Bøger af Charlotta Dorothea Biehl

Forfatteren, oversætteren, brevskriveren og debattøren Charlotta Dorothea Biehl blev født i 1731 i København og døde sammesteds i 1788. Hun er den største danske kvindelige forfatter fra det 18. århundrede, og den eneste kvinde fra det århundrede, vi har en større selvbiografi fra.I selvbiografien, som hun med ironisk beskedenhed kalder Mit ubetydelige Levnets Løb beskriver hun sit liv fra den tidlige barndom helt frem til året inden hendes død. Værket er dediceret til hofmarskal Johan von B³low, der var hendes nære ven og fra hvem hun modtog betaling for en række af sine talrige værker.Charlotta Dorothea Biehl er særlig kendt for sine historiske skildringer fra kongehoffet, sine otte originale komedier, hvoraf Den listige Optrækkerske i 1980erne blev genopført på Svalegangen i +rhus, og for sin gigantiske oversættelse af Cervantes Don Quixote, der stadig læses. Hun er vores største brevskriver fra det århundrede og har skrevet flere tusinder sider breve, såvel i fiktiv som i privat form. Marianne Alenius,lic.phil. er direktør for Museum Tusculanums Forlag.

Forfatter og oversætter Charlotta Dorothea Biehl (1731-1788) fortæller om sit spændende liv i det attende århundredes Danmark. Hun beskriver sit komplicerede forhold til sin far, der styrede hendes liv med hård hånd indtil sin død, hvor hans nu 40-årige datter endelig blev fri til at bestemme over sit eget liv, men samtidig blev fattig som en kirkerotte. Det lykkedes imidlertid den ugifte kvinde at vende situationen til sin fordel, for med vid og evner som hendes kunne man nå langt selv i 1700-tallet.Charlotta Dorothea Biehl (1731-1788) var en dansk forfatter og oversætter. Hun stod blandt andet bag oversættelsen af Miguel de Cervantes roman "Don Quixote" og skrev desuden selv en række skuespil. Charlotta Dorothea Biehl er hovedperson i Mette Winges historiske roman "Skriverjomfruen – en guvernanteroman" fra 1988.

"Mit ubetydelige levnedsløb" er historien om hvor svært det var for en begavet pige i 1700-tallet.overhovedet at få lov til at læse og lære noget.***.Charlotta Dorothea Biehl voksede op som ene pige til en pigerolle hun aldrig accepterede. Hun lærte tidligt at læse og viste hurtigt en enestående læsehunger og begær efter viden. Hun støttedes heri til hun var otte af morfaderen, slotsfoged på Kbh.s slot og præsident i borgretten Hans Broer, der i modsætning til faderen forstod den sære pige. Efter hans pludselige død var hun overladt til faderen der, i hævdelse af en pater-familias-autoritet, forbød hende at røre en bog. Hvorefter hun under største anstrengelser skaffede sig bøger og læste på livet løs i smug. Trodsig, selvhævdende og ærekær synes hun at have lignet faderen så meget at alene dette var nok til at skabe den livslange konflikt mellem dem. Som pige fik hun ingen egentlig skolegang, alligevel kom hun til at beherske sit modersmål som en af de bedste, ikke blot i tidens rørende, men også den formelle kancellistil. Og i sin beundring for Holberg, der i sine sidste år var opmærksom på hende, var hun i stand til også at efterligne hans sprog. Desuden lærte hun sig efterhånden såvel tysk og fransk som også italiensk og spansk. Blandt husets venner i kredsen af hof- og statsembedsmænd var hun tidlig kendt for sin formuleringsevne. Og af stor betydning blev det at hun fra 1780 havde omgang med de franske skuespillere på Charlottenborgs scene, fra 1755 var inspektørboligen her hendes hjem, og hun fik indgående kendskab til dramaet i praksis ligesom hun satte sig ind i dets teori. 1760 blev hun sjælen i en lille trup der med den teaterinteresserede hofmand C. C. Danneskiold-Samsøe som initiativtager spillede privatteater.(Dansk Biografisk Leksikon)