Bøger af Carl Gustav Johannsen

Systematiske reviews er den centrale genre, når den videnskabelige evidens for virkningen af forskellige offentlige indsatser skal dokumenteres. Det har især været gældende inden for det sundhedsvidenskabelige område, men er det i stigende grad også inden for socialpolitik, kriminologi og uddannelsessektoren.Evidensbaseret viden har fx indgået i debatten om konkrete emner som inklusion i folkeskolen, virkninger af dagpengeperiodens ophør og mange andre. Det er derfor vigtigt for fagprofessionelle, beslutningstagere og ikke mindst studerende at have forståelse for, hvad der ligger bag begrebet evidensbaseret viden, og hvordan denne viden produceres.Evidens og systematiske reviews gennemgår med mange illustrative, aktuelle eksempler evidensproduktionen fra A-Z og kan dermed bidrage til at ruste medarbejdere, ledelse og borgere til arbejdet med evidensbaseret viden og til at kvalificere debatten om forskellige indsatsers virkning eller mangel på samme.Bogen har relevans for store dele af den offentlige sektor. Den er skrevet af fagfolk med et indgående førstehåndskendskab til evidens på det sociale område og uddannelsesområdet og kan med fordel indgå i undervisningen på en række professions-, bachelor- og kandidatuddannelser.

Les innovations technologiques dans les bibliothèques n'ont pas seulement eu pour effet d'alléger les tâches routinières et ennuyeuses, mais elles ont également eu des conséquences plus fondamentales, qui ont modifié les relations de base et les fonctions de travail respectives entre les usagers et les membres du personnel des bibliothèques. De plus, les conséquences ont souvent été très différentes, allant dans des directions opposées, conduisant soit à une position élevée et prestigieuse de la profession de bibliothécaire, soit à la rendre plus ou moins superflue. L'objectif de ce livre est d'analyser et de discuter des défis rencontrés par les bibliothèques, principalement publiques mais aussi universitaires. Pour mieux comprendre les mécanismes qui sous-tendent les diverses conséquences, un cadre théorique inspiré de la théorie de la diffusion des innovations d'Everett Rogers sera appliqué. Les points soulevés seront ensuite illustrés par des études de cas de bibliothèques concernant, par exemple, les bibliothèques sans personnel et les dépôts institutionnels. Différents types d'innovations en matière de bibliothèque - tant technologiques qu'esthétiques (architecture et conception de la bibliothèque) - seront abordés. En outre, un nouveau rôle ou une nouvelle métaphore de l'utilisateur de bibliothèque : l'utilisateur en tant que source de données est identifié.

As inovações tecnológicas nas bibliotecas não só resultaram em tarefas de trabalho mais leves e aborrecidas, mas também tiveram consequências mais fundamentais, que alteraram as relações básicas e respectivas funções de trabalho entre os utilizadores da biblioteca e os membros do pessoal. Além disso, as consequências têm sido frequentemente bastante diferentes, apontando em direcções opostas, quer levando a uma posição elevada e prestigiosa da profissão bibliotecária, quer tornando-a mais ou menos supérflua. O foco do livro é analisar e discutir os desafios enfrentados principalmente pelas bibliotecas públicas mas também pelas bibliotecas académicas. Para melhor compreender os mecanismos por detrás das diversas consequências, será aplicado um quadro teórico inspirado na teoria de Everett Rogers Difusão de Inovações. As questões levantadas serão consequentemente ilustradas por estudos de casos de biblioteca relativos, por exemplo, a bibliotecas sem pessoal e a repositórios institucionais. Serão tratados diferentes tipos de inovações bibliotecárias - tanto tecnológicas como estéticas (arquitectura e design de bibliotecas). Além disso, uma .nova função ou metáfora do utilizador da biblioteca: o utilizador como fonte de dados é identificado.

Le innovazioni basate sulla tecnologia nelle biblioteche non hanno solo alleggerito i noiosi compiti di routine, ma hanno anche avuto conseguenze più fondamentali, che hanno cambiato le relazioni di base e le rispettive funzioni lavorative tra gli utenti della biblioteca e i membri del personale. Inoltre, le conseguenze sono state spesso molto diverse e hanno puntato in direzioni opposte, portando ad una posizione elevata e prestigiosa della professione bibliotecaria o rendendola più o meno superflua. L'obiettivo del libro è quello di analizzare e discutere le sfide affrontate principalmente dalle biblioteche pubbliche ma anche da quelle accademiche. Per comprendere meglio i meccanismi che stanno dietro alle diverse conseguenze, sarà applicato un quadro teorico ispirato alla teoria della diffusione delle innovazioni di Everett Rogers. I punti esposti saranno conseguentemente illustrati da studi di casi bibliotecari riguardanti, per esempio, le biblioteche senza personale e gli archivi istituzionali. Saranno trattati diversi tipi di innovazioni bibliotecarie - sia tecnologiche che estetiche (architettura e design della biblioteca). Inoltre, viene identificato un nuovo ruolo o metafora dell'utente della biblioteca: l'utente come fonte di dati.

