Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger af Charlotte Hedenstierne-Jonson

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Else Roesdahl, Pauline Asingh, Søren M. Sindbæk, mfl.
    163,95 kr.

    Vikingernes rejser i øst har stået i skyggen af togterne mod vest i vores fælles bevidsthed, selvom forskningen faktisk har beskæftiget sig med emnet i mange år. Takket være indlån af genstande fra museer i blandt andet Ukraine præsenterer Moesgaard Museum en ny fortælling, som forandrer og nuancerer vores forståelse af vikingerne.Bogen Rus – vikinger i øst inviterer læseren på en rejse gennem 250 års skelsættende historie, da vikinger fra Sydskandinavien krydser Østersøen og trænger ind i det østeuropæiske flodnet mod datidens supermagter Det Byzantinske Rige og Abbasidekalifatet ved Det Kaspiske Hav.Sølvfeberen raser over kontinentet og gør handel lukrativ. Andre skandinaver søger rigdom og ære som lejesoldater i verdensbyen Konstantinopel. 'Rusvikinger' bliver en betegnelse for de rejsende på floderne i Østeuropa, et multikulturelt folk, som blander skandinaviske, slaviske, finske og steppenomadiske traditioner, etablerer handelsstationer langs floderne og grundlægger det mægtige Kyiv-Rusrige i det nuværende Ukraine. Et stykke europæisk verdenshistorie.Bogen er udgivet i forbindelse med Moesgaard Museums anmelderroste særudstilling, Rus – vikinger i øst, med bidrag fra internationale vikingetidsforskere, men kan læses som en selvstændig introduktion til emnet. Udgivelsen er redigeret af leder for udstillingsudvikling Pauline Asingh, historiker Kasper H. Andersen og redaktør ved Jysk Arkæologisk Selskab Kristian Jensen.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.