Bøger af Claus Bjørn

Andelssamarbejdet har en lang og betydningsfuld historie i Danmark. Siden den første brugsforening åbnede i 1866 og satte gang i andelsbevægelsen, har langt de fleste danskere været medlemmer af en form for andelssammenslutning enten som producenter eller forbrugere. Claus Bjørn fortæller om andelssamarbejdets historie i Danmark og beskriver, hvilke enorme påvirkninger det har haft for udformningen af det samfund, vi kender i dag.Claus Bjørn (f. 1944) er uddannet mag.art. i historie og blev i 1971 ansat ved Historisk Institut ved Københavns Universitet som lektor i landbohistorie. Han har udgivet et væld af bøger om dansk landbohistorie, landboreformerne og landbrugets andelsbevægelse. Claus Bjørn har desuden været redaktør på tidsskriftet "Fortid og Nutid" og næstformand i Landbohistorisk Selskab.

Det var ikke nemt at være bonde i 1700-tallets Danmark, men på trods af skrækkeligheder som træhesten og stavnsbåndet, havde selv bonden mulighed for at hævde sine interesser. Han havde flere muligheder for at protestere mod overmanden, og han var på den måde selv med til at fremme de landboreformere, der blev gennemført i Danmark i slutningen af 1700-tallet. Bogen rejser også spørgsmålet om, hvorfor bønderne aldrig gjorde oprør i Danmark i samme grad som mange andre steder i Europa på samme tid.Claus Bjørn (f. 1944) er uddannet mag.art. i historie og blev i 1971 ansat ved Historisk Institut ved Københavns Universitet som lektor i landbohistorie. Han har udgivet et væld af bøger om dansk landbohistorie, landboreformerne og landbrugets andelsbevægelse. Claus Bjørn har desuden været redaktør på tidsskriftet "Fortid og Nutid" og næstformand i Landbohistorisk Selskab.

Det danske monarki er et af verdens ældste, og det konstitutionelle monarki, vores nuværende styreform, går helt tilbage til 1849. Men egentlig er det en mærkelig størrelse, for hvad er det egentlig monarkiet kan og skal? I "Blot til pynt?" undersøger historiker Claus Bjørn det danske monarki – særligt i forholdt til det politiske system, men også som øverste myndighed for udenrigstjenesten, militær og Folkekirken.Claus Bjørn (f. 1944) er uddannet mag.art. i historie og blev i 1971 ansat ved Historisk Institut ved Københavns Universitet som lektor i landbohistorie. Han har udgivet et væld af bøger om dansk landbohistorie, landboreformerne og landbrugets andelsbevægelse. Claus Bjørn har desuden været redaktør på tidsskriftet "Fortid og Nutid" og næstformand i Landbohistorisk Selskab.

1848 blev et skelsættende år for Danmark såvel som resten af Europa. De revolutionære ideer, der rundt om på kontinentet brød ud i reelle revolutioner, var med til at fremme de liberale og nationale kræfter i Danmark, der dette år for alvor fik deres gennembrud og førte til smuldringen af den dansk-tyske helstat. Herefter begyndte folket på flere forskellige måder at rejse sig imod den etablerede samfundsorden og kræve reformer, som har betydet utroligt meget for landets efterfølgende udvikling."Et meget vedkommende forsøg på at bringe dansk historie ind i en europæisk sammenhæng." – Weekendavisen"Lektor Claus Bjørn kan sin historie på fingrene. Og han fortæller historien godt. 1848 er ny og moderne derved, at den handler lige så meget om "fjenden" i hertugdømmerne som om politikerne i København." – Berlingske Tidende"Bogen fortæller hele den komplicerede historie og sætter begivenhederne i 1848 i perspektiv. Først og fremmest ved at sammenligne begivenhederne i København og Holsten mere konsekvent end nogen har gjort det før." – PolitikenClaus Bjørn (f. 1944) er uddannet mag.art. i historie og blev i 1971 ansat ved Historisk Institut ved Københavns Universitet som lektor i landbohistorie. Han har udgivet et væld af bøger om dansk landbohistorie, landboreformerne og landbrugets andelsbevægelse. Claus Bjørn har desuden været redaktør på tidsskriftet "Fortid og Nutid" og næstformand i Landbohistorisk Selskab.

Englændernes bombardement af København i 1807 blev den første i en lang række begivenheder, der kom til at ryste Danmark i dets grundvold. I 1813 gik staten bankerot, året efter måtte Frederik 6. afstå Norge, og hele vejen igennem voksede stænderforsamlingernes modstand mod enevælden. Rundt omkring i Europa vendte den ene revolution efter den anden op og ned på samfundsordenen, og alt dette mærkedes også i Danmark. Claus Bjørn fortæller, hvordan alle disse dramatiske begivenheder til sidst førte til indførelse af Grundloven i Danmark i 1849.Claus Bjørn (f. 1944) er uddannet mag.art. i historie og blev i 1971 ansat ved Historisk Institut ved Københavns Universitet som lektor i landbohistorie. Han har udgivet et væld af bøger om dansk landbohistorie, landboreformerne og landbrugets andelsbevægelse. Claus Bjørn har desuden været redaktør på tidsskriftet "Fortid og Nutid" og næstformand i Landbohistorisk Selskab.

