Bøger af Claus Tilling

27 bidrag indvier os i kunsten at oversætte, især skønlitteratur, primært til dansk ‒ og belyser det danske sprogs rolle i udlandet, historisk og kulturelt. Nogle af vores bedste oversættere præsenterer mange praktiske og teoretiske overvejelser. Hvordan kan man bedst være tro mod originalteksten uden at oversætte ordret? Hvad skal en litterær oversætter kunne? Er maskinoversættelse blevet en allieret med et tveægget sværd? Foruden retstolkning, tegnsprog og kunstsprog kommer antologien omkring en halv snes nære og fjerne sprog fra oldtiden til det 21. århundrede og deres indflydelse på dansk.Klaus Rifbjerg: O, den vejLars Bonnevie: Oversætterens dilemmaerPeter Poulsen: Oversætterens anmærkningerSusanne Bernstein: Den finurlige proces med at oversætte til danskNiels Brunse: Buddenbrooks i dansk perspektivHans Christian Fink: En rejse i sprogetViggo Hjørnager Pedersen: Knap så sødt og velsignet – H.C. Andersen i engelsk oversættelseKai Møller Nielsen: Humor kontra satire – Om at oversætte Aristofanes' komedierSøren Schønberg Sørensen: At oversætte Petrarca – Motto: Det at oversætte digte kræver en digter.Anne Marie Bjerg: Det nære sprog, det svære sprog: SvenskThomas Harder: Italienske krimi-noterMette Tønnesen: Dansk skønlitteratur i italiensk oversættelseJudyta Preis & Jørgen Herman Monrad: Om at oversætte Bruno SchulzJean Renaud: Er det muligt at oversætte fra dansk til fransk?Jean Renaud: Dansk i Frankrig eller …? – Når franskmænd lærer danskJørgen Chemnitz: Sproget er et mellemrumAnders Bay: Brobygning mellem Holland og DanmarkMads Büchert Eskildsen: Lingvistiske aspekter af oversættelse fra russiskShëkufe Tadayoni Heiberg: At sætte sproget overEllen Wulff: Giv kejseren, hvad kejserens erBjørn Z. Simonsen: Kunstsproget ithkuilPeter Bjerre Rosa: Kampen mod uretClaus Thornby Larsen: Når maskinerne oversætterGitte Schmidt: Dansk i EUPhilip Thinggaard: Spøgelse på æggeskaller – Om at tolke fremmedsprog i retssalenSofie Jørgensen: Med tegnsprogstolken på arbejdeErik Skyum-Nielsen: Oversætterens dobbelte hensyn

Temaet er, hvorledes »nye« danskere integreres i vort samfund. Nogle af bidragene er personlige oplevelser og refleksioner, andre er mere teoretiske i deres tilgang. Endelig indeholder årbogen et historisk overblik.Baard Owe: »Følelsens sprog har ingen accent« (s. 11-19)Claus Tilling: »Polsk-dansk teaterinstruktør med gebrokkent, men effektivt dansk« (s. 21-27)Naser Khader: »Dansk på den danske måde« (s. 29-34)Karen Lund: »Interkulturel kommunikation – at navigere i misforståelser« (s. 35-43)Allan Tølle og Janus Møller: »Integreret tosprogethed – vejen til integration« (s. 45-52)Dorte Ahlberg Andersen: »Når vanerne er forskellige« (s. 53-58)Karen Risager: »Verdensborger i Danmark« (s. 59-67)Anne Holmen: »Dansk som andetsprog er kommet for at blive« (s. 69-77)Karin Kunzendorf: »Dansk som andetsprog – et nyt liniefag på seminarierne« (s. 79-96)Bente Krog: »Den individuelle pædagogik« (s. 97-107)[J.] Normann Jørgensen: »Perkerdansk og de sure gamle mænd« (s. 109-117)Catherine E. Bouwer: »Spor af sproglig identitet i samtaler« (s. 119-125)Johannes Wagner: »Du skal ud af min kiosk!« (s. 127-132)Arne [J.] Hermann: »Det nye modersmål – banebryder for integration« (s. 133-138)Modersmål-Prisen 2000 ved Claus Tilling (s. 139-142)

Lone Hertz: “Glæden ved sproget – og sorgen” (s. 9-14)Anne Marie Helger: “At labbe sproget i sig” (s. 15-25)Jytte Abildstrøm: “Glæden ved at læse” (s. 27-32)Asger Baunsbak Jensen: “Den sidste samtale” (s. 33-40)Birgit Pettersson: “At nå hinanden gennem sproget” (s. 41-46)Klaus Rifbjerg: “Det rige sprog” (s. 47-51)Lars Bonnevie: “Vi har kun det” (s. 53-58)Johan de Mylius: “Sprog som binder og forløser” (s. 59-67)Erik A. Nielsen: “Hvad Gud har sammenføjet …” (s. 69-78)Claus Tilling: “Hvad børn dog hører: Tanker i anledning af Ib Michaels ‘Vanillepigen‘” (s. 79-83)Jesper Hoffmeyer: “Max erobrer virkeligheden – i sproget” (s. 85-91)Lene Johansen: “Glæden ved sproget – begejstringen for livet” (s. 93-97)Per Jespersen: “Samtalens nødvendighed” (s. 99-103)Modersmål-Prisen 1996 ved Gerda Thastum Leffers (s. 105-108)