Bøger af Dennis Jürgensen

"Verdens nok mest kendte spil er skak. Det spilles på alle niveauer, og for nogle er det mere end tage et spil. At der ligefrem er en, der vil dræbe for skakken er yderst sjældent, men det kunne ske, hvis det stod til forfatteren af Stormesteren. Med et nøje planlagt mord fældes verdens bedste skakspiller, Tom Mallmann, af den evige toer og rival Richard Kent. Det er lige op til et verdensmesterskab, og første- og andenpladsen er fordelt på forhånd. Der er simpelt hen intet menneske, der kan slå Mallmann... på skakbrættet. Richard Kent kan nu pludselig se frem til titlen som verdensmester for første gang efter det perfekt udførte snigmord. Eller det vil sige næsten perfekt udførte, for han tabte sin talisman, Jadespringeren, den nat Tom døde. Det driver ham ud i en jagt på springeren, for hvis den bliver fundet i nærheden af drabsstedet, vil han øjeblikkelig blive afsløret.";;;

Den geniale videnskabsmand, professor Lambert Deefækt, har opfundet en fantastisk maskine, som gør mennesket i stand til at rejse ind i bøgernes verden. Bogstavelig talt. Og den første litteratur-hob som udforskes er Grimms Samlede Eventyr. Agenter fra den tophemmelige organisation HANK sendes af sted for at undersøge disse nye dimensioner, men ingen vender tilbage. Da Lambert Deefækt selv forsvinder sporløst, indsættes et special-team bestående af de tre cyber-tudser Rana, Bufo og Pelodytes. De rejser ind i eventyrene på jagt efter de forsvundne personer, men fælder og farer lurer overalt, og handlingen i de ellers så fredelige eventyr får pludselig nye drejninger, hvor det først og fremmest gælder om at overleve.

Det er Danmark, det er fremtid, det er et helvede. Noget er gået galt, for død er lige pludselig blevet et relativt begreb. Mens folk tidligere pænt blev liggende i graven, efter de havde udåndet, har de nu fået smag for at vandre igen; ikke som genfærd men i en regulær kadavermarch. Desværre er de blevet sultne, mens de lå i jorden, og kun en ting kan øjensynlig bremse deres hunger: Menneskekød. Alt i alt er har den danske befolkning et problem. Der er ingen steder man kan være sikker, for det er et verdensomspændende problem, og det breder som lynhurtigt til alle steder. Dvs. alle steder undtaget de riges højborge, CrystalCity: 142 ens udseende, på alle måder selvforsynende, byer med tilhørende marker og natur. De er alle omgivet af 10 meter høj betonmure med tilhørende alarmudstyr og våben for at holde pøbelen ude. Det er her, de stinkende rige holder til og nyder at bruge deres penge på sig selv. Helt sikre er de dog ikke, for pludselig står "byerne" overfor en trussel, de ikke kan se bort fra. Hvis de ikke gør noget drastisk, kommer de nemlig i samme båd som samfundene uden for murene: En snarlig død mellem en zombies tænder. Imens prøver små grupper af mennesker på at overleve i en verden, der er gået amok, men det synes umuligt at undgå de omvandrende groteske parodier på mennesker. Er det virkelig farvel til Danmarks samlede befolkning for evigt? For ikke at tale om den resterende verden inkl. CrystalCity’s beboere? Denne bog er ikke et rent orgie i splat, som mange ellers kunne komme til at tro. Ganske vist er der seriøst mange scener af den udpenslede slags, men der er mere i denne bog. Gennem hele værket er der en historie til at bære det hele og sørger for, at det ikke bare er ligegyldige ulækkerheder. Bogen kan ikke anbefales for børn eller ældre mennesker pga. sit indhold, men der er sikkert mange, der vil kunne få nogle dage til at gå med at læse om den påbegyndte kadavermarch. Takket være denne bog er Dennis Jürgensen ofte blevet refereret til som splatterforfatter i artikler, uden hensynstagen til hans øvrige omfangsrige produktion.

Efteråret er tid for lejrskoler, og sådan er det også for Freddy. Det er ikke så ringe endda, for så skal han ikke sidde og sløve den af derhjemme. Da han ankommer med rutebil dagen efter alle de andre pga. sygdom, får han imidlertid den forklaring af lejrlederen, at lejrskolen er brændt ned, så han er nødt til at tage tilbage til busholdepladsen og køre hjem. Men da det er mørkt, farer han vild og falder over vennerne fra Neanderslottet. De er ved at lave en kur til Nitan, som er syg. Straks sætter Freddy sig for at hjælpe dem, og de tager hjem for at hælde en eliksir på bøvsedragen. Det viser sig dog, at det ikke er sygdom men derimod dvale, som Nitan er påvirket af. Den er nemlig ved at forberede sig på det møde bøvsedrager holder hvert tusinde år. Det er ikke noget, nogle af vore venner nogen sinde har hørt om, så de beslutter sig for at følge med Nitan. Selv Freddy kan tage med, fordi forældrene ikke venter ham tilbage fra lejrskole før en uge senere. De er dog ikke klar over hvad der venter dem, og hvad Bøvsedragernes hemmelighed egentlig er.

