Bøger af Christian Bergqvist

Denne antologi beskæftiger sig med rets- og kontraktøkonomi, som er det mest udbredte forskningsfelt i krydsfeltet mellem jura og økonomi. Forskningen inden for rets- og kontraktøkonomi har initialt været præget af, at det har været økonomer, der har bedrevet forskningen og med fokus på den økonomiske analyse af retlige problemstillinger.I dag bedrives der i et større omfang end tidligere forskning inden for rets- og kontraktøkonomi i de juridiske miljøer i universitetsverdenen, herunder i Danmark og de øvrige nordiske lande. Selvom fokus oftest er en økonomisk tilgang, er der en tendens til i et stigende omfang at anvende juridisk metode proaktivt og inkorporere juridisk motiverede problemstillinger. Der er således tale om, at rets- og kontraktøkonomi er blevet et interdisciplinært forskningsfelt, herunder hvorledes juraen kan anvendes i et strategisk perspektiv.Bidragene i bogen afspejler også denne forskningsmæssige mangfoldighed, således at der mere er tale om en interdisciplinær tilgang end den klassiske tilgang, som rets- og kontraktøkonomien udspringer af. Bogen viser, hvorledes den økonomiske teori kan bidrage til at kvalificere og forberede den juridiske forskning og omvendt, hvorigennem der kan opnås bedre juridiske og økonomiske løsninger såvel på parts- som samfundsniveau.Bogen er udgivet med støtte fra Dreyers Fond

Forord til 2. udgaveTelereguleringen er i konstant udvikling, og siden førsteudgaven af dennefremstilling fra 2014 er der da også tilkommet et betydeligt retskildematerialefra både EU og nationalt hold. Navnlig EU’s såkaldte telekodeks fra 2018,der dels samler størsteparten af de eksisterende direktiver i ét direktiv, delsreviderer og moderniserer lovgivningen, så den er bedre opdateret til denmarkedsmæssige og teknologiske virkelighed af i dag. Implementeringen aftelekodekset i dansk telelovgivning har afstedkommet en lang række større ogmindre ændringer i den bredt facetterede regulering. En anden væsentlig ændringer, at hele området for informationssikkerhed har vokset sig stort. Derer derfor indsat et nyt og selvstændigt kapitel om dette. Endelig er der tilkommeten del ny retspraksis, ikke mindst fra EU-Domstolen.

Teleretten er et retsområde i konstant vækst og forandring som følge af den hastige teknologiske udvikling og teleinfrastrukturens centrale betydning for informationssamfundet og den digitale kommunikation. Formålet med bogen er at give en samlet fremstilling af de regler, der regulerer telesektoren i Danmark. Disse regler omfatter en betydelig mængde love, bekendtgørelser mv., hvoraf en betydelig del har EU-retlig baggrund.Målgruppen er primært advokater, dommere, jurister i televirksomheder og relevante offentlige myndigheder, organisationer mv., der beskæftiger sig med teleretlige problemstillinger. Bogens sprog, struktur og systematiske opbygning gør den desuden velegnet som lærebog på relevante videregående uddannelser, herunder jurauddannelserne.

De juridiske metoder – ti bud giver en systematisk indføring i de mange forskellige metoder, der bruges i retsvidenskaben og i den juridiske praksis. Dermed bryder bogen med idéen om, at der kun findes én juridisk metode. Med udgangspunkt i konkrete og illustrative eksempler introducerer bogen ti forskellige juridiske metoder og beskriver, hvordan de kan bruges til at studere og forstå forskellige juridiske og retsvidenskabelige problemer.Ved at tydeliggøre den gode brug af juridiske metoder vil De juridiske metoder – ti bud især være relevant og brugbar for jurastuderende, der arbejder selvstændigt med retlige og retsvidenskabelige problemstillinger. Bogen vil desuden være relevant for studerende, forskere og undervisere inden for andre fag, hvis arbejde ofte kommer i berøring med juraen. Endelig vil bogen også være relevant for praktikere, der har et ønske om at holde sig opdateret om metodiske udviklinger inden for juraen.De juridiske metoder – ti bud er skrevet af juridiske forskere og undervisere med særlig ekspertise inden for de forskellige metoder, der fremlægges og diskuteres i de enkelte kapitler.

