Bøger af Carl Henrik Koch

2019 er 500-året for Leonardo da Vincis død og interessen for renæssancegeniet er vakt på ny. Videnskabshistorikeren Carl Henrik Koch har tidligere skrevet roste biografier om tænkere som Pascal og Spinoza, og dette er kronen på et livslangt værk. Renæssancemennesket Leonardo da Vinci er til stadighed en gåde og inspirationskilde for mange. I én og samme person forenede han et virke som kunstner, som videnskabsmand og som filosof. Han efterlod sig værker som Mona Lisa og Den sidste nadver, banebrydende studier i den menneskelige anatomi og skitser til nogle af det 19. og 20. århundredes store opfindelser såsom cyklen og flyvemaskinen. Carl Henrik Koch, som har forsket i filosofiens og videnskabens historie gennem en menneskesalder, giver i Leonardos univers et stærkt portræt af universalgeniet Leonardo da Vinci. Således føjes endnu en perle til rækken af anmelderroste biografier om store europæiske tænkere fra Kochs hånd. Leonardos univers udkommer som et rigt illustreret pragtværk med en billedside, der bringer alsidigheden af Leonardo da Vincis virke til live for læseren.

Til alle tider og inden for alle kulturer har mennesket spekuleret over sin plads i tilværelsens mangfoldighed og årsagerne til de vilkår, dets liv er underkastet. Carl Henrik Koch udfolder her historien om den danske filosofi i bred forstand, da værket også omfatter naturfilosofi – i dag kaldet astronomi, fysik eller fysiologi.Den danske filosofis historie omhandler hele perioden fra reformationstiden i det 15. århundrede til den moderne verden. Værket består af fire dele: 1: Renæssancetanker. Dansk filosofi i reformationstiden og i renæssancen (16. og 17. århundrede), 2: Oplysningstanker. Dansk filosofi i det 18. århundrede, 3: Guldaldertanker. Dansk filosofi i det 19. århundrede og 4: Moderne tanker. Dansk filosofi i det 20. århundrede. Værket indeholder et omfattende noteapparat og register. Værket er en gennemskrevet og forkortet udgave af Carl Henrik Kochs hovedværk; de tre og et halvt bind, der indgår i hans og Sten Ebbesens fembindsværk "Den danske filosofis historie" fra 2002-2004.

"Der har levet et menneske, som tolv år gammel skabte matematikken ? som i sekstenårsalderen skrev den mest lærde afhandling om keglesnit, som man har set siden oldtiden ? som treogtyve år gammel påviste luftens tyngde og tilbageviste en af den gamle fysiks mest graverende fejltagelser, og for hvem det var lykkedes i den alder, hvor andre mennesker næppe er blevet voksne, atgennemstrejfe alle menneskelige videnskaber og gennemskue deres tomhed, og som derefter rettede sine tanker mod religionen ? som endelig i de korte mellemrum mellem sine sygdomsanfald gav en almen løsning på et af geometriens vanskeligste problemer samtidig med, at han nedskrev sine tanker om Gud og mennesker. Dette skræmmende geni hed Blaise Pascal." Sådan beskrev Chateubriand i 1802 Blaise Pascal, et af idehistoriens mest bemærkelsesværdige hjerner, som blandt andet opfandt regnemaskinen, opdagede eksistensen af vakuum og opfandt sandsynlighedsregningen. Pascal har i dag givet navn til et computersystem - men hvem var manden, dette "skræmmende geni", der døde så ung, men alligevel nåede at bidrage til verdenshistorien med opfindelser og opdagelser, som har formet verden som vi kender den i dag?

Tredje bind i Den europæiske filosofis historie: fra reformationen til oplysningstiden.

