Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Hvorfor bruge undervisningstid på fjollede og ofte absurde konspirationsteorier? Fordi det er vigtigt, at eleverne kan genkende og afvise en konspirationsteori! Skal man bekæmpe konspirationsteorierne, må man først forstå dem. Hvem stod bag? giver eleven indsigt i konspirationsteoriers opståen, konstruktion og funktion. I det moderne informationssamfund er der nærmest ubegrænsede muligheder for at fremsætte og udbrede al slags viden. Det har gjort konspirationsteorierne til hvermandseje. Og det er et problem. For når en amerikansk præsident eksempelvis anklages for at stå bag et terrorangreb på sit eget land, eller når et åbenlyst forfalsket dokument om en verdensomspændende jødekonspiration stadig cirkulerer, betyder det, at fortiden fortolkes på et falsk grundlag. Bogen indleder med en grundig gennemgang af, hvad en konspirationsteori er. Her fokuserer forfatterne bl.a. på konspirationsteorien som et historisk, psykologisk, samfundsmæssigt og religiøst fænomen. Herefter følger 21 teoritekster samt 20 cases fordelt på fire hovedemner: Jødekonspirationen, Eurabia, 11. september og hemmelige selskaber. Bogens del fire viser, hvordan man kan arbejde med emnet både tværfagligt og i de enkelte fag. Eleven lærer at forholde sig kritisk til konspirationsteoriernes form såvel som indhold. For ser vi konspirationer overalt, mister vi troen på den enkelte borgers mulighed for at gøre en forskel, og vi taber verdens reelle årsagssammenhænge af syne. Bogen er tilrettelagt til ungdomsuddannelserne, hvor den kan bruges i blandt andet historie, psykologi, samfundsfag og religion samt i tværfaglige sammenhænge. Christian Vollmond er cand.mag. i historie og religion og lektor ved Københavns VUC. Mads Aamand Hansen er cand.mag. i religion og psykologi og lektor ved Københavns VUC.
Verdenshistorie 1 består af fem kapitler, som kan læses uafhængigt af hinanden. Læser du dem i sammenhæng, får du et overblik over verdens historie frem til ca. 1750.Hvert kapitel har en rød tråd, som gør de lange linjer og betydningen for nutiden nemmere at se. Kapitlerne starter med en tidslinje, der afspejler kapitlets indhold. Derefter følger beskrivelsen af et menneske, der med sin historie illustrerer periodens udvikling.Kapitlerne følger to spor i historiens gang. For det første periodernes centrale civilisationer og for det andet globaliseringens former frem til 1800-tallet. Begge dele handler om mennesker, og begge dele handler om nutiden. Historie læser man for at blive klogere på sin egen tid.
Verdenshistorie 2 består af 5 kapitler, som kan læses uafhængigt af hinanden.Læser du dem i sammenhæng, får du et overblik over verdens historie fra ca. 1750 og til i dag.Hvert af de fire første kapitler har en rød tråd, som gør de lange linjer og betydningen for nutiden nemmere at se. Samtidig er det meningen, at de enkelte kapitler skal kunne danne udgangspunkt for et forløb i historieundervisningen. Kapitel 5 er et oversigtskapitel over verdens historie.Kapitlerne starter med en tidslinje, der afspejler kapitlets indhold. Derefter følger beskrivelsen af et menneske, der med sin historie illustrerer periodens udvikling.
Bogen præsenterer tre levende afro-caribiske religioner:VodouRastafariDe surinamske maroners religionForuden at introducere til afro-caribisk religion udfolder bogen nogle religionssociologiske teorier, som eleverne også kan anvende i arbejdet med andre religioner. Der er således fokus på, hvordan religion indvirker i sociale sammenhænge på grund af sin betydning for fx identitetsdannelse, gruppedynamik, social kontrol og interne konflikter. Også gængse religionsfænomenologiske begreber behandles.Størsteparten af bogens mange spændende kilder er nyoversatte til denne udgivelse. Billedvalget understøtter teori og tekster. Udgivelsen indeholder desuden udførlige ordlister til de mange nye og eksotiske begreber.Bogens didaktiske hovedbestræbelse er at forbinde det eksotiske med det elevnære. Det vil primært ske ved (med udgangspunkt i teoridelen, men udmøntet i opgaverne) at udpege nogle paralleller mellem social, religiøs praksis i Caribien og social praksis i Danmark (familiære bånds betydning, grænsedragning mellem grupper, årsager til mobning osv.). Derudover kan de åbenlyse kontraster til en senmoderne dansk sammenhæng bruges til at sætte elevernes egen verden i perspektiv.Bogen er rettet mod undervisningen i religion på C- og B-niveau og er oplagt at bruge i fagligt samspil med historie, samfundsfag, engelsk, fransk og psykologi.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.