Bøger af Christina Englund

Intenst og følsomt romanportræt af den amerikanske fotograf Francesca Woodman, der tog sit eget liv som 22-årig.Woodman-familiens lejlighed er fuld af krukker og kander, bøger og lærreder. Francesca har indrettet badeværelset som mørkekammer. Her søger hun hen, når forældrenes kunstnervenner bliver for højrøstede over middagsbordet, eller ideerne hober sig op. At det er en kamp at overleve i 80'ernes New York, overskygges af begejstringen over det ene kunstneriske eksperiment efter det andet.Som datter af en keramiker og en maler har Francesca fået kunsten ind med modermælken, men da hun er færdig med sine studier og skal til at stå på egne ben, virker meningen med det hele pludselig mere flygtig end nogensinde.Slugt er en roman om at lade sig opsluge og i sidste instans fortære af det man elsker. Om lidenskab, forelskelse, tab og sorg. Med indlevelse og nerve tegner Christina Englund et portræt af et enestående og vildt kunstnersind og indkredser ét af de sværeste spøgsmål overhovedet, nemlig selvmordet.

Forfatter Christina Englund har igennem mange år udviklet en lang række skriveøvelser og opgaver, som hun bruger på skrivehold for børn i alderen 7 til 17 år. I Børn og skriveglæde præsenterer hun øvelser og skriveforløb, så de er lige til at gå til for andre, mens hun løbende deler sine erfaringer og tanker om, hvordan og hvorfor de virker, som de gør. Børn og skriveglæder giver ideer til, hvordan der kan arbejdes med fiktionsskrivning - også med børn, der er mindre skriftstærke. Øvelserne handler frem for alt om at finde ind til den grundlæggende begejstring for at finde på og udtrykke sig gennem ord. Øvelser og overvejelser er primært tilpasset børn mellem 10 og 13 år, men bogen rummer også konkrete forløb for de 7 til 10-årige og de 13 til 17-årige. Alle øvelser kan trækkes ud og tilpasses tid, sted og aldersgruppe efter behov. BØRN OG SKRIVEGLÆDE er skrevet som supplement og inspiration til danskundervisningen for børn på alle grundskolens tre trin, og for alle andre der arbejder med børn og skriftlighed.

En villavej i Virum. En nationalpark i Utah. En forsvinden. Hemmeligheder og trusler fra det ydre rum.Sara vågner til lyden af hoveddøren, der smækker. Hendes mand Michael er på vej til USA for at deltage i en konference om sorte huller. Aftenen inden har de skændtes. Nu er Sara alene tilbage med børnene Malte og Lærke på 17 og 10 år. Michael er astrofysiker og har holdt familien i et stramt greb baseret på videnskab, selvdisciplin og praktiske rutiner. I hans fravær begynder de varme, tørre julidage at blive mere og mere underlige – en svimmel fornemmelse af, at noget er lidt ved siden af, eller at noget er på vej. Malte fordyber sig i klaverspil og i sin fascination af naboens datter. Lærke tegner sorte huller med farvekridt. Imens mister Sara langsomt grebet om familiens velordnede hverdag, og da hun ikke kan få kontakt til Michael, bliver hun i tvivl, om han nogensinde er nået frem til konferencen. Sara begynder at undersøge Michaels gøren og laden i tiden op til afrejsen, og her kommer helt nye sider af hendes mand frem.Den sidste sol er en roman om den lille kernefamilie under det store kosmos, om det ganske nære og det allerfjerneste. Og om de dragende, destruktive kræfter, der kan styre begge dele.

Martha har solgt sin garnbutik, hendes kæreste har forladt hende, og hende søn, Mikkel, er rejst til Cuba. Vi følger de to og barnebarnet Amalie i en kamp om frigørelse og selvstændighed i en dansk familie i begyndelsen af 1990’erne."På den sikre side" er en selvstændig fortsættelse til romanen "Løse ender"."En smuk hverdagsfortælling om at gøre sig fri af bekymringer. (...) Romanen er i det hele taget fyldt med rammende iagttagelser og vellagret sprog. ’På den sikre side’ er en selvstændig fortsættelse af Englunds ’Løse ender’ og ligesom den fortalt på en spændende og dog overskuelig måde, i små klip med skiftende synsvinkler. En nydelse for læsere, der sætter pris på livsklog, afdæmpet realisme." – John Chr. Jørgensen, Ekstra Bladet"Et troværdigt kvindeportræt i lyst og nød. (...) Christina Englund fortsætter ganske overbevisende historien om Martha." – Maria Sjøquist, Kristeligt Dagbladidden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlChristina Englund (f. 1974) debuterede som 17-årig med kortprosasamlingen "Uden egentlig at sove" (1992) og har siden udgivet både romaner, noveller og digte. Hun har modtaget en række priser og legater for sit forfatterskab, heriblandt Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat.

