Bøger af Carsten Bach-Nielsen

Igennem to årtusinder har den kristne kirke været en faktor af afgørende betydning i Europas historie. Den første større kirkehistorie på dansk i flere generationer fortæller i bind I historien om den kristne menigheds tilblivelse som en lille jødisk sekt i oldtidens Romerrige og om dens vækst i løbet af middelalderen til en rig og mægtig institution, der dominerede alle sider af kulturen.Bind II tager afsæt i reformationens grundlæggende opgør med den middelalderlige kirkeorganisation og fortsætter over oplysningstidens og sekulariseringens udfordringer frem til kristendommens stilling i det 21. århundredes globaliserede verden.Fremstillingen, der som noget helt nyt væver den almindelige og den særlige danske kirkehistorie ind i hinanden, er skrevet af førende specialister på de kirkehistoriske hovedepoker.Kirkens historie I-II er et gennemillustreret værk, som henvender sig til alle med interesse for kristendommens rolle i den europæiske kulturhistorie. En række hjælpemidler til læsning og tilegnelse af stoffet, især kort, årstalslister, faktabokse og litteraturlister, gør desuden værket helt oplagt til anvendelse i undervisnings- og studiekredssammenhænge.Forfatterne er Carsten Bach-Nielsen, lic.theol., lektor i nyere og nyeste tids kirkehistorie ved Aarhus Universitet, Per Ingesman, dr.phil., professor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet, Nils Arne Pedersen, dr.theol., lektor i oldtidens og middelalderens kirkehistorie ved Aarhus Universitet, og Jens Holger Schjørring, dr.theol., professor emeritus i kirkehistorie ved Aarhus Universitet.

Med Bibelen i Danmark giver Carsten Bach-Nielsen en samlet fremstilling af Bibelens danske kulturhistorie. Hvad er det for en bog, danskerne i skiftende tider har kunnet læse? Hvor og hvordan er den blevet brugt?Gennem nedslag i både bibeloversættelser og boghåndværk, brugskunst og mangfoldige kulturelle udtryk demonstrerer forfatteren, at Bibelen har været – og fortsat er – en kampplads for teologiske og samfundsmæssige brydninger. Samtidig har Bibelen vist sig som en meget slidstærk bog, et sejlivet medie, der løbende finder nye måder at komme til orde og udtryk på. Bibelen i Danmark fortæller historien om vejen fra bibelforbud til bibeludbud. En 500 år lang historie om folkesjæl, magt, kunst og politik. Rigt illustreret med kunstværker, bogopslag og andet.

I 1517 slog Martin Luther sine 95 teser mod afladshandel op på slotskirkens dør i den tyske by Wittenberg. Hans bidske kritik af kirken gav genlyd over hele Europa, og mens Luther selv blev dømt fredløs og hans skrifter forbudte, slog reformationen igennem. I Fra jubelfest til kulturår panorerer kirke- og kunsthistoriker Carsten Bach-Nielsen hen over 400 års danske fejringer af Luther og den protestantiske reformation. Han bevæger sig fra den første dogmesættende jubelfest i 1617 over enevoldens og fromhedens triumferende fester i 1700-tallet, Tusindårsfesten for den danske kirke i 1826 og festen for Hans Tausens fødsel i 1894 frem mod de fejringer, der ikke blev i det 20. århundrede. Hvor de tidlige fejringer var religiøse takkefester, blev de i 1800-tallet kulturelle manifestationer, og Luther garant for oplysning, frihed og udvikling. Anderledes besværlig var den tyske arv i 1917 og i 1936. Reformationen har de seneste 400 år været anledning til fest og overdådighed. Men også til anerkendelse, tugt og vækkelse. Desuden til samling af kirken og danskerne mod 'de andre'. Alt det og mere til gør Carsten Bach-Nielsen rede for i denne festens kulturhistorie, hvor han også ser frem mod jubelåret i 2017 og diskuterer nutidens blik på fejringens raison d'etre.

Kirker er en helt naturlig del af det danske landskab. Store såvel som små byer har deres helt egne, og alle bærer de på deres unikke og ofte medrivende historie. 111 danske kirker som du skal se giver både inspiration, tips og idéer til at tage på en rejse gennem danmarkshistorien.Bogen er en unik rejseguide, der tager dig med på tur gennem hele landet til et udvalg af danske kirker – alt fra bykirker og store landsbykirker til økirker og nærmest uanselige kapeller.Blandt ture til velkendte kirker som Ribe Domkirke, Marmorkirken, Børglum Klosterkirke og Roskilde Domkirke finder du for­slag til kirker rundt om i hele landet, der med deres arkitektur, historie, interiør og omgivelser er oplagte mål for din næste indlandstur.Carsten Bach-Nielsen er lic.theol. med bifag i kunsthistorie og har virket som biblioteksleder og lektor i kirkehistorie ved Det teologiske Fakultet på Aarhus Universitet frem til 2020. Han har været ulønnet hjælpepræst i Hadsten gennem 17 år, og frem til 2022 var han anmelder ved Kristeligt Dagblad. Desuden har han været redaktør af det kulturhistoriske tidsskrift Sfinx.

