Bøger af Dorthe Carlsen

Denne bog giver nogle bud på, hvordan et visionært og åbent samarbejde mellem pædagogisk professionelle, der fokuserer på elevers læring og undersøgelser af praksis, kan være med til at fremme en fælles fagdidaktisk viden. En fagdidaktisk viden er kendetegnet ved evnen til at kunne formidle fagligt indhold på en måde, der er tilpasset en bestemt gruppe elevers forståelse. Den udgør en væsentlig del af lærerens samlede professionelle kompetence. Da lærerens fagdidaktiske viden kan have en tendens til at være overvejende personlig og privat, fordi den primært aktiveres i klasseundervisningen, ligger der en udfordring i, hvordan den i højere grad kan deles med andre i skolen og dermed omformes til en kollektiv ekspertise

Børn er i dag omgivet af digitale tekster, men det er ikke ensbetydende med veludviklede digitale læsekompetencer."Digital læsedidaktik" fortæller om, hvordan lærere kan undervise elever i at læse digitale tekster, hvorfor det er så vigtigt at lære eleverne at læse digitale tekster med et kritisk blik, og hvordan brugen af digitale læremidler kan støtte læseforståelsen af digitale tekster. Endelig diskuteres, hvilke tekster og hvilket indhold eleverne skal arbejde med. Bogen præsenterer en læsedidaktik til grundskolens mellemtrin og overbygning. Den er et resultat af et projekt, hvor lærere, læsevejledere, læreruddannere og forskere har samarbejdet om at udvikle og afprøve nye didaktiske greb. Pædagogisk designforskning hedder metoden, som både kan bidrage til udvikling af praksis i skolen og til at skabe ny pædagogisk viden om digitale tekster og læsedidaktik.

Bogen er skrevet til dig, der underviser og har interesse i de erhvervsrettede uddannelser. Erhvervsdidaktisk opslagsbog handler om, hvordan didaktisk teori og begreber kan forstås og anvendes i praksis på de uddannelser, der retter sig specifikt mod at uddanne til forskellige erhverv og brancher. I bogen finder du opslag om klassiske og moderne erhvervsdidaktiske begreber såsom instruktion, multimodalitet, stilladsering og refleksion. Hvert opslag præsenterer begrebets teoretiske baggrund, dets betydning i en praksis og dets bidrag til professionel analyse, forberedelse eller evaluering af undervisning.Gennem et casebaseret format viser 58 opslag didaktiske begreber, som de kan “se ud” i praksis: Vi er med faglæreren i værkstedet, når hun giver feedback, med i dialogen, når lærerteams udvikler praksis, med, når undervisningen differentieres, og med, når lærere overvejer, hvordan undervisningen kan invitere til deltagelse og motivere elever og kursister.Bogens erfarne undervisere, forfattere og forskere skriver og henvender sig til alle, der ønsker at udvikle sig som underviser på et teoretisk og reflekteret grundlag.

Børn er i dag omgivet af digitale tekster, men det er ikke ensbetydende med veludviklede digitale læsekompetencer. "Digital læsedidaktik" fortæller om, hvordan lærere kan undervise elever i at læse digitale tekster, hvorfor det er så vigtigt at lære eleverne at læse digitale tekster med et kritisk blik, og hvordan brugen af digitale læremidler kan støtte læseforståelsen af digitale tekster. Endelig diskuteres, hvilke tekster og hvilket indhold eleverne skal arbejde med. Bogen præsenterer en læsedidaktik til grundskolens mellemtrin og overbygning. Den er et resultat af et projekt, hvor lærere, læsevejledere, læreruddannere og forskere har samarbejdet om at udvikle og afprøve nye didaktiske greb. Pædagogisk designforskning hedder metoden, som både kan bidrage til udvikling af praksis i skolen og til at skabe ny pædagogisk viden om digitale tekster og læsedidaktik.

INTERVIEW: PETER BRODERSEN OG TO LÆRERSTUDERENDE FORTÆLLER OM BOGENBogen stiller skarpt på 61 opslag om klassiske og moderne didaktiske begreber. Hvert opslag præsenterer begrebets teoretiske baggrund, dets betydning i en praksis og dets bidrag til professionel analyse, forberedelse eller evaluering af undervisning. Det er f.eks. ”Lærerroller”, ”Stilladsering”, "Øvelse”.Didaktisk opslagsbog er en værktøjskasse: opslagene er redskaber til at kvalificere lærerens begreber om og handlemuligheder i praksis.Bogens erfarne undervisere, forfattere og forskere skriver og henvender sig til alle, der ønsker at udvikle sig som underviser på et teoretisk og reflekteret grundlag. Bogen er derfor særlig egnet til undervisningen ved læreruddannelsen og til efter- og videreuddannelse.

