Bøger af Diverse forfattere

Med tekster af Kim Bildsøe Lassen, Lars Bom, Christine Feldthaus, Charlotte Fich, Julie Hastrup, Jimmy Jørgensen, Gitte Løkkegaard, Søren Anker Madsen, Isabella Miehe-Renard, Christian Mohr Boisen, Henrik Palle, Signe Ryge Petersen og Signe Wenneberg. En række fremtrædende danskere, født i årene 1960-1970, fortæller om deres barndom i et farverigt årti, som mange husker, og de fleste har en mening om. Det var i de år, hvor såkaldt progressive initiativer som Roskilde Festival, Thylejren, Tvindskolerne og Christiania opstod. Den danske rødstrømpebevægelse fik for alvor vind i sejlene, og på Femø inviterede man til ø-lejr kun for kvinder. Den fri abort blev indført. Kvindebands som Hos Anna og Shit & Chanel blev hurtigt populære. Og for første gang nogensinde fik Danmark en kvinde som royalt overhoved.

Dansk Kriminalreportage indeholder en lang række spændende autentiske sager, som er skrevet af de politifolk, der var med i opklaringsarbejdet. Sagerne er alle afsluttede, og domsfældelse har fundet sted.Det er hæsblæsende læsning, og ofte overgår virkeligheden fantasien.Læseren kommer med ind bag nogle af de mest dramatiske sager i dansk politihistorie, og får stiftet bekendtskab med det puslespil, det er at finde frem til gerningsmændene.

Dansk Kriminalreportage indeholder en lang række spændende autentiske sager, som er skrevet af de politifolk, der var med i opklaringsarbejdet. Sagerne er alle afsluttede, og domsfældelse har fundet sted.Det er hæsblæsende læsning, og ofte overgår virkeligheden fantasien.Læseren kommer med ind bag nogle af de mest dramatiske sager i dansk politihistorie, og får stiftet bekendtskab med det puslespil, det er at finde frem til gerningsmændene.

Dansk Kriminalreportage indeholder en lang række spændende autentiske sager, som er skrevet af de politifolk, der var med i opklaringsarbejdet. Sagerne er alle afsluttede, og domsfældelse har fundet sted.Det er hæsblæsende læsning, og ofte overgår virkeligheden fantasien.Læseren kommer med ind bag nogle af de mest dramatiske sager i dansk politihistorie, og får stiftet bekendtskab med det puslespil, det er at finde frem til gerningsmændene.

Dansk Kriminalreportage indeholder en lang række spændende autentiske sager, som er skrevet af de politifolk, der var med i opklaringsarbejdet. Sagerne er alle afsluttede, og domsfældelse har fundet sted.Det er hæsblæsende læsning, og ofte overgår virkeligheden fantasien.Læseren kommer med ind bag nogle af de mest dramatiske sager i dansk politihistorie, og får stiftet bekendtskab med det puslespil, det er at finde frem til gerningsmændene.

Dansk Kriminalreportage indeholder en lang række spændende autentiske sager, som er skrevet af de politifolk, der var med i opklaringsarbejdet. Sagerne er alle afsluttede, og domsfældelse har fundet sted.Det er hæsblæsende læsning, og ofte overgår virkeligheden fantasien.Læseren kommer med ind bag nogle af de mest dramatiske sager i dansk politihistorie, og får stiftet bekendtskab med det puslespil, det er at finde frem til gerningsmændene.

En kold og rolig nat i starten af februar 2012 blev en beredskabspatrulje fra Syd- og Sønderjyllands Politi sendt til en afsides lagerhal i Vejen. En borger havde over en længere periode bemærket et usædvanlig kraftigt lys på stedet, ligesom vedkommende ved flere lejligheder havde konstateret, at der kom biler til stedet i de sene nattetimer. På den baggrund valgte politiets vagtcentral at sende en patrulje forbi stedet for at se nærmere på forholdene omkring den pågældende lagerbygning.

