Bøger af Ellen Nørgaard

Da skolen blev sin egen. 1920-1970 handler om en tid, hvor folkeskolen blev den fælles skole for langt de fleste børn, og hvor stadig flere elever fortsatte deres skolegang efter 7. klasse. Nye reformpædagogiske ideer om en skole med barnet i centrum og en mindre autoritær lærerrolle tonede frem i skyggen af de to verdenskrige, men mange steder forandrede skolens hverdag sig kun lidt. I takt med at land blev til by, økonomien blev bedre, og de nye ideer fik øget gennemslagskraft, begyndte undervisnings- og omgangsformer dog at ændre sig - og spanskrøret blev afskaffet. Kirkens århundredlange indflydelse på skolen svandt gradvist, mens nye psykologiske ekspertgrupper kom til. Med dem fulgte en udbygget særundervisning til de svageste elever. Sammen med periodens mange skoleforsøg og en længere og mere akademisk læreruddannelse skabte det en egen respekt om skolen. Andre kræfter skubbede også på udviklingen, hvad enten det var forældre, der ønskede mere uddannelse til deres børn, eller erhvervsliv og politikere, som talte for intelligensreservernes mobilisering i vækstens, velfærdens og demokratiets navn.

Pædagogikhåndbogen beskriver pædagogikkens vidensområde gennem seks tilgange: Pædagogikkens historie (hvad er baggrunden for det skolesyn vi har i dag?) Pædagogisk filosofi (hvad er skolens formål og etiske grundlag?) Pædagogisk sociologi (hvad er skolen sociale virkelighed?) Pædagogisk psykologi (hvad er udvikling, læring og motivation?) Pædagogisk antropologi (hvordan bliver skolens kulturelle mønstre synlige?) Didaktik (hvordan bliver pædagogik til planlægning, gennemførsel og evaluering af undervisning?)Pædagogikhåndbogen præsenterer et vidensgrundlag, som den studerende kan bruge til at reflektere over praksis med. Bogen er tænkt som den studerendes arbejdsredskab gennem hele studiet. Den henvender sig til læreruddannelsen og pædagogiske bachelor-, diplom- og kandidatuddannelser. Pædagogikhåndbogen er et originalt værk, der er sammensat af nyskrevne og reviderede kapitler fra udgivelsen Pædagogikhåndbogen, 1. udgave.

For omkring 100 år siden satte tre danske pædagoger sig for at undervise og opdrage deres elever til at blive frie og naturlige børn – til barnets og samfundets bedste. Deres ideer stod i skærende kontrast til praksis i tidens strengt disciplinerende folkeskole. De tre var skolebestyrer Thora Constantin-Hansen, lærer Olaf de Hemmer Egeberg og skoleinspektør Asger Rosenstand Schacht, og de var alle inspireret af en international strømning, som de mødte på rejser, kongresser, ved foredrag, i foreninger og tidsskrifter. De tre reformpædagoger, som vi ville kalde dem i dag, udviklede tre vidt forskellige visioner, som fik betydning for form og indhold i den danske folkeskole.

Hvornår kan man tale om indoktrinering i folkeskolen? Hvem udøver den og hvordan dokumenteres den? Hvilke konsekvenser har en debat om indoktrinering for udvælgelse af skolebogsmateriale, for folkeskolelovgivning og ikke mindst i forhold til undervisningen?Ellen Nørgaard giver i denne bog en nuanceret historisk redegørelse for den såkaldte indoktrineringsdebat i 1970'erne, dens forudsætninger og konsekvenser. Debatten fremstilles ofte som et spørgsmål om, at uskyldige, progressive lærere blev kritiseret af reaktionære embedsmænd og politikere.Bogen er et forsøg på at revidere en sådan forenklet opfattelse. Begivenhederne sættes ind i sin samfundsmæssige sammenhæng, hvorved flere historier træder frem: i den kolde krigs skygge og i forlængelse af ungdomsoprøret forsøgte fagbevægelsen og venstreorienterede intellektuelle at ændre folkeskolens bøger. Marxistisk indoktrinering blev heftig debatteret, en ny dansk og international pædagogisk litteratur blev udsendt, samfundskritiske lærere organiserede sig, og den pædagogiske forskning blev gjort mere sociologisk og praksisrelateret. Dette var grundlæggende ændringer af forståelsen af skolens samfundsmæssige funktion, hvad borgerlige politikere protesterede imod. Men påstanden om marxistisk, indoktrinerende undervisning i folkeskolen lod sig imidlertid ikke dokumentere. Dette stoppede dog langt fra den kulturkamp, som debatten var udtryk for.Bogen henvender sig til lærere og lærerstuderende, men alle med interesse for skolens betydning for børns politiske og etiske dannelse vil have glæde af den.