Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Fra runeristning til smartboardteknologi. Da læreren holdt skole. Tiden før 1780 er det første bind i en stort anlagt serie om skolens historie i Danmark fra middelalderen og frem til i dag. "Vi undersøger, hvordan skolehverdagen konkret har formet sig, og hvilken betydning skolen har haft for elever, forældre og lærere. Ambitionen er at gøre skolehistorien til et kulturelt og skole-politisk aktiv ved at levere stof, der kan kvalificere og perspektivere debatten inden for skoleområdet - nu og i fremtiden", udtager Ning de Coninck-Smith, lektor, dr. phil. og hovedredaktør på projektet. Seriens fem bind belyser den mangfoldighed, der har karakteriseret det danske skolesystem siden dets begyndelse med store forskelle mellem skoler på landet og i byen, i kolonierne og helstaten, for drenge og piger, høj og lav, og for børn med forskellig etnisk baggrund. Det rigt illustrerede værk er den første samlede fremstilling af dansk skolehistorie og henvender sig til de mange mennesker, der i dag er med til at forme og forvalte de danske skoler: Lærere, forældre, administratorer og politikere.
Dansk kulturhistorie om dagligdagen i DK de første 200 år efter reformationen.Danmark ses nedefra, eller næsten, skråt fra siden. Otte sognepræsters optegnelser o.l. danner baggrund for Appels og Fink-Jensens både lærde og velskrevne Når det regner på præsten.Dansk kulturhistorie om dagligdagen i DK de første 200 år efter reformationen. Otte sognepræsters optegnelser o.l. danner baggrund for Appels og Fink-Jensens omfattende værk Når det regner på præsten.Præsterne havde et væld af opgaver, der bragte dem i direkte kontakt med både rige og fattige, mænd og kvinder, gamle og unge. Bogen skildrer, hvordan de forskellige præster varetog deres daglige pligter.Historierne tager ofte udgangspunkt i uvante og særligt vanskelige situationer, hvor præsternes praksis for alvor blev sat på prøve. Der fortælles blandt andet om hr. Jørgen, der blev smidt i Blåtårn, fordi den lokale adelsfrue og andre indflydelsesrige personer ikke kunne acceptere hans prædikener, og om hr. Caspar, der gennemførte en regulær bandsættelse af en karl, der ikke ville gå til alters, sådan som loven krævede det af alle landets indbyggere.Både hverdagens rutiner og de ekstraordinære sager viser, hvordan det helt konkret kunne gå for sig, når kirkens mænd forsøgte at omsætte reformationens lutherske program til praktisk virkelighed. Det bliver også klart, at der kunne være store forskelle fra sogn til sogn og fra land til by, og at meget forandrede sig over tid. Sidst men ikke mindst viser de konkrete præstehistorier, at meget afhang af den enkelte præst, og af hvordan han i praksis udfyldte rollen som formidler mellem Gud og mennesker og mellem øvrighed og sognefolk.Når det regner på præsten fungerer som et vindue ind til renæssancens og enevældens verden, til dagliglivet og til tidens forestillingsverdener. Bogen henvender sig derfor til alle kulturhistorisk interesserede læsere.Charlotte Appel, f. 1960, historiker, dr.phil. Lektor på Roskilde Universitet. Har skrevet bogen Læsning og bogmarked i 1600-tallets Danmark (2001) samt artikler i tidsskrifter og antologier om kultur-, kirke-, bog- og uddannelseshistoriske emner.Morten Fink-Jensen, f. 1969, historiker, ph.d., Det Kongelige Bibliotek. Forsker i kultur og idéhistoriske temaer, og har blandt andet forfattet bogen Fornuften under troens lydighed. Naturfilosofi, medicin og teologi i Danmark 1536-1636 (2004).
