Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Børn i familie- og socialretten er en lettilgængelig juridisk lærebog om forældres og samfundets rettigheder og pligter over for børn. Bogen beskriver den privatretlige – familieretlige – lovgivning, der gælder i forholdet mellem forældre og deres børn. Bogen beskriver endvidere den offentligretlige – sociale – lovgivning og de sociale myndigheders forpligtelser i forhold til børn i almindelighed og udsatte børn i særdeleshed.Endvidere beskrives samspillet mellem den familie- og socialretligelovgivning i forhold til børn og de forvaltningsretlige rammer formyndighedernes indsats og deres samarbejde med henblik på at sikrebørn og unges personlige udvikling og sundhed. Bogen giver en samlet fremstilling af den centrale lovgivning om børn og unge og de seneste reformer i lovgivningen.Målgrupper for bogen er først og fremmest studerende på grund- og videreuddannelserne til socialrådgiver og på efteruddannelsesforløb, der handler om børn. Bogen kan også anvendes af sagsbehandlere i Familieretshuset, som ønsker at orientere sig om den sociale lovgivning om børn. Andre faggrupper, der arbejder med børn, kan også skabesig et overblik over børns familie- og socialretlige retsstilling.Bogens forfattere er cand. jur. Jane Røhl, souschef i Familieretshuset og cand.jur., ph.d. Caroline Adolphsen, der er lektor i børneret på Juridisk Institut, Aarhus Universitet.
Med bogen Familieret har hensigten været at ajourføre undervisningsgrundlaget i faget familieret på universitetsniveau. Denne nye udgave af bogen tager højde for de mange ændringer, der er sket med faget familieret de senere år og indfører læseren i de forskellige retsområder, der berører familieretten. I denne anden udgave er der navnlig indarbejdet den nye ægtefælleskiftelov, nye regler i forældreansvarsloven samt regler om ægteskab mellem to personer af samme køn. Endvidere er bogen ajourført med ny retspraksis, litteratur mv.Der er primært tale om en lærebog, der dog også vil være anvendelig for praktikere. Dels foretages en grundig gennemgang og ajourføring af de centrale familieretlige regler, dels henvises løbende til relevant litteratur og domspraksis.
Denne 6. udgave af Arveret er en ajourføring af forrige udgave og er derfor udbygget med nye domme og litteraturhenvisninger.Bogen er grundlæggende bygget op efter samme principper, som de foregående udgaver. Hovedvægten er lagt på de basale, materielle, arveretlige regler, og bogen henvender sig både til studerende og praktikere.
Da professor Irene Nørgaard i sommeren 2017 takker af efter at have været ansat på Juridisk Institut, Aarhus Universitet, siden august 1983, fandt kolleger det som en must, at dette måtte markeres med et festskrift.Der findes få ansatte på universiteterne, der har været synonym med deres fag i samme grad som Irene Nørgaard. Gennem mere end 30 år har hun været med til at bære og forme fagene familie- og arveret på Aarhus Universitet – i flere år endda helt alene – og jurastuderende fra Aarhus kan ikke sige »bodel«, »særeje« eller »pensionsrettigheder« uden at tænke på Irene.IndholdForordNotits om forfatterneDel 1. FamilieformueretIrene fik ret – Om anpartssæreje, indtægter af gamle særejer og Højesterets dom af 3. november 2016 -af Jørgen U. Grønborg og Johan Hartmann Stæger Skattemæssige udfordringer med hidtidig fælles (ejer)bolig ved ægtefælleskiftet, som følge af separation eller skilsmisse - af Elisabet Jensen og Uffe Nørgaard Beregnet husleje i ægtefælleskifte -af Kirsten Reimers-Lund og Henrik Asboe Hvordan sikres krav på salgssummen fra et efterfølgende salg? -af Lars Henrik Gam Madsen og Lars Hedegaard KristensenPensioners behandling på ægtefælleskiftet -af Anne Broksø, Anne Kjærhus Mortensen og Per AndreasenMuslimske ægteskabskontrakter som instrumenter for ligestilling mellem ægtefæller og harmonisering af forholdet mellem religiøs og verdslig ret -af René Franz HenschelFortsættelse af almene boliglejemål ved samlivsophævelse og død –af Hans Henrik EdlundProsessuelt barneperspektiv på deling av formue ved ekteskapets opphør -af Tone SverdrupFamilie- og arveret i praksis -af Mogens Pedersen Del 2. ArveretSuccessions rækkefølger – En løsning for moderne familier elleren kilde til konflikter? -af Anne Louise BormannNår ophavsmanden dør -af Birgit LiinDødslejegaver -af Annette