Kirkehistorie, kirkens historie fra dens nytestamentlige udspring til i dag, er et fag med sin egen historie. Lærde teologer og historikere har gennem tiderne bedrevet kirkehistorie. Faget har været brugt i kampe mellem kirkens mange fløje – ikke mindst efter, at reformationerne i 1500-tallet skabte nye kirker, hver med deres særlige historier. Kirkehistorie kan bruges ideologisk, identitetsskabende, og som udtryk for bestemte fælles resultater og mål, men det var sent, at faget ramte skolens verden og det offentlige rum. Først i det tidlige 1800-tal kom kirkehistorien på skoleskemaet, hvor fagområdet eksisterede i godt hundrede år. Grundtvig spillede en afgørende rolle for, at kirkens historie kunne læres og begejstre – ikke mindst gennem fællessang. Kirkens historie er også menighedens historie. Det lykkedes gennem overdrivelser og udeladelser at skabe en bredt accepteret erindring om kirkens historie.Også i det offentlige rum træder den internationale kirkes store skikkelser frem. Det største kirkehistoriske dekorationsprogram findes rundt om Marmorkirken i København, der blev indviet i 1894. Kirkehistorien blev del af den moderne by; den gjorde fælles sag med den moderne historiebevidsthed og nationalfølelse. De kirkehistoriske fremstillinger, som man læste i skolen, var selvfølgelig mest partsindlæg for den velkendte danske, evangelisk­lutherske kirke, og derfor langtfra upartiske. Tværtimod. Det opdagede den såkaldte skolebogskommission, der blev nedsat i 1930. Nu skulle skolen renses for ufredens spirer og arbejde i en åben og fredsvenlig ånd. Dens bøger skulle bringes tættere på den historiske sandhed, men det tog livet af kirkehistorien i skolen, for måske var kirkehistorie slet ikke historie men netop en fortælling, der var skabt som erindring om en stor sammenhængende fortid. Historien om den glemte kirkehistorie udrulles i bogens ti kapitler af en af fagets udøvere.

Kirkehistorie, kirkens historie fra dens nytestamentlige udspring til i dag, er et fag med sin egen historie. Lærde teologer og historikere har gennem tiderne bedrevet kirkehistorie. Faget har været brugt i kampe mellem kirkens mange fløje – ikke mindst efter, at reformationerne i 1500-tallet skabte nye kirker, hver med deres særlige historier.Kirkehistorie kan bruges ideologisk, identitetsskabende, og som udtryk for bestemte fælles resultater og mål, men det var sent, at faget ramte skolens verden og det offentlige rum. Først i det tidlige 1800-tal kom kirkehistorien på skoleskemaet, hvor fagområdet eksisterede i godt hundrede år. Grundtvig spillede en afgørende rolle for, at kirkens historie kunne læres og begejstre – ikke mindst gennem fællessang. Kirkens historie er også menighedens historie. Det lykkedes gennem overdrivelser og udeladelser at skabe en bredt accepteret erindring om kirkens historie.Også i det offentlige rum træder den internationale kirkes store skikkelser frem. Det største kirkehistoriske dekorationsprogram findes rundt om Marmorkirken i København, der blev indviet i 1894. Kirkehistorien blev del af den moderne by; den gjorde fælles sag med den moderne historiebevidsthed og nationalfølelse.De kirkehistoriske fremstillinger, som man læste i skolen, var selvfølgelig mest partsindlæg for den velkendte danske, evangelisk­lutherske kirke, og derfor langtfra upartiske. Tværtimod. Det opdagede den såkaldte skolebogskommission, der blev nedsat i 1930. Nu skulle skolen renses for ufredens spirer og arbejde i en åben og fredsvenlig ånd. Dens bøger skulle bringes tættere på den historiske sandhed, men det tog livet af kirkehistorien i skolen, for måske var kirkehistorie slet ikke historie men netop en fortælling, der var skabt som erindring om en stor sammenhængende fortid.Historien om den glemte kirkehistorie udrulles i bogens ti kapitler af en af fagets udøvere.Omtale★★★★★★ "(...) Carsten Bach-Nielsen øser velskrivende med begge hænder af sin indsigts fylde, og den er – som mange læsere af denne avis ved – ikke af et ringe omfang."- Kristeligt Dagblad"Carsten Bach-Nielsen leverer spændende og oplysende indsigt i området" - Grundtvigsk Tidende"Carsten Bach-Nielsen skriver veloplagt (...) Der [er] mange oplysende og til tider både overraskende og sjove detaljer i Bach-Nielsens gennemgang af kirkehistoriebrugen (...) Helt overordnet kan bogen også bruges til en egen refleksion over, hvilke erindringssteder og hvilket historiesyn, man selv gør brug af."- Præsteforeningens Blad