Manden, der opfandt den moderne verden.Newton er en enestående skikkelse i menneskehedens historie – på den ene side måske den mest geniale videnskabsmand,der nogensinde har levet, på den anden sidealkymist og religiøs tænker.For første gang nogen sinde på dansk samler dr.phil. Carl Henrik Koch de mange facetter af geniet, og skriver levende, ikke bare om tænkeren, men også om mennesket Newton."... milepæl af en bog om geniet Newton" - Information"... et værk, der udfylder et tomrum, og som givetvis vil blive stående som standardværket herhjemme om en af Vestens største ånder." - Politiken"... imponerende indsigt i europæisk filosofi- og videnskabshistorie." - Berlingske

Den danske videnskabs guldalder. Således betegnes perioden 1880-1950 i denne bog. Og med god ret. Ikke alene er tiden kendetegnet ved et stort antal usædvanlige begavelser, som fx Niels Bohr, August Krogh, Louis Hjelmslev, Harald Høffding og Jørgen Jørgensenen, men også ved en sjælden evne til dialog og syntese videnskaberne imellem - foruden en hel del opmærksomhed fra udlandet.  Ved at analysere samspillet imellem København og dets universitetet, samt videnskaberne indbyrdes, afdækker forfatterne bag denne antologi hermed et forsømt kapitel af Københavns historie, samtidig med de skriver et nyt af den danske videnskabshistorie. Antologien er dog ikke en afsluttet historie, men er i høj grad ment som en invitation til et nyt forskningsområde.

Poul Sophus Vilhelm Heegaard (1835-84), i samtiden kun kaldt Sophus Heegaard var professor i filosofi ved Københavns Universitet fra 1875 til sin død. Han indledte sit faglige virke som elev af Rasmus Nielsen (1809-84) og som tilhænger af en Hegel-inspireret tænkning, som dominerede dansk filosofi fra omkring 1830 og en menneskealder frem. Men Heegaard brød siden broerne bag sig og blev en interessant overgangsskikkelse mellem den danske hegelianisme og det nybrud i dansk filosofi, der fandt sted i århundredes slutning som en del af, hvad der traditionelt kaldes det moderne gennembrud; men i modsætning til dette gennembruds hovedskikkelser, litteraten Georg Brandes (1842-1927) og filosoffen Harald Høffding (1843-1931) var det ikke Søren Kierkegaards kritik af den danske hegelianisme, men udviklingen i engelsk filosofi, som lå bag Heegaards brud med den hegelske tænkning.

Den politiske filosofis historie – frem til 1600 er den største kortlægning af den politiske filosofis historie på dansk. Bogen introducerer en bred palet af vigtige tænkere med en eller flere særligt udvalgte passager fra dennes forfatterskab, ledsaget af en indledende tekst, der sætter forfatterskabet i perspektiv. Her vil tænkeren og teksten blive introduceret i en bredere historisk kontekst, med særligt henblik på de argumenter, pointer og diskussioner, som det pågældende tekstuddrag lægger op til. Bogen illustrerer bredden og dybden i den politiske filosofis historie og giver inspiration til videre fordybelse, der rækker ud over værket selv.Bogen er blandt andre tiltænkt studerende på statskundskab, sociologi, filosofi, idéhistorie o.l., men værket vil også finde anvendelse i andre sammenhænge og henvende sig til et bredere publikum.Den politiske filosofis historie er redigeret af Joachim Wiewiura (f. 1987), ph.d. i politisk filosofi fra Københavns Universitet. Han er ansat ved Humanomics Research Centre, Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet. Han har bl.a. redigeret bøgerne Offentlighedens rum (2019), Simmel: Sociologiens eventyrer (2019) og If Schools Didn’t Exist, der udkom på MIT Press i 2020.

Med sine epokegørende studier inden for områder som erkendelsesteori, metafysik, fysik, geometri og psykologi satte den franske filosof René Descartes en helt ny dagsorden for europæisk tænkning og videnskab. 350 år efter hans død er ikke mindst hans opfattelse af den menneskelige bevidstheds natur stadig en udfordring for filosoffer, naturforskere, dataloger og psykologer og for mennesker, der anfægtes af moderne videnskabelig og teknologisk kultur. Bogen er en spændende introduktion til Descartes filosofi og kan læses af lægmand såvel som folk, der er velbevandrede i filosofiens verden."Det er fremragende formidling." Ib Ravn, Politikenidden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlCarl Henrik Koch, født 1938, er tidligere docent ved Institut for filosofi på Københavns Universitet. Han har gennem tiden skrevet bøger om bl.a. Francis Bacon, Søren Kierkegaard, Isaac Newton og den nyere filosofis historie.