Claus Bjørn fortæller om den danske utopi, der opstod som begreb i slutningen af 1700-tallet, og om hvordan den danske identitet op igennem 1800-tallet har ladet sig bygge på netop den danske utopi og den danske model. "Dengang Danmark blev moderne" er spændende læsning for enhver, der interesserer sig for opbygningen af den danske identitet, dansk idehistorie og landets samfundsmæssige udvikling fra slutningen af 1700-tallet til slutningen af 1900-tallet.Claus Bjørn (f. 1944) er uddannet mag.art. i historie og blev i 1971 ansat ved Historisk Institut ved Københavns Universitet som lektor i landbohistorie. Han har udgivet et væld af bøger om dansk landbohistorie, landboreformerne og landbrugets andelsbevægelse. Claus Bjørn har desuden været redaktør på tidsskriftet "Fortid og Nutid" og næstformand i Landbohistorisk Selskab.

Grundlovens betydning for det danske samfund kan næppe underdrives. Da det efter det store revolutionsår 1848 blev besluttet, at det var bedre at reformere oppefra end at vente på et oprør nedefra, var der mange forskellige stemmer, der ønskede at blive hørt. Claus Bjørn fortæller om de mange mennesker, der kæmpede for at få udformet Grundloven på den bedst mulige måde, og om dens svære fødsel, som vi endnu i dag fejrer på Grundlovsdag.Claus Bjørn (f. 1944) er uddannet mag.art. i historie og blev i 1971 ansat ved Historisk Institut ved Københavns Universitet som lektor i landbohistorie. Han har udgivet et væld af bøger om dansk landbohistorie, landboreformerne og landbrugets andelsbevægelse. Claus Bjørn har desuden været redaktør på tidsskriftet "Fortid og Nutid" og næstformand i Landbohistorisk Selskab.

Mejeriprodukter er nogle af Danmarks vigtigste eksportprodukter, og dansk mejeribrug har en lang og stolt tradition. Landbohistoriker Claus Bjørn starter sin fortælling om dansk mejeribrug i 1882, hvor Hjedding Andelsmejeri begynder sin virksomhed og samtidig indleder en ny æra for de danske landmænd. Herfra bredte andelsmejerierne sig til hele landet, og nu begyndte blandt andet kampen for at få de mindre og mellemstore landbrug til at producere kvalitetssmør til eksport.Claus Bjørn (f. 1944) er uddannet mag.art. i historie og blev i 1971 ansat ved Historisk Institut ved Københavns Universitet som lektor i landbohistorie. Han har udgivet et væld af bøger om dansk landbohistorie, landboreformerne og landbrugets andelsbevægelse. Claus Bjørn har desuden været redaktør på tidsskriftet "Fortid og Nutid" og næstformand i Landbohistorisk Selskab.

Den danske jurist og embedsmand Christian Colbiørnsen (1749-1814) har haft uforlignelig betydning for det danske samfund og ikke mindst bønderne i det 18. århundredes Danmark. Han var en af drivkræfterne bag landboreformerne i slutningen af det 18. århundrede og tjente fra 1804 og frem til sin død ti år senere som højesteretsdommer, hvor han ligeledes var med til at sikre store fremskridt for landet.Landbrugshistoriker Claus Bjørns biografi om Christian Colbiørnsen giver et spændende indblik i en spændende og skelsættende periode i Danmarks historie og tegner samtidig et levende portræt af en af danmarkshistoriens mest fremtrædende frihedselskere og humanister.Claus Bjørn (f. 1944) er uddannet mag.art. i historie og blev i 1971 ansat ved Historisk Institut ved Københavns Universitet som lektor i landbohistorie. Han har udgivet et væld af bøger om dansk landbohistorie, landboreformerne og landbrugets andelsbevægelse. Claus Bjørn har desuden været redaktør på tidsskriftet "Fortid og Nutid" og næstformand i Landbohistorisk Selskab.

I 1848 udbrød der revolutioner i store dele af Europa, og de inspirerede også til uro i Danmark. "Frygten for 1848" fortæller om bonde- og husmandsuroen på Sjælland foråret samme år og relaterer den til den nationale og demokratiske vækkelse samme år."Frygten for 1848" bygger på kildemateriale fra både godsarkiver, privatarkiver og politiembeders arkiver. På den måde belyses urolighederne både nedefra hos dem, der stod bag, og oppefra hos politikerne, der debatterede, hvordan den nye situation skulle håndteres.Claus Bjørn (f. 1944) er uddannet mag.art. i historie og blev i 1971 ansat ved Historisk Institut ved Københavns Universitet som lektor i landbohistorie. Han har udgivet et væld af bøger om dansk landbohistorie, landboreformerne og landbrugets andelsbevægelse. Claus Bjørn har desuden været redaktør på tidsskriftet "Fortid og Nutid" og næstformand i Landbohistorisk Selskab.