Billedbøger, skolebøger og voksenbøger. Børn læste flere og mere forskellige slags bøger i oplysningstidens og guldalderens Danmark, end man hidtil har troet. De kastede sig over historier beregnet til hele familien, og religiøse bøger blev ikke kun brugt i skolestuen, men også til leg. Børn fik oplevelser gennem billedark og teaterplakater i en tid, hvor bogen for alvor blev en forbrugsvare. I På sporet af børn og bøger fortæller forfatterne om de medier, børnene selv fik mellem hænderne. De er fulgt i fodsporene på både piger og drenge fra 1700- og 1800-tallet. Mange var alt andet end passive forbrugere og fandt eller skabte læsestof selv — uanset om de voksede op på landet, i provinsbyers håndværkerhjem, i lærerboliger, på præstegårde eller i hovedstadens palæer. Samtidig har forfatterne eftersporet over 3.000 bøger og undersøgt, hvordan de blev læst og slidt. På sporet af børn og bøger fortæller om børnenes læseoplevelser, om forfattere, oversættere og bogtrykkere og om bøgernes størrelse, indbindinger og illustrationer. For første gang på dansk rettes blikket mod børn og voksnes fælles læsekultur og mod samspillet mellem bøger og andre medier. Og forfatterne rokker ved forestillingen om en særlig dansk børnelitteratur. Tekster og billeder bevægede sig på tværs af grænser og sprog, og oversatte bøger var en stor del af børns læsestof.
Bogen handler om alliancer mellem børn og voksne, mellem litteratur og medier, mellem forskellige kunst- og udtryksformer og mellem forskellige fagligheder og professioner. Den henvender sig til studerende på de videregående uddannelser – herunder pædagogstuderende, lærerstuderende, studerende på diplom- og masteruddannelser samt fagfolk med interesse i børns litteratur og medier. I kapitlerne bliver du klogere på læsekultur, samskabelse, børns rettigheder, børneperspektiver, deltagerkultur, litteraturformidling og udvikling af fortællinger for børn og unge, hvor børn er medproducenter og får indflydelse. Formålet med bogen er ikke at give færdige definitioner og anvisninger, men at diskutere og nuancere de mange dilemmaer og udfordringer, der opstår, når man arbejder i det børnelitterære og -kulturelle felt. Bogen har bidrag af forfattere og indholdsskabere på tværs af medier, forskere, folke- og skolebibliotekarer, redaktører, undervisere og børn, unge og voksne.
Beginning with the emergence of a Danish kingdom during the Viking Age, this book provides an introduction to the history of Denmark as a political entity, from the eighth century to the present day. It shows how what we know as ‘Denmark’ has evolved – from Cnut the Great’s North Sea empire in the eleventh century, through disintegration and civil war in the Middle Ages, the Kalmar Union of 1397–1523 and the establishment of the absolutist state and its overseas colonies in the seventeenth century, to the emergence of the modern nation state during the nineteenth century. The book also deals with significant developments in the economic, social and cultural history of Denmark, and sheds light on complex problems such as the country’s relationship with its Nordic neighbours, the origins of the current border with Germany and the historical development of the Danish welfare state.
En danmarkshistorie skildrer, hvordan Danmark, det danske rige og den danske stat har udviklet og forandret sig gennem mere end tusind år.I hvert af bogens ni kapitler fokuserer forskere fra Aarhus Universitet på Danmarks politiske, kulturelle, sociale og internationale forhold. Forfatterne beskriver skiftet fra de første fælles danske konger i vikingetiden og middelalderens treenighed af kirke, konge og aristokrati over enevældens egenrådighed til nutidens demokrati med globalt udsyn. De kaster lys over pestepidemiers hærgen, reformationens samfundsændringer samt den økonomiske krise i mellemkrigstiden, optagelsen i EU og det øgede militære engagement i udenlandske konfliktzoner. Det er en danmarkshistorie om forvandlingen fra stands- og klassesamfund til velfærdsstat, fra bondeland til det post-industrielle samfund og fra krønikeskrivere til influencere.Baseret på den nyeste forskning giver En danmarkshistorie en systematisk fremstilling af Danmarks historie. Bogen understøttes og udbygges af omfattende materiale på danmarkshistorien.dk/ooc/ med blandt andet film og quizzer.Følgende historikere har bidraget til En danmarkshistorie: Bjørn Poulsen (red.), Thorsten Borring Olesen (red.), Søren M. Sindbæk, Jeppe Büchert Netterstrøm, Charlotte Appel, Carsten Porskrog Rasmussen, Nina Javette Koefoed, Mette Frisk Jensen, Claus Møller Jørgensen, Bertel Nygaard, Anne Sørensen og Helle Strandgaard Jensen.
Nordic children’s books and media have changed greatly over the past 250 years. Form and content, materiality, concepts of childhood, and media technologies have all developed over time. The access to such media has varied too, depending on social differences and the establishment of schools, libraries, and the new institutions of the Nordic welfare states. Nina Christensen and Charlotte Appel explore the reading cultures of Danish children from around 1750 until today. They consider specific children’s experiences, influential adults, and examples of Nordic children’s literature and translations in their historical contexts.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.