Det hele starter i en burgerbar. Vores helt, Edgar, ser hende, den ultimative skønhed med de flotteste blå øjne, ved det bord han sidder ved, mens han er ved at fortære en burger. Lammet over hendes skønhed taber han bøffen fra sin burger ned i hendes avis, hvorefter han ser sig nødsaget til at erstatte den for enhver pris. Sådan starter "Jord i hovedet". På en temmelig gakket måde forsøger Edgar at komme i kontakt med drømmepigen i sit liv. Desværre lader alt til at gå galt, og Edgar drager konklusionen, at han er forbandet og desuden lider af en dødelig sygdom. Det hele bliver ikke bedre af, at han er alene i forældrenes store rønne af et hus, hvor ingen kan komme ham til undsætning. For Edgar er der ikke nogen mellemvej, da han først har fået kontakt med hende; et liv uden hende er ikke noget liv. Altså er der ingen vej udenom selvmord, hvis hun kommer udenfor hans rækkevidde. Og med alle de uheld forbandelsen nedkalder over ham og sygdommens fremmarch, skulle dette ikke være umuligt. Da han ydermere får job i en bedemandsforretning synes dette som et sikkert tegn fra skæbnen.

En overlevelsesfolder som gør dig beredt på zombieapokalypsen. Dette er et bonus hæfte til dem som elsker det univers Dennis Jürgensen har skabt med Kadavermarch.

Vi er under sengen.I kælderen.I skabet.På loftet.Vi er i mørket.Vi venter på dig.

Robert og Harry er søskende. De er lige flyttet, fordi deres forældre har fundet en charmerende bolig i den gamle kro, Den Haltende Krybskytte. Det betyder også, at de to brødre skal starte på en ny skole og finde nye kammerater. Det er dog en større udfordring, end de troede mulig, for alle kender Den Haltende Krybskytte som et hjemsøgt sted. Derfor opfører alle andre børn sig som om de to drenge er ramt af noget meget smitsomt. Ingen vil overhovedet fortælle, hvad der efter sigende skulle spøge... eller det vil sige næsten ingen. En pige, der hedder Julie, dukker op i frikvarteret og giver dem beretningen om røveren Sorte Ragn og hans bande. Selv så mange år efter deres død spøger de stadig på kroen, siges det. Uheldigvis er det ikke bare rygter, og snart er de tre børn viklet ind i Ragns færden såvel i nutiden som i fortiden. Som den anden direkte børnebog (efter "Snevampyren") behandler "Sorte Ragn rider igen" emnet spøgeri. Takket være magiske (og velsmagende) vaniljekranse oplever børnene - og dermed læseren - både spøgeriet og datidens virkelige hændelser. Det kunne være beskrivelsen af et lille stykke danmarkshistorie på linie med fortællingen om Stygge Krumpen eller Den Kullede Greve, hvis det ikke var fordi den åbenlyst er fri fantasi. Bogens indhold minder om de fortællinger, der bliver fortalt ved lejrbålet om sommeren med indlevelse fra tilskuerne. Meget egnet til oplæsning og med forklarende billeder i.

Helt ude, hvor selv bussen til Ledøje har vendt om, ligger Blodsumpen. En ekspedition er blevet sendt ud for at afsløre hemmeligheden bag de mange forsvundne mennesker gennem den seneste tid. Hvad gemmer Blodsumpen på af afskyvækkende overraskelser - og hvorfor var det, at ekspeditionen fra "De kom fra Blodsumpen 1" ikke kom tilbage?

I Sylegård lægger Knusum Kranikum planer for heksens Sejds død, da hun truer med at vise sit ansigt, hvis ikke hævnen over Hegemoniens konge fuldføres. Men det er ikke kun Knusum Kranikum der lægger skumle planer; andre er ude efter vampyrdæmonen selv. Da Arnold og Catharina opdager, hvordan situationen i Kvæhl har ændret sig, beslutter de sig for at advare heksen, da hun måske kan frelse dem fra gryden.Gamle alliancer brydes og nye skabes. Hvad der før var fjender bliver nu venner og vice versa. Det rokker dog ikke en tøddel ved Knusums forsøg på at blive udødelig og han intensiverer sin jagt på kranierne Arnold og Catharina. Forholdet mellem Hegemonien og Sylegård forværres og begge sider opruster, alt imens varulvene arbejder sig igennem Cinnobers befolkning og Sylegårds vampyrtrolde langsomt tynder ud blandt både dyr og mennesker i skovene omkring Sylegård.