Siden vedtagelsen af konkurrenceloven fra 1997 har konkurrenceretten iDanmark udviklet sig til et betydeligt retsområde, der trækker på bådeøkonomisk teori og EU’s konkurrenceret.Bogen behandler konkurrencerettens forbudsbestemmelser samt konkurrencebegrænsendeaftaler og misbrug af dominerende stilling – dvs. konkurrencelovens§§ 6 og 11 og artikel 101 og 102 i EU-traktaten – forudenreglerne for håndhævelsen af disse bestemmelser. Denne anden udgavemedtager de seneste ændringer i håndhævelsessystemet og reformen afbedømmelsen af vertikale og horisontale aftaler.Praksis fra de danske konkurrencemyndigheder inddrages i vid udstrækningtillige med den underliggende EU-praksis, der ikke blot fortolker,men direkte normerer håndhævelsen i Danmark.KONKURRENCERETTEN er en grundig håndbog udstyret med omfattende registre,der gør bogen meget anvendelig som opslagsværk for såvel praktikeresom håndhævende myndigheder og forskere.

Today no one questions the benefits of allowing consumers to choose freely between suppliers of electricity and telecommunications services. This is however a fairly recent development.Not long ago the provision of these services was reserved for few national public sector incumbents, who were often also entrusted with regulatory tasks.This development is interesting and notable in itself. However, equally or perhaps even more interesting, is the role played by competition law in the process. Most observers agree that competition law only played a limited role in this transformation due to the limited ability of competition law to address the special problems and complexity of the electricity and telecommunications sectors. These observations are based on perceived shortcomings in regulating these complex sectors of industry. As it will be demonstrated the observations are not only incorrect but also fail to do justice to the very active role played by competition law. Looking back on the process of liberalization that started more than 25 years ago, it is apparent that absent the ‘sledgehammer’ effect of its competition law tools, the EU Commission would have been significantly worse positioned in extending the internal market concept to the provision of electricity and telecommunication services. Arguably, the whole liberalization process would never have come about or would have taken a different direction. However, in this process competition law has been ‘twisted’ to a point of giving it a certain regulatory flavour.The purpose of this book is to develop the understanding of the liberalization process in its entirety including the role played by competition law. Moreover, some words of caution will be offered against expanding the application of competition law to these sectors further without careful consideration of the long term ramifications for the sectors and competition law.

Formålet med fusionskontrol er ikke at hindre fusioner. Formålet med fusionskontrol er at hindre begrænsninger af konkurrencen som følge af virksomheders fusioner. Konkurrencelovens regler om fusionskontrol skal forstås ud fra formålet med loven, som er " ... at fremme en effektiv samfundsmæssig ressourceanvendelse gennem virksom konkurrence ...".Reglerne om fusionskontrol i konkurrenceloven har været gældende i mere end 11 år. Konkurrenceloven indeholder reglerne om fusionskontrol og tilvejebringer grundlaget for at hindre, at virksomheders fusioner skader den effektive konkurrence på et marked i forhold til situationen før fusionen. Omsætningstærsklerne for anmeldelsespligtige fusioner blev i 2010 sænket markant, og langt flere fusioner er derfor nu omfattet af anmeldelsespligt efter konkurrenceloven. Bogen behandler konkurrencelovens regler om fusionskontrol, som sikrer, at det forudgående vurderes, om en planlagte fusion kan forventes at føre til begrænsninger af konkurrencen. Bogen afspejler den proces, som anmeldelsen og behandlingen af en fusion gennemløberDenne bog ser på det aspekt af den danske konkurrencelov, der involverer fusioner i virksomheder. Hvert kapitel gennemgår et led i processen omkring fusion fra anmeldelsen af fusionen, over behandlingsproces, bedømmelse og godkendelse. Herudover ser forfatterne også på fusionskontrol i Grønland og på Færøerne, hvor andre konkurrencelove gælder, hvilket man skal være særligt opmærksom på, hvis en fusion har tilknytning til Grønland eller Færøerne.

Den frie adgang til at levere telekommunikationstjenester og elektricitet anses ofte for en naturgiven tilstand. I forbindelse hermed overses det ofte, at det ikke er mange år siden, at en almindelig forbruger var afskåret fra selv at vælge, hvilket blandt flere selskaber som skulle dække hans eller hendes forbrug af elektricitet og telekommunikationstjenester, og i stedet var henvist til et selskab særligt udvalgt af staten og i mange situationer tillige ejet af denne.Denne fremstilling, der er forfatterens ph.d. afhandling, beskriver set igennem en konkurrenceretlig optik den retlige side af processen med at flytte henholdsvis elektricitet og telekommunikationsmarkederne fra monopol til marked, de hensyn som har skullet imødekommes i forbindelse hermed, samt ikke mindst hvilken rolle konkurrenceretten har spillet for og under processen, idet denne absolut ikke kan betegnes som traditionel. I forbindelse hermed gøres der op med den traditionelle opfattelse af at konkurrencereglerne kun har haft en begrænset rolle at spille i ovenstående proces.Konkurrencereglerne har spillet en meget aktiv og helt afgørende rolle ved ikke blot at udøve et vedvarende tryk for at udvikle sektorreguleringen men tillige at anvise modeller og metodik hertil.