Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage
Forlænget returret til d. 31. januar 2025

Bøger af Elisabeth Friis

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Lemme-løsning og bevingede ord i græsk kærlighedspoesi
    af Elisabeth Friis
    188,95 - 308,95 kr.

    Hvad taler vi om når vi taler om Eros? Den oldgræske poesis kærlighedsbegreber er kropsligt forankrede og forbløffende forskelligartede. Eros har ikke ét ansigt, men mange.Heteroseksualitet, homoseksualitet og biseksualitet er ikke skarptskårne kategorier i en græsk sammenhæng. Andre spørgsmål påkalder sig de elskendes interesse: Er lysten hård, blød, varm, kold, stor, lille, passiv, aktiv, blid, aggressiv, glat, behåret, vedblivende eller flygtig?Og så er den græske Eros en komisk affære: Med disse nye læsninger – og nye oversættelser – af erotikkens billedsprog rammes moderne menneskers nyttetænkning lystigt af Eros' nytteløse ønske om et "nu-igen!".Forfatter Elisabeth Friis (f. 1973) er magister og ph.d. i litteraturvidenskab. Fra 2011 lektor på Lunds Universitet. Medredaktør af det danske tidsskrift KRITIK.

  • Spar 28%
    af Anne Fastrup, Elisabeth Friis, Tue Andersen Nexø, mfl.
    115,95 kr.

    Året 1492 markerede et vendepunkt i europæisk historie: Kun to dage inde i det herrens år overdrog emiren af Granada det sidste muslimske fyrstendømme i Vesteuropa til Spaniens kongepar, Ferdinand og Isabella, og godt ti måneder senere ankom Christoffer Columbus til Bahamas uden at gøre sig klart, at han dermed havde påbegyndt udforskningen af to helt ukendte kontinenter. Et nyt kristent Europa og en hel ny verden var med ét kommet på tegnebrættet, og Europas historie blev i de følgende århundreder præget af opdagelsesrejser, kolonier og imperiale ambitioner. - En ny verdensorden var indstiftet, og i kølvandet fulgte konfrontationer mellem forskellige kulturer og levemåder, der måtte udtrykkes i datidens fortællinger.Europæisk litteratur 1500-1800. Verden udforsker en række litterære hovedværkers politiske historie og betydning for en verden, der var ved at blive global. Gennem læsninger af blandt andet Cervantes' Don Quixote, Shakespeares The Tempest og Voltaires Candide undersøger bogen, hvordan forfattere reflekterede og artikulerede ikke blot opdagelsen af Amerika og uddrivelsen af muslimerne af Europa, men også andre afgørende geopolitiske begivenheder som Vasco da Gamas rejse til Indien, slaget ved Lepanto, Syvårskrigen og Napoleons felttog i Egypten.Europæisk litteratur 1500-1800. Verden er første bind af i alt fire om periodens litteratur og fremvæksten af vores moderne politiske horisont. De tre andre bind vil behandle staten, samfundet og individet, og tilsammen markerer de fire bind en nyere vending i litteraturforskningen hen imod Europas grundlæggende politiske spørgsmål.

  • af Elisabeth Friis
    98,95 kr.

    Pia Juul er en bog om Pia Juuls forfatterskab, skrevet af Elisabeth Friis, lektor i Litteraturvidenskab på Lunds Universitet. Hvorfor dukker spøgelser og krimigenren op hos Pia Juul, når hendes digte handler om sprogskepsis? Kan det være sundt at være en kommunikationsfornægter? Der er meget at tage fat i, når man først for alvor læser sig ned i Pia Juuls forfatterskab.ARENA MONOGRAFI er en ny serie af monografier om dansk samtidslitteratur, som redigeres af Tue Andersen Nexø og Elisabeth Friis. Med denne serie ønsker forlaget Arena at bidrage til udviklingen af den kvalificerede samtale om nyere, dansk litteratur.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.