En søndag aften i januar 2014 udspillede der sig et drama i det lille fredelige fiskerleje Ålbæk 20 km syd for Skagen. Det var helt præcist søndag den 6. januar. Denne aften var fem norske hashsmuglere i færd med at gennemføre de sidste forberedelser til udskibningen af 250 kg hash til Norge ...

Den 2. juli 2012 blev Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi kontaktet af Viborg Kommune, der siden slutningen af 2010 ikke havde kunnet komme i kontakt med den 40-årige Marie, som sidst havde været tilmeldt på Småhusevej i Vesterborg på Lolland. Kommunen skulle have fat i Marie i forbindelse med anbringelsen af hendes datter, som var i plejefamilie. De havde forsøgt at få kontakt med hende gennem længere tid, men uden held. Lolland Kommune havde lukket for hendes pension i marts 2012, uden at det havde givet en reaktion fra Marie, og man frygtede, at Marie var "rigtig væk". Den sidste, som havde Marie i live, var hendes daværende samlever Martin, der havde oplyst, at hun var rejst fra ham omkring d. 15 december 2010 og hentede de sidste af sine ting i januar 2011. Den 5. februar 2013 blev Maries tidligere samlever Martin anholdt og sigtet for drab. Senere samme dag blev Maries lig fundet i et køleskab i et udhus på Martins bopæl.

En 92-årig kvinde kom onsdag den 12. februar 2014 klokken 16.00 kom hjem til sin villa i Holte og overraskede to indbrudstyve, hvorefter den ene af dem tog kvælergreb på hende, så hun mistede bevidstheden og faldt omkuld på gulvet. Hun vågnede op igen efter ca. 45 minutter, hvor indbrudstyvene havde forladt villaen. Hun havde pådraget sig brud på kravebenet, skader på halsen efter kvælningsforsøg og en hjerneblødning.

I 2010 udsendte Politiets Efterretningstjeneste en pressemeddelelse om anholdelsen af fire mænd i Danmark og en mand i Sverige, der alle var mistænkt for at ville gennemføre et terrorangreb mod JP Politikens Hus. Sagen blev overdraget til Vestegnens Politi og efter flere års intens efterforskning faldt der dom i 2014.

Når en lille landsby oplever 9 mistænkelige brande på bare 2 måneder, skabte det derfor både frygt og mistænksomhed blandt indbyggerne. Hvem er pyromanen, og hvor slår han til næste gang?

Dansk Kriminalreportage indeholder en lang række spændende autentiske sager, som er skrevet af de politifolk, der var med i opklaringsarbejdet. Sagerne er alle afsluttede, og domsfældelse har fundet sted.Det er hæsblæsende læsning, og ofte overgår virkeligheden fantasien.Læseren kommer med ind bag nogle af de mest dramatiske sager i dansk politihistorie, og får stiftet bekendtskab med det puslespil, det er at finde frem til gerningsmændene.

Den 7. januar 2005 rettede den 20-årige Lise henvendelse til Glostrup politi og anmeldte, at hendes far Jesper var forsvundet. Hun frygtede, at der var sket ham ‘‘noget‘‘, da han ikke havde reageret på hendes henvendelse i julen. Hun havde været på besøg hos ham for at aflevere en julegave den 24. december. Faderen var dog ikke hjemme, hvorfor hun hængte en pose med julegaven på indgangsdøren. Hun regnede med, at han måske blot var på indkøb og ville returnere inden for nogle timer. Hun havde dog intet hørt fra ham siden. Han ville normalt ikke undlade at give hende besked, hvis han skulle på ferie eller andet. Det blev starten på en drabsefterforskning, som i sig selv måske ikke var så meget anderledes end andre drabssager, men alligevel en sag med ret så mange fantastiske forklaringer om bomber, som ikke var sprunget, rockere, som viste sig at være helt ‘‘uskyldige‘‘, drabsforsøg, hvor offeret havde slettet sporene, manglende motiver og en hel del mere. Jeg har her blot forsøgt at skitsere sagen i hovedtræk med fokus på de væsentlige punkter. Det skal bemærkes, at alle navne på personer i sagen er opdigtede af hensyn til såvel pårørende, som de i sagen involverede i øvrigt.