Martha har en garnbutik. Hendes søn, Mikkel Emil, går i gymnasiet og synger i smug, og hendes demente mor, Gudrun, er netop kommet på plejehjem. På skift følger vi de tre generationer i en dansk familie gennem hverdagens sorger og glæder i slutningen af 1980’erne."Vores familiemønstre forandrer sig, så umærkeligt, at der skal en kunstner til at stille skarpt på udviklingen. (...) Christina Englund kan skrive om det sværeste af alt, det almindelige. ’Løse ender’ læses med et vemodigt smil." – John Chr. Jørgensen, Ekstra Bladet"Christina Englund evner at skildre eksistentiel svimmelhed, så man får en fornemmelse af tømmerflåde på åbent hav. Man bliver trukket med derhen, hvor man mærker hverdagens smerte. Men samtidig peger romanen fint på en grundlæggende længsel efter skønhed. Både i det, man selv kan strikke sig frem til – og i mødet med den anden." – Eva Pohl, Berlingske Tidendeidden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlChristina Englund (f. 1974) debuterede som 17-årig med kortprosasamlingen "Uden egentlig at sove" (1992) og har siden udgivet både romaner, noveller og digte. Hun har modtaget en række priser og legater for sit forfatterskab, heriblandt Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat.

Rosa er lige begyndt i 1.g. Hun føler sig usikker og udenfor, og hun glemmer tit lektierne, fordi hun fortaber sig i sine dagdrømme. Når hun er sammen med veninden Esther, går det hele meget bedre. Men indimellem dukker fire skikkelser op, og når hun ser dem, er de altid våde – også selvom det ikke regner ..."I ’Rosa’ er man aldrig helt sikker. Den er skarp i sin autentiske skildring af alderens svingninger i følelser, venskaber og holdninger. Næsten mere usagt end sagt. Det er godt og sikkert skrevet." – Kari Sønsthagen, Berlingske Tidende"På den ene side er Christina Englunds bog en slentrende, sladrende pige-roman. Tøserne lægger masken og cruiser ned ad Købmagergade. (...) På den anden side er den et frit fald ind i tomhed og mangel på selvværd. (...) Det er Rosas sjæl mere end hendes skæbne, der trækker læsset og skærper interessen. (...) Med historien om Rosa viser Christina Englund, hvor dybt man kan huske. Det her er noget så sjældent som ungdomslitteratur." – Steffen Larsen, Aktueltidden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlChristina Englund (f. 1974) debuterede som 17-årig med kortprosasamlingen "Uden egentlig at sove" (1992) og har siden udgivet både romaner, noveller og digte. Hun har modtaget en række priser og legater for sit forfatterskab, heriblandt Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat.

Linda, en ung, rodløs kvinder, kæmper for at finde sin plads i tilværelsen. Da hun – tilsyneladende – kommer til at slå sin elskede ihjel, gemmer hun sig i en kælder. Her går hendes fornemmelse for tid og sted langsomt i opløsning, og efterhånden bliver man tvunget til at sætte spørgsmålstegn ved hendes virkelighedssans."’Itu’ er som en ond drøm, der har sneget sig ind på én; fuld af billeder, man ikke vil vågne fra, fordi de betyder noget; man ved bare ikke hvad. Linda kommer én i møde som et mørkt punkt, med fysisk ubehag, kløe og kvalme, med grandiose forestillinger om at elske for meget og med en drøm om, at nogen passer på hende. Og mens man mærker suget fra kælderen og havet, er sproget ene om at opretholde orden. Det gør det til gengæld med stor konsekvens, til alt held for Linda, som uden at vide det valgte den rigtige forfatter til sin roman." – Susanne Bjertrup, Weekendavisen"Bragende, stærk og realistisk, sprogligt suveræn roman, der fuldt ud bekræfter forventningerne efter forrige udspil. (...) En bog, der ryster sin læser ud over det sædvanlige." – Holger Ruppert, B.T.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlChristina Englund (f. 1974) debuterede som 17-årig med kortprosasamlingen "Uden egentlig at sove" (1992) og har siden udgivet både romaner, noveller og digte. Hun har modtaget en række priser og legater for sit forfatterskab, heriblandt Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat.