Carl Henrik Koch har i denne bog samlet en række af sine artikler om fremtrædende danske filosoffer. Med start ved Holberg i 1700-tallet arbejder Koch sig op gennem den danske filosofihistorie og strejfer blandt andre Eilchov, Sibbern, A.P. Adler, Brøchner og naturligvis mastodonterne Søren Kierkegaard og Georg Brandes. Bogen giver en hurtig, men spændende indførsel i en vigtig del af den danske kulturhistorie, som gennem de sidste 250 år har haft stor indflydelse både herhjemme og i udlandet.Gateway /title /head body center h1 502 Bad Gateway /h1 /center /body /htmlCarl Henrik Koch, født 1938, er tidligere docent ved Institut for filosofi på Københavns Universitet. Han har tidligere skrevet bøger om bl.a. Francis Bacon, Søren Kierkegaard og den nyere filosofis historie.

I "Fra reformationen til oplysningstiden" belyser Carl Henrik Koch de vigtigste strømninger under disse skelsættende år i den europæiske filosofis historie. Bogen er delt op i tre dele: Overgangen fra skepticismen i det 16. århundrede til videnskaben, hvor store navne som Machiavelli, Bodin, Tycho Brahe og Galilei sættes over for blandt andre Francis Bacon og Herbert de Cherbury. I anden del om Rationalismen introduceres vi for René Descartes og hans kritikere samt Thomas Hobbes, Benedict Spinoza og Gottfried Wilhelm Leibniz. Endeligt vender Carl Henrik Koch blikket mod oplysningstiden, hvor han ser nærmere på den engelske naturvidenskab med Isaac Newton og Robert Boyle, John Locke, George Berkeley, David Hume og deres engelske efterfølgere, samt Giambattista Vico og den franske og den tyske oplysningsfilosofi.Serien om den europæiske filosofis historie beskriver indgående de vigtigste filosofiske strømninger fra antikken og op til år 1900. Serien består af fire bind: "Antikken", "Middelalderen og renæssancen", "Fra reformationen til oplysningstiden" og "Fra Kant til 1900".Carl Henrik Koch, født 1938, er tidligere docent ved Institut for filosofi på Københavns Universitet. Han har tidligere skrevet bøger om bl.a. Francis Bacon, Søren Kierkegaard og den nyere filosofis historie.

Med sine epokegørende studier inden for områder som erkendelsesteori, metafysik, fysik, geometri og psykologi satte den franske filosof René Descartes en helt ny dagsorden for europæisk tænkning og videnskab. 350 år efter hans død er ikke mindst hans opfattelse af den menneskelige bevidstheds natur stadig en udfordring for filosoffer, naturforskere, dataloger og psykologer og for mennesker, der anfægtes af moderne videnskabelig og teknologisk kultur. Bogen er en spændende introduktion til Descartes filosofi og kan læses af lægmand såvel som folk, der er velbevandrede i filosofiens verden.

I "Fra reformationen til oplysningstiden" belyser Carl Henrik Koch de vigtigste strømninger under disse skelsættende år i den europæiske filosofis historie. Bogen er delt op i tre dele: Overgangen fra skepticismen i det 16. århundrede til videnskaben, hvor store navne som Machiavelli, Bodin, Tycho Brahe og Galilei sættes over for blandt andre Francis Bacon og Herbert de Cherbury. I anden del om Rationalismen introduceres vi for René Descartes og hans kritikere samt Thomas Hobbes, Benedict Spinoza og Gottfried Wilhelm Leibniz. Endeligt vender Carl Henrik Koch blikket mod oplysningstiden, hvor han ser nærmere på den engelske naturvidenskab med Isaac Newton og Robert Boyle, John Locke, George Berkeley, David Hume og deres engelske efterfølgere, samt Giambattista Vico og den franske og den tyske oplysningsfilosofi.Carl Henrik Koch, født 1938, er tidligere docent ved Institut for filosofi på Københavns Universitet. Han har tidligere skrevet bøger om bl.a. Francis Bacon, Søren Kierkegaard og den nyere filosofis historie. Serien om den europæiske filosofis historie beskriver indgående de vigtigste filosofiske strømninger fra antikken og op til år 1900. Serien består af fire bind: "Antikken", "Middelalderen og renæssancen", "Fra reformationen til oplysningstiden" og "Fra Kant til 1900".

