Bøger af Charles Plisnier

”Føler De ikke det? At lide, det betyder: ikke mere at finde nogen mening i den bog, vi elskede, at se de skulpturer og billeder, der gav vor ånd næring, forvist til museet, gå med færdigsyet tøj af stoffer, som er os imod, og opleve, at kærligheden bliver allemandseje, spise mad, der er lavet uden fantasi, sammen med fremmede mennesker med snavsede hænder, holde enkle og ligefremme taler, hvori vor tanke bliver reduceret til en samling formler, som om den havde været under kirurgens kniv. Men jeg ser hen til den lidelse med en besynderlig længsel. For jeg ved, at vor klasse er dømt af historien, og jeg synes, det er rigtigt.”Gennem fem forskellige borgere i det nyfødte Sovjetunionen beskriver Charles Plisnier, hvordan drømmene om et retfærdigt samfund, hvor der skulle være plads til alle, blev knust af kommunismens brutalitet. Bogen er inspireret af Charles Plisniers egne knuste forhåbninger, da han fra at være glødende kommunist måtte se realiteterne i øjnene, da den sovjetiske drøm blev til et mareridt.Charles Plisniers bog ”På falsk pas” udkom i 1937 og modtog for den den prestigiøse Prix Goncourt som den første udlænding.Charles Plisnier (1896-1952) var en belgisk forfatter, der skrev en lang række anmelderroste romaner. Han var aktiv kommunist og forsøgte hele livet at forene sine kommunistiske idealer med sin kristne tro. Han er særligt kendt for sine kritiske slægtsromaner om borgerskabet. Charles Plisniers romaner er blevet oversat til en lang række fremmedsprog.

”Den første dag sagde min søster, at Aimée var en gammel, gammel dukke, der var gået i stykker ved knæene. Men noget tid efter betroede hun mig ganske sagte, som om det var en stor hemmelighed: ’Hun er en tjenestepige fra himlen’.Det var omtrent på den tid, at Aimée bragte mor det brune omslag med papirerne og bad hende om at gemme dem for hende. Mor sagde:- De skulle hellere prøve at glemme alt det, Aimée.Men jeg tror ikke, Aimée brød sig om at glemme.”Da børnene er små, kommer den rynkede, spinkle kvinde Aimée i huset hos dem. Børnene elsker hende, mens de andre tjenestefolk er skeptiske over for hende. Mor siger, at Aimée har haft et hårdt liv, og at hun i mange år var væk fra omverdenen. Hvor hun har været i al den tid, ved børnene ikke, men da drengen er blevet voksen og finder et billede af den for længst afdøde Aimée, begynder han med sine voksne øjne at se, hvad der egentlig lå bag den underlige kvindes mærkelige skæbne.”Fortabte skæbner” består af fire psykologiske noveller. Bogen udkom første gang i 1945.Charles Plisnier (1896-1952) var en belgisk forfatter, der skrev en lang række anmelderroste romaner. Han var aktiv kommunist og forsøgte hele livet at forene sine kommunistiske idealer med sin kristne tro. Han er særligt kendt for sine kritiske slægtsromaner om borgerskabet. Charles Plisniers romaner er blevet oversat til en lang række fremmedsprog.

Ossokin er ganske ung, da revolutionen sætter hans hjemland, Rusland, i brand. Hans far nåede at sende al sin rigdom inklusiv sin familie til Europa, inden han selv forsvandt under borgerkrigen, der fulgte efter revolutionen i 1917.I Bruxelles begynder den unge russer af studere historie, og hans overlegne facon og hang til lystløgne skaffer ham hurtigt et dårligt ry på universitetet. Han vækker ikke desto mindre stor interesse hos to af sine medstuderende. 20 år senere sætter den ene af disse studerende sig for at skrive sine erindringer om Ossokin og Madeleine Jaleteur, to mennesker, han aldrig rigtig lærte at forstå, men heller aldrig kunne gøre sig fri af."Matriotjka" udkom første gang i 1945.s Not Exist"],"errors":{Charles Plisnier (1896-1952) var en belgisk forfatter, der skrev en lang række anmelderroste romaner. Han var aktiv kommunist og forsøgte hele livet at forene sine kommunistiske idealer med sin kristne tro. Han er særligt kendt for sine kritiske slægtsromaner om borgerskabet. Charles Plisniers romaner er blevet oversat til en lang række fremmedsprog.

