Bøger af Cecilie Rubow

Antropologiske projekter giver en introduktion til antropologisk projektdesign og etnografisk feltarbejde. Antropologien har de seneste årtier fået en stor udbredelse. Fra at være en disciplin, der primært orienterede sig mod små samfund uden for Europa, omfatter antropologien nu alle typer af samfund. Antropologiske projekter viser, hvordan konkrete projekter kan gennemføres, og hvilke metodiske, etiske og epistemologiske overvejelser der følger med. Bogens kapitler inspirerer til nye former for feltarbejde i forbindelse med undervisning, forskning og andet projektarbejde. Den henvender sig til bachelor- og kandidatstuderende på de antropologiske uddannelser såvel som til andre, der ønsker at arbejde med afsæt i antropologisk metode i forbindelse med deres studie og forskning eller som ansatte i offentlige institutioner, NGO er og erhvervslivet. Antropologiske projekter er en klar, præcis og detaljerig indføring i udarbejdelsen af antropologiske projektdesign og etnografiske feltarbejder. Bogens rige og konkrete skildringer af projektarbejdets faser, metoder, kortlægning, etiske overvejelser, feltnoter, kvantitative og internetbaserede studier, kollektive feltarbejder, samarbejdsrelationer samt det analysestrategiske arbejde har relevans for et bredt publikum. Bogen vil være til stor nytte for både forskere, undervisere og studerende, der arbejder med projekter af kortere og længere varighed inden for en række humanistiske og samfundsvidenskabelige discipliner. Professor Cathrine Hasse, Aarhus Universitet Äntligen en fullständig bok om nutida antropologisk praxis: från idé till projektdesign, och med flexibla former av etnografiska fältstudier och nya samarbeten, inom och utanför akademien. Med kapitel om fältanteckningar, analys och skrivgenrer har Antropologiske projekter en imponerande bredd. Kapitel om etnografens känslor, projektets sociala relationer och forskningens etik visar att det här är en bok som behövs. Den pekar på hur traditionella metoder som deltagande observation, intervjuer och arkivarbete kan förnyas, med fina exempel på vad ljud, bild och föremål kan uppdaga, liksom webnografi och kvantitativa data. Antropologiske projekter är en välskriven grundbok som kommer att bli en klassiker. Professor Helena Wulff, Stockholms universitet Her er en forbløffende og fascinerende bok som tar pulsen på, beskriver, analyserer og formidler hele bredden i dagens antropologiske praksis. Et nært samarbeid mellom forfatterne, og en gjensidig respekt for mangfoldet i kollegers arbeid, reflekteres i en tett og inspirerende dialog gjennom hele boken. Dagens antropologi inngår i mange flere relasjoner enn før, noe som utfordrer disiplinen, og fornyer og styrker den. Denne aktive interaksjonen mellom antropologifaget og vår tids globale, nasjonale og lokale utfordringer formidles i Antropologiske projekter på en nyskapende og utadvendt måte, og boken vil være en sentral ressurs for alle som arbeider med antropologi eller inngår i samarbeid med antropologer. Professor Edvard Hviding, Universitetet i Bergen

Vi lever det meste af vores tilværelse inden døre. Antropologen Cecilie Rubow undersøger i denne bog, hvad den livsform betyder for vores forståelse af naturen og vores håndtering af verdens økologiske kriser.Forfatteren følger i fodsporene på strandmennesker, fuglefolk, miljøforkæmpere og klimaaktivister. Den rejse, fuld af magi, overraskelser og kritik, fører til erkendelsen af, at der ikke blot er én natur, men flere, og at naturen er, hvor vi mindst venter det.Bogen er samtidig en introduktion til ny antropologisk tænkning om, hvordan de økologiske kriser kalder på nye måder at begribe naturen på.

