Bøger af Caroline Howard Grøn

For at danne sig et overblik og forstå de mange nuancer i den offentlige sektor, er det frugtbart at kombinere organisationsteori og forvaltningsstudier. Det er sigtet med denne bog. Organiseringen af den offentlige sektor er en lærebog i offentlig organisationsteori og består af to dele. Første del udlægger organisationsteori og institutionel teori med særligt fokus på den offentlige sektor. Der fokuseres på opbygningen af offentlige organisationer, deres forhold til omverdenen og på organisationsfelter. Disse områder bliver belyst ud fra henholdsvis et rationelt perspektiv og et normperspektiv. Anden del behandler centrale temaer som offentlig styring, beslutningsteori, implementering, reformer og administrativ etik. Bogen er redigeret af Anders Berg-Sørensen, Caroline Howard Grøn og Hanne Foss Hansen, som er henholdsvis lektor, adjunkt og professor ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet.

Det er ikke ligegyldigt, hvordan den offentlige sektor organiseres og styres. Det betyder noget for, hvordan børnene bliver passet i børnehaverne, og hvordan veje og kloaker vedligeholdes. Ikke mindst betyder det noget for, hvor meget alle danskere skal betale i skat for at få leveret de ydelser, som de kan forvente. Den offentlige sektor skal med andre ord organiseres og styres med henblik på at sikre, at den lever op til de krav, der stilles til den. Det er ikke mindst relevant i en tid, hvor økonomisk krise sætter pres på de offentlige budgetter. Offentlig styring sætter fokus på styringen af den offentlige sektor. En væsentlig pointe er, at krise er et fænomen, som ikke vil forsvinde ved næste højkonjunktur, men at bl.a. globalisering og demografiske ændringer vil gøre krisedagsordenen relevant i Danmark i lang tid frem.

Styring og ledelse af den offentlige sektor er en kompleks opgave. Af samme grund er det et emne, der konstant er til debat. De seneste år er man også begyndt at diskutere styring og ledelse af de professionelle. Man taler om, at man skal vise de professionelle mere tillid, og ledelsen skal have mere faglig substans. Styring og ledelse i den offentlige sektor skal gentænkes, og de professionelle skal slippes fri. Ikke flere regler, koncepter og kontrol, men mere faglighed og tillid.I denne bog tegnes der et billede af, hvor vigtigt det er, at den form for styring og ledelse, der praktiseres i den offentlige sektor, er forenelig med de professionelles værdier og normer. Dette gøres først ved at beskrive udvalgte teorier om, hvordan styring og ledelse i den offentlige sektor burde se ud. Dette overordnede billede suppleres med en beskrivelse af forskellige cases af, hvordan styring og ledelse rent faktisk foregår i forskellige organisatoriske sammenhænge. Casene skal illustrere, hvor komplekse styrings- og ledelsesopgaverne er i den offentlige sektor.Bogen henvender sig til studerende ved landets professionshøjskoler samt til studerende på diplomuddannelserne inden for det sociale, sundhedsfaglige og pædagogiske område.

Ledelse er vigtig! Når ledelse er tilpasset situationen, organisationen og de mennesker, der arbejder der, kan det skabe positive resultater for lederne, medarbejderne, organisationen og samfundet. Det gælder såvel private som offentlige organisationer. Succesfuld ledelse opstår imidlertid ikke af sig selv. Derfor er viden om, hvordan man forbedrer og udvikler ledelse, meget relevant. Adskillige danske forskningsprojekter har derfor undersøgt, hvordan man træner ledelse, så deltagerne får kompetencer, der bidrager til en velfungerende organisation, der når sine målsætninger. Bogen her deler denne viden om, hvorfor, med hvem og hvordan man bedst gennemfører træning af ledelse.Bogens mange skarpe pointer formidles i et ikke-akademisk sprog og med mange konkrete eksempler, så de er lette at overføre til arbejdet med og beslutninger om ledelsestræning. Den kan anvendes af eksterne konsulenter, HR-udviklere i organisationer, ledere og undervisere på formelle lederuddannelser. Den er nemlig skrevet til alle med interesse for at forbedre ledelse via ledelsestræning, herunder nuværende ledere, kommende ledere og personer, der arbejder med træning af ledelse.Træning af ledelse – Hvorfor, hvem, hvordan? er forfattet i et samarbejde mellem nogle af landets førende forskere i ledelse: Mads Leth Jakobsen, Anne Bøllingtoft, Caroline Howard Grøn, Ann-Louise Holten, Christian Bøtcher Jacobsen, Ulrich Thy Jensen, Anne Mette Kjeldsen og Lotte Bøgh Andersen.