I 1517 slog Luther sine teser til debat af afladshandelen op i Wittenberg. Det blev begyndelsen til reformationen, og dermed er det et centralt årstal i Europas historie. 100 år senere begyndte man at afholde fejringer for det reformatoriske gennembrud – og det har man gjort lige siden. 2017 var den internationale fejring af reforma­tionens første 500 år. Men hvorfor har vi holdt jubilæer – og hvorfor bliver vi ved med det? Et svar kunne være, at hver tid har sin Luther, hver tid sin forståelse af reformationen. Når nu 2017 er overstået, kan der være grund til at diskutere, hvad der særligt prægede reformations­jubilæet i 2017. Det var i Danmark det første jubilæum i et multi­kulturelt samfund og i en situation, hvor velfærdsstaten var til debat. Hvad har vi i 2017 lært om erindring og historie, teologi og identitet, og om det danske samfund? Tre forfattere sætter 2017-jubilæet i perspektiv. Carsten Bach-Nielsen er lektor i kirkehistorie på Aarhus Universitet, Niels Henrik Gregersen er professor i systematisk teologi (samtidsteologi) på Københavns Universitet og Niels Kærgård er fhv. økonomisk overvismand og professor emeritus i jordbrugsøkonomi ved Københavns Universitet.

Den gamle nyreligiøsitet. Vestens glemte kulturarv viser, at den såkaldte nyreligiøse bølge langt fra er noget, der hører vore dage til. Tværtimod belyser antologien, hvordan det fremmede, det okkulte, det mystiske, det vulgære og populære altid har været en del af Danmark og Vesterlandets religiøse traditioner.Den europæiske okkulte tradition er en gammel størrelse, der i vid udstrækning har været med til at skabe det, der i dag forstås ved gedigen kristendom. Samtidig har den europæiske okkultisme spillet en rolle netop som den kristne traditions modsætning. En af konsekvenserne af kolonialiseringen af Afrika og Asien blev indoptagelsen og dermed omskabelsen af religiøse traditioner fra fx den arabiske verden og det indiske subkontinent. De mange vestlige fortolkninger af hinduismen og buddhismen er en akademisk kolonialisering, der har betydet nyskabelser af den teologiske og filosofiske tradition i dét, man normalt definerer som kristeligt, dansk og vestlige. ”Det danske” og ”det vestlige” er knapt så dansk og vestligt endda.Den gamle nyreligiøsitet. Vestens glemte kulturarv rummer bidrag af seksten forfattere fra fagdiscipliner som litteraturvidenskab, arkæologi, historie, religionsvidenskab, pædagogisk filosofi og teologi.Antologien er velegnet til undervisning på seminariets linjefag kristendomskundskab/religion samt på universitetets studier i teologi og religionsvidenskab. Men enhver, der interesserer sig for kultur og religion, vil have glæde af at læse den.Bogen er redigeret af seminarielektorerne Pia Rose Böwadt og Mette Buchardt.

Kirkehistorikeren Carsten Bach-Nielsen går i denne samling af studier tæt på tanker og billeddannelser i Kingos salmer. Hvor henter Kingo sin inspiration? Hvordan forarbejder han litterære indtryk; hvordan fletter det bibelske sprog og den middelalderlige tradition sammen i de salmer, vi den dag i dag synger i kirken?Kingo var og blev en mastodont. Et modsigelsens tegn for senere generationer. Han stod i vejen for nye salmedigtere. Han måtte bekæmpes eller i det mindste reduceres, for at en Brorson og en Grundtvig kunne komme til med deres kristendomstolkning. Kingo havde gjort kristendommen til en bodskristendom, der ikke behagede Grundtvig – men til gengæld faldt i god jord i de tidlige vækkelsesbevægelser i 1800-tallet. Historien om Kingos videre liv i den danske menighed og i den danske nationallitteratur – den kendte og glemte Kingo – forfølges i bogens sidste store afsnit.Bogens titel er et forsøg på et bevidst barokt ordspil- Kingo CCC kan jo læses ligeud som Kingo 300 – eller i overenstemmelse med Kingos appel til læseren i passionssalmerne: See! See! See! For Kingos salmer er digtning for synet. Øjnene må spærres op. Budskabet skal lukkes ind og prentes i øjet, bevidstheden – og på hjertet.