Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Censur og grænser for ytringsfriheden er ofte genstand for debat i Danmark. Forbudt litteratur – censuren i Danmark fra enevælde til Facebook undersøger med udgangspunkt i et stort udvalg af dansk- og historiefaglige tekster, hvordan det frie ord har været til forhandling gennem historien. Den viser en række tilfælde, hvor litteraturen både har været underlagt og har udfordret de herskende religiøse, politiske og moralske dagsordener.Bogens hovedfokus er på tre overordnede historiske perioder:Censuren under enevælden med barokken og oplysningstidenTiden fra indførelsen af Grundloven til pornografiens frigivelse, herunder det moderne gennembrudTiden kort før og under den tyske besættelse af Danmark 1940-1945Til de tre hovedkapitler er der tilknyttet antologiafsnit. Bogen indeholder derudover et aktualiserende kapitel om online-censur, hvor censurens indflydelse på sociale medier med Facebook og Google i centrum diskuteres. I et indledende kapitel diskuteres det desuden først, hvad censur overhovedet er, samt hvilke forskellige former for censur der findes. I alle kapitler er der både dansk- og historiefaglige opgaver, der uddyber og perspektiverer kapitlerne.
Heftige shitstorme i medierne, på Facebook, Twitter og i diverse debatfora på internettet er nu om stunder hverdagskost i den offentlige debat, hvor mere eller mindre anonyme røster tilkendegiver mere eller mindre velformulerede og grovkornede meninger. Under den tidlige enevælde i 1700-tallets Danmark kunne den slags subversive ytringer kun få afløb i form af anonyme, håndskrevne smædeskrifter. Disse satiriske og erotiske smædevers er indtil nu stort set forbigået i den danske litteraturhistorie. Med sideblik til lignende litteratur i England, Frankrig og Sverige viser denne bog for første gang, hvordan smædevers under den tidlige danske enevælde blev cirkuleret for at sprede politisk kritik og sladder uden om enevældens censur. Bogens første del handler om en af 1700-tallets mest berømte og berygtede smædeversdigtere, præsten Hans Nordrup, som skrev nogle af tidens groveste vers, men i dag er stort set ukendt. De fleste af versene er anonyme og kan kun indirekte tilskrives Nordrup, hvilket danner udgangspunkt for forfatterens afgrænsning og diskussion af hans forfatterskab. Anden del diskuterer, hvordan enevælden udøvede kontrol over litteraturen. Smædeversene omgik forbuddet mod politisk kritik, var både politisk og smagsmæssigt grænseoverskridende og bidrog dermed til digtningens begyndende frigørelse fra sin oprindelige opbyggelige berettigelse. Tredje del viser, at håndskrifter ikke bør ses som uddøende eller konkurrerende i forhold til det trykte medie, men snarere som et parallelt, eksklusivt medie, som kunne artikulere alle de nyheder, rygter og smagsmæssige overskridelser, som enevælden ville undertrykke. Bogen rummer et kommenteret udvalg af typiske Nordrup-værker, hvoraf kun enkelte tidligere har været offentliggjort ucensureret og i deres helhed.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.