Bøger af Daniel Henschen

Der var engang, hvor de fleste sværgede til solide måltider med sovs, kartofler og masser af kød som forudsætning for livskraft og styrke. ”Fleisch macht Fleisch”, sagde tyskerne, og danskerne fulgte trop. Derfor havde mange herhjemme også svært ved at tage den uortodokse læge og ernæringsekspert Mikkel Hindhede (1862-1945) seriøst, da han i 1906 fremsatte sine radikale ideer om danskernes madvaner.Som barn af et nøjsomt vestjysk bondehjem vidste han af egen erfaring, at selv en hårdt arbejdende mand kunne leve udmærket på en simpel kost af groft brød, grønsager og grød. Det var tilmed meget billigere. Han foreslog mindre kød, sukker og hvidt mel; han foreslog endda, at man spiste sine havregryn rå, og blev til grin i det ganske land. Men Hindhede har fået ret i næsten alle sine synspunkter, og i dag vender kostpyramiden faktisk den vej, han i sin tid anbefalede. Sagen er ikke længere bøf, hverken af klima- eller sundhedshensyn. Til gengæld er det hipt at hoppe på cyklen, som Hindhede også yndede som én af de første i Danmark.Mikkel Hindhede og kampen om danskernes kost følger over et halvt århundrede Hindhedes arbejde for at forbedre folkesundheden. Med inspiration fra den livsreformbevægelse, som skyllede ind over Vesten fra omkring 1890, ydede Hindhede en pionerindsats for det, han selv beskrev som livslykke gennem livsstil og ernæring. Sideløbende hører vi om alle de kollegiale kontroverser, Hindhedes syn på alkohol, spørgsmålet om smør eller margarine, cykelløbet mellem Bøffen og Bananen og om Hindhedes gennemslagskraft og betydning i samtid og nutid.

FORTÆLLINGEN OM DANSK MISSION OG HVORDAN TUSINDVIS AF MÆND OG KVINDER FRA ALLE DELE AF SAMFUNDET TOG TIL AFRIKA, MELLEMØSTEN, INDIEN OG KINA FOR AT DRIVE HOSPITALER, SKOLER OG OMVENDE VERDEN Da danskerne ville omvende Verden er den første samlede fremstilling af den danske ydre missionsbevægelse fra dens begyndelse i ca. 1890, storhedstiden op til første verdenskrig og frem til i dag. På sit højdepunkt havde missionsbevægelsen 100.000 medlemmer og direkte forbindelse med op til 15 % af den danske befolkning. Den spillede en kæmpemæssig rolle som kilde til viden om fremmede himmelstrøg og den koloniale verden –både gennem de bøger og udstillinger, som fortalte om missionsarbejdet og skulle tiltrække flere missionærer, og gennem de mange breve, som blev sendt hjem til familie og venner i Danmark om stort og småt i en indisk landsby eller et hospital i Mellemøsten. Samtidig var missionsbevægelsen på godt og ondt udgangspunkt for den formentlig største danske påvirkning af verden uden for Europa i perioden, ligesom den blev en forløber for det moderne bistandsarbejde. Bogen fortæller om bevægelsens historie både i Danmark og ude i missionsmarken, hvor tusindvis af mennesker – ikke mindst mange enlige kvinder – brugte store dele af deres liv. Det er en historie med mange stærke skikkelser, fascinerende livsforløb og ikke altid lige vellykkede forsøg på at udbrede egen tro og kultur. Da danskerne ville omvende Verden fortæller hele missionsbevægelsens historie med blik for både positive og negative sider af bevægelsens betydning.

Der var engang, hvor de fleste sværgede til solide måltider med sovs, kartofler og masser af kød som forudsætning for livskraft og styrke. ”Fleisch macht Fleisch”, sagde tyskerne, og danskerne fulgte trop. Derfor havde mange herhjemme også svært ved at tage den uortodokse læge og ernæringsekspert Mikkel Hindhede (1862-1945) seriøst, da han i 1906 fremsatte sine radikale ideer om danskernes madvaner.Som barn af et nøjsomt vestjysk bondehjem vidste han af egen erfaring, at selv en hårdt arbejdende mand kunne leve udmærket på en simpel kost af groft brød, grønsager og grød. Det var tilmed meget billigere. Han foreslog mindre kød, sukker og hvidt mel; han foreslog endda, at man spiste sine havregryn rå, og blev til grin i det ganske land. Men Hindhede har fået ret i næsten alle sine synspunkter, og i dag vender kostpyramiden faktisk den vej, han i sin tid anbefalede. Sagen er ikke længere bøf, hverken af klima- eller sundhedshensyn. Til gengæld er det hipt at hoppe på cyklen, som Hindhede også yndede som én af de første i Danmark."Mikkel Hindhede og kampen om danskernes kost" følger over et halvt århundrede Hindhedes arbejde for at forbedre folkesundheden. Med inspiration fra den livsreformbevægelse, som skyllede ind over Vesten fra omkring 1890, ydede Hindhede en pionerindsats for det, han selv beskrev som livslykke gennem livsstil og ernæring. Sideløbende hører vi om alle de kollegiale kontroverser, Hindhedes syn på alkohol, spørgsmålet om smør eller margarine, cykelløbet mellem Bøffen og Bananen og om Hindhedes gennemslagskraft og betydning i samtid og nutid.

Artikel fra Historisk Tidsskrift 124:2