Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage
Forlænget returret til d. 31. januar 2025

Bøger af David A Jensen

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af David A Jensen
    218,95 kr.

    Isbjørnen Isaac - Rejsen til Afrika er en børnebog, der skildrer klimaforandringer i børnehøjde. Vi tager på eventyr med den lille Isbjørneunge Isaac, der på mystisk vis er strandet på Sydpolen, uden familie eller andre af sin art. På Sydpolen har han fået de gode venner Sif, Panum og Maria. Men alt er ikke som det plejer. Isen og deres vante verden smelter, og da vennerne rejser væk med deres familier, begiver Isaac sig ud på en opdagelsesrejse, for at finde nogle af sin egen art. Det bliver starten på et fantastisk eventyr, over det store ishav, med kurs mod det afrikanske kontinent.Isbjørnen Isaac handler om at finde mod, eventyrlyst og se på verden med nysgerrige øjne, selvom man føler sig lidt alene, midt i det hele og måske ikke altid helt forstår, hvad der sker omkring en. Isbjørnen Isaac er skrevet af forfatter og digter David A Jensen og henvender sig til børn i alderen 3-8 år og deres forældre. Bogen er første fortælling i Isaacs verdensrejse, hvor vi møder verdens kontinenter og klimaforandringerne i børnehøjde.

  • af David A Jensen
    198,95 kr.

    Ny Romantik er en rejse ind i kærlighedens mange dimensioner. Den handler om sex, forelskelse og den store kærlighed. Men også om at turde være sig selv og bryde fri af det stagnerede parforhold, eller fylde det med ny romantik og inspiration.Bogen er samtidig en drøm om et andet samfund, en mere lettilgængelig og fri verden. Et verdenssyn tilbage ved romantikkens rødder, hvor livet stod skrevet som i et eventyr.Digtsamlingen har fået rosende anmeldelser i lektør udtalelsen hos Dansk Bibliotekcenter, der ligger til grund for bibliotekernes bogvalg, og er bl.a. blevet kaldt “En glimrende samling moderne kærlighedsdigte, der anbefales til alle.”Digtene er skrevet i København, Tisvilde, Kap Verde, Bahamas og Sardinien i tiden 2000-2014.

  • af David A Jensen
    105,95 - 278,95 kr.