Filosoffen Aristoteles var den første, der forfattede en lærebog i logik, matematisk-systematiske metoder til at afdække sprogets og tankens logiske indhold i talehandlinger. Logik hører til i den klassiske filosofis discipliner."Logik"er en lærebog, der skildrer den klassiske logik (den aristoteliske logik) og dele af den moderne symbolske logik. Koch kommer her også ind på definitionslæren, den axiomatiske metode, elementære regler for definitionen og logikken som analyseredskab.C.H. Koch (f. 1938) er dansk filosof og videnskabshistoriker og var ansat ved Københavns Universitet fra 1966 og fra 1988 som docent.C.H. Koch har dels skrevet lærebøger: Logik (1968), Almen Metodelære (1973), Filosofiens historie i nyere tid: Fra reformationen til oplysningstiden (1983) og dels enkeltstudier: Francis Bacon (1979), En flue på Hegels udødelige næse eller om A.P. Adler og Søren Kierkegaards forhold til ham (disputats, 1990)

Søren Kierkegaard er Danmarks mest betydningsfulde og internationalt berømte filosof. Hans tekster læses over hele verden og har haft en markant indflydelse på filosofihistorien. I denne bog redegører Carl Henrik Koch for to af nøglebegreberne inden for Kierkegaards tekster, nemlig det komiske og det pludselige, ligesom begrebet kategorier bliver undersøgt fra både en kantiansk og hegeliansk vinkel.Carl Henrik Koch, født 1938, er tidligere docent ved Institut for filosofi på Københavns Universitet. Han har tidligere skrevet bøger om bl.a. Francis Bacon, Søren Kierkegaard og den nyere filosofis historie.

Da Lord Byrons udgave af den romantiske heltetype nåede Danmark efter hans død i 1824 blev begrebet "det interessante" afgørende for den danske romantismes forståelse af Byrons melankolske, rebelske outsider, der spillede en essentiel rolle i den engelske romantiske litteratur. Kierkegaard var den af de danske forfattere, der kredsede mest om begrebet "det interessante", og ved at sammenligne den byroniske helt med hovedpersonen i Kierkegaards mesterværk Forførerens dagbog åbner Carl Henrik Koch op for en helt ny tolkning af bogen.Carl Henrik Koch, født 1938, er tidligere docent ved Institut for filosofi på Københavns Universitet. Han har tidligere skrevet bøger om bl.a. Francis Bacon, Søren Kierkegaard og den nyere filosofis historie.

Den danske filosofi havde sin storhedstid i det 19. århundrede, hvor man forsøgte at gøre op med oplysningstidens idealer, samtidig med at nye kom til. Vi ser naturfilosofien, idealismen samt striden om tro og viden i fuld flor i dette århundrede, hvor blandt andre Hegel og Søren Kierkegaard satte dagsordenen. Danske filosoffer og tænkere som A.S. Ørsted, F.C. Sibbern, Johan Ludvig Heiberg og Rasmus Nielsen bliver fremhævet for deres alsidige og vidt omspændende teorier og kritikker.

Den danske filosofi blomstrede for alvor op, i 1700-tallet, som med rette kan kaldes filosofiens århundrede. I tredje bind af Carl Henrik Kochs serie om den danske filosofis historie vendes blikket mod oplysningstiden. Store og små danske aktører som Andreas Lundhoff, Anders Sandøe Ørsted og Laurids Smith bliver sat over for Immanuel Kants banebrydende teorier, og der bliver dykket ned i den aristoteliske skolefilosofi såvel som wolffianismen.

I femte og sidste del af serien om den danske filosofis historie ser Carl Henrik Koch nærmere på de syv årtier fra 1880 til 1950, der bliver kaldt positivismens tidsalder. I denne periode var positivismen ganske rigtigt den dominerende strømning i dansk såvel som europæisk filosofi, men forfatteren finder også plads til andre grene af filosofien, der skød frem i løbet af de syv årtier. Filosoffer, videnskabsmænd og andre tænkere som Harald Høffding, Niels Bohr, Alf Ross og Frederik Vinding Kruse bliver undersøgt i forhold til hinanden, deres europæiske samtid og deres forgangsmænd.