Andelsbevægelsen ligger på mange måder til grund for det danske samfund og har i over 100 år været med til at skabe mere lighed for danskerne. Anders Nielsen Svejstrup Østergaard (1859-1928) var en af drivkræfterne bag dansk landbrugs andelsbevægelse og kan tage en stor del af æren for, at alle aspekter af landbrugets produktion blev omfattet af andelsbevægelsen.Landbrugshistoriker Claus Bjørn tegner et portræt af Anders Nielsen Svejstrup Østergaard fra vugge til grav og fortæller samtidig om en af de vigtigste perioder i dansk landbrugshistorie.Claus Bjørn (f. 1944) er uddannet mag.art. i historie og blev i 1971 ansat ved Historisk Institut ved Københavns Universitet som lektor i landbohistorie. Han har udgivet et væld af bøger om dansk landbohistorie, landboreformerne og landbrugets andelsbevægelse. Claus Bjørn har desuden været redaktør på tidsskriftet "Fortid og Nutid" og næstformand i Landbohistorisk Selskab.

Statsmanden Christian Ditlev Frederik Reventlow (1748-1827) var en af de vigtigste politiske skikkelser i Danmark i slutningen af 1700-tallet og starten af 1800-tallet. Mange bønder kunne takke ham for de skelsættende landboreformer, han satte på dagsordenen og fik indført til stor glæde for den menige bonde i 1800-tallet og helt op i vor tid.Claus Bjørns bog om Christian Ditlev Frederik Reventlow fortæller både om den store mands betydning for Danmark og om hans privatliv. På den måde er bogen både et spændende portræt af en statsmand og en fortælling om en af de vigtigste perioder i danmarkshistorien.Claus Bjørn (f. 1944) er uddannet mag.art. i historie og blev i 1971 ansat ved Historisk Institut ved Københavns Universitet som lektor i landbohistorie. Han har udgivet et væld af bøger om dansk landbohistorie, landboreformerne og landbrugets andelsbevægelse. Claus Bjørn har desuden været redaktør på tidsskriftet "Fortid og Nutid" og næstformand i Landbohistorisk Selskab.

Historien om Det Strategiske Miljøforskningsprogram er historien om en succes. Hvordan det hele startede, og hvordan de 13 år siden starten er forløbet, fortæller historikeren og forfatteren Claus Bjørn om i denne bog.Med udgangspunkt i et kort historisk tilbageblik og i hele miljøpolitikkens opstart og udvikling op gennem de seneste årtier skildrer Claus Bjørn baggrunden for oprettelsen af Det Strategiske Miljøforskningsprogram.

Colbiørnsen er en kendt skikkelse i dansk-norsk historie, og hans navn er især knyttet til landbo-reformerne. I denne bog præsenteres for første gang hans overvejelser i centraladministrationen som embedsmand om de mange nye love, der blev til i hans embedsperiode, som faldt i de vigtige år fra 1788 til 1804. Colbiørnsens stil virker stadig frisk, juraen er i top, og teksten i høj grad læseværdig for den, der vil opleve, hvad en af dette lands kvikkeste jurister skrev om sin tids love. Den norskfødte Christian Colbiørnsen er en af de kendte skikkelser i den dansk-norske oplysningstid. Danmark-Norge fik ingen revolution i 1789 eller årene umiddelbart efter. Enevælden overlevede den franske revolution, og som en af grundene fremhæves ofte, at en række reformer blev sat i værk på initiativ af styret selv. Vi taler om en opinionsstyret enevælde, der lyttede til tidens strømninger, og en af dens repræsentanter var Christian Colbiørnsen, som netop i årene efter 1789 som indehaver af embedet som generalprokurør havde ansvaret for udarbejdelse af ny lovgivning i Danmark og Norge. I bogen gengives Colbiørnsens betænkninger med moderne retskrivning. Hver betænkning ledsages af en indføring, og bogen rummer indledninger, ordforklaringer og register.

Historien om Det Strategiske Miljøforskningsprogram er historien om en succes. Hvordan det hele startede, og hvordan de 13 år siden starten er forløbet, fortæller historikeren og forfatteren Claus Bjørn om i denne bog. Med udgangspunkt i et kort historisk tilbageblik og i hele miljø-politikkens opstart og udvikling op gennem de seneste årtier skildrer Claus Bjørn baggrunden for oprettelsen af Det Strategiske Miljøforskningsprogram. Forfatteren fortæller om de overvejelser, tiltag og erfaringer, der har været undervejs, og han beskriver indgående de forskellige delprogrammer og de mange resultater, som gennem årene er opnået og offentliggjort.