Bøger af Donna Haraway

Donna Haraways Et cyborgmanifest indledte et helt nyt kapitel i nyere feministisk teori. Det er et forunderligt ubestemmeligt forsøg på at finde en ansvarlig måde, hvorpå vi kan kritisere betydningen af kategorier som race, køn, seksualitet og klasse ved at omfavne teknologi. Cyborgen introduceres her for første gang som en figur, en metafor, der kan illustrere, hvor uholdbare en lang række af vores grænsedragninger er. Natur/kultur, dyr/maskine, virkelighed/fiktion og krop/ånd er eksempler på skel i virkeligheden, som cyborgen udfordrer. Den lever i grænselandet mellem dem, den er både krypteret fiktion og social virkelighed, og den har ikke en oprindelseshistorie, som dens væren kan føres tilbage til. Dens verden er af en helt ny slags, åben og forbundet.Et cyborgmanifest er en del af bogserien AFTRYK, der samler korte og vedkommende filosofiske tekster med væsentlig virkningshistorie. Den har haft stor betydning for feminisme, kunst og posthumanisme og kan læses af enhver med interesse for videnskab, teknologi, kulturkritik og feminisme.

“Situeret viden” (1988) er – vedsiden af “A Cyborg Manifesto” (1984) – Donna Haraways bedst kendte og mestudbredte værk. Artiklen har haft stor betydning for diskussionen af, hvadvidensproduktion, videnskab og objektivitet er, og ikke mindst kan være.– Fra Lis Højgaards forord til dendanske oversættelse Gennem en kritik afobjektivitetsbegrebet – videnskabens gudetrick, hvor alt ses intetstedsfra,uden krop og kontekst – vil Haraway generobre synet som sanse- ogerkendelsessystem, nu genindlejret i specifikke praksisser, situeret. Haraway vilvise os, at der ikke eksisterer noget uskyldigt perspektiv, at hvad vi ved, erbestemt af kontekst og situation. I stedet opfordres vi til at lære at tage ansvarfor vores viden ved at forholde os åbent (ikke-beherskende og i accept af det modsætningsfyldteog paradoksale) over for, hvordan den produceres. Situeretviden er en del afbogserien AFTRYK, der samler korte og vedkommende filosofiske tekster med væsentligvirkningshistorie. Lis Højgaard har skrevet introduktionen til teksten, der gørden relevant for studerende såvel som læsere med interesse for videnskab,objektivitet og feminisme.

Donna Haraway analyses accounts, narratives, and stories of the creation of nature, living organisms, and cyborgs (cybernetic components); showing how deeply cultural assumptions penetrate into allegedly value-neutral medical research.

Forbundne arters manifest er en hyldest til hundene og til den fælles historie, som mennesker og hunde har. Igennem en udforskning af fællesskabet mellem vores arter bliver det tydeligt, hvordan gensidighed, kærlighed og ansvar er størrelser, der binder os tæt til vores pjuskede ledsagere og makkere. Forbundethed er et gennemgående tema i Donna Haraways forfatterskab, og i denne tekst udfoldes det til fulde gennem analysen af de blomstrende relationer mellemforbundne arter. ”Forbundne arters manifest er et personligt dokument, en videnskabelig ekspedition ind i for mange delvist ukendte territorier, en politisk håbshandling i en verden på kanten af global krig, og et arbejde der i princippet er i bestandig fremgang. Jeg tilbyder hundegennemtyggede rekvisitter og halvt afrettede argumenter for at videreudvikle nogle fortællinger, jeg holder rigtig meget af, som akademiker og som en person i min tid og på mit sted. Denne historie handler hovedsageligt om hunde. Som brændende engageret i disse fortællinger, håber jeg at føre mine læsere ind i kennelen på livstid. (…) Færdighederne og aktørerne i hundeverdenerne, både menneskelige og ikke-menneskelige, burde være et vigtigt anliggende for teknovidenskabelige studier. Det ligger mig endnu mere på sinde, at mine læsere ved, hvorfor jeg betragter det at skrive om hunde som en gren af feministisk teori, eller omvendt.” Forbundne arters manifest er en hjertelig og sjov gentænkning af Haraways tidligere arbejde, der tegner nye retninger i forfatterskabet.