Isaac Newton er bedst kendt for sit naturvidenskabelige hovedværk Philosophia naturalis principia mathematica (Fysikkens matematiske principper) fra 1687, som revolutionerede videnskaben og verdenssynet i det 17. århundrede og har bevaret en uforlignelig indflydelse helt op til i dag. Mindre kendt er Newtons store virke inden for historien og teologiens virke, hvor han forsøgte at forene historie og kosmologi under et religiøst verdensbillede. Først i det 20. århundrede begyndte man for alvor at forske i denne anderledes side af den banebrydende videnskabsmands karriere, og det har fået verden til at se ham i et helt nyt lys. Carl Henrik Kochs skildring af denne nye disciplin inden for Newton-forskning er den første danske redegørelse af disse nye opdagelser.

Carl Henrik Koch har skrevet flere bøger om Søren Kierkegaards banebrydende filosofi, men i denne bog tager han et skridt tilbage i tiden og ser på den mand, hvis filosofi havde en afgørende indflydelse på Kierkegaards religiøse tankegang. Adolph Peter Adler var både filosof og præst, men er langt mindre kendt end sin arvtager. Kierkegaard så ham imidlertid som så vigtig en tænker, at han i 1846-1847 skrev Bogen om Adler. Selvom bogen først blev udgivet efter forfatterens død, så han den selv som et skæringspunkt i hans eget forfatterskab.

Baruch Spinoza (1632-1677) er en af Europas allerstørste filosoffer. I sin samtid blev han regnet for en kætter og fritænker. I dag anses hans tanker om ytringsfrihed, religionskritik og demokrati som grundlaget for den europæiske oplysningstid. For første gang på dansk folder Carl Henrik Koch hele historien om Spinoza ud – og giver indblik i et mørkt kapitel i Europas historie. En tid med inkvisition, heksebrændinger og religiøse krige. Men også en tid, hvor fundamentet til det moderne Europa blev støbt i hemmelige selskaber og frisindede enklaver af intellektuelle. CARL HENRIK KOCH (f. 1938) er dr.phil. og fhv. docent ved Københavns Universitet, filosof og idenskabshistoriker, tidligere vicepræsident for Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab og medlem af Statens Humanistiske Forskningsråd. Carl Henrik Koch har bidraget til en række filosofihistoriske værker, herunder hovedværket Den danske filosofis historie (med Steen Ebbesen). Han har desuden skrevet en lang række bøger om bl.a. Francis Bacon, Kierkegaard og Steno samt senest ISAAC NEWTON – Geniet og mennesket fra 2013.

Filosoffen Hans Brøchner (1820-1875) var en væsentlig skikkelse i det 19. århundredes danske åndsliv. To af de mest indflydelsesrige danske intellektuelle fra omkring 1900, filosoffen Harald Høffding og litteraten Georg Brandes, havde begge været hans elever, og det 19. århundredes danske åndshistorie kan ikke begribes uden at tilskrive Brøchner en væsentlig andel i tidens sekularisering. Brøchner var langt ude i slægt med Søren Kierkegaard. Som ung foretog han dannelsesrejser til udlandet, og som det var skik og brug, skrev han hjem til venner og slægtninge. En af dem var hans og Kierkegaards fælles kusine Julie Thomsen, som af mange i samtiden blev regnet for Kierkegaard-slægtens mest begavede kvindelige medlem. Han skrev til hende fra Berlin, fra Rom og fra Paris. Igennem brevene bekræftes det indtryk af en ædel og velbegavet personlighed, som tidens memoirelitteratur giver, og som også er formidlet af et par af epokens lyrikere, vennen C.K.F. Molbech og Edvard Blaumüller. Brevene publiceres her for første gang og er forsynet med indledning og kommentar.

Isaac Newton var som fysiker og matematiker en af de største videnskabsmænd, verden har oplevet. Historien om naturforskeren Newton er blevet fortalt mange gange og er kendt af enhver, som blot har stiftet selv det mindste bekendtskab med fysikken og dens udvikling. Men der er også en anden og mindre kendt historie om Newton, nemlig beretningen om metafysikeren, historikeren, religionsforskeren og alkymisten Newton. Det er den historie, der fortælles i Natur, videnskab og metafysik, der også rummer et håndplukket udvalg af Newtons egne tekster.