Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger af Else Marie Lehman

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Else Marie Lehman
    207,95 kr.

    Tag med til Fyn og oplev de hemmelige, underfundige og anderledes steder, som selv de lokale ikke nødvendigvis kender.111 steder på Fyn som du skal se viser vej til Skodamuseet, Titanias palads, de bedste cykelruter, undervandsoplevelser, japanske haver og meget mere.Både fynboen, den tilbagevendende sommerhusejer og turisten, der kommer for første eller anden gang, kan få nysgerrigheden pirret og ny inspiration til ture rundt på den smukke ø.111 steder på Fyn som du skal se er fjerde bind til en dansk destination i den internationale guidebogsserie. Tidligere er udkommet bøger om København, Lolland-Falster og Den jyske Vestkyst.Else Marie Lehman er forfatter og journalist. Hun er oprindeligt fra Jylland, men læste journalistik i Odense, hvor hun også forelskede sig i en fynbo. I dag bor hun i København, men tager jævnligt tilbage til Fyn at besøge venner og svigerfamilie.

  • af Else Marie Lehman
    93,95 kr.

    Min egen rejsedagbog er til alle rejseglade børn i alderen 6-7 år til omkring de 12. Den er til den søde ventetid før rejsen, hvor I sammen kan planlægge og blive klogere på jeres destination og på dem, der bor der til hverdag. Den er selvfølgelig også til selve turen, hvor du kan skrive om alt det sjove og spændende, du oplever. Og kan du ikke helt skrive endnu på egen hånd, kan du få hjælp af en voksen eller tegne i dagbogen i stedet for. Når I kommer hjem igen, er bogen en fantastisk souvenir med de allerbedste, sjove og skøre ferieminder, hilsner fra personer, du mødte undervejs og dine egne noter og huskelister til de rejser, der venter bagefter. Rigtig god fornøjelse. Og rigtig god tur! Else Marie Lehman (1973) er freelancejournalist og mor til Louise (2008) og Laura (2010). Hele familien Lehman har kronisk rejsefeber og har det bedst, hvis der altid er en ny rejse under opsejling. De har i fællesskab testet, fintunet og godkendt Min egen rejsedagbog - og bruger den selv, når familien er på farten. Mød dem alle på minegenrejsedagbog.dk, hvor de løbende byder på flere tips og sjove sager til jeres rejse.

  • - Løberens guide til 49 europæiske storbyer
    af Else Marie Lehman
    72,95 - 164,95 kr.

    I Løb i storbyer deler entusiastiske løbefæller fra hele Europa gavmildt ud af deres bedste tips. De tager dig med ud på favoritruterne, og de hjælper dig til at finde de mindst trafikerede tidspunkter til at kridte løbeskoene. Du får råd til din sikkerhed, de bedste bakker og trapper, træningsstationer, officielle løb og links til lokale løbefællesskaber, du kan hægte dig på, hvis du gerne vil følges med andre på din tur. Med denne bog i bagagen har du altid en lokal ven med på din tur og masser af store løbsoplevelser i vente. Tilsæt blot løbesko, dagens form og en god portion nysgerrighed.

  • af Else Marie Lehman
    96,95 kr.

    I denne træningsguide dykker vi dybere ned i den variant af yogaen, som blandt venner kaldes fertilitetsyoga. Vi ser på, hvad den egentlig kan, og hvad det er, den gør i kroppen og i hovedet på os. Du får masser af praktiske tips til, hvordan du kommer i gang hjemme på stuegulvet - fra valg af udstyr og påklædning til yogateknik og afstemning med din cyklus og eventuelle fertilitetsbehandling. Og så får du en hel bank af yogastillinger, der kan gavne din fertilitet og dit generelle velvære. Dem kan du skrue sammen efter humør og behov, eller du kan følge et af de programmer, der også er at finde. Forfatteren har undervist i yoga i en årrække og har selv brugt fertilitetsyogaen i forbindelse med behandling for ufrivillig barnløshed. I dag er hun mor til to piger og dyrker stadig yoga både med dem og alene.

  • - – inspiration til nysgerrige børnefamilier
    af Else Marie Lehman
    241,95 kr.

    Har jeres børn stået på toppen af Danmark eller været inde i verdens største kalkgruber? Har de mon set kongegravene i Roskilde og besøgt det, der for 65 millioner år siden var bunden af et hajfyldt hav? Har I selv?Danmarksmissionen giver 70 bud på must sees for børnefamilier til at opleve Danmark. Spækket med spændende, sjove og lærerige steder giver den muligheden for at tage på en dannelsesrejse gennem det danske land – og dermed tage på jeres helt egen 'danmarksmission'.I kommer tæt på steder, hvor historie, geologi og geografi har spillet en væsentlig rolle for det Danmark, som vi kender i dag.

  • af Else Marie Lehman
    10,95 kr.

    I denne lille træningsguide får du en smagsprøve på den variant af yogaen, som blandt venner kaldes fertilitetsyoga. Du får et lille træningsprogram, som du kan bruge hjemme på stuegulvet, og vi gennemgår grundigt alle de stillinger, der indgår i det. Guiden er et mindre uddrag af e-bogen "Fertilitetsyoga – kom godt i gang", som dykker dybere ned i denne variant af yogaen og giver en grundig introduktion til både teknik, udstyr, flere stillinger og programmer af forskellig længde og sværhedsgrad.

  • af Else Marie Lehman
    74,95 kr.

    Kniber det med at få tid til motionen? Ligger fitnesscenteret lidt for langt væk? Og kommer der konstant noget i vejen, hver gang sportstasken er pakket? Det er ikke altid let at få tiden til at slå til. Heller ikke når det gælder om at holde sig i form.Motionen er vigtig. Ikke mindst som et pusterum i en fortravlet hverdag. Men hvem siger, at man behøver at tage af sted for at dyrke motion og komme i form? Hvorfor ikke gøre det dér, hvor man er: derhjemme, på forretningsrejsen eller på ferien?I form på farten giver eksempler på øvelser, du kan lave når som helst og hvor som helst - med et minimum af udstyr. Ud fra enkle og letforståelige beskrivelser guides du gennem hver enkelt øvelse, trin for trin. Øvelserne omfatter muskeltræning, pilates og yoga. Du behøver intet forudgående kendskab til motionsformerne for at kunne udføre øvelserne, og de kan kombineres på netop den måde, der passer bedst til dig. Bogens øvelsesprogrammer hjælper dig til at sammensætte øvelserne ud fra dine forudsætninger, behov og ikke mindst tid. Derudover får du eksempler på løberuter i udvalgte storbyer kloden rundt fra København til Honolulu.Det er motion i sin enkleste form. Så enkel at den kan dyrkes på farten. Lidt gå-på-mod samt et par løbesko og en træningsmåtte - det er alt, der skal til.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.