Bøger af Drude Dahlerup

Målet om ligestilling mellem kønnene har længe været indlejret i den nationale fortælling om dansk demokrati og velfærd, ja ligestilling er ligefrem medtaget i den danske kanon. Der har været stolthed over at være foregangsland sammen med de øvrige nordiske lande. I de seneste årtier er Danmark imidlertid faldet ned ad på de internationale indekser over ligestilling.Er vi overhovedet enige om, hvad ligestilling indebærer? Hvordan forklares eksisterende uligheder mellem kønnene, og hvilke ligestillingspolitiske instrumenter kan accepteres – om nogen overhovedet – på vej mod reel ligestilling mellem kønnene?Bogen giver et substantielt bidrag til forståelsen af det danske ligestillingspolitiske regime gennem analyser af konflikt og konsensus om ligestilling i dansk politik siden 1970.I en ny model om ’de tre spor’ viser bogen, hvordan ligestillingspolitikken er blevet besluttet skiftevis af Folketinget via lovgivning, af arbejdsmarkedets parter i overenskomsterne og af domstolene. I egne surveys undersøges holdninger til ligestilling og ligestillingspolitik både i Folketinget og i den danske befolkning i sammenligning med den svenske og norske.Ud fra forfatternes indgående kendskab til emnet afdækker bogen en række paradokser i dansk ligestillingspolitik.Bogen er redigeret af Anette Borchorst, professor på Aalborg Universitet og Drude Dahlerup, professor emerita ved Stockholms Universitet og gæsteprofessor på RUC.

Men lige meget om man fikar, køber karameller, laver et pitstop hos Günther eller er til fine dining hos Grupp F12, har jeg aldrig mødt nogen, der ikke gerne vil tilbage til Stockholm. Har man været der om vinteren og drukket stærk glögg og spist brunkager med blåskimmelost på en hyggelig café, skal byen selvfølgelig også opleves i strålende solskin med friskpillede rejer, en drink i hånden og festen lurende bag det næste hjørne. Har man én gang spist store fade med østers og skaldyr på Sturehof en sommeraften, vil man altid tilbage til Stockholm. Altid.Maria Meldgaard, citat fra bogen

"I arbejderbevægelsens barndom var spørgsmålet ikke, HVORDAN kvinderne skulle organiseres, men OM bevægelsen overhovedet skulle satse på at organisere kvinderne. I den tidlige industrialiseringsfase fremkom i alle europæiske lande krav om forbud mod kvinders arbejde uden for hjemmet. Enten udtrykt helt generelt eller som forbud mod kvindearbejdet i industrien."Drude Dahlerups artikel fra 1979 omhandler den hårde kamp for kvinders rettigheder inden for det danske socialdemokrati i perioden 1908-1969 og den heftige debat, der florerede om, hvorvidt kvinder overhovedet skulle organiseres. Artiklen belyser en vigtig tid, hvor kvindekampen og arbejderkampen risikerede at komme i konflikt.Drude Dahlerup (f. 1945) er dansk kvinde- og samfundsforsker og professor i statskundskab tilknyttet Stockholm Universitet og RUC. I 1970 var hun med til at starte Rødstrømpebevægelsen i Danmark som en del af den nye internationale kvindebevægelse og har lige siden kæmpet for kvinders rettigheder i både Danmark og i udlandet.I 1990’erne markerede Drude Dahlerup sig i kampen mod EU og var i 1992 med til at stifte JuniBevægelsen, som blev en af de ledende EU-kritiske bevægelser.Drude Dahlerup var med til at udvikle den nye kvindeforskning, i dag kønsforskning, i Danmark, i Norden og internationalt, og hun har været leder af Center for kvinde- og kønsstudier ved Aarhus Universitet samt medlem af bestyrelsen for KVINFO.