Det er jul, og sneen daler ned. Freddy har kun én ting i tankerne: En snevampyr. Det er årets julegaveide til drenge, som er fikseret af uhyggelige unyttigheder og andre fede ting, og Freddy er selvfølgelig vild med den. Det er en støbeform til sne udformet som en kiste, og når den fyldes med sne, kan man lave en lille snevampyr. Desværre tænker Freddys familie ikke i de samme baner som Freddy, så juleaften udvikler sig fra galt til værre. Hvad kan han dog bruge alle disse gaver til, når de nu alle falder uden for hans smag? Svaret blæser i vinden i skikkelse af en ægte snevampyr, og til forskel for den høflige grev Dracula fra bl. a. ""Balladen om den forsvundne mumie"" drikker snevampyren blod. Så nu er gode råd dyre for en dreng, der ikke lige har pæl og hammer ved hånden. Her hjælper hverken SLIM-blade eller rollespilsfigurer. Men måske kan det være, at de nye gaver har en vis nytteværdi, når alt kommer til alt. Snevampyren er en børnebog. Ingen tvivl om det. Selv børn, der på grund af en fejl i opdragelsen, ikke kender til de tidligere udgivne Freddy-bøger, vil finde bogen morsom og acceptere Freddy som det han er: en forholdsvis almindelig knægt med en sund og livlig fantasi. De voksne er naturligvis af den værste skuffe. De er, hvad mange forbinder med nutidens danske vikinger. Kun moderen viser sig som en yderst fornuftig og handlekraftig kvinde, men det gør det ikke just nemmere for Freddy.

Vampyrtroldenes leder, Knusum Kranikum, hører ikke til blandt de mest tålmodige sjæle, mildt sagt. Det første forsøg på at fange børnene slog fejl, men en ny mulighed byder sig, da hans medhjælper, heksen Sejd, laver et redskab til vampyrdæmonens vampyrtrolde: en såkaldt tidsring. Med den kan de nu også overskride grænsen mellem Kvæhl og vores verden. Dermed er Catharina og Arnold ikke længere fredede i deres egen verden, og deres tilværelse bliver mere og mere plaget af vampyrtroldenes jagt efter deres kranier. Nu synes den eneste mulighed at være at dræbe Knusum Kranikum, hvis de vil have fred fremover. Det bliver slet ikke let, for sikkerhedsforanstaltningerne i Sylegård er skærpet. I det varulveplagede Cinnober bliver kongens rådgiver efterhånden rodet ind i Kvæhls anliggender, og Cinnober bliver draget ind i Knusums kamp for udødelighed. Den ligger for øvrigt brak for tiden, da det ikke er så let at få fat i dragehalen, som troldene først troede. De har desuden problemer med kaostrolden Runghammer og hans umådelige vildskab. Det ligger ikke klart fra starten om vampyrtroldene fuldfører deres hverv, men let har de det ikke mod de snarrådige børn, farlig drage og de små væsner, saprofytterne.

Absalon, Tanja og Kasper har vundet hovedpræmien i en gyserkonkurrence og en weekend på et slot, hvor de kan vinde 75.000 kr. hvis de opklarer en mordgåde. Men kan de nu det?Og hvad er det med de japanske dræbergardiner?

13-årige Miranda får en aften besøg af sin drømmetjener, ændrodrill’en Mr. Spoing, som er dimensionsdetektiv fra en anden dimension. De frygtede Nomaer er i tusindtal på vej mod Jorden. Menneskeheden vil blive udslettet, hvis Nomaerne ikke bliver stoppet. Hullerne mellem Jorden og de omkringliggende dimensioner bliver stadig større, og det er delvist Mirandas skyld. Det bliver nu hendes opgave at afværge Nomaernes ankomst til Jorden, og for at stoppe de rædselsvækkende dræbere skal Evighedens Port lukkes. Sammen med den jævnaldrende Alex må hun drage ud med dimensionsdetektiverne for at finde Optaklen. Men det bliver et kapløb mod tiden … Evighedens Port (DRØMMETJENERNE 1) handler om de mange dimensioner, som eksisterer ud over vor egen. Den handler om at blive voksen og om at tage ansvaret for sit eget liv. Den handler om at miste og vokse. Den handler om forelskelse og tillid. Men først og fremmest handler den om Mirandas nervepirrende kamp for at forhindre Nomaernes invasion, som utvivlsomt vil betyde Dommedag for menneskeheden.