Hvad kendetegner den gode undervisning? Hvilken læreruddannelse har skolen brug for, og hvilken uddannelsesforskning er den relevante for lærernes professionalitet? Antologien Universitetsskolen - mellem forskning, uddannelse og skoleudvikling giver svar på disse spørgsmål, der har drevet den uddannelsespolitiske og uddannelsesfilosofiske udvikling og til stadighed diskuteres i dag. Universitetsskolen er en samarbejdskonstellation, hvor lærerstuderende, lærere, forskere og læreruddannere samarbejder om at udvikle folkeskolens undervisning gennem undersøgende forløb med udgangspunkt i lærernes problemstillinger. Universitetsskolen understøtter dermed, at forskning, uddannelse og praksis kommer tættere på hinanden.I 15 danske og internationale bidrag undersøges mulighederne og kompleksiteten i at kombinere skoleudvikling, læreruddannelse og didaktisk forskning på universitetsskoler. Antologien viser, at universitetsskoletanken ikke er et nyt fænomen, men griber tilbage til en spændende og mangfoldig uddannelseshistorie. Øvelsesskoler, praktikskoler, forsøgsskoler, partnerskabsskoler eller laboratorieskoler er alle forsøg på at bringe skolens praksis og uddannelsens teori i spil. Universitetsskolen knytter an til denne udvikling og de kendte problemstillinger, men udvikler samtidig nye svar for at styrke samspillet mellem skolen, uddannelsen og forskningen.Antologien er redigeret af Alexander von Oettingen og Keld Thorgård, og sammen med skribenterne inviterer de til videns- og erfaringsdeling på tværs af professionshøjskoler, kommuner, universiteter og skoler for at styrke udviklingen af skolen, den didaktiske forskning og læreruddannelsen.Omtale af bogen'Bogen er meget relevant i forhold til det store fokus, der er på skolen i dag, og som der egentlig altid har været. Alle er optaget af om outputtet fra grundskolen er godt nok, og hele tiden er der diskussion om, hvordan skolen bliver bedre. Bogen er klar i sit budskab: En styrkelse af samspillet mellem skolen, læreruddannelsen og forskningen er altafgørende for at få en bedre skole.' - Dansk BiblioteksCenter

Denne bog giver nogle bud på, hvordan et visionært og åbent samarbejde mellem pædagogisk professionelle, der fokuserer på elevers læring og undersøgelser af praksis, kan være med til at fremme en fælles fagdidaktisk viden. En fagdidaktisk viden er kendetegnet ved evnen til at kunne formidle fagligt indhold på en måde, der er tilpasset en bestemt gruppe elevers forståelse. Den udgør en væsentlig del af lærerens samlede professionelle kompetence. Da lærerens fagdidaktiske viden kan have en tendens til at være overvejende personlig og privat, fordi den primært aktiveres i klasseundervisningen, ligger der en udfordring i, hvordan den i højere grad kan deles med andre i skolen og dermed omformes til en kollektiv ekspertise.

It i alle fag er en brugsbog for lærere i alle fag og kan medvirke til at kvalificere en fagdidaktisk funderet brug af it i undervisningen. Den enkelte faglærer vil kunne finde konkret inspiration og værktøjer til både at styrke og imødekomme forandringer i faget. It-vejlederen kan finde inspiration og konkret viden i bogen til brug for oplæg på teammøder, fagudvalgsmøder, lærermøder med videre. Det samme gælder møderne i de enkelte fagteam. Og skolelederen kan finde inspiration til at sætte it på skolens dagsorden som et fagpædagogisk område, der til stadighed kræver opmærksomhed og udvikling. Bogens indledes med generelle og teoretiske kapitler, der introducerer til den nyeste viden på området, argumenterer for et fagdidaktisk fokus og kommer med inspiration til implementeringen af it som en fælles opgave for hele skolen. Dernæst følger kapitler rettet mod de enkelte fag, som for en stor dels vedkommende indeholder konkrete, afprøvede forløb til inspiration.Bogens kapitler er skrevet af Maja Abildgaard, Hanne Voldborg Andersen, Dorthe Carlsen, Kim Christiansen, Karsten Gynther, Roland Hachmann, Dorte Haraldsted, Simon Hempel-Jørgensen, Rasmus Sune Jørgensen, Nicolai Munksby, Lars Nissen, Stine Hjorth Pedersen, Niels Rebsdorf, Anna Støttrup, Rikke Teglskov, Ellen Thisted, Pernille Reenberg, Thomas Rieks, Rasmus Helmin Kongstad WellingBogen er blevet til i et samarbejde mellem Danmarks Lærerforening og Dafolo Forlag