I denne bog spørger Drude Dahlerup, hvorfor det trods mange års fremgang skal tage så lang tid at opnå fuld inklusion af kvinder i det politiske liv. Kvinder har kun en fjerdedel af pladserne i verdens parlamenter, og i de nye globale styresystemer er kvinderepræsentationen endnu mindreDahlerups svar er baseret på hendes mangeårige forskning. De bringer eksempler fra hendes arbejde som international konsulent omkring integrering af kvinder i politiske beslutningsprocesser. Den danske udvikling sættes ind i et internationalt perspektiv.Citat fra bogen:"At tilbageskridt i ligestillingen er en reel risiko, er for mange andre lande i verden ingen nyhed. Men det er først for alvor gået op for os i de gamle demokratier efter valget af en sexistisk og racistisk præsident i verdens hidtil stærkeste magt og med udviklingen af illiberale partier og demokratier i visse europæiske lande. Der synes i visse lande at være opstået en ny modreaktion mod feminismen – en anti-gender-bevægelse mod kvinders og seksuelle minoriteters rettigheder – og det, længe før fuld ligestilling er levet en realitet."

"Når man ikke kan se skoven for bare træer. Om kvinder og køn i forskningen" er en undersøgelse af kvinder som analytisk kategori inden for videnskaben samt kvindeforskningens kritik af den traditionelle forskning. I artiklen diskuterer Drude Dahlerup, om de eksisterende videnskabelige teorier og begreber kan bruges, når kvinders situation og magtforholdet mellem kønnene skal analyseres. Hvilken betydning har forskersubjektets køn eksempelvis? Findes der en særlig kvindelig erkendelse, som står i modsætning til den mandlige? Og hvad betyder køn som struktureringsprincip? Artiklen blev første gang udgivet som en del af bogen "Dømmekraft. Objektivitet, subjektivitet og videnskab" i 1989.Drude Dahlerup (f. 1945) er dansk kvinde- og samfundsforsker og professor i statskundskab tilknyttet Stockholm Universitet og RUC. I 1970 var hun med til at starte Rødstrømpebevægelsen i Danmark som en del af den nye internationale kvindebevægelse og har lige siden kæmpet for kvinders rettigheder i både Danmark og i udlandet.I 1990’erne markerede Drude Dahlerup sig i kampen mod EU og var i 1992 med til at stifte JuniBevægelsen, som blev en af de ledende EU-kritiske bevægelser.Drude Dahlerup var med til at udvikle den nye kvindeforskning, i dag kønsforskning, i Danmark, i Norden og internationalt, og hun har været leder af Center for kvinde- og kønsstudier ved Aarhus Universitet samt medlem af bestyrelsen for KVINFO.

"Kan arbejdsmarkedets kønsopdeling brydes?" er en analyse af arbejdsmarkedet i Danmark anno 1989. Det er en undersøgelse af den kønssegregering, der præger arbejdsmarkedet og hvilke konsekvenser, det medfører. En af de væsentlige pointer er, at den asymmetriske fordeling af arbejde er med til at opretholde ulige strukturer herunder spørgsmålet om løngabet mellem mænd og kvinder. Drude Dahlerup yder her et vigtigt bidrag til den politiske og offentlige samtale om lige muligheder for kønnene, ligeløn og magtstrukturer. Artiklen blev udgivet første gang som en del af bogen "Køn sorterer. Kønsopdeling på arbejdspladsen".Drude Dahlerup (f. 1945) er dansk kvinde- og samfundsforsker og professor i statskundskab tilknyttet Stockholm Universitet og RUC. I 1970 var hun med til at starte Rødstrømpebevægelsen i Danmark som en del af den nye internationale kvindebevægelse og har lige siden kæmpet for kvinders rettigheder i både Danmark og i udlandet.I 1990’erne markerede Drude Dahlerup sig i kampen mod EU og var i 1992 med til at stifte JuniBevægelsen, som blev en af de ledende EU-kritiske bevægelser.Drude Dahlerup var med til at udvikle den nye kvindeforskning, i dag kønsforskning, i Danmark, i Norden og internationalt, og hun har været leder af Center for kvinde- og kønsstudier ved Aarhus Universitet samt medlem af bestyrelsen for KVINFO.