"Ofelia sad med sin taske i skødet og fulgte hækkene og husene. Alle vegne var det tåget. Hun følte sig søvnig og lukkede øjnene mod vindueskarmen. Da hun åbnede dem senere, sad de begge to over for hende, sovende og grå.Lyset flimrede under broen, de drejede langsomt hovederne i søvne og kyssede hinanden vådt og blidt, Ofelia så på dem, de vendte ansigterne imod hende samtidig og var helt sovende igen, ved næste station gentog det sig.Ofelia forestillede sig rotter og slanger på bunden af kloakker, hun så dem dreje hovederne igen og igen, til sidst klemte hun øjnene i og blev siddende sådan længe."Igennem 44 korte prosastykker følger vi en række mennesker, der lever i en kold og upersonlig storbyverden. De længes alle efter nærhed, men ingen af dem formår for alvor at række langt nok ud til at nå hinanden."Uden egentlig at sove" er Christina Englunds debut som forfatter, og den er sidenhen blevet fulgt af et væld af anmelderroste bøger.(...) Selvom Christina Englunds "fortællinger" rammer ind i vidt forskellige livssituationer, så er de, som et godt musikstykke, improvisationer over det samme grundtema, og derfor mere sammenhængende end det umiddelbart synes. (Henrik Wivel, Berlingskel Tidende)Christina Englund har en sikker fornemmelse for kortformens muligheder, og hendes ordknappe, mættede stil er konsekvent og bevidst, i en grad man sjældent ser hos en debutant. (Signe Højholt, Det fri Aktuelt)idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /html Christina Englund (f. 1974) debuterede som 17-årig med kortprosasamlingen "Uden egentlig at sove" (1992) og har siden udgivet både romaner, noveller og digte. Hun har modtaget en række priser og legater for sit forfatterskab, heriblandt Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat.

Martha har solgt sin garnbutik, hendes kæreste har forladt hende, og hende søn, Mikkel, er rejst til Cuba. Vi følger de to og barnebarnet Amalie i en kamp om frigørelse og selvstændighed i en dansk familie i begyndelsen af 1990’erne."På den sikre side" er en selvstændig fortsættelse til romanen "Løse ender"."En smuk hverdagsfortælling om at gøre sig fri af bekymringer. (...) Romanen er i det hele taget fyldt med rammende iagttagelser og vellagret sprog. ’På den sikre side’ er en selvstændig fortsættelse af Englunds ’Løse ender’ og ligesom den fortalt på en spændende og dog overskuelig måde, i små klip med skiftende synsvinkler. En nydelse for læsere, der sætter pris på livsklog, afdæmpet realisme." – John Chr. Jørgensen, Ekstra Bladet"Et troværdigt kvindeportræt i lyst og nød. (...) Christina Englund fortsætter ganske overbevisende historien om Martha." – Maria Sjøquist, Kristeligt DagbladChristina Englund (f. 1974) debuterede som 17-årig med kortprosasamlingen "Uden egentlig at sove" (1992) og har siden udgivet både romaner, noveller og digte. Hun har modtaget en række priser og legater for sit forfatterskab, heriblandt Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat.

Linda, en ung, rodløs kvinder, kæmper for at finde sin plads i tilværelsen. Da hun – tilsyneladende – kommer til at slå sin elskede ihjel, gemmer hun sig i en kælder. Her går hendes fornemmelse for tid og sted langsomt i opløsning, og efterhånden bliver man tvunget til at sætte spørgsmålstegn ved hendes virkelighedssans."’Itu’ er som en ond drøm, der har sneget sig ind på én; fuld af billeder, man ikke vil vågne fra, fordi de betyder noget; man ved bare ikke hvad. Linda kommer én i møde som et mørkt punkt, med fysisk ubehag, kløe og kvalme, med grandiose forestillinger om at elske for meget og med en drøm om, at nogen passer på hende. Og mens man mærker suget fra kælderen og havet, er sproget ene om at opretholde orden. Det gør det til gengæld med stor konsekvens, til alt held for Linda, som uden at vide det valgte den rigtige forfatter til sin roman." – Susanne Bjertrup, Weekendavisen"Bragende, stærk og realistisk, sprogligt suveræn roman, der fuldt ud bekræfter forventningerne efter forrige udspil. (...) En bog, der ryster sin læser ud over det sædvanlige." – Holger Ruppert, B.T.Christina Englund (f. 1974) debuterede som 17-årig med kortprosasamlingen "Uden egentlig at sove" (1992) og har siden udgivet både romaner, noveller og digte. Hun har modtaget en række priser og legater for sit forfatterskab, heriblandt Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat.