    Hvad nu hvis du altid havde modet til at følge din dybeste lyst og instinkt? Ikke dine forestillinger, fantasier eller frygt, men dit sande instinkt, sanselighed og seksuelle drivkraft. Ville livet være et større eventyr, lykken følge med, eller ville du blive forført til forfald og skam?"Guddommeliggørelsen af det menneskelige instinkt" udforsker de maskuline og feminine instinkter og deres møder med hinanden. Igennem seks fortællinger indvies vi i nøglepunkter i karakterernes liv, hvor de står over for valget mellem at følge deres inderste lyster eller lade sig styre af forventninger og normer.Som en voyeur oplever læseren karakterernes intime møder med sig selv, andre mennesker og det kollektive ubevidstes indgriben. Vi følger dem i deres valg af instinkt og seksuelle frigørelsesproces, der indleder en rejse mod følelsen af indre guddommelighed og frihed.Bogen bevæger sig stilfuldt mellem novelle-, roman-, og eventyrgenrerne og inviterer læseren til en erotisk-filosofisk udforskning af den menneskelige natur. Karaktererne fletter sig ind og ud af hinandens liv og historier, mens de bevæger sig gennem forskellige livsstadier og tider. De skæbnebundne tråde, der væver historierne og karaktererne sammen, åbner op for nye dimensioner og forståelser ved genlæsning, samtidig med at de enkelte historier, står som medrivende fortællinger i sig selv.I bogen møder læseren, udover den gennemgående hovedperson, bl.a. karakterer som den erotiske 60- årige Esther Silke, der forfører og åbner en ny verden for vores hovedperson som en spirituelt søgende ung mand, Anna, der i Grækenlands vilde skove oplever en voldsom form for seksuel drift, og komponisten Thomas, der må vælge mellem kærligheden i Svendborg og et fristende liv med fri sex og masser af penge i et paradis ved Middelhavet. ”Guddommeliggørelsen af det menneskelige instinkt” kredser om søgen efter frihed og en følelse af indre guddommelighed med seksualiteten som drivkraft, samtidig med at den dykker ned i de dybere lag af menneskets underbevidsthed og verdens ubevidste sammenhængskraft. Bogens fortællinger er blandt andet inspireret af mytologiernes verden, Karen Blixens fortællinger, Carl Gustav Jungs- og Shamanismens verdensbillede, og ikke mindst de oprindelige folkeeventyrs sexdrive.Dyk ned i "Guddommeliggørelsen af det menneskelige instinkt" og lad dig forføre af de saftige fortællinger, mens du udforsker den menneskelige natur.David A. Jensen (f. 1979) er forfatter, digter og konceptudvikler. Han er foruden ”Guddommeliggørelsen af det menneskelige instinkt”, blandt andet forfatter til klimabørnebogen "Isbjørnen Isaac" og digtkonceptet "Ny Romantik", som udover bogen inkluderer spoken word-installationer og koncerter på anerkendte kulturinstitutioner som Gl. Strand, Thorvaldsens Museum og Den Hirschsprungske Samling. Med en baggrund i antropologi og dramaturgi fra Københavns Universitet bringer han en grundlæggende forståelse for menneskets natur og historie ind i sit forfatterskab. Han har været Roskilde Festival poet og skrevet teksterne til Orange- og Arena Scene. David har sit skriveværksted på Charlottenlund Slot, hvorfra han også arrangerer historiedrevne events.

  • af David A Jensen
    525,95 kr.

  • af Michael Juhl Svendsen, Cecilie Sund Kristensen, Nanna Lundgaard Arbøl, mfl.
    58,95 kr.

    En unik samling af skæve, liderlige, romantiske, samfundsvæsentlige og rå digte, fra en ny generation af danske digtere.Digtsamleren.dk er samlingspunkt for nyere dansk poesi. Her kan læsere få et særligt indblik i den nyere danske lyrikscene, dens mangfoldighed og særpræg, som en ny generation er ved at danne.Digtsamleren.dk er drevet af forlaget Copenhagen Storytellers, en central aktør på den danske lyrikscene, der udover Digtsamleren.dk driver de kendte københavnske litteratur scener: Ord på Flisen og Poesi i Tranquebar.I Digtsamleren Antologi nr. 1, har vi samlet det bedste gennem vores 4 årige historie. Du får præsenteret forfatterne og noget af bedste fra deres hånd.

  • af David A Jensen
    58,95 kr.

    Ny Romantik er en rejse ind i kærlighedens mange dimensioner. Den handler om sex, forelskelse og den store kærlighed. Men også om at turde være sig selv og bryde fri af det institutionaliserede parforhold, eller fylde det med ny romantik og inspiration.Bogen er samtidig en drøm om et andet samfund, en mere lettilgængelig og fri verden. Et verdenssyn tilbage ved romantikkens rødder, hvor livet stod skrevet som i et eventyr.Digtsamlingen er i 4 kapitler: Gudinden i spejlet, Narcissus rejse ind i vandet, Havfrueskygger og Gud er en lille dreng. Det er fortællingen om kærlighedscyklusser, skrevet over 14 år. Fra den første stormende forelskelse, til rejsen ind i selverkendelsen, det langsomme brud og vejen hen mod opdagelsen af et nyt jeg. Et jeg der besøger eksotiske drømmeverdner og åbner livet igen, gennem nye kærlighedsmøder og et universalistisk, romantisk livssyn.Digtene er skrevet i København, Tisvilde, Kap Verde, Bahamas og Sardinien i tiden 2000-2014.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.