Denne korte roman er min første "rigtige" science fiction-historie. Jeg har tidligere skrevet bøger med science fiction-temaer, men de har været blandet sammen med andre genrer, f.eks. Kadavermarch (splatter/SF). Science fiction har altid fascineret mig, både på film og i litteraturen. Det er en genre med stor spændvidde og kolossale muligheder for at gå nye interessante veje. Her er det let at liste det berømte budskab ind i plottet og underholde på samme tid. Filosofi & fantasi kan mødes i en vedkommende handling og samtidig være spændende. Maskiner sanser ikke hud handler om gymnasiedrengen Johnny Uno, der er fuldstændig overbevist om, at han er en maskine. Han taler og tænker som en robot og vil ikke følge velmenende råd fra forældre, venner eller lægen, der alle forsøger at kurere Johnny for hans grille. Johnnys bedste ven, Renny, mener at han er usikker. Johnny skal bare have et kammeratligt skub i retning af den dejlige Diana, som er forelsket i ham. Men Johnny er ikke indstillet på kærlighed. Han er programmeret til at skrive i døgndrift på en mystisk bog, hvis indhold han ikke engang selv kender. Det lyder vanvittigt, men Johnnys mærkelige opførsel afskrækker ikke Diana. Hun flirter livligt og prøver at få ham på andre tanker. Pludselig kommer hun til at stå i vejen for arbejdet med bogen, og Johnny ser kun én udvej: Diana må elimineres! Bogens titel refererer til Philip K. Dick's berømte science fiction-roman Do Androids Dream of Electric Sheep? (På dansk: Drømmer androider om elektriske får?) Efter min mening er det én af de bedste science fiction-titler nogensinde. Romanen blev i 1982 filmatiseret som BLADE RUNNER, et scenisk mesterværk instrueret af Ridley Scott med Harrison Ford i titelrollen. Dennis Jürgensen

Hele grundplottet i Relief er baseret på én eneste ide: Hvad ville der ske, hvis vores inderste skrækfantasier pludselig blev til fysisk virkelighed? Tænk på det du frygter mest - eksempelvis en vampyr, en børneædende tiger i din hjemby eller en usynlig børnelokker - og forestil dig så, at dette mareridt dukker op i din dagligdag, forfølger dig på vej hjem fra skole, lurer i din baghave og trænger ind på dit værelse om natten... Relief handler først og fremmest om angst. Fra vi er ganske små hører vi, at der ligger et monster under sengen. For at drive det bort, må vi kigge ind under sengen, inden vi slukker lyset. Døren til klædeskabet må aldrig stå på klem ligesom kælderdøren ikke må være ulåst. Når først natten bringer mørket, er vi mere forsvarsløse, fordi angsten for det ukendte, det vi ikke kan se og ikke forstår, bedre kan slå kløerne i os. Dæmonerne er sluppet løs, og vi kan ikke føle os trygge før dagen atter gryer. Sådan er det bare ikke i Relief. Vores indre skræk er der hele tiden. Den jagter os ganske upåvirket ud i solskinnet, hvor vi troede redningen fandtes, og når vi vender os, står dens rædselsvækkende fjæs bare så meget mere virkeligt i vore hjerner. Med andre ord: Relief er en horror-roman, og jeg betragter den som min første rigtige voksenbog. Den er på langt over 800 sider, der er seks-syv indgangsvinkler i en snørklet handling, og så er alle hovedpersonerne voksne. Der er børn med i bogen, men de optræder kun perifert. Jeg nævner ikke dette for at tage modet fra yngre læsere. Det er udelukkende ment som en slags brugervejledning, så du ikke narres til at købe (eller låne) noget, der er helt anderledes end det du troede. Det er ikke nogen børnebog, hverken med hensyn til indhold eller længde. Den er stor og tung som et gammeldags lokomotiv, der arbejder sig langsomt i gang. Så er det sagt. Det har været en interessant (og lærerig) oplevelse at skrive en roman af den størrelse. På computeren fylder den over 1. 800. 000 karakter. Tekstmæssigt er den dobbelt så stor som Dystopia. Det var min oprindelige tanke, at Relief skulle op på de 1. 000 sider, men forlaget var så nederdrægtige at sætte den med en mindre typografi! På den anden side er Relief blevet så omfangsrig, at vi har været nødt til at bide den over i fire dele. Én bog ville være næsten umulig at håndtere og blive alt for dyr. Det betyder desværre, at du er nødt til at købe alle fire bind, hvis du vil have noget ud af historien. Der er ikke tale om en serie, hvor de enkelte bøger kan læses hver for sig. Anyway, hvis du trods disse advarsler alligevel vover dig ind i angstens hule, så husk lige; der er én frygt du aldrig kan flygte fra, nemlig din egen."