"Da ligestilling kom på dagsordenen" er en analyse af ligestillingskampen i perioden 1965 til 1990, hvor ligestilling og kvindepolitik for alvor kom på den politiske dagsorden. Der er med tiden sket store kvantespring for kvinders rettigheder, og mange af kravene fra den første bølge af kvindebevægelsen i 1800-tallet er for længst opnået, herunder kvinders stemmeret og kvinders formelle adgang til uddannelse. Anderledes ser det ud på en række andre punkter som eksempelvis ligeløn. I denne artikel, der oprindeligt blev udgivet som en del af bogen "Kvinder på Tinge" i 1990, tager Drude Dahlerup et historisk blik på ligestillingen, herunder temaer som familien og ægteskabet som institution, barselsrettigheder, de politiske institutioner og kvinder på arbejdsmarkedet.Drude Dahlerup (f. 1945) er dansk kvinde- og samfundsforsker og professor i statskundskab tilknyttet Stockholm Universitet og RUC. I 1970 var hun med til at starte Rødstrømpebevægelsen i Danmark som en del af den nye internationale kvindebevægelse og har lige siden kæmpet for kvinders rettigheder i både Danmark og i udlandet.I 1990’erne markerede Drude Dahlerup sig i kampen mod EU og var i 1992 med til at stifte JuniBevægelsen, som blev en af de ledende EU-kritiske bevægelser.Drude Dahlerup var med til at udvikle den nye kvindeforskning, i dag kønsforskning, i Danmark, i Norden og internationalt, og hun har været leder af Center for kvinde- og kønsstudier ved Aarhus Universitet samt medlem af bestyrelsen for KVINFO.

I denne artikel fra 1981, der oprindeligt blev udgivet som en del af antologien "Kvindestudier 5. Utopi og subkultur", kaster Drude Dahlerup lys over den franske filosof Charles Fouriers (1772-1837) vidtgående tanker om kvindernes nye vilkår i den ideelle stat. Artiklen omhandler Fouriers tanker om sammenhængen mellem friere kærlighedsforhold og ophævelsen af den private ejendomsret, samt hvilken indflydelse disse forandringer kunne have på kvinders vilkår.Drude Dahlerup (f. 1945) er dansk kvinde- og samfundsforsker og professor i statskundskab tilknyttet Stockholm Universitet og RUC. I 1970 var hun med til at starte Rødstrømpebevægelsen i Danmark som en del af den nye internationale kvindebevægelse og har lige siden kæmpet for kvinders rettigheder i både Danmark og i udlandet.I 1990’erne markerede Drude Dahlerup sig i kampen mod EU og var i 1992 med til at stifte JuniBevægelsen, som blev en af de ledende EU-kritiske bevægelser.Drude Dahlerup var med til at udvikle den nye kvindeforskning, i dag kønsforskning, i Danmark, i Norden og internationalt, og hun har været leder af Center for kvinde- og kønsstudier ved Aarhus Universitet samt medlem af bestyrelsen for KVINFO.

Håndbogen "Vi har ventet længe nok" fra 1988 tager pulsen på kvinderepræsentationen i politik i de nordiske lande og kaster lys over de initiativer, der kan være med til at øge kvinders repræsentation og magt i de politiske arenaer. Bogen giver et spændende indblik i, hvilke problemstillinger kvinder stod over for i politik i slutningen af 1980’erne, og kan endvidere bruges til at tackle de hindringer, der stadig i dag er med til at gøre det sværere at være kvinde i politik end mand.Drude Dahlerup (f. 1945) er dansk kvinde- og samfundsforsker og professor i statskundskab tilknyttet Stockholm Universitet og RUC. I 1970 var hun med til at starte Rødstrømpebevægelsen i Danmark som en del af den nye internationale kvindebevægelse og har lige siden kæmpet for kvinders rettigheder i både Danmark og i udlandet.I 1990’erne markerede Drude Dahlerup sig i kampen mod EU og var i 1992 med til at stifte JuniBevægelsen, som blev en af de ledende EU-kritiske bevægelser.Drude Dahlerup var med til at udvikle den nye kvindeforskning, i dag kønsforskning, i Danmark, i Norden og internationalt, og hun har været leder af Center for kvinde- og kønsstudier ved Aarhus Universitet samt medlem af bestyrelsen for KVINFO.