Situeret viden er mere end et stilfærdigt opråb – ikke i stil, men i intention – om at etablere levedygtig ansvarspådragelig viden og videnskab om den verden, vi lever i, til gavn for bedre liv. Den er et eksempel på, hvad feministisk tænkning kan være: ikke kun individuelle identitetsprojekter, men et samfundsomfattende opgør med herskende vidensregimer, der privilegerer og legitimerer globale, lokale og individuelle dominansforhold, ikke bare hvad angår køn, klasse, race og etnicitet, men også hvad angår den videnskabelige verdensanskuelse. Det handler om at se.Teknologiens visualiseringsinstrumenter har fremmet en bestemt myte om uafhængighed og objektivitet i videnskaben – gudetricket, hvor alt ses intetstedsfra. Dette blik er distanceret og erobrende, det minder om den vestlige mediekulturs nydende, mandlige øjekast. Men ifølge Haraway er enhver anskuelse essentielt noget situeret, der udgår fra et bestemt sanseapparat. Det partielle perspektiv må basere sin viden på komplekse samtaler mellem aldrig-uskyldige fremstillinger, der ikke monopoliserer det virkelige med hvad der tilhører fremstillingerne selv. ”Situeret viden” (1988) er – ved siden af ”A Manifesto for Cyborgs” (1991) – Donna Haraways bedst kendte og mest udbredte værk. Artiklen har haft stor betydning for diskussionen af, hvad vidensproduktion, videnskab og objektivitet er, og ikke mindst kan være. – Fra Lis Højgaards forord til den danske oversættelse

For readers in cultural studies, feminist theory, science studies and cyberculture, Donna Haraway is a keen observer of nature, science and the social world. This volume provides an introduction to her thought.

HABITAT + BODYSCAPING Jorddepotet er helt nyt land, dersvarer til 1% af Københavns samlede areal. Før det blev til Jorddepotet var det hav,men så blev et spunshegn banket ned i havbunden, og man begyndte at fylde jordpå i to afdelinger: Én for ren jord og én for forurenet jord. Efter 8-9 årsopfyldning ligger det nu dér, på den yderste spids af KøbenhavnsNordhavn. Gennem det seneste år harperformance- og billedkunstner Nana FranciscaSchottländer udforsket og arbejdet med Jorddepotet – et landskab i konstantforandring i en levende koreografi mellem jord, mennesker, maskiner og alt detandet liv, der indfinder sig her. Undervejs er andre kunstnere blevetinviteret ind i dialogen med det hyper-antropocæne landskab, og det er udmundeti tre forbundne delprojekter: udstillingen HABITAT +, performancen BODYSCAPINGpå selve Jorddepotet (del af Metropolis festival 2021) samt publikationenHABITAT + BODYSCAPINGMedudgangspunkt i aktuelle tematikker om by/menneske/natur/materialitet samlerpublikationen en række tekster, der fra forskellige vinkler diskutererJorddepotet i poetiske, intellektuelle og fabulerende formater, sat overforbilleder fra det sidste års arbejde i landskabet. HABITAT + BODYSCAPING forholder signysgerrigt og kritisk til de dynamikker, der driver udformningen af et landskabsom Jorddepotet, og giver gennem de forskellige vinkler ‘huller’ i hegnet indtil et møde med Jorddepotets landskaber og de konflikter, potentialer, fortider,nutider og fremtider, der dirrer i dem.@font-face {font-family:"Cambria Math"; panose-1:2 4 5 3 5 4 6 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:roman; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-536870145 1107305727 0 0 415 0;}@font-face {font-family:Calibri; panose-1:2 15 5 2 2 2 4 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:swiss; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-536859905 -1073732485 9 0 511 0;}@font-face {font-family:Times; panose-1:0 0 5 0 0 0 0 2 0 0; mso-font-alt:Times; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:auto; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-536870145 1342185562 0 0 415 0;}p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal {mso-style-unhide:no; mso-style-qformat:yes; mso-style-parent:""; margin:0cm; mso-pagination:widow-orphan; font-size:12.0pt; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-fareast-language:EN-US;}p {mso-style-noshow:yes; mso-style-priority:99; mso-margin-top-alt:auto; margin-right:0cm; mso-margin-bottom-alt:auto; margin-left:0cm; mso-pagination:widow-orphan; font-size:12.0pt; font-family:"Times New Roman",serif; mso-fareast-font-family:"Times New Roman";}span.il {mso-style-name:il; mso-style-unhide:no;}.MsoChpDefault {mso-style-type:export-only; mso-default-props:yes; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-fareast-language:EN-US;}div.WordSection1 {page:WordSection1;}

Haraway, one of the most highly regarded theorists in America, disusses her intellectual development and influences, the role of Catholicism in her thinking and how her ethical stands have mirrored issues in her personal life.