Bøger af Charlotte Malling

Sygeplejebogen 1 indledes med et kapitel om sygepleje som profession, som ud over beskrivelsen af professionsbegrebet sætter fokus på væsentlige perspektiver, som den nye bekendtgørelse lægger op til. Herefter følger flere kapitler, som giver faglige forudsætninger for sygeplejersken til at kunne indgå i samarbejde med patient og pårørende, dvs. til at kunne anlægge et patientperspektiv, som fx overvejelser om omsorg, etik og patientologi. Et kapitel om patientforløb og klinisk lederskab beskriver rammer og retningslinjer for, at patienter og pårørende kan opleve indlæggelsesforløb som overskuelige og sammenhængende.De næste kapitler fokuserer på mange af de reaktioner, som patient og pårørende kan opleve i forbindelse med sygdom og i mødet med sundhedsvæsnet, fx reaktioner på at blive syg, opfattelse af sundhed og sygdom, håb og lidelse, krise og sorg. Kapitler om krop, køn og kulturs betydning i sygeplejen giver forskellige perspektiver til at forstå patienter og pårørendes reaktioner.I dag er der øget fokus på den sundhedsprofessionelles færdigheder inden for situationsbestemt kommunikation, og kapitlet om kommunikation og den professionelle samtale giver den studerende konkrete metoder til kommunikativt at indgå i relationen med patient og pårørende.Bogens sidste kapitler favner flere områder, som på forskellig måde har indflydelse på sygeplejerskens arbejde og samarbejde med patient og pårørende som fx rehabilitering, dokumentation og evidens, patientsikkerhed og velfærdsteknologi.

Sygeplejebogen 2 lægger vægten på sygeplejerskens observationskompetence og klinisk beslutningstagen i relation til patientens grundlæggende behov.Bogen indledes med et kapitel om klinisk beslutningstagen. Her fokuseres bl.a. på sygeplejeprocessen som én af de kliniske metoder, som sygeplejersken benytter som systematisk redskab i observation, dataindsamling, dataanalyse og intervention. Herefter følger kapitler med fokus på grundlæggende behovsområder: respiration, kredsløb, udskillelser, temperaturregulering, ernæring og væskebehandling, kvalme og opkastning, søvn og hvile, personlig hygiejne, immobilitet, smerter, seksualitet og infektionshygiejne. Samarbejde med patient og pårørende inddrages undervejs i de enkelte kapitler. Bogen afsluttes med et kapitel om døden. Her er fokus på sygeplejerskens grundlæggende observationer og interventioner hos den døende patient og samarbejde med den pårørende.

Sygeplejebogen 3 har fokus på den komplekse sygepleje. Bogen indledes med to kapitler, som beskriver karakteristika ved sygepleje til den akutte, komplekse og kroniske patient. De følgende kapitler præsenterer problemstillinger i forhold til sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge relateret til de store kirurgiske og medicinske specialeområder. Herefter følger et kapitel om sårbehandling, og et om patienten med kræft. Bogen afsluttes med et kapitel om sygepleje til patienter med palliative behov.

Sygeplejebogen 1 indledes med et kapitel om sygepleje som profession, som ud over beskrivelsen af professionsbegrebet sætter fokus på væsentlige perspektiver, som den nye bekendtgørelse lægger op til. Herefter følger flere kapitler, som giver faglige forudsætninger for sygeplejersken til at kunne indgå i samarbejde med patient og pårørende, dvs. til at kunne anlægge et patientperspektiv, som fx overvejelser om omsorg, etik og patientologi. Et kapitel om patientforløb og klinisk lederskab beskriver rammer og retningslinjer for, at patienter og pårørende kan opleve indlæggelsesforløb som overskuelige og sammenhængende.De næste kapitler fokuserer på mange af de reaktioner, som patient og pårørende kan opleve i forbindelse med sygdom og i mødet med sundhedsvæsnet, fx reaktioner på at blive syg, opfattelse af sundhed og sygdom, håb og lidelse, krise og sorg. Kapitler om krop, køn og kulturs betydning i sygeplejen giver forskellige perspektiver til at forstå patienter og pårørendes reaktioner.I dag er der øget fokus på den sundhedsprofessionelles færdigheder inden for situationsbestemt kommunikation, og kapitlet om kommunikation og den professionelle samtale giver den studerende konkrete metoder til kommunikativt at indgå i relationen med patient og pårørende.Bogens sidste kapitler favner flere områder, som på forskellig måde har indflydelse på sygeplejerskens arbejde og samarbejde med patient og pårørende som fx rehabilitering, dokumentation og evidens, patientsikkerhed og velfærdsteknologi.

Sygeplejebogen 2 lægger vægten på sygeplejerskens observationskompetence og klinisk beslutningstagen i relation til patientens grundlæggende behov.Bogen indledes med et kapitel om klinisk beslutningstagen. Her fokuseres bl.a. på sygeplejeprocessen som én af de kliniske metoder, som sygeplejersken benytter som systematisk redskab i observation, dataindsamling, dataanalyse og intervention. Herefter følger kapitler med fokus på grundlæggende behovsområder: respiration, kredsløb, udskillelser, temperaturregulering, ernæring og væskebehandling, kvalme og opkastning, søvn og hvile, personlig hygiejne, immobilitet, smerter, seksualitet og infektionshygiejne. Samarbejde med patient og pårørende inddrages undervejs i de enkelte kapitler. Bogen afsluttes med et kapitel om døden. Her er fokus på sygeplejerskens grundlæggende observationer og interventioner hos den døende patient og samarbejde med den pårørende.

Sygeplejebogen 3 har fokus på den komplekse sygepleje. Bogen indledes med to kapitler, som beskriver karakteristika ved sygepleje til den akutte, komplekse og kroniske patient. De følgende kapitler præsenterer problemstillinger i forhold til sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge relateret til de store kirurgiske og medicinske specialeområder. Herefter følger et kapitel om sårbehandling, og et om patienten med kræft. Bogen afsluttes med et kapitel om sygepleje til patienter med palliative behov.