Enhver, der som turist har været på besøg eller holdt ferie på én af de små. Idylliske øer i farvandet syd for Fyn, er uden tvivl blevet slået af den stilhed og ro, der hersker på øerne. Man rejser derfra med et indtryk af, at de fastboende er pragmatiske, og at tempoet er velovervejet. Antagelig ud fra en betragtning om, at man alligevel ikke kan komme til fastlandet, før færgen sejler. Det er også den normaltilstand, der gælder for øen Strynø, der med sit areal på cirka 4,5 kvadratkilometer og cirka 200 beboere ligger i øhavet mellem Langeland og Ærø. Mange af beboerne har selv båd, men samtidig er der forbindelse til ‘‘fastlandet‘‘, nemlig til Rudkøbing på Langeland via en færge, der sejler til og fra øen hver anden time i dagtimerne. For Strynøboerne er havnen, hvor færgen lægger til, det naturlige mødested. Ikke mindst i sommeren 2007, hvor der foregik renovering af havnen, men også udbygningen af Smakkecenteret var et emne, der optog øens indbyggere.

Denne sag er interessant ud fra, at der internationale samarbejde landene imellem kan føre til, at en trusselsag i Aalborg giver anledning til opklaring af en drabssag forøvet i Norge to år tidligere. Politiets gode våben om DNA-profiler var igen effektivt.

Der er, som andre har nævnt i disse reportager, mange forskellige motiver til drab. I den nærværende sag, var de oplysninger, der fra begyndelsen af efterforskningen tonede frem, at den dræbte, der tidligere havde været ‘‘kreaturhandler‘‘ og også ejede flere ejendomme, havde mange kontante penge på bopælen, og at dette forhold var kendt i området, hvor han boede. Dræbte blev af nogen kaldt ‘‘Leo Mange Penge‘‘, og disse oplysninger/rygter pegede fra begyndelsen i retning mod et rovmordsmotiv. Efterforskningen viste, at hovedmotivet til drabet på Leo Kristensen umiddelbart var noget helt andet.

St. Andst er en mindre by, lidt øst for Vejen, hvor der bor omkring 720 mennesker. På en nedlagt CF-kasserne foregik lyssky ting, som flere i lokalområdet ikke vidste noget om, men hvor mange alligevel havde undret sig over, at der var en livlig trafik til stedet igennem længere tid. Hvad var det for et sted i St. Andst, hvor to mennesker omkom ved en tragisk hændelse, og hvor let indtjente penge kom til at koste dem den højeste pris? Hele området var sat i alarmberedskab i flere dage efter ulykken, og beboerne i nærheden af eksplosionsstedet måtte evakueres af frygt for yderligere eksplosioner. Det ledte straks tankerne hen mod fyrværkerikatastrofen i Seest den 3. november 2004, og med det i tankerne blev der indsat en større styrke af politifolk og hjemmeværnsfolk til afspærring og evakuering. Der er benyttet fiktive navne.

Jeg vil gerne fortælle om et groft røveri, som blev begået en lørdag eftermiddag mod en urmager/smykkeforretning beliggende på Strøget i Vejle. En sag, som ved første øjekast ikke umiddelbart lod sig løse, idet gerningsmændene var over alle bjerge, da politiet ankom til stedet. På trods af, at der var adskillige vidner på stedet, var der kun nogle ganske få, som kunne komme med brugbare oplysninger. Der var ingen videoovervågning på stedet, og personalet var efter røveriet fortsat med at betjene kunder, som om intet var sket. På grund af grundigt politiarbejde og en god gerningsstedsundersøgelse, hvor de rigtige spor blev sikret, blev sagen alligevel opklaret til sidst. Jeg arbejder selv til daglig i Efterforskningsafdelingen i Vejle, hvor jeg hovedsagelig har med sagsbehandlingen vedrørende røverier at gøre, men som alle andre i lokalpolitet skal jeg også ind i mellem møde på vagthold og køre patrulje i weekenderne. Dette røveri skete tilfældigvis en dag, hvor jeg selv var på vagt og kørte patrulje i Vejle by. Navnene i artiklen er fiktive.

