Bøger af Christina Stenstrup

Barnet og dets relationelle miljø  er en bog om den børnepsykologiske undersøgelse ud fra en tilknytningsbaseret, udviklingspsykopatologisk og neuroaffektiv model. Bogens forfattere viser, hvordan denne teoretiske forankring kan guide psykologens metodiske overvejelser i undersøgelsesprocessen, og hvordan undersøgelsens resultat kan beskrives i en caseformulering ud fra faktorer, der enten hæmmer eller befordrer barnets personlighedsudvikling. Bogen præsenterer en række tilknytningsbaserede vurderingsmetoder, som kan belyse barnets tilknytning, forældrenes indre repræsentationer og mentaliseringsevne samt kvaliteten af det relationelle miljø i samspillet mellem forældre og barn. Bogen tilbyder en række praktiske redskaber, fx et nyudviklet anamneseskema til brug ved interview af forældrene i undersøgelsen, skema til sammenfatning af den kliniske vurdering samt overvejelser over, hvordan beskrivelsen af undersøgelsens resultat kan udformes. Bogen er således en brugsbog for praktikere, der ønsker at bygge deres psykologiske undersøgelsesmetodik af børn på et tilknytningsbaseret og udviklingspsykologisk fundament.

Omdrejningspunktet for denne bog er mønsterbrydning, men som det vil fremgå, er mønsterbrydning et mangesidet og måske tvivlsomt begreb. I flere af bogens kapitler er selve mønsterbryderbegrebet til diskussion – for hvad karakteriserer ”en mønsterbryder”? Er det at få en længere uddannelse end egne forældre nok til at kalde sig mønsterbryder? Giver begrebet overhovedet mening?Bogen bevæger sig dybere og længere ned i mønsterbryderbegrebet, end det er set tidligere, og den tilbyder læseren en solid og kvalificeret viden om, hvordan vi forebygger negativ social arv. Der introduceres ligeledes til andre begreber, så som resiliens, tilknytningsmønstre, udviklingsstøttende kontakt, trivsel og mistrivsel, som kan være mere præcise og anvendelige begreber i forskning omkring negativ social arv og mønsterbrydning.Bogen er skrevet til pædagoger, lærere, studerende, psykologer og andre, der har børns nutidige og fremtidige ve og vel som deres hjertesag.Selv om muligheden for, at nogle børn klarer sig ”på trods”, må anerkendes, så er tidlig indsats (at fjerne presset) stadigvæk langt mere virksom end senere indsats.

"Mønsterbrydning i et tilknytningsteoretisk perspektiv" er kapitel 6 fra bogen "Mønsterbrud i opbrud".Kapitlet indeholder følgende:- Introduktion til tilknytningsteorien- Tilknytningsmønstrene- Den desorganiserede tilknytning- De indre arbejdsmodeller- Tilknytningsteoriens udviklingsmodel- Transmission af tilknytningskvalitet fra forældre til børn- Tilknytningens kvalitet og de psykologiske forsvarsmekanismer- Mønsterbrydning og resiliens- Forskningsresultater som påviser udviklingsstøttende effekter- Mønsterbrydning: Hvad er det, og hvordan opleves det?- OpsamlingOmdrejningspunktet for bogen "Mønsterbrud i opbrud" er mønsterbrydning, men som det vil fremgå, er mønsterbrydning et mangesidet og måske tvivlsomt begreb. I flere af bogens kapitler er selve mønsterbryderbegrebet til diskussion – for hvad karakteriserer "en mønsterbryder"? Er det at få en længere uddannelse end egne forældre nok til at kalde sig mønsterbryder? Giver begrebet overhovedet mening?