Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage
Forlænget returret til d. 31. januar 2025

Bøger af Charlotte Fabricius Kragh

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • Spar 10%
    af Ingeborg Ilkjær & Charlotte Fabricius Kragh
    238,95 - 314,95 kr.

    Denne udgave af Palliation og rehabiliterende palliation henvender sig til sygeplejestuderende på grunduddannelsen og retter sig mod undervisningen i pleje og omsorg til den alvorligt syge og døende patient samt støtte til pårørende. Derudover er bogen relevant for alle sundhedsprofessionelle, der i klinisk praksis varetager plejen af mennesker med livstruende sygdom, og undervisere ved professionshøjskoler.Lærebogens forfattere er uddannede sygeplejersker og har forskellige uddannelsesmæssige overbygninger i form af mastergrad, kandidatgrad og ph.d. De beskæftiger sig alle med palliation eller rehabiliterende palliation inden for undervisning, forskning, udvikling eller klinisk praksis. Det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde inden for palliation og rehabilitering er af afgørende betydning for patienter, pårørende og professionelle samt for studerende og elever, der er knyttet til det palliative område. Uanset hvor man arbejder med alvorligt syge og døende mennesker, er der brug for en professionsrettet tilgang med fokus på klinisk beslutning og klinisk lederskab inden for pallierende pleje og omsorg.Kapitlerne bygger på såvel forsknings-, udviklings- som erfaringsbaserede viden. Hvert kapitel formidler teori og faktuel viden, og mange af kapitlerne indeholder en case, som analyseres af forfatteren. Analysen skal vise den kompleksitet, der karakteriserer klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab i forbindelse med palliativ indsats og rehabiliterende palliation. Flere af kapitlerne afsluttes med refleksionsspørgsmål, der kan anvendes i såvel klinisk som teoretisk undervisning.Med bidrag af:Heidi Maria Bergenholtz, Camilla Bernild, Margit Bjergegaard, Karin Brochstedt Dieperink, Rikke Vinter Hedensted, Ingeborg Ilkjær, Eva Jespersen, Charlotte Fabricius Kragh, Camilla Lykke, Lisbet Due Madsen, Steen Peter Nielsen, Marc Sampedro Pilegaard, Nanette Quistorff, Jesper Grud Rasmussen, Mette Raunkiær, Marianne Spile, Jette Thuesen, Jan Tofte, Helle Wendner Vedsegaard og Birthe Ørskov.

  • - Menneskekroppen
    af Lars Pedersen, Anne Marie Beck, Karin Kok, mfl.
    448,95 kr.

    Ernæring i klinisk praksis er en praksisnær og fagligt velfunderet bog, som rummer alt fra basal ernæringslære, over sociale og kulturelle aspekter, til sygdomsrelateret underernæring. Målet er at give læseren et solidt fundament i forhold til at agere relevant i klinisk praksis, hvor ernæringsmæssige problemstillinger optræder.• Bogens første del præsenterer det teoretiske fundament i relation til human ernæring. Her introduceres læseren til basal viden om mikro- og makronæringsstoffer og ernæringsfysiologi. Næringsstofferne sættes derefter i perspektiv i forhold til de ernæringsmæssige behov i livets forskellige faser. Måltidernes sociale, kulturelle, og religiøse aspekter udfoldes også i bogens første del.• I bogens anden del introduceres læseren til de ernæringsfysiologiske fænomener, der knytter sig til klinisk ernæring, såsom stressmetabolisme, refeeding syndrom og ernæringsbegrænsende faktorer. Bogens fokus er at give læseren indsigt og handlekompetence i forhold til ernæringsbehandling således, at læseren har det nødvendige fundament til at kunne udføre et solidt ernæringshåndværk.• Bogens tredje del giver læseren viden om klinisk ernæring i en række forskellige sygdomsspecifikke kontekster. Det går igen, at teori, forståelse og praksis kobles således, at læseren understøttes i at anvende, planlægge og reflektere over god ernæringspraksis i daglig klinik.Et vellykket patientforløb forudsætter en passende ernæringsindsats, og derfor er Ernæring i klinisk praksis en vigtig del af lærebogsserien Menneskekroppen. Alle forfattere er specialister på hver deres område, og ambitionen er at inspirere læseren til at handle ernæringsfagligt kompetent. Derfor er teorien konsekvent relateret til praksis via cases og eksempler, og sproget er skrevet i øjenhøjde med den studerende.Bogen er beriget med digitalt ekstramateriale, der kan tilgås på bogens hjemmeside.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.