Bøger af Eberhard Harbsmeier

Samlet fremstilling af den praktiske teologi i nyere tid. Første del om kirkekundskab, kirkesociologi, kirkesyn, mission, diakoni, menighedsliv og præsteembede. Anden del om gudstjeneste, dåb, konfirmation, bryllup, begravelse, prædiken, sjælesorg ogundervisning.

Paul Tillich er en af de mest betydningsfulde teologer i nyere tid og måske mere aktuel i dag end nogensinde. Om det gælder forholdet mellem kirke og kultur, mellem religion og modernitet eller spørgsmålet om gudsbegrebet er Tillich en væsentlig og uomgængelig samtalepartner. Ja, man kan næppe forstå den religionspædagogiske debat i dag uden at kende Tillich som baggrund. Han fastholder, at religion ikke kan marginaliseres i en privatsfære, men er en uundværlig dybdedimension i kultur, samfund og menneskeliv. Den religiøse dimension indeholder artikler, der spænder fra Tillichs syn på kultur og politik, hans religionsbegreb og skelsættende korrelationsmetode, til hans overvejelser om gudsbegrebet - alt sammen sat i relation til den religionspædagogiske debat.Bidrag af Kjeld Holm, Svend Bjerg, Troels Nørager, Eberhard Harbsmeier og Steffen Johannessen.

Præstegården i Danmark – kultur og teologi handler om en vigtig side af den udvikling i kultur og samfund, som reformationen førte med sig: præstegården. Med reformationen kunne præsterne gifte sig. Dermed blev præstegården ikke kun bolig for præsten, men blev ramme om et familieliv, der forventedes at kunne være forbillede i sognet. Med tiden blev præstegårdene også åndelige kraftcentre, og præsterne fik som statsembedsmænd ansvar for en række samfundsopgaver.Det belyses her fra forskellige vinkler: præste­gårdens kulturhistorie generelt, præste­konernes rolle, præstebilleder i litteraturen, folks forståelse af præsten mm. Det drøftes, hvor meget der er myte, og hvor meget der er realitet i det romantiske billede af livet i præstegården.En række artikler handler om præstegårdsteologi. Et særkende for dansk teologi er, at højt kvalificeret teologi er blevet til i præste­gårdene tæt forbundet med præsternes virke i kirke og sogn.

Im Jahre 1518 erschien die berühmte Schrift des Humanisten und späteren Baseler Reformators Johannes Oekolampad über das Osterlachen. Diese Schrift wird hier zum ersten Mal in einer kommentierten Ausgabe mit einer deutschen Übersetzung vorgestellt. Zugleich bietet dieses Buch sowohl eine historische Untersuchung des Osterlachens als auch eine geistes- und kulturgeschichtliche Untersuchung des Lachens. Während das Lachen in der Geschichte zunächst stets nur im negativen Sinne als höhnisches, dummes und deshalb ethisch verwerfliches Gelächter erschien, vollzog sich seit der Aufklärung ein radikaler Wandel, da das Lachen nunmehr vor allem in seinen positiven und lebensbejahenden Aspekten gesehen wurde. Dieses Buch ist damit sowohl eine Monographie über einen zentralen Text als auch eine umfassende und materialreiche Darstellung und Diskussion der Geschichte des Lachens, die sowohl philosophisch als auch theologisch höchst relevant ist.

De kirkelige handlinger er af stor folkelig og folkekirkelig betydning. Bogens forfattere sætter fokus på de kirkelige handlinger som overordnet kategori, på ægteskabet og vielsestalen, begravelsestalen, dåben, konfirmationsforberedelsen og konfirmationen.

Eberhard Harbsmeier har i løbet af sine 15 år som præst, 10 år som lektor ved Det Teologiske Fakultet i København og 17 år som rektor for Teologisk Pædagogisk Center i Løgumkloster sat sit præg på den teologiske og kirkelige debat i Danmark. Lige fra årene som ung præst (og dansktalende tysker!) til på det seneste at have været drivkraft i den kirkelige fejring af Søren Kierkegaard jubilæet i 2013 har Harbsmeier været inviteret ud som en dybt engageret underviser, foredragsholder og prædikant. Med dette festskrift præsenteres et udvalg af Eberhard Harbsmeiers videnskabelige og folkeligt formidlende arbejder, der dækker mere end 25 års forfattervirksomhed, og som giver et samlet indtryk af den store vifte af fagområder, han har beskæftiget sig med, og hvormed han har været med til at udvikle navnlig den praktiske teologi som akademisk og pastoral disciplin. Bogen er desuden forsynet med en selvbiografisk skitse skrevet til dette formål.