Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger af Ebbe Preisler

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Sprogmusikalsk billedbog for unge og voksne
    af Klaus Albrectsen & Ebbe Preisler
    177,95 kr.

    Bogen er en antologi af 73 danske tekster plus en svensk og en islandsk, gamle, ældre, nyere og nye, prosa og lyrik imellem hinanden, mørke og lyse, humoristiske og alvorlige. Teksterne er ikke ordnet efter noget princip, tværtimod. Samtlige tekster modsvares af nye originale tegninger. Bogen vil begejstre og inspirere til yderligere læsning og fordybelse. Fokus er på forfatternes tonefald og teksternes billeddannende evner. Bogen vil ikke være en kanon eller et akademisk indspark. Udvalget er kurateret af Ebbe Preisler, som også har skrevet de forbindende tekster. Bogen er en art litterær playliste.Ebbe Preisler har arbejdet i filmbranchen i 50 år, dels som producent af dokumentarfilm, dels som sekretariatschef og skaber af og kurator for visningsaktiviteten MandagsDokumentar med mere en 400 arrangementer og visning af mere end 1000 kort- og dokumentarfilm. EP udgav 1997 en antologi i samarbejde med Johannes Møllehave, en prædikensamling med titlen ’Det skal råbes fra tagene’. EP forskede og samlede materiale i 5 år til bogen om det særlige danske fænomen lejlighedssange, ’Om lidt er sangen klar…’, der udkom i 2011. To år senere, i 2013, udgav han ’Happy End’ en bog om ’ugeblade, kiosklitteratur og en familie i branchen’, m.a.o, en blanding af fagbog og biografi. Alle bøger er fint anmeldt og anbefalet af bibliotekskonsulenter.Tegner Klaus Albrectsen har en lang karriere bag sig som bladtegner i både Danmark, Sverige og Norge. Han har desuden tegnet til en lang række bøger, primært for børn og unge, samt til blade og magasiner. Også plakater og anden kunst har han frembrag og udstillet. ’Livstegn’ fra XXXX er hans gennemillustrerede selvbiografi. KA er anerkendt som en af Danmarks allerbedste tegnere med et væld af egne stærke og humoristiske ideer. KA og EP har samarbejdet om EPs to sidstnævnte bøger

  • - En fortælling om livsfylde. Har vi pligt til at leve til den bitre ende?
    af Ebbe Preisler
    115,95 - 252,95 kr.

    I december 2023 gav Ebbe Preisler sig selv og sin kone Mariann Preisler en dødelig dosis metadon. Hun døde, han overlevede og blev efterfølgende sigtet for drab. I MÆT AF DAGE fortæller Ebbe Preisler for første gang hele historien om sit og Marianns liv sammen gennem 55 år.Det er historien om at vokse op som krigsbørn i 1940’erne i sovebyerne Virum og Sorgenfri, om det første møde på en færge mellem Hundested og Grenå, om Thylejren og ungdomsoprøret, om et kærligt og kaotisk familieliv og to rige arbejdsliv, Mariann som kunstner og Ebbe som dokumentarfilmproducent. I 1990’erne får Mariann konstateret Parkinsons, og Ebbe bliver med tiden ansat af Frederiksberg Kommune som hendes personlige hjælper. Men fra 2021 forværres hendes tilstand, og i 2023 får ægteparret trykt en kronik i Politiken med rubrikken ”Vi vil gerne dø”. Bogen er et generationsportræt og et personligt vidnesbyrd om at være mæt af dage efter et langt og meningsfyldt liv. Og det er en nøgtern og rørende fortælling, der stiller spørgsmålet: ”Har vi pligt til at leve til den bitre ende?”

  • af Christian Jensen, Jørn Henrik Olsen, Anne Hjælmsø, mfl.
    112,95 kr.

    Når vi taler om sproget i lyst og nød, tænker vi på sproget, når vi er glade, og sproget, når vi er kede af det, plus alle de nuancer, der er inden for de to udtryk. Men sproget kan også være i direkte nød – selve sproget – fordi det ikke bliver anvendt så godt, som det fortjener; det bliver ikke ordrigt, og det bliver ikke nuanceret, hvis vi sjusker og fortrinsvis bruger vanesætninger. Vi skal huske at komme rundt i hjørnerne. Sproget har en detaljerigdom, som ikke skal stå i skyggen af nye friske slangudtryk, som er knap så detaljerede, men rappe og lyder kvikke. Det vil jo sige, at der står en masse til rådighed, som ikke bliver brugt, mens andet bliver brugt igen og igen, til det er udpint. Et sprog i nød kan sammenlignes med en fisk, der snapper efter vejret og kun med besvær får sit iltbehov dækket. Sådan står sproget der i vandskorpen og vånder sig, og den sprogglade og -øvede bruger føler sig snydt. Der tales og gestikuleres, men der mangler noget.Indhold»Følsomhed og forståelse« af Anne Hjælmsø (s. 17-27)»Litteraturen gav mig en tryghed, jeg aldrig vil svigte« af Christian Jensen (s. 29-36)»Dansk som sproglig dannelse« af Mischa Sloth Carlsen (s. 37-44)»Sprogmusik« af Ebbe Preisler (s. 45-58)»Når døden har talt« af Jesper Stange (s. 59-66)»Sprogets terapeutiske indfarvning« af Jørn Henrik Olsen (s. 67-72)»Sproget i lyst og nød« af Jørgen Christian Wind Nielsen (s. 73-77)»Tonen og melodien« af Knud Lindholm Lau (s. 79-105)»Kærlig fyring i sorgens flow« af Niels Åkerstrøm Andersen (s. 107-118)

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.