Kronborg og Hans Viggo Godsk PedersenBristende forudsætninger i arveretten – med særligt fokus på U 2016.519 H -af Caroline AdolphsenArveforordningen og Danmark -af Kasper SteensgaardBorde lagen innehålla formkrav för hur testamente återkallas? -av Tapani Lohi Del 3. AndetFamilieideologi og normer i retlig regulering af familien - Et retssociologisk perspektiv på familieretten - af Bettina Lemann KristiansenForsikringsretlig identifikation mellem ægtefæller henholdsvis samlevende -af Susanne KierArbejdsbetingede fosterskader -af Helle IsagerDet er så yndigt at følges ad« indtil ... -af Gorm Toftegaard NielsenEr det strafbart at leve sammen med en kriminel? -af Nicolaj Sivan HolstBørn og unge som forbrugere i en teknologiseret verden – og lidt om Pokémon Go -af Anne-Dorte Bruun NielsenVærgemålssurrogater – fremtidsfuldmagt eller generalfuldmagt som alternativ til værgemål -af Erik WerlauffVoksne inhabile og de pårørendes rolle – Udvalgte tendenser i den retlige positionering af de pårørende (særligt ægtefællen) over for inhabile voksne -af Eva NaurFinansielle god skik-regler – Civilretlig betydning og praktiske konsekvenser - af Tanja JørgensenVedtægtsændringer i erhvervsdrivende fonde -af Rasmus Kristian Feldthusen Bibliografi over professor, dr.jur. Irene Nørgaards litterære juridiske produktion - af Per Teglborg
Det følger af sundhedsloven, at unge over 15 år selv kan modtage information om deres helbredstilstand og give samtykke til behandling. Men hvordan fungerer denne ret ved siden af forældremyndighedsindehaverens pligt til at drage omsorg?Dette og en række andre retlige spørgsmål og problemstillinger, der særligt knytter sig til behandlingen af mindreårige i sundhedsvæsenet behandles i bogen.
Ungdomskriminalitetsloven med kommentarerDen 1. januar 2019 trådte lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet (ungdomskriminalitetsloven) i kraft. Loven indførte – som et nybrud i dansk ret – ungdomskriminalitetsnævn.Denne bog gennemgår ungdomskriminalitetsloven i detaljer, under inddragelse af forarbejder, lovbemærkninger samt relevant praksis, og forholder sig til lovens sammenhæng med den øvrige lovgivning.Målgruppe Bogen henvender sig til alle, der kommer i berøring med ungdomskriminalitetsnævn, herunder advokater, dommere, anklagere, politifolk, og andre der arbejder med ungdomskriminalitet, herunder i kommuner og i ungekriminævnets sekretariat og ungekrimnalforsorgen.Om forfatterne Nicolaj Sivan Holst er lektor, ph.d., i strafferet og straffeproces på Juridisk Institut, Aarhus Universitet. Han har tidligere arbejdet som anklager og konstitueret landsdommer, og har skrevet bøger og artikler inden for primært strafferet, straffeproces og børneret.Caroline Adolphsen er professor, ph.d., i velfærdsret på Juridisk Institut, Aarhus Universitet. Hun har skrevet en række bøger og artikler primært inden for børneret, sundhedsret og familieret.
Med bogen "Familieret" har hensigten været at ajourføre undervisningsgrundlaget i faget familieret på universitetsniveau. Meget er sket siden 2.-udgaven af denne bog. Den nye ægtefællelov er blevet vedtaget og træder i kraft den 1. januar 2018, og bogen er udarbejdet efter de nye regler. Der er desuden sket en række ændringer på forældreansvarslovens område, der har medført ændringer i bogens første kapitler.Der er primært tale om en lærebog, men bogen vil også være anvendelig for praktikere. IndholdsfortegnelseForordFortegnelse over anvendte forkortelserKapitel 1. Retsforholdet mellem forældre og børn - af Caroline AdolphsenKapitel 2. Ægteskabs indgåelse og registrering af partnerskab - af Caroline AdolphsenKapitel 3. Separations- og skilsmissegrundene - af Caroline AdolphsenKapitel 4. Fremgangsmåden ved separation og skilsmisse, vilkår mv. - af Caroline AdolphsenKapitel 5. Ændring af aftaler om vilkår mv. - af Caroline AdolphsenKapitel 6. Familieformueretten og den legale formueordning - af Eva NaurKapitel 7. Særeje og ægtepagter - af Irene NørgaardKapitel 8. Begrænsninger i rådigheden - af Irene NørgaardKapitel 9. Hæftelse for den anden ægtefælles dispositioner mv. - af Irene NørgaardKapitel 10. Gaver og aftaler mellem ægtefæller - af Eva NaurKapitel 11. Formueoverførsler mellem ægtefæller - af Eva NaurKapitel 12. Indledning om skifte - af Irene NørgaardKapitel 13. Skiftets aktiver og passiver - af Irene NørgaardKapitel 14. Den kvantitative deling - af Irene NørgaardKapitel 15. Den kvalitative fordeling af aktiver - af Irene NørgaardKapitel 16. Rettigheder, som er uoverdragelige - af Irene NørgaardKapitel 17. Beløb i henhold til ægtefællelovens §§ 41 og 42 - af Caroline AdolphsenKapitel 18. Ugifte parforhold - af Eva NaurDomsregisterLovregisterStikordsregister