Folk som har læst en eller flere af mine bøger, siger ofte at de føles meget visuelle. Det er som at læse en film. For mig er det som at skrive en film. Så snart plottet ligger klart med personer osv. , lader jeg billedstrømmen flyde og skriver simpelt hen scenerne ned i den rigtige rækkefølge. Jeg har altid været storforbruger af film og tegneserier, men på mine gamle dage er jeg også blevet mere og mere interesseret i traditionel malerkunst. I årevis har jeg beundret den hollandske, surrealistiske tegner og maler M. C. Escher. Eschers kunst er så spændende, fordi den på én gang er uhyre præcis og samtidig komplet kaotisk. Et typisk eksempel er billedet Relativität, hvor menneskelignende skikkelser går op og ned af trapper i et hus, som vender i alle mulige retninger. Tegningen ser rigtig ud, men den er fuldkommen forkert. Det er bare ikke til at sige præcis, hvor den er gal for alt hænger uløseligt sammen. Min idé med denne lille horror-historie var at forsøge at overføre et Escher-paradoks til tekst. Af gode grunde kan jeg ikke røbe så meget af handlingen, men plottet kredser omkring Timmy på 7 år, som har opdaget at der bor et monster i hans kælder. Monsteret er menneskeædende og det forlanger, at Timmy skaffer mad til det. Timmy tør ikke sige monsteret imod. Så havner han nemlig selv på menukortet. Efter endt læsning skulle bogen gerne på én gang hænge sammen og falde fuldstændig fra hinanden. Læseren må dømme om eksperimentet er lykkedes eller ej.

En usynlig hest der galoperer rundt i et hus. En instruktør hvis eneste film er brændt.En død murer, en klagende stemme og 39 trin.Kvindeskrig i skoven, en sø med en hemmelighed og en gammel ruin.Og især et uhyggeligt maleri der sprænger rammerne og bliver levende ...Spøgelsesliniens nye modstander er en ond middelalder-ridder,der ikke kender grænser og er opsat på hævn.

Dennis Jürgensen skriver om "Benny og Brian med ketchup og sennep": "Ideen til denne bog fik jeg egentlig lidt på samme måde som til en anden historie, "Er du blød, mand?". Jeg så for mig en af disse små grillbarer, hvor der tilsyneladende aldrig er nogen. Ingen kunder og ingen ekspedition. Kun et tomt lokale med en høj disk, et par blinkende spillemaskiner, gulligthvide kakler på væggene og falmede kæmpedias med forskellige "retter", som selv folk der kan få dåsehakkebøffer ned, ville kaste op over. Og alt selvfølgelig badet i et operationshvidt stråleskær fra oven, fordi den intime belysning består af to kolde neonrør i loftet. Det var i disse omgivelser, at Benny og Brian pludselig kom til syne. Jeg kunne ligefrem høre dem stå og smaske, mens de åd løs af burgere, pølser, grillkyllinger og pom fritter, altsammen naturligvis skyllet ned med masser af colaer. Og lidt efter fik jeg også øje på ejeren af dette sted. Han kom ud fra baglokalet iført en svedig netundertrøje, et bøjet cigaretskod i mundvigen og nusset kokkehue. En stor, tyk mand hvis navn i virkeligheden er Cai Sung Chang for han kommer fra Peking i Kina, men blandt kunderne - som består af Benny og Brian - hedder han aldrig andet end Kaj. Deraf etablissementets navn: Kajs Grill. Disse fortællinger er for så vidt (der er seks af dem i bogen) skrevet omvendt; forstået sådan, at jeg først fandt på titlerne og så skrev indholdet bagefter. Jeg besluttede mig for en fast ramme: En Benny og Brian-historie starter og slutter altid på Kajs Grill. På den måde lægges en socialrealistisk tone som i "Er du blød, mand?". Men derfra hører al sammenligning også op. Kajs Grill er det eneste "normale" sted for disse to hverdagens helte. En slags helle. Så snart de træder ud på gaden, myldrer verden med kødædende uhyrer, gale videnskabsmænd og overnaturlige hændelser en masse. Ofte behøver de ikke engang at gå udenfor. Bedst som de står og gumler junkfood, ryger døren op og ind farer... ja, hvad? Alt kan ske når Benny og Brian er ofre. Nogen vil måske stemple de to venner som ikke alt for smarte, men skinnet bedrager. Det er meget muligt, at Benny er et langt rær med headbangerhår, læderjakke og udtrådte gummisko, og Brian er nok en stridbørstet punker med bumser og sort T-shirt med logoet fra The Dead Grandma's på maven, men når først problemerne er i hælene på dem, er der ikke grænse for de to gutters idérigdom - og for hvor hurtigt de kan løbe. Alt hvad jeg ellers kan sige er, at hvis du en dag kommer gennem Hæmningsløse og er meget sulten, så kig ind på Kajs Grill. Her står to fyre som kan berette om lidt af hvert. Og pølserne er såmænd helt hæderlige. Bare husk at pøse godt med ketchup og sennep på..."