"Rejs jer, kvinder," stod der på bannerne til den første rødstrømpedemonstration i København den 8. april 1970, hvor en flok unge kvinder med røde strømper og udstoppede kæmpebarme marcherede ned ad Strøget. Rødstrømpebevægelsen var født, og den kom til at spille en enorm rolle i den danske kvindekamp.Drude Dahlerup, der selv var en del af Rødstrømpebevægelsen, fortæller i dette tobindsværk fra 1998 om de fandenivoldske kvinder, deres mål og metoder, og hvad der senere blev af dem og deres ideologi.I andet bind beskrives blandt andet Rødstrømpebevægelsens placering i feminismens idéhistorie, forholdet til den klassekamp, der foregik i 1970’erne, rødstrømpernes rolle i dansk politik, samt hvad der blev af de enkelte personer og selve ideologien, da foreningen blev opløst i 1985.Drude Dahlerup (f. 1945) er dansk kvinde- og samfundsforsker og professor i statskundskab tilknyttet Stockholm Universitet og RUC. I 1970 var hun med til at starte Rødstrømpebevægelsen i Danmark som en del af den nye internationale kvindebevægelse og har lige siden kæmpet for kvinders rettigheder i både Danmark og i udlandet.I 1990’erne markerede Drude Dahlerup sig i kampen mod EU og var i 1992 med til at stifte JuniBevægelsen, som blev en af de ledende EU-kritiske bevægelser.Drude Dahlerup var med til at udvikle den nye kvindeforskning, i dag kønsforskning, i Danmark, i Norden og internationalt, og hun har været leder af Center for kvinde- og kønsstudier ved Aarhus Universitet samt medlem af bestyrelsen for KVINFO.

"Rejs jer, kvinder," stod der på bannerne til den første rødstrømpedemonstration i København den 8. april 1970, hvor en flok unge kvinder med røde strømper og udstoppede kæmpebarme marcherede ned ad Strøget. Rødstrømpebevægelsen var født, og den kom til at spille en enorm rolle i den danske kvindekamp.Drude Dahlerup, der selv var en del af Rødstrømpebevægelsen, fortæller i dette tobindsværk fra 1998 om de fandenivoldske kvinder, deres mål og metoder, og hvad der senere blev af dem og deres ideologi.I første bind beskrives blandt andet Rødstrømpebevægelsens opbygning, forholdet til den etablerede feminisme, de specifikke grupper rundt omkring i landet og den feministiske kunstneriske virksomhed.Drude Dahlerup (f. 1945) er dansk kvinde- og samfundsforsker og professor i statskundskab tilknyttet Stockholm Universitet og RUC. I 1970 var hun med til at starte Rødstrømpebevægelsen i Danmark som en del af den nye internationale kvindebevægelse og har lige siden kæmpet for kvinders rettigheder i både Danmark og i udlandet.I 1990’erne markerede Drude Dahlerup sig i kampen mod EU og var i 1992 med til at stifte JuniBevægelsen, som blev en af de ledende EU-kritiske bevægelser.Drude Dahlerup var med til at udvikle den nye kvindeforskning, i dag kønsforskning, i Danmark, i Norden og internationalt, og hun har været leder af Center for kvinde- og kønsstudier ved Aarhus Universitet samt medlem af bestyrelsen for KVINFO.