Dette er den 4. udgave af Lærebog i Familieret, siden der i 2007 blev gennemførtgennemgribende reformer af lovgivningen om forældremyndighed og af administrationenaf den familieretlige lovgivning.Lovgivningen på området har ændret sig en række gange siden 2007. Det familieretligesystem er blevet ændret, forældreansvarsloven er ændret et utal af gange, og i2018 blev reglerne om deling af ægtefællers formue ved skilsmisse ændret efter mangeårs lovforberedende arbejde.Bogens indhold og form er som tidligere søgt tilpasset undervisningen på de socialeuddannelser og efter- og videreuddannelser på professionshøjskolerne, og bogenbør læses i sammenhæng med de relevante love for bedst at kunne forstå behandlingenaf de enkelte problemstillinger. Dette er ikke mindst nødvendigt for at kunne giveborgeren korrekt rådgivning og vejledning og for at kunne behandle sager korrekt ogtræffe lovlige afgørelser.
Lærebog i familieret er en lærebog til brug for undervisningen i de juridiske områder på socialrådgiveruddannelserne.Bogen belyser den retlige regulering af familiens interne og eksterne relationer og beskriver rammer og procedurer for behandlingen af forskellige sager inden for familieretten.Bogen tager udgangspunkt i de retlige problemstillinger, som socialrådgivere i den sociale forvaltning og andre myndigheder og institutioner møder og skal være i stand til at vejlede om. Derfor behandles overordnet samspillet mellem den privatretlige og offentligretlige regulering af familiers forhold. Der gives eksempler fra administrativ og domstolspraksis fra familieretten, og den sociale forvaltnings rolle i forhold til de familieretlige myndigheder inddrages.Målgrupper for Lærebog i familieret er først og fremmest studerende på grund- og videreuddannelserne for socialrådgivere og på efteruddannelsesforløb om børn og familiespørgsmål, der falder inden for familieretten. Bogen kan også anvendes som håndbog af sagsbehandlere i socialforvaltninger og andre sociale institutioner.
Bogen Arveret er skrevet som grundlag for undervisningen i arveret på jura-studiet på Aarhus Universitet, men kan med fordel også fungere som opslagsværk for praktikere, der arbejder med arveret. Bogens 8. udgave er en ajourføring af 7.-udgaven, og materialet er udvalgt efter samme principper som forrige udgaver med hovedvægten på de materielle arveretlige regler. Med ægtefællelovens ikrafttræden 1. januar 2018 blev der foretaget konsekvensændringer i arvelovgivningen, som blev indarbejdet i 7.-udgaven, og dette arbejde er videreført i 8.-udgaven.
Jurabibliotek.dkUdgivelse på vejMed kommentareraf Caroline AdolphsenUdgave 1, 2021 | ISBN 9788757444032277 sider | Hardcover Indholdsfortegnelse Jurabibliotek.dkOM BOGENDenne kommentar til forældreansvarsloven er beregnet til brug for fagfolk, der arbejder med børne- og familieret, men også til frivillige rådgivere og børneretligt interesserede studerende. Der er tale om en rent juridisk fremstilling, der dog er forsøgt skrevet i et tilgængeligt sprog. Det er derfor forhåbningen, at bogen kan læses af andre med interesse for området, og af samme grund drager bogen paralleller til de børnesociale regler, hvor dette er relevant.Forældreansvarsloven er blevet ændret et utal af gange siden dens ikrafttræden i 2007, hvor der har ligget et stort arbejde i at danne et overblik over de mange ændringer. Derudover er der tale om et område, hvor der træffes mange afgørelser. Bogen er opdateret frem til d. 16. oktober 2020.
Denne kommentar til familieretshusloven er beregnet til brug for fagfolk, der arbejder på det familieretlige område og for studerende. Der er tale om en juridisk fremstilling, og et vist forhåndskendskab til den almindelige juridiske terminologi er således en fordel for læseren. Det er dog en forhåbning, at andre fagpersoner end jurister samt interessenter fra de forskellige private organisationer, der er i kontakt med mennesker, der berøres af familieretlige problemstillinger, også vil kunne få glæde af bogen.