Hele grundplottet i Relief er baseret på én eneste ide: Hvad ville der ske, hvis vores inderste skrækfantasier pludselig blev til fysisk virkelighed? Tænk på det du frygter mest - eksempelvis en vampyr, en børneædende tiger i din hjemby eller en usynlig børnelokker - og forestil dig så, at dette mareridt dukker op i din dagligdag, forfølger dig på vej hjem fra skole, lurer i din baghave og trænger ind på dit værelse om natten... Relief handler først og fremmest om angst. Fra vi er ganske små hører vi, at der ligger et monster under sengen. For at drive det bort, må vi kigge ind under sengen, inden vi slukker lyset. Døren til klædeskabet må aldrig stå på klem ligesom kælderdøren ikke må være ulåst. Når først natten bringer mørket, er vi mere forsvarsløse, fordi angsten for det ukendte, det vi ikke kan se og ikke forstår, bedre kan slå kløerne i os. Dæmonerne er sluppet løs, og vi kan ikke føle os trygge før dagen atter gryer. Sådan er det bare ikke i Relief. Vores indre skræk er der hele tiden. Den jagter os ganske upåvirket ud i solskinnet, hvor vi troede redningen fandtes, og når vi vender os, står dens rædselsvækkende fjæs bare så meget mere virkeligt i vore hjerner. Med andre ord: Relief er en horror-roman, og jeg betragter den som min første rigtige voksenbog. Den er på langt over 800 sider, der er seks-syv indgangsvinkler i en snørklet handling, og så er alle hovedpersonerne voksne. Der er børn med i bogen, men de optræder kun perifert.Jeg nævner ikke dette for at tage modet fra yngre læsere. Det er udelukkende ment som en slags brugervejledning, så du ikke narres til at købe (eller låne) noget, der er helt anderledes end det du troede. Det er ikke nogen børnebog, hverken med hensyn til indhold eller længde. Den er stor og tung som et gammeldags lokomotiv, der arbejder sig langsomt i gang. Så er det sagt. Det har været en interessant (og lærerig) oplevelse at skrive en roman af den størrelse. På computeren fylder den over 1. 800. 000 karakter. Tekstmæssigt er den dobbelt så stor som Dystopia. Det var min oprindelige tanke, at Relief skulle op på de 1. 000 sider, men forlaget var så nederdrægtige at sætte den med en mindre typografi! På den anden side er Relief blevet så omfangsrig, at vi har været nødt til at bide den over i fire dele. Én bog ville være næsten umulig at håndtere og blive alt for dyr. Det betyder desværre, at du er nødt til at købe alle fire bind, hvis du vil have noget ud af historien. Der er ikke tale om en serie, hvor de enkelte bøger kan læses hver for sig. Anyway, hvis du trods disse advarsler alligevel vover dig ind i angstens hule, så husk lige; der er én frygt du aldrig kan flygte fra, nemlig din egen."

Miranda og Alex er næsten kærester. De er begge født med "mandorla" og har derfor hver sin "drømmetjener". De bliver nu sendt ud på en mission til parallelle verdener for at finde den magiske "Mandators Kappe"

"„Har De styr på det, Sir?“ råbte Leo Lynnæve og rev hovedet af endnu en rasende teddybjørn med sin morgenstjerne.„Dét sku’ jeg så sandelig mene, min herre!“ svaredeJyrk Jernhandske og kløvede en bamse tværs igennemmed sit store tohåndssværd.Værktøjsskoven var levende af de farlige bjørne, som var i gang med ofringen af en smuk blå kvinde.„Måske sku’ vi trække os lidt på afstand,“ foreslog Sir Leo og hamrede fem bamser til kapok med ét slag.„Sludder!“ afviste Sir Jyrk. „Der er allerhøjst 100 af de bæster ...“Forsvundet i den mystiske kælderverden, Cellarium, kommer to selvfede musketerhelte ud på deres livs eventyr i jagten på tre magiske kronjuveler."

Spøgelseslinien får en ny opklaringssag. Hvad er det der sker i det gamle hus, tæt på kirkegården? Er der en ægte vampyr eller er den falsk? Og hvor kommer blodet fra?