Politimesteren i Grønland anmodede dansk politi om assistance til Thule Air Base i perioden fra den 1. august 2001 og cirka fem uger frem. Årsagen var, at organisationen Greenpeace dels ved et møde med politimesteren i Grønland, dels via en pressemeddelelse til den grønlandske avis "Sermitisiaq" havde meddelt, at de agtede at sejle til Thule Basen i deres skib "Arctic Sunrise" for at demonstrere imod amerikanernes oprustning af raketskjoldet på stedet. Greenpeace ville afholde en række hemmelige ikkevoldelige aktioner ved basen, og de ville på vejen op lægge til kaj i en række større byer på Grønlands vestkyst og agitere for sagen.

En smuk solskinsmorgen den 24. april 2005 betalte Åge (navnet er fiktivt) med sit liv for det had, der havde været rettet mod ham de sidste ti måneder. Åge blev 47 år. Han boede alene, passede sit arbejde på et værksted, og fritiden brugte han med sine venner på ‘‘Snuppy Bodega‘‘. Åge var ikke helt som alle andre. Han blev betegnet som retarderet. I juni 2004 blev Åge anmeldt for blufærdighedskrænkelse over for to piger. De fortalte, at han stod på sin altan og rørte ved sin tissemand i en frem og tilbage bevægelse uden på underbukserne, mens han kiggede på dem. Efterfølgende blev der den 9., 11. og 12. juli 2004 kastet brosten og en molotovcocktail gennem Åges soveværelsesvindue, der vender ud mod Gurrevej. Herefter var der ro, men Åge var blevet bange. Han flyttede for en periode hjem til sin mor for derefter at flytte hjem igen. Hun turde dog ikke længere sove i sit soveværelse, men flyttede ind i stuen, hvor han sov på sofaen. Åge blev aldrig sigtet for blufærdighedskrænkelse, da det viste sig, at han måske blot havde stået og kløet sig i skridtet.

I 1995 var alle vore aviser hver dag fyldt med skrækkelige beretninger fra Europas to slagmarker: Østfronten og Vestfronten. Den første verdenskrig var i sit andet år. Aviserne var dengang typisk på otte sider, og de fire var hver dag helliget frontberetninger, generalsportrætter og politiske analyser. Danmark holdt sig neutralt, så der var en god balance i sympatierne til begge sider. Dramatisk stof var der nok af i de jyske dagblade: Aarhuus Stiftstinde, Aarhus Amtstidende og Randers Dagblad.Alligevel fandt en kendt gårdejers forsvinden en dag god plads i avisspalterne. Det var fra start af en noget gådefuld sag. En helt ekstra mytisk historie i et særligt uhyggeligt landskab. I tre uger optog den læserne i både land og by.

At blive betegnet som gangster kan lyde som en lidt ‘‘poppet‘‘ betegnelse for en kriminel, men gangstere var, hvad politiet løb ind i under efterforskningen af denne sag. Torsdag den 2. april 2002 blev en mand skudt og dræbt på en mørk og afsides vej – Brentevej – ved Dyreparken i københavnerforstaden Ishøj. Anmelderen ringede til alarmcentralen lidt efter klokken 23.00 og fortalte, at der netop var sket et drab. Han havde siddet i sin bil på en rasteplads tæt på gerningsstedet, hvor han først bemærkede en cyklist komme til stedet, hvor han cyklede søgende rundt, hvorefter han bemærkede en mindre personbil, der også kom kørende forbi rastepladsen og hen ad den smalle sidevej.

