bogen "Verdens Magter" fra RÆSON skrev Dansk BiblioteksCenter: "en af de bedste og mest grundige aktuelle globale analyser [...] bør anskaffes i de fleste biblioteker, der ønsker aktuel litteratur”

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.