Gennem forordninger og direktiver regulerer EU i dag mange vigtige samfundsområder. Spørgsmålet er, hvor det efterlader det danske folkestyre. Er der et nationaltråderum, der kan eller skal udfyldes med nationale danske regler? Hvordan udformes disse regler, og har Folketinget tilstrækkelig kontrol med dette væsentlige aspekt af den statslige regulering? Det er spørgsmål, der behandles i denne bog. Bogen er den første store analyse af udviklingen i direktiver og forordninger, og den første analyse af, hvordan både direktiver og forordninger påvirker nationalt udstedte bekendtgørelser og love. Analysen er baseret på en unik adgang til interne og begivenhedsnæresagsakter fra tre EU-tunge ministerier.Bogen viser, at EU-reglerne ikke blot fylder mere i dag end tidligere. Der er også sket en markant forskydning i retning af, at mere og mere EU-regulering sker ved forordninger frem for ved direktiver. Den udvikling mindsker alt andet lige det nationaleråderum, da forordninger modsat direktiver har umiddelbar retsvirkning i det enkelte medlemsland, således også i Danmark. Samtidig viser bogen imidlertid, at det nationale råderum stadig eksisterer. Det bliver i praksis udfyldt i en svær balanceakt mellem EU, national politik og forvaltning og med stærke interesseorganisationer som årvågne med- og modspillere.

Både offentlige og private virksomheder investerer enorme ressourcer i ledelsesprojekter, der skal øge medarbejdernes motivation og effektivitet. Ofte uden synderlig effekt. Når projekterne er kørt til ende, og støvet har lagt sig, vender hverdagen tilbage, og motivationen og effektiviteten er uforandret. Hvorfor er det sådan, og hvordan kan vi som ledere blive bedre til at forudse effekterne og få ledelsesprojekterne til at virke? Det er hovedspørgsmålet i denne bog, der inddrager den seneste forskning og casestudier i bl.a. Nordea, Novo Nordisk og Europa-kommissionen i jagten på svaret. Et svar, der især fokuserer på et afbalanceret forhold mellem tillid og kontrol, så de to elementer understøtter hinanden. Når tillid og kontrol holder op med at være modsætninger og i stedet bliver to sider af samme sag, kan vi skabe mere rentable organisationer med mere motiverede og effektive medarbejdere.

This book assesses how digitalization of public organizations affects their bureaucratic structure and features. Drawing on rich ethnographic data from two highly digitalized government agencies in Denmark, it analyses how digitalization both enhances and distorts fundamental characteristics of Weberian bureaucracy, including division of labour, hierarchy, rules and programmability, and bureaucratic discretion. The book also examines the ways in which digitalization influences demands on employees¿ and managers¿ expertise and relationships with other organizational actors, and demonstrates the implications of digitalization for the enactment of public bureaucratic values such as legality, transparency, accountability, and responsiveness. In doing so, it provides an analysis of the opportunities and challenges facing public bureaucracies in the digital age. Above all, the book offers a nuanced understanding of how digital transformation reshapes the public bureaucracy, and thereby one of the foundation stones on which our societies stand.

En autoritativ og dækkende lærebog i offentlig forvaltning set fra et politologisk perspektiv. Offentlig forvaltning – et politologisk perspektiv sætter fokus på centrale områder i den offentlige forvaltning og giver et dækkende grundlag for at forstå og studere forvaltningen i sin helhed. Bogen præsenterer forvaltningen på kommunalt, statsligt og mellemstatsligt niveau, herunder med særligt fokus på EU. Derudover sættes der fokus på centrale aktører som embedsværk og interesseorganisationer samt på procedurer som implementering af politik, reformer af forvaltningen og kontrol med den offentlige administration. Bogen er skrevet af førende kræfter på området og er velegnet som lærebog til statskundskab og andre uddannelser og fag, hvor offentlig forvaltning er på dagsordenen.