Die technologiebasierten Innovationen in den Bibliotheken haben nicht nur zu einer Erleichterung langweiliger Routinearbeiten geführt, sondern hatten auch grundlegendere Auswirkungen, die die grundlegenden Beziehungen und die jeweiligen Arbeitsfunktionen zwischen Bibliotheksnutzern und -mitarbeitern verändert haben. Die Folgen waren oft sehr unterschiedlich und gingen in entgegengesetzte Richtungen: Sie führten entweder zu einer höheren und prestigeträchtigen Stellung des Bibliotheksberufs oder machten ihn mehr oder weniger überflüssig. Der Schwerpunkt des Buches liegt auf der Analyse und Diskussion der Herausforderungen, denen sich vor allem öffentliche, aber auch wissenschaftliche Bibliotheken stellen müssen. Um die Mechanismen hinter den verschiedenen Konsequenzen besser zu verstehen, wird ein theoretischer Rahmen angewandt, der sich an Everett Rogers Theorie der Diffusion von Innovationen orientiert. Die dargelegten Punkte werden anhand von bibliothekarischen Fallstudien illustriert, z. B. zu personallosen Bibliotheken und institutionellen Repositorien. Verschiedene Arten von Bibliotheksinnovationen - sowohl technologische als auch ästhetische (Bibliotheksarchitektur und -design) - werden behandelt. Außerdem wird eine neue Rolle oder Metapher des Bibliotheksbenutzers identifiziert: der Benutzer als Datenquelle.

Technology-based innovations in libraries have not only resulted in lightening boring, routine work tasks but have also had more fundamental consequences, which have changed the basic relationships and respective work functions between library users and staff members. Moreover, the consequences have often been quite different pointing in opposite directions, either leading to an elevated and prestigious position of the library profession or rendering it more or less superfluous. The focus of the book is to analyze and discuss the challenges met by mainly public but also academic libraries. To better understand the mechanisms behind the diverse consequences, a theoretical framework inspired by Everett Rogers Diffusion of Innovations theory will be applied. The points made will be consequently illustrated by library case studies concerning, for instance, staff-less libraries and institutional repositories. Different kinds of library innovations ¿ both technological and aesthetic (library architecture and design) ¿ will be dealt with. Besides, a .new library user role or metaphor: the user as data source is identified.

How do library professionals talk about and refer to library users, and how is this significant? In recent decades, the library profession has conceived of users in at least five different ways, viewing them alternatively as citizens, clients, customers, guests, or partners. This book argues that these user metaphors crucially inform librarians' interactions with the public, and, by extension, determine the quality and content of the services received. The ultimate aim of this book is to provide library professionals with insights and tools for avoiding common pitfalls associated with false or professionally inadequate conceptions of library users.

Evidens og systematiske reviews har relevans for store dele af den offentlige sektor. Den er skrevet af fagfolk med et indgående førstehåndskendskab til evidens på det sociale område og uddannelsesområdet og kan indgå i undervisningen på en række professions-, bachelor- og kandidatuddannelser. Systematiske reviews er den centrale genre, når den videnskabelige evidens for virkningen af forskellige offentlige indsatser skal dokumenteres. Bogen gennemgår med mange illustrative, aktuelle eksempler evidensproduktionen fra A-Z og kan dermed bidrage til at ruste medarbejdere, ledelse og borgere til arbejdet med evidensbaseret viden og til at kvalificere debatten om forskellige indsatsers virkning eller mangel på samme.

Mediers anvendelse i tilegnelse af viden er i stigende grad genstand for interesse. Digitale og sociale medier skaber nye muligheder for læring og formidling, men signalerer også, at selve vidensbegrebet er blevet mere dynamisk. Undervisere og formidlere må erkende, at de ikke længere har monopol på den viden, der formidles. På internettet er viden til stede i overflod, og elever, studerende og kulturforbrugere finder, deler og producerer selv viden i de dialogiske netværksmedier. For professionelle formidlere er det en udfordring. I denne antologi anvendes begrebet vidensmedier om mediers brug i formidling og tilegnelse af viden. Ligesom man taler om nyhedsmedier og underholdningsmedier, kan man tale om vidensmedier. Med forskellige indfaldsvinkler og cases undersøger antologien vidensmediering. Nogle af artiklerne giver generel teoretisk baggrund for forståelsen af viden og medier, andre analyserer specifikke typer af vidensmedier: fx billedmedier, sociale medier, websteder, webtutorials, encyklopædier og fiktionsmedier. Artiklerne har fokus forskellige steder i de formelle og uformelle former for læring og videnstilegnelse – bl.a. undervisningssektoren, biblioteket og museet. Forfatterne repræsenterer forskellige videnskabelige felter, bl.a. medievidenskab, kunst- og litteraturvidenskab samt biblioteks- og informationsvidenskab. Redaktionen kommer fra Det Informationsvidenskabelige Akademi.

Kapitel 11 fra bogen Nye Vidensmedier. Kultur, læring, kommunikation. Bogen omhandler mediers anvendelse i tilegnelse af viden. Digitale og sociale medier skaber nye muligheder for læring og formidling, men signalerer også, at selve vidensbegrebet er blevet mere dynamisk. Undervisere og formidlere må erkende, at de ikke længere har monopol på den viden, der formidles. På internettet er viden til stede i overflod, og elever, studerende og kulturforbrugere finder, deler og producerer selv viden i de dialogiske netværksmedier.