Børn i familie- og socialretten er en lettilgængelig juridisk lærebog om forældres og samfundets rettigheder og pligter over for børn. Bogen beskriver den privatretlige – familieretlige – lovgivning, der gælder i forholdet mellem forældre og deres børn. Bogen beskriver endvidere den offentligretlige – sociale – lovgivning og de sociale myndigheders forpligtelser i forhold til børn i almindelighed og udsatte børn i særdeleshed.Endvidere beskrives samspillet mellem den familie- og socialretligelovgivning i forhold til børn og de forvaltningsretlige rammer formyndighedernes indsats og deres samarbejde med henblik på at sikrebørn og unges personlige udvikling og sundhed. Bogen giver en samlet fremstilling af den centrale lovgivning om børn og unge og de seneste reformer i lovgivningen.Målgrupper for bogen er først og fremmest studerende på grund- og videreuddannelserne til socialrådgiver og på efteruddannelsesforløb, der handler om børn. Bogen kan også anvendes af sagsbehandlere i Familieretshuset, som ønsker at orientere sig om den sociale lovgivning om børn. Andre faggrupper, der arbejder med børn, kan også skabesig et overblik over børns familie- og socialretlige retsstilling.Bogens forfattere er cand. jur. Jane Røhl, souschef i Familieretshuset og cand.jur., ph.d. Caroline Adolphsen, der er lektor i børneret på Juridisk Institut, Aarhus Universitet.
Opgaven med at skrive en kommentar til ægteskabsloven er ikke en opgave, man påtager sig uden grundige overvejelser. Området har i en lille menneskealder været under konstant og kyndig behandling af dr.jur. Svend Danielsen, der har holdt det familieretlige område fuldt opdateret. Der er efterhåndenkommet en række nye tiltag på området, der har gjort, at det var på tide med en opdateret kommentar.Bogen er ajourført frem til april 2019.NB: Ved køb af denne titel forudbestiller du bogen. Bogen vil blive sendt til dig, når den udkommer medio august 2019
Opgaven med at skrive en kommentar til ægteskabsloven er ikke en opgave,man påtager sig uden grundige overvejelser. Området har i en lille menneskealderværet under konstant og kyndig behandling af dr.jur. Svend Danielsen,der har holdt det familieretlige område fuldt opdateret. Der er efterhåndenkommet en række nye tiltag på området, der har gjort, at det var på tide med en opdateret kommentar.Bogen er ajourført frem til april 2019
Da professor Irene Nørgaard i sommeren 2017 takker af efter at have været ansat på Juridisk Institut, Aarhus Universitet, siden august 1983, fandt kolleger det som en must, at dette måtte markeres med et festskrift.Der findes få ansatte på universiteterne, der har været synonym med deres fag i samme grad som Irene Nørgaard. Gennem mere end 30 år har hun været med til at bære og forme fagene familie- og arveret på Aarhus Universitet – i flere år endda helt alene – og jurastuderende fra Aarhus kan ikke sige »bodel«, »særeje« eller »pensionsrettigheder« uden at tænke på Irene.
Det følger af sundhedsloven, at unge over 15 år selv kan modtage information om deres helbredstilstand og give samtykke til behandling. Men hvordan fungerer denne ret ved siden af forældremyndighedsindehaverens pligt til at drage omsorg?Dette og en række andre retlige spørgsmål og problemstillinger, der særligt knytter sig til behandlingen af mindreårige i sundhedsvæsenet behandles i bogen.IndholdsoversigtForordAFSNIT I: AFHANDLINGENS RAMME – EMNE, METODE INDGANGSVINKEL Kapitel 1. IndledningKapitel 2. Retskilder og metode AFSNIT II: SELVBESTEMMELSE Kapitel 3. Det sundhedsretlige samtykkeKapitel 4. Myndigheders interventionKapitel 5. Tvangsbehandling og magtanvendelseKapitel 6. Sundhedslovens udfyldende aldersgrænse – 15 eller 18 år?Kapitel 7. Den mindreåriges seksualitetKapitel 8. Indgreb uden behandlingsmæssigt sigte for den mindreårige AFSNIT III: ANDRE PATIENTRETTIGHEDER Kapitel 9. Rådighed over helbredsoplysninger m.v.Kapitel 10. AktindsigtKapitel 11. Kontakt til sundhedsvæsenet uden for behandlingssituationenKapitel 12. Klageret AFSNIT IV: PERSPEKTIVERING Kapitel 13. PerspektiveringResuméEnglish summaryLitteraturfortegnelse
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.