"Ofelia sad med sin taske i skødet og fulgte hækkene og husene. Alle vegne var det tåget. Hun følte sig søvnig og lukkede øjnene mod vindueskarmen. Da hun åbnede dem senere, sad de begge to over for hende, sovende og grå.Lyset flimrede under broen, de drejede langsomt hovederne i søvne og kyssede hinanden vådt og blidt, Ofelia så på dem, de vendte ansigterne imod hende samtidig og var helt sovende igen, ved næste station gentog det sig.Ofelia forestillede sig rotter og slanger på bunden af kloakker, hun så dem dreje hovederne igen og igen, til sidst klemte hun øjnene i og blev siddende sådan længe."Igennem 44 korte prosastykker følger vi en række mennesker, der lever i en kold og upersonlig storbyverden. De længes alle efter nærhed, men ingen af dem formår for alvor at række langt nok ud til at nå hinanden."Uden egentlig at sove" er Christina Englunds debut som forfatter, og den er sidenhen blevet fulgt af et væld af anmelderroste bøger.(...) Selvom Christina Englunds "fortællinger" rammer ind i vidt forskellige livssituationer, så er de, som et godt musikstykke, improvisationer over det samme grundtema, og derfor mere sammenhængende end det umiddelbart synes. (Henrik Wivel, Berlingskel Tidende)Christina Englund har en sikker fornemmelse for kortformens muligheder, og hendes ordknappe, mættede stil er konsekvent og bevidst, i en grad man sjældent ser hos en debutant. (Signe Højholt, Det fri Aktuelt) Christina Englund (f. 1974) debuterede som 17-årig med kortprosasamlingen "Uden egentlig at sove" (1992) og har siden udgivet både romaner, noveller og digte. Hun har modtaget en række priser og legater for sit forfatterskab, heriblandt Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat.

Rosa er lige begyndt i 1.g. Hun føler sig usikker og udenfor, og hun glemmer tit lektierne, fordi hun fortaber sig i sine dagdrømme. Når hun er sammen med veninden Esther, går det hele meget bedre. Men indimellem dukker fire skikkelser op, og når hun ser dem, er de altid våde – også selvom det ikke regner ..."I ’Rosa’ er man aldrig helt sikker. Den er skarp i sin autentiske skildring af alderens svingninger i følelser, venskaber og holdninger. Næsten mere usagt end sagt. Det er godt og sikkert skrevet." – Kari Sønsthagen, Berlingske Tidende"På den ene side er Christina Englunds bog en slentrende, sladrende pige-roman. Tøserne lægger masken og cruiser ned ad Købmagergade. (...) På den anden side er den et frit fald ind i tomhed og mangel på selvværd. (...) Det er Rosas sjæl mere end hendes skæbne, der trækker læsset og skærper interessen. (...) Med historien om Rosa viser Christina Englund, hvor dybt man kan huske. Det her er noget så sjældent som ungdomslitteratur." – Steffen Larsen, AktueltChristina Englund (f. 1974) debuterede som 17-årig med kortprosasamlingen "Uden egentlig at sove" (1992) og har siden udgivet både romaner, noveller og digte. Hun har modtaget en række priser og legater for sit forfatterskab, heriblandt Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat.

Martha har en garnbutik. Hendes søn, Mikkel Emil, går i gymnasiet og synger i smug, og hendes demente mor, Gudrun, er netop kommet på plejehjem. På skift følger vi de tre generationer i en dansk familie gennem hverdagens sorger og glæder i slutningen af 1980’erne."Vores familiemønstre forandrer sig, så umærkeligt, at der skal en kunstner til at stille skarpt på udviklingen. (...) Christina Englund kan skrive om det sværeste af alt, det almindelige. ’Løse ender’ læses med et vemodigt smil." – John Chr. Jørgensen, Ekstra Bladet"Christina Englund evner at skildre eksistentiel svimmelhed, så man får en fornemmelse af tømmerflåde på åbent hav. Man bliver trukket med derhen, hvor man mærker hverdagens smerte. Men samtidig peger romanen fint på en grundlæggende længsel efter skønhed. Både i det, man selv kan strikke sig frem til – og i mødet med den anden." – Eva Pohl, Berlingske TidendeChristina Englund (f. 1974) debuterede som 17-årig med kortprosasamlingen "Uden egentlig at sove" (1992) og har siden udgivet både romaner, noveller og digte. Hun har modtaget en række priser og legater for sit forfatterskab, heriblandt Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat.

Som datter af en keramiker og en maler har Francesca fået kunsten ind med modermælken, men da hun er færdig med sine studier og skal til at stå på egne ben, virker meningen med det hele pludselig mere flygtig end nogensinde.Udgivelsen er en storskrift-udgave til svagsynede i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.

Mens Gitte ligger i sin elskers seng, bliver hendes mand og lille søn dræbt i en trafikulykke. Hendes verden og sind falder fra hinanden, skyldfølelserne ligger på lur, og hun drives af en sindssyg besættelse af lastbilschaufføren, der mirakuløst overlevede ulykken. En gribende roman om bundløs sorg og om et sind, der ikke kan rumme tabet og skyldfølelserne …