Psykologisk tryghed er blevet et vigtigt begreb i mange sociale sammenhænge, f.eks. i arbejdslivet. Det giver god mening, eftersom frygt og angst selvsagt ikke giver et godt grundlag for at løse sine arbejdsopgaver. De stadigt mere komplekse udfordringer i organisationerne kræver, at vi prøver os frem på en kvalificeret og systematisk måde. Når vi skal lykkes med dette sammen, kræver det psykologisk tryghed.Denne antologi præsenterer psykologisk tryghed i blandt andet ledelses- og professionsmæssige kontekster. Bogens kapitler udbreder forskningsbaseret og -informeret viden om begrebet psykologisk tryghed. Kapitlerne rummer perspektiver på, hvad man skal være opmærksom på, når man arbejder med at bringe psykologisk tryghed i spil i virksomheder og organisationer. De giver blik for udvalgte perspektiver på, hvad psykologisk tryghed kan handle om og bidrage til.Perspektiver på psykologisk tryghed henvender sig til ledere og medarbejdere i den offentlige og private sektor og kan både bruges til at reflektere over egen praksis og i forbindelse med grund-, efter- og videreuddannelse. Det kan f.eks. være som studerende på diplom- og masteruddannelse i ledelse, på læreruddannelsen, pædagoguddan-nelsen eller sygeplejerskeuddannelsen.

Ledelse i Morgen - tidsskrift for pædagogisk ledelse bidrager med viden og metoder til brug for den pædagogiske ledelses daglige drift og udviklingsarbejde. Det gør vi gennem et netværk af nationale og internationale bidragydere med stor viden om og erfaring med de centrale opgaver inden for det pædagogiske uddannelsesfelt.

Gennem forordninger og direktiver regulerer EU i dag mange vigtige samfundsområder. Spørgsmålet er, hvor det efterlader det danske folkestyre. Er der et nationalt råderum, der kan eller skal udfyldes med nationale danske regler? Hvordan udformes disse regler, og har Folketinget tilstrækkelig kontrol med dette væsentlige aspekt af den statslige regulering? Det er spørgsmål, der behandles i denne bog.Bogen er den første store analyse af udviklingen i direktiver og forordninger, og den første analyse af, hvordan både direktiver og forordninger påvirker nationalt udstedte bekendtgørelser og love. Analysen er baseret på en unik adgang til interne og begivenhedsnære sagsakter fra tre EU-tunge ministerier.Bogen viser, at EU-reglerne ikke blot fylder mere i dag end tidligere. Der er også sket en markant forskydning i retning af, at mere og mere EU-regulering sker ved forordninger frem for ved direktiver. Den udvikling mindsker alt andet lige det nationale råderum, da forordninger modsat direktiver har umiddelbar retsvirkning i det enkelte medlemsland, således også i Danmark. Samtidig viser bogen imidlertid, at det nationale råderum stadig eksisterer. Det bliver i praksis udfyldt i en svær balanceakt mellem EU, national politik og forvaltning og med stærke interesseorganisationer som årvågne med- og modspillere.

Dette nummer af tidsskriftet Ledelse i morgen indeholder følgende artikler:Ledelse i mediekrisens skyggeAf Rasmus Anker RysgaardDenne artikel beskriver, hvordan en uheldig sag lynhurtigt kan få ben at gå på i dagens medielandskab, og som leder bliver man derfor nødt til at reagere hurtigt. Artiklen giver seks konkrete redskaber til at håndtere en evt. krise i medierne eller på de sociale medier. Heriblandt at forholde sig konkret til krisen på de sociale medier, når den opstår, og som leder lade medarbejderne vide, at det, der foregår, håndteres på betryggende vis. En væsentlig pointe er åbenhed i ledelseskommunikationen.Hvad sker der med kommunikationen, når mediestormen raser over de kommunale organisationer?Af Caroline Howard Grøn og Heidi Houlberg SalomonsenI denne artikel er fokus på omdømme- og krisehåndtering i offentlige organisationer. En vigtig pointe er, at den offentlige organisation taler med én stemme, både i medgang og modgang. Men det kan være svært, da et centralt kendetegn for den offentlige organisation er, at den er politisk ledet, og for politiske organisationer er uenighed en del af det at være demokratisk styret. Og hvad stiller man op, når den politiske uenighed går ind og udfordrer krisekommunikationen.Skolelederens stemme og lærerne: Less is moreAf Russell J. QuagliaDenne artikel har fokus på skolelederens stemme som det vigtigste redskab til at influere og lede forandringer på skolen. Men i for mange tilfælde bruger lederen sin stemme til at instruere i stedet for at lede gennem samarbejde, og uden en velformuleret, stærk og tillidsfuld stemme kan man ikke forvente, at skolen gør fremskridt. Artiklen beskriver, hvordan man som leder kan udvikle sin egen stemme i kommunikationen med skolens lærere, og giver klare strategier til at implementere og udnytte stemmen til at skabe positive forandringer i skolefællesskabet.Anmeldelse af Arbejd dybtAf Grethe AndersenAnmeldelse af Fire strategier til en bæredygtig skoleAf Grethe Andersen

