Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Krigens barn og vogterhustøsen fortæller om en barndom i et fattigt, men meget kærligt landarbejdermiljø. Conny var den ældste i en søskendeflok på syv og måtte derfor hjælpe til med at se efter og passe de yngre søskende. Selv om Conny ikke var ret gammel ved krigsudbruddet, satte krigen dybe spor i den lille pige. Under Anden Verdenskrig måtte den lille familie ofte flytte efter, hvor faderen kunne finde arbejde. Det blev til mange forskellige steder, familien måtte slå sig ned for en kortere eller længere periode.Efter krigen fik Connys mor arbejde som ledvogter ved statsbanerne, og familien flyttede ind i ledvogterhuset i Egeris. Faderen arbejdede på de omkringliggende gårde med forefaldende arbejde. Conny var begyndt at gå i skole som seksårig, en tid, der var præget af drillerier fra elever og en uretfærdig lærerinde.Heldigvis havde tiden også lyspunkter, blandt andet når Conny var ude i naturen.Uddrag af bogenAftentimerne om vinteren står for mig som noget særligt. Ofte vandrede mine tanker og følelser tilbage til Vogterhuset, og jeg bliver igen den lille pige, som sidder klistret op ad min fars ene ben og min søster Alis ved det andet. Kurt og Jens havde overtaget ærespladsen på fars knæ. Ruth sad for det meste hos mor. For hun var et svageligt barn, som havde ligget på sygehuset et halvt år. Når vi besøgte hende, måtte vi stå uden for nogle store vinduer. Vi måtte ikke komme ind, for lægerne kunne ikke finde ud af, hvad hun fejlede. Måske havde hun en sygdom, som kunne smitte. Preben, som var født i 1949, skulle også altid sidde hos min mor, og Brita, som var født et år før Preben, var klemt ind mellem Kurt og Jens i fars favn. Zenta lå på sin plads ved kakkelovnen. Alt var fredfyldt.Om forfatterenConny Braüners malerier og forfatterskab handler om spiritualitet, livet, døden og ikke mindst kærligheden. Connys store passion er at læse bøger, og hun følger med stor interesse, hvad der rører sig i det nære samfund såvel som ude i den store verden. Trods det Conny er 86 år, underviser hun stadig i meditation.
Hej, Danmark, jeg kender en kvinde er en dokumentarisk førstehåndsberetning om den unge kvinde Connys møde med vold i ægteskabet, og hvordan hun kom ud af forholdet.I bogen fortæller Conny om, hvordan en forelskelse udviklede sig til et ægteskab, der senere blev til grov hustruvold med korporlig afstraffelse over bagateller eller uden nogen grund overhovedet.Conny fortæller åbent om den evige angst, hun gik i, og om hvordan hun forsøgte at undgå konfrontationerne med den voldelige mand.Conny fortæller desuden om, hvordan den vold, hun havde været ude for, gjorde, at hun i nogen tid efter forholdets afslutning forfaldt til et overmåde alkoholmisbrug afledt af den evige angst for at møde den tidligere ægtemand.Conny kom ud af misbruget ved at gennemføre en selvpåtaget voldsom afvænning, der krævede opbydelsen af hele hendes enorme viljestyrke.
Hej, Danmark, jeg kender en kvinde er en dokumentarisk førstehåndsberetning om den unge kvinde Connys møde med vold i ægteskabet, og hvordan hun kom ud af forholdet.I bogen fortæller Conny om, hvordan en forelskelse udviklede sig til et ægteskab, der senere blev til grov hustruvold med korporlig afstraffelse over bagateller eller uden nogen grund overhovedet.Conny fortæller åbent om den evige angst, hun gik i, og om hvordan hun forsøgte at undgå konfrontationerne med den voldelige mand.Conny fortæller desuden om, hvordan den vold, hun havde været ude for, gjorde, at hun i nogen tid efter forholdets afslutning forfaldt til et overmåde alkoholmisbrug afledt af den evige angst for at møde den tidligere ægtemand.Conny kom ud af misbruget ved at gennemføre en selvpåtaget voldsom afvænning, der krævede opbydelsen af hele hendes enorme viljestyrke.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.