"Jeg læser mellem linjerne. Jeg er endda bange for at læse alt for godt. Fabiennes ægteskab har været en fejltagelse, det er kun i romanerne, man gifter sig med en af sin fars funktionærer. Jeg gætter på, at han er en plebejer, egenrådig og stejl, uden selvbeherskelse og uden skrupler. Du har været svag nok til at vige pladsen for ham. Nu, da han først har den, giver han den ikke fra sig igen. Han bekriger dig igennem Fabienne og måske med hendes hjælp. Så står du alene."Monsieur Fraigneuxs unge smukke datter Fabienne er ulykkeligt forelsket i en mand, der det ene øjeblik lader til at forgude hende, og det næste synes at miste interessen for hende fuldstændigt. Inderst inde frygter både far og datter, at han mest var interesseret i hendes formue og farens stærke position som fabriksejer, men nu, hvor kærligheden er blevet kold, er selv dette ikke nok til at fastholde hans opmærksomhed. Samtidig bejler en af funktionærerne på fabrikken til hende, men hendes far vil nødigt se sin datter gifte sig med en af hans stand. Både far og datter håber, at Fabiennes søster Didier snart vil vende tilbage, for hvis nogen kan trøste og råde Fabienne i denne situation, så er det hende.I løbet af to bind fortæller Charles Plisnier om monsieur Fraigneux og hans to døtres kærlighedsproblemer. Den første bog handler om Fabienne og den anden om Didier. "Ægteskaber udkom første gang i 1943.Charles Plisnier (1896-1952) var en belgisk forfatter, der skrev en lang række anmelderroste romaner. Han var aktiv kommunist og forsøgte hele livet at forene sine kommunistiske idealer med sin kristne tro. Han er særligt kendt for sine kritiske slægtsromaner om borgerskabet. Charles Plisniers romaner er blevet oversat til en lang række fremmedsprog.

"- Der må være noget, du ikke har sagt mig, Fabienne.Fabienne trak på skuldrene. Evig og altid den samme sætning! Er forældre dumme, eller lader de blot sådan? Hun trængte alt for meget til hjælp og kærlighed til at kunne blive vred. Hun indvilligede i at gentage for hundrede gang:- Det er jo ganske klart, hvad der er i vejen! Han er ved at få smag for friheden, det er det, der får ham til at tabe hovedet. Hvad har sådan en lille provinsgås som jeg at give ham? Jeg forstår det godt; man skal være sin kærestes elskerinde!"Monsieur Fraigneuxs unge smukke datter Fabienne er ulykkeligt forelsket i en mand, der det ene øjeblik lader til at forgude hende, og det næste synes at miste interessen for hende fuldstændigt. Inderst inde frygter både far og datter, at han mest var interesseret i hendes formue og farens stærke position som fabriksejer, men nu, hvor kærligheden er blevet kold, er selv dette ikke nok til at fastholde hans opmærksomhed. Samtidig bejler en af funktionærerne på fabrikken til hende, men hendes far vil nødigt se sin datter gifte sig med en af hans stand. Både far og datter håber, at Fabiennes søster Didier snart vil vende tilbage, for hvis nogen kan trøste og råde Fabienne i denne situation, så er det hende.I løbet af to bind fortæller Charles Plisnier om monsieur Fraigneux og hans to døtres kærlighedsproblemer. Den første bog handler om Fabienne og den anden om Didier. "Ægteskaber" udkom første gang i 1943.Charles Plisnier (1896-1952) var en belgisk forfatter, der skrev en lang række anmelderroste romaner. Han var aktiv kommunist og forsøgte hele livet at forene sine kommunistiske idealer med sin kristne tro. Han er særligt kendt for sine kritiske slægtsromaner om borgerskabet. Charles Plisniers romaner er blevet oversat til en lang række fremmedsprog.