Dette nummer af tidsskriftet Ledelse i morgen indeholder følgende artikler:”Godmorgen chef, det er Kris. Jeg kan ikke komme på Teams!” Om digital distanceledelseAf Mathilde Winsløw Albertsen og Caroline Howard GrønDenne artikel ser nærmere på, hvad vi ved om digital distanceledelse, og hvordan man som leder kan arbejde effektivt med det. Det digitale kan både føre løsninger og problemer med sig, og her kræver det en særskilt digital ledelsesmæssig kompetence at vurdere, hvordan man bedst kommunikerer med sine medarbejdere, når man ikke ses. Artiklen giver fem gode råd til dette.Essentielle værktøjer til distanceledelse – i undtagelsestilstand såvel som i den daglige ledelseAf Jane Søgård Hansen og Rikke LindekildeDenne artikel tager udgangspunkt i praksiserfaringer med distanceledelse og giver et konkret bud på, hvordan vi kan bruge erfaringen til at bedrive bedre distanceledelse. Artiklen præsenterer to konkrete værktøjer til den gode distanceledelse: Samarbejdskontrakten, der hjælper til at skabe retning, koordinering og engagement på afstand, og Netværksunderstøttelse, der understøtter særlige behov som fx work-life-balance eller hjemmearbejde med børn.Folkeskole i coronaens tid – om ledelse gennem kriseAf Lise Ammitzbøll la CourDenne artikel handler om de konsekvenser, det har, at man som folkeskoleleder skal være nærværende på afstand, synlig bag skærmen og stadig formå at skabe relationer uden samvær. Artiklen beskriver, hvordan skoleleder og ledelsesteam på Skolen på Grundtvigsvej er gået til den nye virkelighed med fjernundervisning, nye kommunikationsveje og redefinerede ledelsesroller.Fire veje til bæredygtig ledelse i kriser – og under genåbningAf Stephen Holst, Louise Dinesen og Ann-Christina MatzenDenne artikel giver gode råd til kriseledelse og til, hvordan man som leder forholder sig åbent, samtidig med at man styrer mod noget. Artiklen præsenterer Krisekompasset som en model, der skal hjælpe organisationen og ledelsen til at navigere i en krisesituation og i tiden efter den og sikre, at fokus holdes på både det menneskelige og på kerneopgaven.

Dette nummer af tidsskriftet Ledelse i morgen indeholder følgende artikler: Faglig ledelse i skolenAf Malene RingvadHvad indebærer faglig ledelse i skolen? Denne artikel argumenterer for, at kvaliteten af de pædagogiske ydelser på en almindelig dansk skole langt fra er så høj, som der er ressourcer til – grundet fraværet af en direkte faglig og elevcentret ledelse.Faglig ledelse: Hvad er det?Og hvordan ser det ud i praksis?Af Caroline Howard Grøn ogAnne Mette MøllerI denne artikel er fokus på, hvordan man forskningsmæssigt arbejder med begrebet faglig ledelse, og hvad det kræver at bedrive faglig ledelse. Hvorforer begrebet i fokus netop nu, og hvad skal man være opmærksom på for at udøve faglig ledelse?God skoleudvikling kræver dialog,prioritering og vedholdenhedAf Anne Grosen og Caspar TheutDenne artikel har fokus på de forskellige skoleindsatser, der igangsættes af det politiske niveau eller skolerne selv for at styrke elevernes læring og trivsel. Artiklen peger på tre elementer, der kan hjælpe med at skabe en bedre balance i indsatsarbejdet.Turnaround-ledelse:Når der er behov for en ny retningAf Thomas Johansen, Søren Kjær Jensen ogMicki Sonne Kaa SunesenDenne artikel handler om turnaround-ledelse i pædagogiske organisationer og beskriver seks temaer, som hjælper lederen til at ændre kursen i organisationer, hvor arbejdsklimaet er i bund, og har særligt fokus på samarbejdet med medarbejderne.Få det til at ske – adfærdsledelse og implementering i den lærende organisationAf Henrik DresbøllDenne artikel – den første i en serie på fire artikler – handler om adfærdsledelse og implementering af dette. Hvordan får vi ønsket adfærd til at ske i hverdagen, og hvorfor udfordres vi, når vi skal gå fra strategi til handling?Anmeldelse af Gør en forskel med distribueret ledelseAf Grethe Andersen