Tre siges at være et uheldigt tal i forholdet mellem mennesker og navnlig kærlighedsforhold. Denne artikel handler om et sådant tilfælde mellem ejeren af en lille landbrugsejendom, dennes 16 år yngre hustru samt en medhjælper.Det varede næsten et år, inden forbrydelsen kom til myndighedernes kendskab, hvilket sikkert aldrig var sket, hvis medhjælperen havde undladt at affatte et falsk brev samt senere at behandle enken yderst slet.

Dansk Kriminalreportage indeholder en lang række spændende autentiske sager, som er skrevet af de politifolk, der var med i opklaringsarbejdet. Sagerne er alle afsluttede, og domsfældelse har fundet sted.Det er hæsblæsende læsning, og ofte overgår virkeligheden fantasien.Læseren kommer med ind bag nogle af de mest dramatiske sager i dansk politihistorie, og får stiftet bekendtskab med det puslespil, det er at finde frem til gerningsmændene.

Dansk Kriminalreportage indeholder en lang række spændende autentiske sager, som er skrevet af de politifolk, der var med i opklaringsarbejdet. Sagerne er alle afsluttede, og domsfældelse har fundet sted.Det er hæsblæsende læsning, og ofte overgår virkeligheden fantasien.Læseren kommer med ind bag nogle af de mest dramatiske sager i dansk politihistorie, og får stiftet bekendtskab med det puslespil, det er at finde frem til gerningsmændene.

I disse år, omkring det nye årtusindskifte, er der snart hver dag en truende madforgiftningssag på avisernes forsider. Salmonella er vel det store skræmmeord, botulisme eller musetyfus kunne være det næste. Det er farligt alt sammen, så man må passe meget på. Uha, hvem har ikke haft mavekvaler i et par dage.Men at skulle dø i sådanne smerter, det er vel den helt store forfærdelighed. Det kan alle forstå efter en maveknebstur. Derfor er forgiftningssager et godt salgsscoop for aviserne. Det er frygtens og genkendelsens triumf.

I København, nærmere bestemt Nordvestkvarteret og på Østerbro, blev der i sensommeren 1993 forøvet en række grove røverier mod supermarkeder.Efterforskningen koncentreredes især om den såkaldte "HT-bande", der tidligere er blevet omtalt i Dansk Kriminalreportage, årgang 1987. Forfatterne af denne artikel afsluttede med ordene:"Ringen blev således sluttet, idet alle fire medlemmer af HT-banden nu er samlet i "Brasen". Her har de adskillige år til at planlægge deres fremtidige karriere. Mon en ny specialgruppe om nogle år skal prøve kræfter med dem igen".Ja, igen blev en specialgruppe nedsat, og deres prøven kræfter med HT-banden berettes der om i denne fortsættelse af ovenanførte artikel fra 1987.

En helt almindelig sommerdag – mandag den 7. juli 1999 klokken 16.40 luftede den dengang 46-årige Christel fra Aabenraa sin boxerhund i området vest for kolonihaveforeningen Skovgård uden for Høje Kolstrup 2,5 km fra Aabenraas centrum. Hunden var på et tidspunkt ude af Christels synsfelt, da hun hørte den gø. Hun kunne ikke kalde den til sig, hvorfor hun gik efter lyden og konstaterede, at hunden befandt sig på en mark vest for en lille skovsti ud for Skovgårdsvej. Hun opdagede, at hunden stod og snusede til et eller andet, som stak op af et hul i jorden. Da hun kom helt hen til dette hul, opdagede hun, at der stak et par menneskefødder op af jorden. Hun løb derefter hjem og alarmerede politiet i Aabenraa, som fra dette øjeblik betragtede sagen som en drabssag.

Torsdag den 16. marts 2000 blev der lavet et røveri mod Lån & Spar Bank, Reventlowsgade 12, tæt ved Københavns Hovedbanegård. Det forfærdelige skete, røveriet udviklede sig til gidseltagning og for en kvindelig bankfunktionær til et helvede.