Småbørnene er kommet. Hverken Arnold eller Catharina er dog synderligt begejstrede, fordi børnene tager al forældrenes opmærksomhed. Heller ikke Knusum er tilfreds med sin position, men han bliver præsenteret for det bedste våben i Kvæhl: Kaostrolden Runghammer. Desværre er Runghammer ikke typen, du kan tale med. Faktisk er han så uregerlig, at han er en konstant trussel mod alt omkring sig. Heksen Sejd viser sig endnu engang som en kvinde med talenter, og hun skaber noget der kan tæmme Runghammer. Desværre er det af en upraktisk størrelse, så det er ikke nogen let opgave at holde kaostrolden under kontrol. Med Runghammer og hans våben æzurhvin vil det ellers være muligt at skaffe dragehalespidsen. Det synes ligefrem at være den eneste måde at nedlægge den frygtelige drage på. Mens Æzurhvin slår til ved forskellige lejligheder, kommer Catharina og Arnold i en slem knibe. Selv om de ikke bryder sig om deres nye søskende, føler de sig alligevel ansvarlige for dem; ihvertfald når de bliver kidnappet at de forfærdelige (grimme) vampyrtrolde. Det er man klar over i Sylegård, så forberedelserne er gjort, da "kranierne" ankommer. Forholdet til Cinnober bliver til stadighed værre. Begge sider begynder at ruste sig til krig, mens de hver især kæmper med deres interne problemer: Knusum med sin udødelighedsdrik og Cinnobers konge med varulvene. Fra at være en "banal" historie om en vampyrtrolds higen efter udødelighed, begynder historien at udvikle sig til noget større og langt mere faretruende for Kvæhls fremtid. Hele Kvæhl er ved at blive draget ind i en verdensomspændende kamp om magt, og Catharina og Arnold er ufrivillige tilskuere til dette. De må bare se til, at deres yngre søskende bliver draget med ind i det hele, som om det ikke var svært nok at holde sig fra troldene.

"Birger Madsen har et problem. Birger Madsen har faktisk flere problemer. Begyndende impotens og tiltagende skaldethed - dét kan gi' selv den mest hårdføre mand gråt hår (hvis han da har noget). Dennis' bog Hår(d) er fantastisk spændende fra første linie, hvor vi stifter bekendtskab med bogens hovedperson og fortæller, Birger på 27 år. Birger lever et forholdsvist ukompliceret liv som ungkarl i en lejlighed i København. Han skøjter let hen over tilværelsens is til den dag, hvor han opdager, at han har et problem. Eller rettere, at han har flere problemer. Birger beslutter sig for at gøre en ende på sit usle liv og er i fuld gang med et halvhjertet selvmordsforsøg, da Sally ringer på hans dør. Hun er netop flyttet ind i opgangen og skal låne et æg. Valget falder tilfældigvis på stakkels Birger. Hår(d) er uhyggelig morsom. Bogen kører stærkt som et fragttog i overdrive, og tankerne ledes hen på mesterværket Kærlighed ved første hik. Hår(d) er en slags venden-tilbage-til-rødderne, blot med et ""modent"" touch. Sally får medlidenhed med Birger og beslutter sig for at finde ham en kvinde. Han hvirvles ind i absurde kærlighedsaffærer, pinlige forviklinger og ender sågar i en taxa-kapring. Og alt imens Birger braser gennem isen og forvirret svømmer rundt mellem havfruer og helleflyndere, sidder hans stenrige, ultrasnobbede mor i sit slot af en villa og brokker sig over manglen på succes i Birgers liv. Hun har - mod Birgers vilje - planlagt et ægteskab mellem sin søn og hans ulidelige kampkvinde af en kusine, Augusta-Amalie, hvis han ikke finder en pige inden to uger. Birger har pludselig travlt, men hvordan finder man en pige uden sin maskuline magi: hår og potens? Dennis formår at skrue en utrolig kærlighedshistorie sammen, og han væver et fint tæppe af enestående barok humor, grotesk forskruede hverdagssituationer og mørk realisme. En blanding, der kun lykkes for få – og Hår(d) tager prisen! Det er måske Dennis' mest velkomponerede bog, som fænger med skræmmende styrke og intensitet. Hylende morsom og enormt underholdende. Hår(d) har det hele. Læs den - før du mister potensen eller håret!

"... døden kommer denne vej ...Tunnelmanden er opsat på at gøre dig lykkelig.Han fortæller dig at du skal slå igen.Markere dig.Rydde op.Ellers gør han det for dig."

Jorden har mødt sin undergang, Siin-Dii-Jee er død, og regnbuedimensionerne trues af en altoverskyggende ondskab, som forsøger at rejse sig ved hjælp fra GlæGanna og Mandators Kappe.Alex er forsvundet i Vægverdenen, Galaxos kommer på sporet af Den Gyldne By, og endnu en drømmetjener bliver sat i spil.Mange forsøger at nå deres mål, og som ved magiens kraft synes alle interesser at mødes ved Trevejen ...