Den gudfrygtige og alvorligt syge Charlotte Estivandier går døden i møde på slottet Bénifontaine, ikke langt fra Paris, hvor hun bliver passet og plejet af sin mand og deres to voksne børn. Ingen af hendes familiemedlemmer er videre religiøse, og selv da hun ligger for døden fortsætter de livet i lidenskabernes vold. Antoine Estivandier elskede før i tiden Charlotte, men har nu en affære med sin sekretær, Emilie de Salouëlle. Bernard Estivandier, Charlottes elskede søn, overgiver sig på skift til sin elskerindes kærlighed og angeren over sit udsvævende liv. Og Corinne, datteren, der er gift med en diplomat i Kairo, er rejst hjem for at hjælpe sin mor i hendes sidste tid, men benytter samtidig lejligheden til at genoptage forholdet til sin ungdomskærlighed Julien Daru.Charles Plisniers romantrilogi "Mødre" er en psykologisk skildring af menneskets inderste og mest intime følelser. Trilogien, der udkom i årene 1946-1948, består af "De som jeg elsker", "De dødes magt" og "Snore der strammes", som udkom første gang på dansk 1952-1956.Charles Plisnier (1896-1952) var en belgisk marxist og forfatter. Han var i 1919 med til at stifte det belgiske kommunistparti, som han blev ekskluderet fra i 1928, og han forsøgte livet igennem at forene leninisme og kristendom. I 1937 modtog han den franske litteraturpris Prix Concourt for novellesamlingen "Faux passeport" (da. "Falske pas"), hvor han gør op med det belgiske kommunistparti. Charles Plisnier er i dag mest kendt for romanværkerne "Familien Annequin" og "Mødre".

Den gudfrygtige og alvorligt syge Charlotte Estivandier går døden i møde på slottet Bénifontaine, ikke langt fra Paris, hvor hun bliver passet og plejet af sin mand og deres to voksne børn. Ingen af hendes familiemedlemmer er videre religiøse, og selv da hun ligger for døden fortsætter de livet i lidenskabernes vold. Antoine Estivandier elskede før i tiden Charlotte, men har nu en affære med sin sekretær, Emilie de Salouëlle. Bernard Estivandier, Charlottes elskede søn, overgiver sig på skift til sin elskerindes kærlighed og angeren over sit udsvævende liv. Og Corinne, datteren, der er gift med en diplomat i Kairo, er rejst hjem for at hjælpe sin mor i hendes sidste tid, men benytter samtidig lejligheden til at genoptage forholdet til sin ungdomskærlighed Julien Daru.Charles Plisniers romantrilogi "Mødre" er en psykologisk skildring af menneskets inderste og mest intime følelser. Trilogien, der udkom i årene 1946-1948, består af "De som jeg elsker", "De dødes magt" og "Snore der strammes", som udkom første gang på dansk 1952-1956.Charles Plisnier (1896-1952) var en belgisk marxist og forfatter. Han var i 1919 med til at stifte det belgiske kommunistparti, som han blev ekskluderet fra i 1928, og han forsøgte livet igennem at forene leninisme og kristendom. I 1937 modtog han den franske litteraturpris Prix Concourt for novellesamlingen "Faux passeport" (da. "Falske pas"), hvor han gør op med det belgiske kommunistparti. Charles Plisnier er i dag mest kendt for romanværkerne "Familien Annequin" og "Mødre".

Den gudfrygtige og alvorligt syge Charlotte Estivandier går døden i møde på slottet Bénifontaine, ikke langt fra Paris, hvor hun bliver passet og plejet af sin mand og deres to voksne børn. Ingen af hendes familiemedlemmer er videre religiøse, og selv da hun ligger for døden fortsætter de livet i lidenskabernes vold. Antoine Estivandier elskede før i tiden Charlotte, men har nu en affære med sin sekretær, Emilie de Salouëlle. Bernard Estivandier, Charlottes elskede søn, overgiver sig på skift til sin elskerindes kærlighed og angeren over sit udsvævende liv. Og Corinne, datteren, der er gift med en diplomat i Kairo, er rejst hjem for at hjælpe sin mor i hendes sidste tid, men benytter samtidig lejligheden til at genoptage forholdet til sin ungdomskærlighed Julien Daru.Charles Plisniers romantrilogi "Mødre" er en psykologisk skildring af menneskets inderste og mest intime følelser. Trilogien, der udkom i årene 1946-1948, består af "De som jeg elsker", "De dødes magt" og "Snore der strammes", som udkom første gang på dansk 1952-1956.Charles Plisnier (1896-1952) var en belgisk marxist og forfatter. Han var i 1919 med til at stifte det belgiske kommunistparti, som han blev ekskluderet fra i 1928, og han forsøgte livet igennem at forene leninisme og kristendom. I 1937 modtog han den franske litteraturpris Prix Concourt for novellesamlingen "Faux passeport" (da. "Falske pas"), hvor han gør op med det belgiske kommunistparti. Charles Plisnier er i dag mest kendt for romanværkerne "Familien Annequin" og "Mødre".