Mickey Gjerris og Cecilie Rubow har i Naturens sprog samlet 20 essays fra mennesker, der på forskellig vis beskæftiger sig intenst med naturen. Bogen indeholder bl.a. bidrag fra biolog og forsanger i Magtens Korridorer Johan Olsen, meteorolog og klimaekspert Jesper Theilgaard, biolog, forsker og debattør Rasmus Ejrnæs, og biolog og museumsinspektør på Naturhistorisk Museum i Aarhus Morten D. D. Hansen. Hvad sker der, når vi begynder at lægge mærke til de øjeblikke af naturfortryllelse, som alle kender til, men som vi ofte ikke har ord til at beskrive? En mørk himmel dækket af stjerner, en solnedgang, havets brusen, et tæppe af hvide anemoner i skovbunden. Naturen er over alt omkring os og i os, og alligevel bliver vi mere og mere fremmedgjorte over for naturen og behandler den, som var den en ting, sat i verden for vores fornøjelses skyld. De 20 essays fortæller både historier om fortryllende naturoplevelser, som vi hver eneste dag tager for givet, og foruroligende historier om klimaforandringer, økonomiske vækstparametre og industrialiserede dyrefabrikker. ”Hvad ville der mon ske, hvis vi accepterede, at fascination af dunhammere, guldsmede, vild pileurt og rimfrost ikke kan sættes ind i en ligning og beregnes på lige fod med svineeksporten, men ikke desto mindre er mindst lige så vigtig for os?” - Mickey Gjerris og Cecilie Rubow Pressen skriver: ★★★★★ Jeg vil egentlig ikke skrive så meget mere end blot anbefale, at du får fat i bogen og læser den. Den er en dejlig, poetisk oplevelse. - Kaskelot (Biologiforbundets Blad) Bogen indeholder bidrag, der skildrer naturens uudgrundelige mysterium og storhed, så blodet ruller i årene. - ATLAS bogtillæg En bog med artikler skrevet af engagerede mennesker, der har indsigt i naturens forskellige aspekter. For alle interesserede i naturdebatten og i naturfilosofi. - Bibliotekernes lektørudtalelse Læsere vil glæde sig over forfatternes naturglæde og følelse for naturen, ja, indimellem medlidenhed med den. De vil kunne blive helt høje under læsningen. - Kristeligt Dagblad

"Dette er en bok til å bli klok av."Frode F. Jacobsen, Akademiske SygeplejerskerAntropologien er en videnskab af stigende betydning også for andre fagdiscipliner, som låner metode og teori fra antropologien. I denne bog gives de nyeste eksempler på antropologernes egen metodiske praksis fra formulering af et problem til dets teoretiske løsning. Gennem konkrete beskrivelser af antropologiske undersøgelser af fx en byggeplads i København, et hjerneforskningslaboratorium, en gruppe kvinder i Vietnam, soldater i Kosovo og hemmelige selskaber i Vestafrika m.m., kvalificeres det antropologiske feltarbejde, og antropologiens særlige vidensfelt indkredses. Bogen viser den nære sammenhæng mellem teori og praksis og er dermed også et bidrag til en diskussion af nogle videnskabelige grundlagsproblemer ved begyndelsen af det 21. århundrede. [] Ind i verden. En grundbog i antropologisk metode[] er redigeret af Kirsten Hastrup, professor ved Institut for Antropologi, Københavns Universitet. Bogens små 20 bidrag er skrevet af antropologer der hovedsageligt er tilknyttet danske universiteter.

Etnografi er en mangfoldig disciplin, som har givet nye indsigter i så forskellige områder som sundhedsvæsenet, uddannelsessektoren, private og offentlige organisationer, finanssektoren, den politiske verden og ikke mindst hverdagslivet.Også metodisk er etnografien mangesidet, og den klassiske antropologiske etnografi er videreudviklet i en række nye tilgange og perspektiver, der på forskellige måder tager højde for nye sociale omgangsformer og måder at kommunikere på, bl.a. på de sociale medier.Etnografier giver en metodenær introduktion til en række etnografiske områder. Bogen beskriver den klassiske antropologiske etnografi og gennemgår en række etnografiske tilgange til at studere byer, internettet, mobilitet og organisationer. Derudover præsenteres en række etnografiske temaer og analyseformer: det længevarende feltarbejde, transnational etnografi, visuel etnografi, litterær og filmisk etnografi samt etnografiske undersøgelser af både forbudte emner og af hverdagens ”almindelige” og umiddelbart uanseelige fænomener.Bogen er redigeret af Michael Hviid Jacobsen og Hanne Louise Jensen, hhv. professor og lektor i sociologi ved Aalborg Universitet, og har bidrag fra en række forskere på tværs af det etnografiske miljø.