Hele grundplottet i Relief er baseret på én eneste ide: Hvad ville der ske, hvis vores inderste skrækfantasier pludselig blev til fysisk virkelighed? Tænk på det du frygter mest - eksempelvis en vampyr, en børneædende tiger i din hjemby eller en usynlig børnelokker - og forestil dig så, at dette mareridt dukker op i din dagligdag, forfølger dig på vej hjem fra skole, lurer i din baghave og trænger ind på dit værelse om natten... Relief handler først og fremmest om angst. Fra vi er ganske små hører vi, at der ligger et monster under sengen. For at drive det bort, må vi kigge ind under sengen, inden vi slukker lyset. Døren til klædeskabet må aldrig stå på klem ligesom kælderdøren ikke må være ulåst. Når først natten bringer mørket, er vi mere forsvarsløse, fordi angsten for det ukendte, det vi ikke kan se og ikke forstår, bedre kan slå kløerne i os. Dæmonerne er sluppet løs, og vi kan ikke føle os trygge før dagen atter gryer. Sådan er det bare ikke i Relief. Vores indre skræk er der hele tiden. Den jagter os ganske upåvirket ud i solskinnet, hvor vi troede redningen fandtes, og når vi vender os, står dens rædselsvækkende fjæs bare så meget mere virkeligt i vore hjerner. Med andre ord: Relief er en horror-roman, og jeg betragter den som min første rigtige voksenbog. Den er på langt over 800 sider, der er seks-syv indgangsvinkler i en snørklet handling, og så er alle hovedpersonerne voksne. Der er børn med i bogen, men de optræder kun perifert. Jeg nævner ikke dette for at tage modet fra yngre læsere. Det er udelukkende ment som en slags brugervejledning, så du ikke narres til at købe (eller låne) noget, der er helt anderledes end det du troede. Det er ikke nogen børnebog, hverken med hensyn til indhold eller længde. Den er stor og tung som et gammeldags lokomotiv, der arbejder sig langsomt i gang. Så er det sagt. Det har været en interessant (og lærerig) oplevelse at skrive en roman af den størrelse. På computeren fylder den over 1. 800. 000 karakter. Tekstmæssigt er den dobbelt så stor som Dystopia. Det var min oprindelige tanke, at Relief skulle op på de 1. 000 sider, men forlaget var så nederdrægtige at sætte den med en mindre typografi! På den anden side er Relief blevet så omfangsrig, at vi har været nødt til at bide den over i fire dele. Én bog ville være næsten umulig at håndtere og blive alt for dyr. Det betyder desværre, at du er nødt til at købe alle fire bind, hvis du vil have noget ud af historien. Der er ikke tale om en serie, hvor de enkelte bøger kan læses hver for sig. Anyway, hvis du trods disse advarsler alligevel vover dig ind i angstens hule, så husk lige; der er én frygt du aldrig kan flygte fra, nemlig din egen."

"Det er slemt at være bange for højder. For Larry Ostrich er det dog kun en af mange byrder, han må trækkes med. Han er nemlig bange for alt, hvad der har med flyvning at gøre, selv fugle kan få sveden til at hagle ned ad ham. Det er ikke en medfødt fobi; han har udviklet den under 2. Verdenskrig, hvor han var maskingeværs- skytte i luftvåbnet. Piloten drev gæk med ham og tvang ofte flyet ned i hazarderede dyk for til sidst at rette op kort før en direkte kollision. For Larry var det som et helvede at sidde i det lille aflukke ved geværet, mens flyet styrtede ned mod jordoverfladen. På trods af Larrys bønner ville piloten dog ikke stoppe de dristige manøvrer, og Larry blev efterhånden permanent mentalt skadet af det. Da han mange år efter skal besøge en af de gamle venner fra krigens tid, og da det viser sig at den gamle ven er selvsamme pilot som i krigens tid drev gæk med ham, udvikler gensynet sig i en retning værten ikke havde forudset!";;;

Der er ankommet noget nyt til Garden End Statshospital. Det skræmmer selv det garvede personale fra vid og sans. Det skulle være Simon Featherwell, anholdt for mangedobbelt mord, som var indespærret i gummicellen på den lukkede, men kan en enkelt mand virkelig skabe så meget frygt ved det blotte øjesyn? De opklaringsmæssige aspekter ser ikke godt ud, hvad mordene angår. Det eneste menneske, Simon vil udtale sig til, er sin barndoms præst, McGregory. Da præsten ankommer, bliver han lukket alene ind i cellen, efter Simons udtrykkelige ønske. Her begynder beretningen om, hvordan en hyggelig fisketur udviklede sig til en kamp for livet. Historien Simon fortæller, er dog ikke helt let at have med at gøre. Han nægter nemlig at komme ud fra skjulestedet under briksen, på trods af at lyset er slukket. Desuden er det svært for præsten at sidde i en celle, der er vanvittig varm og ildelugtende af havet fra dets værste side. Hvad der fremkalder denne stank, er McGregory uvist, men det er tydeligt, at Simon ikke har det godt efter den frygtelige fisketur. Ikke alle fangster er nemlig positive, har han bittert erfaret. Det udvikler sig hurtigt til et kapløb mod tiden for Simon at komme af med sin beretning, for han får det konstant værre.