"I løbet af 1970’erne er der i de fleste vestlige lande skudt en række nye forsknings- og undervisningsdiscipliner op, der ofte samles under betegnelser som kvindeforskning, kvindestudier, feminologi m.v. Særlig i USA har sådanne kvindestudier vundet frem men også i mange europæiske lande, herunder Danmark, kan der spores en sådan udvikling."I sin artikel fra 1974 tager Drude Dahlerup pulsen på det nye forskningsfelt, som hun selv har spillet en stor rolle i lige siden dets fremkomst. Kvindestudier, feminisme og kvindeforskning er blot nogle af de udtryk, man har brugt om studiet af kvinders vilkår og rettigheder. Drude Dahlerups artikel beskriver de mange nye kvindestudier og baggrunden for deres fremkomst i starten af 1970’erne i Europa og USA.Drude Dahlerup (f. 1945) er dansk kvinde- og samfundsforsker og professor i statskundskab tilknyttet Stockholm Universitet og RUC. I 1970 var hun med til at starte Rødstrømpebevægelsen i Danmark som en del af den nye internationale kvindebevægelse og har lige siden kæmpet for kvinders rettigheder i både Danmark og i udlandet.I 1990’erne markerede Drude Dahlerup sig i kampen mod EU og var i 1992 med til at stifte JuniBevægelsen, som blev en af de ledende EU-kritiske bevægelser.Drude Dahlerup var med til at udvikle den nye kvindeforskning, i dag kønsforskning, i Danmark, i Norden og internationalt, og hun har været leder af Center for kvinde- og kønsstudier ved Aarhus Universitet samt medlem af bestyrelsen for KVINFO.

"Den udbredte EU-skepsis i Danmark behandles i medierne ofte blot som et uartikuleret brøl fra folkedybet. Med denne lille bog vil jeg fortælle, hvad der egentlig ligger til grund for modstanden mod EU-projektet. Hvad er meningen med mit nej til Unionen?"I "Hvad er meningen!? Et kontant svar om EU" giver en af Danmarks mest prominente EU-modstandere en redegørelse for, hvad det er, hun er imod ved Unionen. Med saglige og klare argumenter tager hun til genmæle over for de mange EU-positive politikere og meningsdannere, der lægger ord i munden på EU-skeptikere i stedet for at lytte til, hvad der egentlig bliver sagt. Bogen udkom første gang i 1998 og giver et spændende indblik i debatten om EU, som den så ud i slutningen af 1990’erne.Drude Dahlerup (f. 1945) er dansk kvinde- og samfundsforsker og professor i statskundskab tilknyttet Stockholm Universitet og RUC. I 1970 var hun med til at starte Rødstrømpebevægelsen i Danmark som en del af den nye internationale kvindebevægelse og har lige siden kæmpet for kvinders rettigheder i både Danmark og i udlandet.I 1990’erne markerede Drude Dahlerup sig i kampen mod EU og var i 1992 med til at stifte JuniBevægelsen, som blev en af de ledende EU-kritiske bevægelser.Drude Dahlerup var med til at udvikle den nye kvindeforskning, i dag kønsforskning, i Danmark, i Norden og internationalt, og hun har været leder af Center for kvinde- og kønsstudier ved Aarhus Universitet samt medlem af bestyrelsen for KVINFO.

Konflikt og konsensus ser bl.a. på:– Er vi overhovedet enige om, hvad ligestilling indebærer?– Hvordan eller om politikerne og arbejdsmarkedets parter driver ligestilling i dag.– Kønskvotering som det mest kontroversielle ligestillingsredskab.– Polarisering i kvinders og mænds holdninger.I en ny model om ’de tre spor’ viser bogen, hvordan ligestillingspolitikken er blevet besluttet skiftevis af Folketinget via lovgivning, af arbejdsmarkedets parter i overenskomsterne og af domstolene. I egne surveys undersøges holdninger til ligestilling og ligestillingspolitik både i Folketinget og i den danske befolkning i sammenligning med den svenske og norske. Ud fra forfatternes indgående kendskab til emnet afdækker bogen en række paradokser i dansk ligestillingspolitik.Bogen er redigeret af Anette Borchorst, professor på Aalborg Universitet og Drude Dahlerup, professor emerita ved Stockholms Universitet og gæsteprofessor på RUC.Øvrige forfattere er Jørgen Goul Andersen, Lise Rolandsen Agustín, Ditte Shamshiri- Petersen, Mari Teigen og Maria Thiemer.