Antropologien har i mange år været centralt placeret i udviklingen og brugen af nye teorier og metoder inden for human- og samfundsvidenskaberne. I Viden om verden demonstrerer en række danske forskere, hvordan generel antropologisk viden bliver til gennem en analyse af konkrete sociale forhold. Viden om verden kompletterer den stærkt roste Ind i verden (2003) - også redigeret af Kirsten Hastrup - der viser, hvordan afsættet for den antropologiske viden er et konkret personligt engagement i andre menneskers liv i form af det etnografiske feltarbejde. I Viden om verden er tyngdepunktet forskudt fra metoden til resultaterne, og dermed fra det personlige engagement i felten til det almene vidensudbytte. Den proces, hvormed man kommer fra det empiriske materiale til en egentlig videnskabelig viden, er en analytisk proces. Bogen viser, hvordan denne foregår i praksis i et teoretisk ræsonnement over det konkrete empiriske materiale. Resultatet af analysen er en viden af almen karakter om f.eks. socialitet, solidaritet, handling, intentionalitet, modernitet - for blot at nævne enkelte overskrifter på bogens kapitler. Bogen afsluttes med en diskussion af selve det vidensbegreb, der driver den antropologiske forskning, og det vises, hvordan viden om verden også er en viden i verden - dvs. en virkningsfuld del af samfundet. Viden om verden er redigeret af Kirsten Hastrup, professor ved Institut for Antropologi, Københavns Universitet. Bogens 20 bidrag er alle skrevet af antropologer tilknyttet danske universiteter og forskningsinstitutioner.

En bog om fem præster i Den Danske Folkekirke; deres opvækst, hverdag, arbejde og teologi. Bogen er baseret på etnografiske interviews og studier af præsters uddannelse og hverdagsliv.

Gudstro er et nøgleemne, når det gælder om at forstå, hvor danskernes religiøsitet er på vej hen i det 21. århundrede.Danskernes gudstro er blevet mere synlig og mangfoldig. Forfatterne til denne antologi sætter i en række artikler en sonde ned i hovednerven på den religion, der i det 21. århundredes Danmark igen er kommet på dagsordenen. Bogen belyser gudstroens former og indhold empirisk og perspektiverer dem teoretisk. Undervejs behandles alt fra præsten til ateisten, fra de unge muslimer til tidens nyåndelige og fra elever i folkeskolen til den almindelige danske medieforbruger. For studerende og forskere, der ved seminarier og universiteter beskæftiger sig med danskernes nutids-religion, vil bogen være et must. Men også den voksende skare af lægfolk, der gerne vil vide mere om de religiøse sider af livet og verdenen, vil i denne tværfaglige belysning af danskernes religion og gudstro finde værdifuld oplysning.Gudstro i Danmark udspringer af Københavns Universitets forskningsprojekt Religion i det 21. århundrede, men er skrevet sådan, at alle med interesse for emnet kan være med.

Mellem mennesker stiller skarpt på den etiske dimension i kvalitativ forskning og spørgsmålet om, hvordan man på én gang kan forholde sig videnskabeligt og etisk til de mennesker, man studerer. Bogen er baseret på praktiske eksempler og viser gennemgående, at en etisk praksis ikke alene er mere ansvarlig over for de mennesker, der studeres. Den giver også anledning til en mere dybtgående forståelse.Mellem mennesker er skrevet som en grundbog i antropologi, men er særdeles relevant for alle studier, hvor kvalitative undersøgelser spiller en rolle.Kirsten Hastrup er professor ved Institut for Antropologi ved Københavns Universitet.

Et af de mest sejlivede tabuer om døden er, at den er tabu. Men det viser sig, at danskernes forhold til døden er langt mere underfundigt og komplekst end fordommen om døden som tabu lader ane - og dermed langt mere eksotisk.

En antropologisk analyse, der går bag om de gængse opfattelser af religion, kirke og kristendom.