Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
: For første gang gives her et bredt indblik i, hvad ryglidelsen Modic-forandringer betyder for dig som patient, hvordan Modic-forandringer opstår, hvordan tilstanden udvikler sig, og baggrunden for, at vi i dag kan tilbyde en behandling, som er effektiv for 50 % af dem, der får konstateret Modic Type 1.Bogen giver et unikt indblik i den proces, der ledte til det videnskabelige gennembrud i sommeren 2013: de tilfældigheder, der spillede ind, modstanden der skulle overvindes og det lange, seje træk, der ledte til at brikkerne endelig faldt på plads.Som ledende overlæge og forskningsleder har professor Claus Manniche haft ansvaret for størstedelen af de tværfaglige forskningsprojekter, der ligger bag opdagelsen af Modic-forandringernes betydning for tusindvis af smerteplagede rygpatienter. Claus Manniche stod også bag en epokegørende opdagelse på rygområdet i 1988, da han var med til at påvise, at målrettet træning er bedre for rygpatienter end passivt sengeleje. En sandhed som først nu har fundet sin undtagelse. Claus Manniche har været med i rygforskningens frontlinje lige siden og er derfor også en selvskreven formidler af det ryghistoriske perspektiv i de nye videnskabelige landvindinger.
Reumatologiens danske standardværkNyklassikeren Reumatologi foreligger nu i 4. udgave og har været igennem en omfattende revision. Foruden en ajourføring med den nyeste viden inden for feltet er bogen blevet endnu mere klinisk anvendelig med tilføjelse af: Fem nye tværgående kapitler, som hjælper læseren i den praktiske diagnostiske proces. De er opbygget ud fra fem kliniske problemstillinger: patienten med smerter i ét led, patienten med smerter i flere led, patienten med rygsmerter, patienten med bløddelssmerter og patienten med tegn på systemisk bindevævssygdom. Der er også tilføjet flere faktabokse til at give hurtigt overblik over de vigtigste elementer inden for hvert emne. Derudover er der tilføjet cases, der illustrerer de forskellige sygdommes typiske kliniske billeder og danner bro mellem teori og praksis.Reumatologi - 4. udgave henvender sig til læger og medicinstuderende, kiropraktorer, fysioterapeuter og andre faggrupper med interesse for reumatologi. Bogen anvendes i forbindelse med den reumatologiske speciallægeuddannelse og fungerer som opslagsværk for speciallæger i reumatologi, ortopædkirurgi og almen medicin.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.